Baggrund
Læsetid: 6 min.

Aleppos mest eftersøgte mand bruger tunnelbomber mod Syriens hær

Oprørskommandanten Abu Assad står bag eksplosioner, der har dræbt adskillige regimesoldater og indgydt nyt kampmod i oprørsstyrkerne
Et bombeangreb jævnede tidligere på måneden Carlton Citadel Hotel i det centrale Aleppo med jorden.
Udland
31. maj 2014

Aleppos mest efterlyste mand er i perlehumør. Det er ikke mere end en uge siden, han selv var med til at proppe 25 ton sprængstof ind i en tunnel under et hotel fyldt med syriske regeringstropper.

»Jeg sad i det her værelse,« fortæller Abu Assad, kommandant for oprørsstyrkernes særlige tunnelenhed. »Og så hørte vi det her kæmpebrag fra den anden ende af byen. Det vakte virkelig lykke hos os alle her – det kan jeg godt fortælle dig.«

Eksplosionen, der pulveriserede Carlton Citadel Hotel i det centrale Aleppo den 8. maj, gav genlyd over langt større afstand end de 15 kilometer mellem bombemålet og kommandantens opholdssted. Dens tilintetgørelseskraft sendte også chokbølger gennem den syriske hærs svært befæstede hovedkvarter i byens indtil da regeringskontrollerede vestlige del – og gav ny kampmoral til syriske oprørsstyrker, som krigslykken længe er gået imod.

De gigantiske kaskader af jord og murbrokker, der blev slynget flere hundrede meter op i luften, da hotellet blev bombet, har på kort tid brændt sig fast som et af de mest rystende billeder fra Syriens borgerkrig. I de tre år, der er gået med luftbombardementer, angreb med Scud-missiler og kemiske våben og selvmordsbomber er ikke meget blevet fastholdt på tilsvarende spektakulær vis som videooptagelser i realtid.

»En af de bedste ting ved operationen,« siger Assad, »var, at effekten på vores kampmoral var øjeblikkelig. Lige siden har vores mænd villet kæmpe hårdere end nogensinde. Vi har kaldt operationen for ’Aleppojordskælvet’«.

Han siger, at Carlton blev benyttet som kaserne af syriske politifolk og de paramilitære Shabiba-grupper. Den syriske regering fordømte angrebet og brugen af tunnelbomber i vrede toner – med sådanne metoder blev også tilfældige uskyldige dræbt og lemlæstet og »byens sjæl og identitet ødelagt«, hed det.

Euforisk over bombens effekt har Assad valgt at stå frem over for Guardian som lederen af Aleppos tunnelenhed. At han derved giver et allerede rasende syrisk militær yderligere incitament til at jagte og likvidere ham, går ham ikke på, siger han. »Jeg vil gerne have, at de skal frygte mig. De skal vide, jeg kommer efter dem.«

Hans undergrundsenhed tæller omkring 100 partisaner og lovprises for at have slået flere regeringssoldater ihjel på kortere tid end nogen anden kampgruppe i den 38 måneder lange krig, og det i en situation, hvor den syriske hær og dens allierede har generobret adskillige af de byer og landsbyer, den måtte rømme i krigens tidligere faser.

For at kunne præstere sine militære succeser over jorden har tunnelenheden udgravet ni tunneller alene i det sidste halve år.

»Hver gang nogen hører en underlig lyd nedefra, eller jordlag ser forandrede ud, vil de tro, det er os,« siger Assad og tilføjer, at han fik ideen til at bruge tunneller i oprørernes krigsførelse af en palæstinenser, som besøgte ham i det nordlige Syrien sidste år.

»Han sagde, at de havde haft gode resultater med tunneller i Palæstina, så jeg besluttede mig for at afprøve den metode. Det var ikke svært at finde sprængstoffer. Jeg har personligt stået i spidsen for udgravningen af alle ni tunneler.«

Ej heller var det vanskeligt at finde frivillige, der var rede til at grave og bore sig gennem klippegrunden i Aleppos gamle bymidte med dens årtusindgamle buegange og moskeer, som i nogle tilfælde kun skiller regime- og oppositionsstyrker med under hundrede meters afstand.

Assad, der var tømrer før krigen, fortæller, at hoteltunnelen var 107 meter lang og tog 33 dage at udbore. Andre underjordiske gange har strakt sig helt op til 860 meter og krævet flere måneders arbejde at anlægge.

»Vi har mange flere overraskelser i behold til dem, om Gud vil,« siger han. »Det tager bare lidt længere tid.«

Det siger meget om konfliktens vedholdende karakter, at de eneste reelle forskydninger på en fastlåst slagmark kan opnås ved at gå tilbage til tidligere tiders krigsførelse.

Kemiske våben, som blev brugt i Første Verdenskrig, har hjulpet regimet til at sikre Damaskus. Scud-missiler, en tyrans foretrukne afskrækkelsesmiddel for et kvart århundrede siden, har lagt oprørsbyer i nord i grus, mens tunnelbomber, der blev brugt første gang af romerne, så i Middelalderen fulgt af Ivan den Grusomme og britiske styrker på Første Verdenskrigs vestfront samt palæstinensiske militante i Gaza, har opnået militære gennembrud, hvor konventionelle angreb har slået fejl.

Grusomheder af middelalderlige dimensioner er blevet synonymt med dagens Syrien, hvor over 162.000 mennesker er blevet dræbt, siden oprøret gled over i åben krig, og godt halvdelen af landets befolkning er flygtet eller fordrevet internt.

Abu Assad frygter, at intet for alvor vil forandre sig i den nordlige del af landet, som i stigende grad tegner til at skulle blive den afgørende slagmark, hvis nogen af parterne da i sidste ende evner at sejre.

»Vi tænkte os meget grundigt om, før vi greb til denne form for krigsførelse,« siger han. »Men vi havde ikke noget valg. Vi var nødt til at gøre det på den her måde for at hjælpe os selv og for at hjælpe folket.«

»Vi gik i gang med at grave vores første tunnel ud på den 20. dag af ramadanen sidste år. Den var kun 17 meter lang, så det tog ikke så lang tid. Vi var oppe imod 11 soldater og en særligt brutal alawitisk officer, og der var ikke andre måder at få ram på dem på.«

Assads tunnelenhed indgår i oprørernes hovedstyrke i nord, Liwa al-Tawheed. Samtlige de ni tunneler, den har udgravet, gennemskærer Aleppos historiske bykerne.

De stridende parter konfronterer hinanden ganske tæt på et citadel, som UNESCO har med på sin liste over verdens kulturarvs-mindesmærker, og som har holdt stand igennem næsten 3.000 års invasioner og etniske fordrivelser. Men Syriens giftige borgerkrig er måske den hidtil største trussel imod dets formidable stenmure, som Abu Assads mænd er blevet beskyldt for at true med deres tunnelbomber.

Set fra et udsigtspunkt ikke langt fra indgangen til den tunnel, der blev brugt til at ødelægge hotellet, ser citadellet ganske uskadt ud. Dets volde hæver sig imposante omkring et ingenmandsland, der strækker sig over godt 200 meter. Papir og affald blæser i små hvirvelvinde for foden af den høj, hvorpå det står. Ikke en levende sjæl bevæger sig igennem de forladte bygninger og murværker i dets nabolag. Carlton-hotellet er en dynge murbrokker.

»Hvis de vil tale om historiske mindesmærker,« siger Abu Assad med henvisning til den syriske regerings embedsmænd, »skulle de hellere se på, hvad de selv har gjort. De satte den gamle markedsplads ved siden af i brand. Det er regeringsstyrkerne, der har beskadiget de fleste af de gamle moskeer.«

»Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at skåne de betydningsfulde steder. Vi anerkender, hvor stor betydning de har.«

Et tungt våben affyres inde fra citadellet, men de oprørssoldater, som står vagt ved frontlinjen, fortrækker ikke en mine. Gennem de plasticrør, der fungerer som positioner for deres snigskytter, har de ikke set en regimesoldat i mindst tre måneder, og den jævnlige beskydning inde fra citadellet vurderer de ikke som nogen større trussel.

»Vi har overtaget her ved fronten«, siger Omar Sarkan, en aldrende partisan i en brun dishdasha-kappe. »De kan ikke rykke frem, men vi kan nå dem gennem vores tunneler.«

Tilbage ved den anden frontlinje i et industrikvarter i den nordøstlige del af byen siger Assad, at han har et budskab til fjenden:

»Er der stadig en hær, der vil kæmpe for Bashar? Har den syriske hær ikke overladt sin krig til iranere, irakere og Libanons Hizbollah? Vi er klar med flere bomber til hvem som helst, som er på den anden side. De får brug for flere gravpladser.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Larsen

Underlig artikel

Bjarne Nielsen, Martin Andersen og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Ja, Martin Chulov fra the Guardian er ikke neutral.

1. Han siger atSyriens hær har brugt giftgas i Damscus - det er helyt sikkert ikke tilfældet efter rapporter fra amerikansk presse - Seymour Hersh afslørede at Tyrkiet stod bag ogNMassuchusetss Institute of technology ( MI)T har analyseret data fra stedet i Damascus som entydigt viser at det var umuligt at raketterne med klorgas - eller hvad det nu var - kom fra regeringshærens område.

2. Han ignorerer de rapporter som viser at oprørerne står til at tabe krigen og vil tilsyneladende påstpå at dette ene bpombeangreb har "givet oprørerne nyt mod" - hvem disse oprørere så end er. Dem han taler med er ikke fra Syrien som jo altid har haft meget tolerante muslimer. ISIL varianten er endnu barskere end Al Qaeda (som heller ikke har nogen syrisk tilslutning).

3. Forfatteren vil tydeligt egrne bidrage til at det skal se ud som oprørerne - hvem det så end er - har et håb om at vælte Assad.

4. The Guardian er kendt for at være et zionistisk talerør som dog gerne fremstår som "lidt kritisk" overfor Israel og det strategier. Israel og de neokonservative i USA er jo bagmændene i borgerkrigen, så tillykke til the Guardian med at få plantet en artikel der basalt set støtter den israelske strategi.

Bjarne Nielsen, Martin Andersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

De vestlige aviser også kaldet main stream pressen (lame stream pressen) er der vist ikke mange der regner med. De er tydeligvis så skævvredne og infantile, så det halve kan være nok.

Karsten Olesen

Ødelæggelse af kulturelle mindesmærker, fortidsminder og andre kulturskatte er en krigsforbrydelse og kan retsforfølges internationalt:

- The Hague Convention of 1954 for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict

http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=13637&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECT...

Niels Engelsted

Information holder linjen fra Ukraine.