Læsetid: 5 min.

’Demokrati tager tid’

Politiske rådgivere i Europa-Parlamentet som belgiske Valerie Glatigny er med til at sikre, at demokratiet også fungerer på gruppeniveau. Hun mener, at EU-borgerne med rette kan kritisere varigheden, kompleksiteten og synligheden af parlamentets arbejde, men udemokratisk mener hun ikke, man kan kalde institutionen
Den langtrukne proces i EU får de europæiske borgere til at stå af. Men hvis man virkelig vil have en demokratisk proces, så må man acceptere, at den er meget lang, siger Valerie Glatigny, der er politisk rådgiver for den liberale ALDE-gruppe i Europa-Parlamentet.

Bjarke Ørsted

5. maj 2014

Det er, når flere års arbejde bliver nedstemt i Europarådet, eller når medierne bringer endnu en historie om ’de udemokratiske eurokrater’, at belgiske Valerie Glatigny, politisk rådgiver for den liberale ALDE-gruppe i Europa-Parlamentet, må tage en dyb indånding og lade blikket falde på Mona Lisas ansigt påklistret væggen over for skrivebordet.

»Når jeg er stresset, kigger jeg på hende, og så er det, som om hun smiler til mig og siger: ’Vær lidt tålmodig – det er ikke så slemt’. Og så slapper jeg af,« griner hun.

Valerie Glatigny har siden 2006 arbejdet i parlamentet, først som personlig assistent for en belgisk, liberal parlamentariker og sidenhen som rådgiver for den liberale gruppe inden for spørgsmål om borgerrettigheder, menneskerettigheder, beskyttelse af minoriteter og andre relaterede emner.

Hendes rolle er dels at assistere det liberale medlem, som er ansvarlig for området, i at fremsætte ændringsforslag og lede forslagene gennem alle stadier; dels at sikre, at alle i ALDE-gruppen bliver orienteret om liberale forslag på området. Som sådan ser hun ser sig selv og de øvrige politiske rådgivere som en lille bitte brik i det store EU-demokrati.

»Det, vi gør, er demokrati på gruppeniveau. Det handler om at sikre, at alle stemmer bliver hørt internt, og på den anden side at sikre, at vi står sammen, når vi skal stemme. Det er denne spænding mellem de to ting, vi beskæftiger os med. Hvis det ikke bliver gjort, styrter hele systemet ikke nødvendigvis sammen, men det betyder, at der vil lyde flere divergerende stemmer fra gruppen, og det vil gøre det sværere at fremsætte kompromisforslag, hvis der er uenigheder i forhandlingerne med andre partier,« siger den 40-årige rådgiver, der inden ansættelsen i parlamentet rådgav kommissæren for humanitær bistand og inden da den belgiske udenrigsminister.

Større end den enkelte

At hun tog skridtet fra national til EU-politik var lidt en tilfældighed, siger hun. Men ikke en, hun har fortrudt.

»Jeg mødte en person, som jeg virkelig troede på, og hvis projekt jeg troede på, så jeg fulgte med ham,« fortæller Glatigny, der selv er medlem af det belgiske liberale parti, og modsat parlamentets administrative personale er hun politisk ansat.

»Det var mit livs chance, for Belgien er et lille land med utrolig meget intern splittelse. I EU handler det hele om at overskride grænser for at finde svarene på udfordringer, vi ikke kan løse alene. Det er et projekt, der er større end den enkelte,« siger hun og fortæller, hvordan den region i Belgien, hun kommer fra, har haft svært ved at forsone sig med tyskerne, fordi et stort og blodigt slag under Anden Verdenskrig fandt sted i området.

»Det er fuld af soldatergrave og mindesmærker, og når min bedstemor taler om tyskerne, er hun altid meget skeptisk – og så går jeg hen og møder en tysk mand, som jeg nu bor sammen med. Hun lyder altid så overrasket, når hun fortæller mig, hvor sød han faktisk er. Jeg ved, at det lyder lidt gammeldags, men mit job handler om at sikre, at fortiden forbliver fortid,« siger Glatigny.

Lang proces frustrerer

Den smilende kvinde havde selv sine fordomme om EU-systemet, inden hun blev ansat, og hun forstår derfor godt, at store dele af den europæiske befolkning har det på samme måde. Men efter 10 år inden for systemet mener hun simpelthen ikke, at den mest gængse beskyldning – at EU er udemokratisk – holder vand.

»Vi kan sige, at processerne er meget lange, vi kan sige, at det er kompliceret at forstå, hvem der gør hvad – det er jeg enig i – men jeg vil ikke sige, at det er udemokratisk.«

Hun tror, at det især er den lange proces, der får folk til at stå af, og at de derfor ikke føler sig tæt på beslutningerne.

»Jeg tror ikke så meget, at det er kompleksiteten, der er årsagen, men mere processens længde. Det er noget af en rejse at følge et ændringsforslag fra start til slut, og det er vanskeligt, for det er dét, demokrati handler om. Hvis man virkelig vil have en demokratisk proces, så må man acceptere, at den er meget lang. Men det gør ikke processen udemokratisk, at den er lang. Det betyder bare, at en masse mennesker har haft mulighed for at sige noget om forslaget og at ændre det,« tilføjer hun og erkender, at det også for hende er længden på processen, der af og til giver anledning til frustration.

»Jeg var ikke klar over, at det var så stort et maskineri, og at processen var så lang,« erkender hun og beskriver alle de niveauer, hvor et forslag kan falde.

»Du starter med et nationalt eller regionalt ønske, og så er det vores opgave at gøre det til et europæisk ønske. Når din politiker har fremsat et forslag, skal det først diskuteres og vedtages i din egen politiske gruppe, herefter skal du overbevise de andre politiske grupper om, at det er en god idé. Hvis det lykkes, er der endnu en mulighed for at blive nedstemt i plenumafstemningen. Og derefter skal det overleve forhandlinger mellem parlamentet og Europarådet. Først herefter – hvilket kan være flere år senere – kan det blive EU-lovgivning,« siger hun.

Valerie Glatigny har da også oplevet ærgerlige nederlag meget sent i processen.

»Og så hører jeg hver dag, at EU ikke er demokratisk, og at vi laver baghåndsaftaler i hemmelighed, men jeg mener ikke, at det er demokrati, der mangler, men derimod synlighed,« siger hun og erklærer, at det er årsagen til, at hun for første gang i sit liv har sagt ja til at blive interviewet: »Jeg sagde ja, fordi jeg mener, at det er utrolig vigtigt at forklare, hvad vi foretager os.«

Ej elitær eurokrat

En anden årsag er at korrigere borgernes opfattelse af politikere og ansatte i EU-systemet. Det går tydeligvis Valerie Glatigny på at blive omtalt som en verdensfjern eurokrat, der tjener fedt på systemet.

»Vi har ikke et image som almindelige borgere. Det er, som om folk tror, vi er i eksil her. Men jeg føler mig ikke mindre som belgisk borger, fordi jeg arbejder her. Og hvis min gruppe ikke bliver genvalgt, så forsvinder jeg også. Vi er ikke en eller anden permanent elite. Jeg føler ikke, at det er ’mig’, når jeg hører sådan nogle ting,« forklarer hun irriteret.

Det er tid til at møde Mona Lisas smil, og snart skifter diskussionen da også fokus mod, at det vigtigste ved at korrigere borgernes opfattelse af EU som en lukket, udemokratisk klub trods alt handler om at få dem til at møde op og stemme ved europaparlamentsvalget den 25. maj.

»Vi må overbevise folk om, at de bør stemme, for vi har mere magt, end vi tidligere har haft, men alligevel stemmer færre og færre. Det er et paradoks – hvis du giver de europæiske parlamentarikere mere magt, så bør du også kontrollere, hvad de laver,« siger hun og pointerer, at der i dag er rig mulighed for at tjekke, hvordan enkelte medlemmer stemmer på alle niveauer i lovgivningsprocessen.

»Det er lige så vigtigt at vælge et medlem for Europa-Parlamentet, som at vælge et medlem af et nationalt parlament.«

Serie

Seneste artikler

  • Hendes øjne lyser helt op ved ordet stemmeliste

    23. maj 2014
    Mens de europæiske politikere diskuterer og forhandler om bedre regler for forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, sørger et hold af administratorer for, at procedurer og budgetter overholdes, og at offentligheden, medlemslandene og industrien bliver orienteret og hørt
  • De bringer politikerne tættere på borgerne

    13. maj 2014
    Ingen institutioner – heller ikke EU – kan i dag fungere uden informationsteknologi, men Europa-Parlamentets it-afdeling spiller en endnu mere direkte rolle i unionens demokrati: Den hjælper politikerne med at oplyse og tale med borgerne
  • Politikere skal ikke hindres af dårligt sprog

    10. maj 2014
    En politiker skal vælges alene ud fra sine overbevisninger, ikke for sine sprogkundskaber – og borgerne skal kunne lytte til alle deres politikere, hvilket sprog de end taler. Netop dér kommer Europa-Parlamentets tolke ind i billedet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malthe Majgård Nørbjerg
Malthe Majgård Nørbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jorgen Hansen

EU er en institution som man bør tage sig i agt for. Om den er udemokratisk - jeg mener ja - men på den anden side så skal man også først fastslå hvilken slags demokrati EU prøver at være. Er det et repræsentativt demokrati - tjae jeg er i tvivl, egentlig ikke for forudsætningerne er ikke tilstede, hvis man følger Mogens Herman Hansens bestillingsarbejde, Demokrati som styreform og ideologi... det er slet ikke direkte demokrati og heller ikke i nærheden af konstitutionelt demokrati. Så har vi liberalt og replublikanistisk tilbage og der er jeg også i tvivl for forudsætningerne er heller ikke tilstede her.

Det forhindrer så ikke EU i at søge at overbevise os alle om at de er demokratiske, men egentlig er de vel blot en samling af velpolstrede embedsmænd uden andet at lave end at stjæle pengene op af lommen på os alle sammen. Mere end 2/3 af budgettet i EU er spildt på projekter som grænser til korruption, nyttesløs selvforherligelse af embedsmændende som er involveret og returkommision til andre landes embedsmænd.

Mon der er nogle af pengene der figurer i budgettet der nogensinde når frem til et eller andet formål som giver mening, jeg tror det ikke. En ikke ubetydelig procentdel af alle midler går til lønninger og administration eller bliver smidt i røven af en kalv, ko, fisk eller noget andet der retteligt ikke burde være holdt hånden under. Derudover går en stor del til støtteordninger som skævvrider de naturlige forhold som udtrykker forskellighederne mellem indbyggerne i de forskellige lande.
Der hvor EU gør gavn, er som opsamlingssted for nyttesløse, grænseløst tåbelige og over sidste udløbsdato forlængst fortabte embedsmænd og polittikere fra EU's lande som aldrig og har og heller ikke i eu vil gøre nogen gavn, tvært imod. EU er en sikker havn for polittiske tåber og embedsmænd, så kan de udvikle på dette evighedsprojekt som ingen af os sådan rigtigt ønsker, hvis ellers vort eget demokrati nogen sinde ville tillade os at stemme om det.

Philip B. Johnsen

Det ville være godt, hvis danskerne fik indblik i den traditionelle organiserede kriminalitet, med sugerøret nede i EU, dvs. ikke finanssektoren alene, men også i samarbejdet, med traditionel organiseret kriminalitet og deres lobbyisters indflydelse i EU.

Europa samarbejdet i Danmark har kloge velmenende tilhængere, men EU er en skandale, der skal belyses helt, for de demokratiske medlemslandenes befolkninger, i alt sin mangelfuldhed og ændres, men hellere nedlægges og opbygges på ny, hvis der er hjerteblod i ønsket om, et ægte europæisk samarbejde og fælleskab, med sunde og medmenneskelig værdier for befolkningen og ikke kun eliten.

EU's økonomisk elitær Union uden demokrati, skal der overdragelse, mindst mulig magt til, det er et EU, hvor mennesker kommer i anden rækker, se selv med egne øjne, jer omkring i EU, øjnene ser sandheden, uden lobbyisters filter, det er sørgeligt, at se Sydeuropa og Østeuropa, det er ikke det fælleskab og solidaritet jeg ser.

Torben Kjeldsen

Pointen er at demokrati kræver tid. Det er så opgaven for EU. Er det det rigtige system? Næppe men det er et skridt på vejen. EU har været med til at skabe rigtigt mange gode projekter, har deltaget i et par stykker. Det gav mig et nyt syn. Kampen for demokratiets udvikling generelt og i Danmark er snævert forbundet med et internationalt 'tæt samarbejde'. Det er lige fra energipolitik, varesikkerhed, forurening, sundhed osv. Er vejen fyldt med udfordringer? Ja det ved de politikere der er valgt til parlamentet og man på venstrefløjen møder man mange ligesindede. Det støtter og giver håb og tro på at der findes en vej til, et bedre Danmark, et bedre Europa og til sidst en bedre verden. Til dem der er imod, hvad er jeres løsning på samarbejde og i hvilke fora? Jeg savner tit troværdige forslag!

Philip B. Johnsen

Vækst omtales i EU, uden tanke på konsekvenserne af, at 1 mia. indere og kinesere, vil kunne købe en bil de kommende år og få adgang til den generelle velstand vi har, hvor energien til væksten findes ved, afbrænding af olie, kul og gas.

Hvis EU forholdet sig til virkeligheden, at prisen for væksten er klimaforandringer, så ville teksten være værd at læse, på trods af den perfide holdning til fattigdom og den menneskelige lidelse det elitære EU medfører, når fattigdom foregår i den del af verden, hvor ingen kan skaffe mad til sig og sine uden, at tage det arbejde, der er en tilbudt, man kan og må, ikke leve af jorden.

Det er ikke opgaven for de undertrykte, at stille med et færdigt alternativ til det nuværende magtmisbrug, magten forpligter.

Michael Kongstad Nielsen

"Ikke et rigtigt parlament", som kommissær Ritt Bjerregaard skrev i sin tid, og nær var blevet væltet på.