Læsetid: 4 min.

Den europæiske ’bazooka’ har virket

Den akutte gældskrise i Sydeuropa og Irland er nu overstået, mener økonomer. Forklaringen er det retoriske ’bazooka’-løfte, som præsidenten for Den Europæiske Centralbank skød af i 2012. Efter fem år med hjælpepakker og frygt for euroens sammenbrud begynder de gældsplagede lande at rejse sig igen. Til gengæld stiger statsgælden stadig støt i hele EU
Både i Grækenland og i de fire andre eurolande, der har modtaget hjælpepakker fra EU – Irland, Cypern, Spanien og Portugal – er der nu tegn på, at gældskrisen er overstået

Både i Grækenland og i de fire andre eurolande, der har modtaget hjælpepakker fra EU – Irland, Cypern, Spanien og Portugal – er der nu tegn på, at gældskrisen er overstået

Angelos Tzortzinis

6. maj 2014

Det var en tilfreds Simon O’Connor, der i forrige uge kunne fortælle, at den græske gæld nu ser ud til at være »bæredygtig«. Grækenland har siden 2010 modtaget to nødlån på sammenlagt 240 milliarder euro fra EU og Den Internationale Valutafond og har i den forbindelse forpligtet sig til en række omfattende spareprogrammer. Simon O’Connor, der er talsperson for Europa-Kommissionen, noterede sig, at Grækenlands overskud for 2013 mere end rigeligt lever op til de forpligtelser.

Både i Grækenland og i de fire andre eurolande, der har modtaget hjælpepakker fra EU – Irland, Cypern, Spanien og Portugal – er der nu tegn på, at gældskrisen er overstået, mener Jesper Rangvid, der er økonomiprofessor ved Copenhagen Business School (CBS) i København.

»Renterne er faldet, der er en positiv vækst i eurozonen, selv om den er ekstremt lav, arbejdsløsheden har i de fleste lande stabiliseret sig, og nogle steder er der bitte små tegn på, at den er faldet. Så det, landene kæmper med, er eftervirkningerne af den finansielle krise,« siger han.

Det var samme budskab, den amerikanske økonom Paul Krugman leverede under sit besøg i Danmark i januar. Han bed særligt mærke i, at renterne på de gældsramte landes statsobligationer er faldet markant.

Det er udtryk for, at køberne – banker, pensionskasser, private investorer – har overvundet frygten for, at de kriseramte lande skal gå bankerot eller træde ud af euroen. Dermed tør de igen investere i landenes statsobligationer uden at betinge sig en meget høj rente.

Bazookaens effekt

Forklaringen er ifølge flere økonomer især én enkelt udtalelse, som præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, kom med under en tale i juli 2012. Centralbanken vil gøre hvad som helst for at holde sammen på euroen, garanterede italieneren Mario Draghi og tilføjede: »Tro mig, det vil være nok.«

Løftet, der senere er blevet kendt som ’Draghis bazooka’, satte en brat stopper for spekulationerne om Grækenlands, Spaniens og Portugals fremtid i eurozonen. Centralbanken var klar til at købe så mange statsobligationer, det skulle være, for at holde sammen på euroen, forstod man på ECB-præsidenten.

»Det er et af de smarteste indgreb, der er blevet foretaget af en centralbank i nyere tid,« mener cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.

Han ser Mario Draghis tale som det mest skelsættende øjeblik i hele den europæiske gældskrise. Jesper Rangvid er enig i den betragtning.

»Der er slet ingen tvivl om, at ’Draghis bazooka’ har haft en kæmpe effekt. En giganteffekt, simpelthen. Det kan næsten ikke overdrives, hvor stor den har været,« siger professoren.

Offentligheden er skuffet

EU’s statistikkontor Eurostat offentliggjorde i forrige uge nye tal, som viser, at underskuddet på medlemslandenes offentlige budgetter over en bred kam er blevet halveret siden 2010. Også de gældsramte lande har forbedret balancen mellem udgifter og indtægter. Men det er ikke noget, de fleste borgere i EU kan forholde sig til, vurderer Nicolas Veron, der er senior fellow ved den europæiske tænketank Bruegel.

»Især for den gennemsnitlige vælger giver det ikke sig selv, at formindsket underskud er godt,« siger han.

I stedet tager de fleste borgere udgangspunkt i deres egen økonomiske situation, når de skal vurdere, hvor tilfredse de er med EU eller deres nationale regering.

Den økonomiske hestekur i Sydeuropa har ramt mange borgere hårdt på privatøkonomien. For lånepakkerne, som har holdt hånden under landenes økonomi i en periode, er blevet leveret med krav fra EU og Den Internationale Valutafond om økonomiske reformer og besparelser på alle offentlige udgifter.

I flere af landene har befolkningen oplevet store forringelser af velfærden, arbejdsløsheden i Spanien og Grækenland er stadig over 25 procent, dobbelt så høj blandt unge, og tusindvis har måttet gå fra hus og hjem. Det vil formentlig komme til udtryk, når befolkningerne skal aflevere deres stemme til europaparlamentsvalget den 25. maj, mener Nicolas Veron.

Her står EU-skeptiske partier til at få et historisk godt valg. Dansk Folkeparti kan ifølge en meningsmåling forvente at få over en fjerdedel af de danske stemmer. Også det østrigske FPO, Frankrigs Front National og britiske UKIP står til gode valg.

»Krisen har afsløret nogle grundlæggende svagheder ved EU’s institutioner, både i forhold til effektivitet og i forhold til legitimitet hos befolkningen. Den europæiske offentlighed er skuffet over EU’s institutioner,« siger Nicolas Veron.

En helt anden situation

Selv om Draghis forsikring har beroliget investorerne, er der stadig en risiko for, at gældskrisen blusser op igen, forklarer Jes Asmussen fra Handelsbanken. Nok er renten faldet til et niveau, der nærmer sig situationen før krisen, men landenes gæld er i virkeligheden kun steget, siden gældskrisen indtraf i 2010.

I 2013 havde EU’s medlemslande således en gennemsnitlig statsgæld på 92,6 procent af bruttonationalproduktet, viser Eurostats nyeste tal. I Spanien, Cypern, Portugal og Irland er statsgælden steget støt, mens den græske gæld er faldet en anelse takket være en nedskrivning på mere end 50 procent i 2012.

»Det viser jo, at gældsproblematikken stadig er til stede,« siger Jes Asmussen. »Ingen af de her lande har endnu haft et overskud på deres offentlige budgetter, og det er derfor, gælden bliver ved med at stige. Først når du begynder at have overskud på dit budget, kan du begynde at nedbringe gælden.«

Ifølge Jes Asmussen bliver EU’s næste store udfordring at undgå en negativ spiral, hvor priserne i visse lande bliver ved med at falde. Det vil gøre det ekstra svært for de gældsramte lande, der kun akkurat er begyndt at opleve økonomisk vækst igen, at betale gælden tilbage. I en sådan situation risikerer man, at investorerne igen bliver nervøse, og dermed vil renterne stige igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu