Første gang offentligheden uden for Nigeria hørte om Boko Haram, var i juni 2009, da gruppen angreb en politistation i byen Maiduguri i den nordøstlige delstat Borno. Mindst 700 politifolk og civile blev dræbt, og under det efterfølgende modangreb fra de nigerianske myndigheder blev omkring 1.000 medlemmer af gruppen slået ihjel.
Hændelsen vakte stor opstandelse i Nigeria. Ikke mindst fordi de nigerianske myndigheder inden angrebet gentagne gange var blevet advaret af ledende imamer, der bekymrede havde observeret, hvordan Boko Haram forvandlede sig fra en religiøs-politisk bevægelse vendt mod regeringen i Syd til en væbnet organisation med det erklærede formål at etablere et kalifat i nord baseret på sharia.
LÆS: Er Nigeria de mange eller de forspildte muligheders land?
»Mange imamer har prøvet at få regeringens opmærksomhed, men uden held,« beklagede Ibrahim Ahmed Abdullahi, en imam fra Maiduguri, efter angrebet.
»Vi forsøgte at fortælle myndighederne, at de måtte stoppe gruppens aktiviteter, fordi vi kunne se, at det ville udvikle sig til en masse problemer,« forklarede imamen til nyhedsbureauet AP tilbage i 2009.
Grobund for terror
Boko Haram blev oprindeligt dannet i 2002 af den karismatiske og selvudnævnte religiøse leder, Mohammed Yusuf, der efter gruppens første angreb i 2009 blev dræbt i politiets varetægt.
Oprindeligt stod gruppen – hvilket den som sådan fortsat gør – som et værn mod vestlig indflydelse og uddannelse, og Boko Haram tiltrak en del børn og unge af fattige landfamilier, der lod sig friste af tilbuddet om uddannelse og opdragelse i gruppens dengang nybyggede kompleks med tilhørende moske. Alternativerne er få for befolkningen i det nordlige Nigeria, der i modsætning til de rigere og bedre udviklede sydlige delstater er præget af ekstrem fattigdom, manglende uddannelse og ringe sundhedsforhold. I de nordlige delstater, hvor Boko Haram har størst indflydelse, lever mere end 70 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Og det kan grupper som Boko Haram lukrere på.
Fattige unge
Som den amerikanske freelancejournalist David Francis – der i flere år har fulgt og interviewet lederne af de relativt nye nordafrikanske terrorgrupper som al-Shabaab i Somalia og Boko Haram i Nigeria – peger på, er fattigdommen ofte det eneste forenende element blandt Boko Harams unge soldater. Præcis som det også er tilfældet andre steder i Nordafrika, hvor nye al-Qaeda lignende grupper dukker op.
»De fleste af Boko Harams fodsoldater er ikke muslimske fanatikere; de er fattige unge, der er blevet vendt imod deres korrupte land af en karismatisk leder.«
Andre analyser peger på, at de igangværende klimaforandringer indirekte bidrager til at skabe grobund for terror. De områder, hvorfra der rekrutteres soldater til de nordafrikanske terrornetværk, er ofte de regioner, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
I et studie foretaget af United States Institute of Peace, finansieret af den amerikanske kongres, konkluderes det således, at der er en sammenhæng mellem »klimaforandringerne og volden i Nigeria«.
»(...) forandringerne i klimaet betyder en mangel på ressourcer som land og vand. Det har videre en række negative konsekvenser i form af udbredt sygdom, sult og arbejdsløshed. Og når de behov ikke modsvares af hjælp, åbner det døren for konflikt.«
Internationalt samfund reagerer
Om klimaforandringer og fattigdomshjælp er med i overvejelserne, når den nigerianske regering og det internationale samfund skal forsøge at finde en løsning på problemet Boko Haram, er dog ikke sikkert. Men muligheden er der lørdag, hvor Frankrigs ministerpræsident François Hollande har tilbudt at afholde et internationalt hastemøde med det formål at få frigivet de mere end 200 skolepiger, der blev kidnappet af Boko Haram den 14. april, og stoppe gruppens fremmarch i Nigeria.
Foruden Nigeria, USA og EU inviteres Nigerias nabolande Benin, Cameroon, Tchad og Niger til at deltage i mødet.
Boko Harams nuværende leder, Abubakar Shekau, har udtalt, at gruppen først vil frigive de kidnappede skolepiger, når en række af gruppens fængslede medlemmer løslades. Ifølge nyhedsbureauet AFP afvises fangeudvekslingen af Nigerias indenrigsminister Abba Moro.
Det skønnes, at Boko Haram siden 2009 har dræbt mere end 10.000 mennesker.
"They generated a lot of support because they didn’t kill many innocent people. That changed in July 2009, after about 70 Boko Haram fighters attacked a mosque and police station. About 55 people were killed in the battle. The next day, Nigerian security forces retaliated with a brutal crackdown that killed more than 700 people, including many innocent bystanders. Security officers paraded the groups leader Mohamed Yusuf before television cameras and then summarily executed him in front of a crowd outside a police station — an episode that the group’s adherents often recall with horror as the decisive moment in their turn to wider violence."
http://www.nytimes.com/2014/05/08/world/africa/abduction-of-girls-an-act...
Dette citat og resten af artiklen fra New York Times undskylder på ingen måde volden i Nigeria, men giver lidt perspektiv på Boko Harams udvikling.
"Fattigdom skaber terror"
Er det for groft, hvis jeg undres over, at nogen ikke har vist det?
Får unge mennesker i grundskolen det ikke at vide?
At mangel tilstande skaber vold og krige?
Vi ved det.
Ser det i Europa. I Danmark.
Mennesker i indkøbscentre.
Forbi butikkernes bugnende reoler med fantastiske tilbud de ved, at de aldrig nogensinde får en legitim adgang til.
Mennesker der skal finde deres plads i samfundets fattigdom.
Finde livskvaliteten i fattigdommen.
I Danmark er der ikke tale om nogle tusinde.
Snarere om nogle hundrede tusinde mennesker som lever i samfundets fattigdom.
Er forestillingen om, at et liv i det Nigerianske samfunds fattigdom er anderledes end i det Danske samfunds fattigdom udspringer forestillingen af ringe viden.
Det Nigerianske samfunds fattigdom og det Danske samfunds fattigdom er den samme.
Afstanden mellem de rigeste og fattigste er den samme.
Konsekvenserne af samfundets fattigdom er den samme i Nigeria og i Danmark. For den enkelte såvel som for samfundet som helhed.
"Fattigdom skaber terror".
For forstå fremtiden, skal sætningen måske omskrives:
"Uhæmmet grådighed og overflod skaber terror".
Og så ligner det Nigerianske samfund og det Danske igen hinanden.
Fattigdom og undertrykkelse kan skabe oprør og revolutioner - f eks den franske revolution, den amerikanske revolution, den russiske revolution, den kinesiske revolution og den cubanske revolution m v. (Somme tider løber det så "skævt" bagefter - men det er en anden historie.).
Men skaber fattigdom og undertrykkelse i sig selv terror mod sagesløse - i den konkrete sag i Nigeria er er drivkraften vel bl a navnlig en meget speciel funderet opfattelse af , at kvinder ikke er "rigtige mennesker" med samme rettigheder som mænd ?
Fattigdom ER terror...
......skaber måske fattigdom, men undskylder og specielt ikke berettiger til at bortføre helt sagesløse piger - man kan håbe på de får hele pulveret, hvis man får fat i dem - ussel adfærd !
Fattigdom er det modsatte af rigdom, hvis fattigdom udspringer af undertrykkelse i processen af skabelse af rigdom, vil det medføre spændinger i et samfund.
Imperialisme er undertrykkelse med voldelig magt, der skaber og udnytter fattigdom, ved at trække rigdom ud af samfundet, til brug andre steder, terror er undertrykkelse ved voldelige midler, brug af frygt som våben, terror finder anvendelse blandt rig som fattig.
At klimaforandringerne i kølvandet af imperialismens, beskyttelse og udnyttelse af olie, gas og kul, vil medføre radikalisering, af udsatte grupper og brug af terror i kampen for overlevelse, vil forekomme, der er ingen grund til, at tro andet.
Fra andre artikler:
"Mellem 2006 og 2011 var 60 pct. af Syrien ramt af tørke, 75 pct. af alle syriske landmænd blev ramt at total misvækst, og i den nordøstlige del af landet mistede landmændene 80 pct. af deres husdyr."
Afrika
I dele af Afrika er tørke og hungersnød pga. klimaforandringerne allerede nu et alvorligt problem. Flere mener f.eks., at den nuværende konflikt i Sudan skal finde sin årsag i et ændret klima. Mad og vand er ikke længere tilgængeligt for alle i området, og folk er i desperation begyndt at stjæle og myrde for at overleve. Konflikten i Sudan er meget kompleks, og har også politiske årsager, men klimaforandringerne har uden tvivl spillet en central negativ rolle. I bogen ”The Hot Topic” fra 2008, beskrives Sudan konflikten ligefrem som verdens første ”klima-krig”.
Link: http://www.climateminds.dk/index.php?id=582
Link: http://www.b.dk/globalt/klimaforandringer-varsler-krige
Fattigdom skaber ringere livskvalitet og ussel livsstil, der fører til tidlig død, så hvorfor ikke også til terrorisme.
Se blot på Danmark:
De fattigste danskeres situation er gennem de sidste 10 år egentlig kun forringet med forringelserne af de offentlige ydelser. Til gengæld har de bedre stillede fået en solid forbedring gennem de sidste 10 år på i gens. 72%. Og "løber" således fra underklassen.
Ser man på omfordeling af indkomster via skatterne, lå Danmark som nr. 2 blandt EU-lande med næst omfordeling. Og i dag, 10 år senere, er Danmark sunket ned på en 5. plads fra bunden med 5. mindste omfordeling via skatterne af alle EU-lande.
Og ser man på livslængde målt efter uddannelsesniveau - altså også indkomster, lever de dårligst uddannede danskere i gens. 67,8 år, medens dem med de bedste uddannelser i gens. lever 86,8 år - altså en forskel på 28%.
Ser man på indsatte i fængsler - både i Danmark og ikke mindst f.eks. i USA, er der også en meget tydelig tendens mod, at de dårligst stillede er vildt overrepræsenterede.
Så man må konstatere, at magthaverne bærer et meget stort ansvar for situationen - både i Danmark og alle andre steder.
Hvordan forklarer det, at der er mange andre steder med udtalt fattigdom, uden at det har skabt terror? Osama bin Laden var mangemilionær.
Navnet Boko Haram betyder, at tilhængerne ikke vil have Vestlig indflydelse på deres islamiske hverdag, og tydeligvis mener, at det giver dem carte blanche til helt vilkårlig terrorisme på sagesløse mennesker. Der er intet belæg for at slutte, at deres terrorisme skyldes fattigdom.
Da briterne dannede Nigeria i 1912 lagde de et nordligt islamisk område sammen med et sydligt kristent/animistisk område. Det skulle de aldrig have gjort, for områdernes befolkninger havde intet til fælles. Det er heller ikke det eneste sted, at islamiske befolkningsgrupper i disse år går ind for separatisme.
Fattigdom er terror - og risikerer at skabe terrorisme. Nogen er for fattige og udmarvede til at slå igen - med kniven for struben og ryggen mod muren kan rationel og retfærdig adfærd ikke forventes. Beskidte trick i bogen, blir mødt med beskidte trick - og uskyldige er ofre. Klart at fattigdom er højrisikofaktor i terrorsammenhæng, og omend ikke eneste faktor så er økonomisk undertrykkelse dog en potent og farlig ingrediens i en eksplosiv cocktail.
Så er det bare mærkeligt, at terroristangreb på sagesløse mennesker, næsten aldrig begrundes af angriberne med 'fattigdom', men oftest begrundes med religiøse motiver. Som i det her tilfælde med Boko Haram.
Noget af den største materielle ulighed i verden findes i Indien og Sydafrika (ovenikøbet betegnet som demokratier), hvor jeg har set den yderste elendighed blot adskildt fra ødsel luxus af et hegn. Det har også foregået i disse to landes år i frihed fra kolonial undertrykkelse (henholdsvis 65 år og 24 år), uden af det nogen af stederne har afstedkommet terroranslag begrundet i fattigdommen eller uligheden, bortset fra nogle tilfælde i Orissa. Terroren i NWF/Punjab er religiøst betinget, som den var i Mumbai og New Delhi.
Pointen er, at selv om man afskaffede fattigdommen, ville man ikke afskaffe den terror som vi har set i de sidste årtier. Herunder fra Boko Harams side. Det er følgelig intet belæg for artiklens sammenkædning af fattigdom o g terror.
Ole olsen - fattigdom er en vigtig medvirkende faktor i en eksplosiv cocktail som har højrisiko for at resultere i terror. Se 'sheldon solomon - the worm at the core on the role of death in life' på youtube
randi christiansen - jeg synes du skulle begrunde din påstand med nogle faktuelle eksempler, f.eks. blot fra de sidste 30 år, på terrorhandlinger begrundet af udøverne i fattigdom.
Boko Haram ville ikke kunne eksistere i sin konkrete form, uden ingredienserne Islam og fattigdom.
Fattigdom skaber beviseligt ikke i sig selv terrorisme. Islam skaber ikke i sig selv terrorisme. Men begge synes ofte at danne baggrund for terrorisme. Så kan man skændes om kausaliteters retninger, og andre bestemmende faktorer indtil man bliver blå i hovedet. At både fattigdom og Islam som ideologi, under de rette omstændigheder synes at levere god grobund for terrorisme, er ikke rigtig til at komme udenom.
Ole - så synes jeg, at du skal begynde med at begrunde dine påstande, om at fattigdom ikke spiller en rolle. Det burde være indlysende, at mennesker, som har hvad de skal bruge, er mere fredelige end mennesker, som må undvære, kæmpe og konkurrere om overlevelsesressourcer. Terror er som sagt en kompleks størrelse, hvor økonomisk undertrykkelse - ligesom al anden undertrykkelse - indlysende må spille en rolle. Hvilken, er naturligvis afhængig af kontekst.
Ikke fattigdom, men suverænitetskrænkelse.
De 2,5 mia mennesker syd og øst for Europa lever alle, overalt, under strengere normer end hos os.
De patriarkalske autoritetsforhold er knyttet til den udvidede familie.
Denne står for forsørgelsen, og staten er de fleste steder svag eller ikke-eksisterende.
Alle disse normer har udgangspunkt i et mangel- og ørkensamfund.
Menneskenes samfund må findes, hvor der er vand - og i ørkenområder kan det betyde døden at forvilde sig ud på egen hånd.
Derfor er der strenge regler for, hvad den enkelte kan tillade sig - der er ingen forsørgelse udenfor familien.
Islamisk ret er opbygget således, at familien er grundpillen.
Adfærdsregler og moral er indrettet herpå.
I dette system hviler der langt stærkere forpligtelser på den enkelte end i Europa - til gengæld er forsørgelsen garanteret.
Derfor reagerer disse stærkt traditionalistiske samfund negativt, når kræfter udefra søger at splitte samfundet op i individer, og løsrive dets medlemmer enkeltvis fra normerne
- som det sker med vestlig musik, mode etc.
I en snes år har man nu været bevidst om, at det er et målrettet forsøg på at splitte den islamiske verden, for at gøre den gennemtrængelig for magter udefra.
Derfor forsvarer man det islamiske norm- og værdisystem - for uden det ville samfund og økonomi bryde sammen.
Karsten olesen - du beskriver en meget udspekuleret måde at bekrige en part som - ihvertfald overfladisk set har en anden overbevisning end een selv - og derfor opleves som en trussel mod egen overbevisning (hvis jeg har ret, kan de ikke have ret .. ref. sheldon solomon) og derfor må bekæmpes. Økonomisk undertrykkelse angriber fundamentet for eksistensen, og hvis samfundets struktur angribes, undergraves netop også økonomien. Man kan spørge, om det er islam eller vesten, der har initieret aggressionen. Det er modsætningsforhold, der nærmest fortaber sig i historiens indviklede tåger, og det ville være hensigtsmæssigt med en dybere psykologisk forståelse af dette konkurrerende, krigeriske forhold, som ikke gavner nogen, men ødelægger det for alle. Vestens selvfede, subliminale provokationer af islam kan ikke bortforklares. Forsøget på entydig fremstilling af islam, russere m.fl. som skurke og vesten som forfulgte uskyldigheder med verdens bedste system som derfor må forsvares med alle midler (nsa m.v.) er en fejlagtig, mislykket og farlig strategi.