Læsetid: 4 min.

Frihandelsaftale mellem EU og Canada i vanskeligheder

Med offentlighedens fokus på TTIP-forhandlingerne mellem EU og USA har EU-Kommissionen og Canadas regering nu i fem år forhandlet i relativ stilhed om en frihandelsaftale. Parterne har stadig svært ved at blive enige, og nu er de ved at blive indhentet af TTIP-kontroversen
19. maj 2014

Samtidig med at EU og USA i dag indleder endnu en uges forhandlinger om en mulig europæisk-amerikansk frihandelsaftale – kaldet TTIP – er vidt fremskredne forhandlinger mellem EU og Canada om en lignende aftale – kaldet CETA – tilsyneladende ved at køre fast.

Uden samme offentlige bevågenhed som TTIP-processen har EU-Kommissionen og den canadiske regering i nu fem år forhandlet en frihandelsaftale, der skal bringe mere vækst og flere arbejdspladser til begge parter.

Den 18. oktober sidste år meddelte parterne, at »Canada og EU har nået principiel enighed om en omfattende handelsaftale, der vil øge handel og investeringsrelationer markant mellem de to parter.«

»Denne handelsaftale er en historisk sejr for Canada. Den betyder tusinder af nye arbejdspladser for canadiere og en halv milliard nye kunder for canadiske virksomheder,« sagde den canadiske premierminister, Stephen Harper, ved den lejlighed.

EU’s handelskommissær, Karel de Gucht, sagde ved samme lejlighed, at han var »lykkelig over, at vi har klaret at afslutte forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Canada. Begge sider har arbejdet ekstremt hårdt gennem de seneste måneder for at nå dette politiske gennembrud.«

Den økonomiske gevinst for EU vil ifølge Kommissionen blive 86,6 mia. kr. årligt og for Canada 61,2 mia. kr. For en canadisk familie vil det angiveligt betyde 5.000 kr. mere om året. Aftalen vil fjerne 99 pct. af toldsatserne mellem de to regioner samt fjerne mange ikketekniske handelshindringer ved at skabe friere bevægelighed for arbejdskraft, bedre investorbeskyttelse, bedre markedsadgang i sektorer som finansiel service, telekommunikation, energi og transport m.m.

Skuffede forventninger

I forlængelse af principaftalen har man det seneste halve år forhandlet videre om tekniske detaljer, og det var forventet, at Karel de Gucht og den canadiske handelsminister Ed Fast på et møde den 7. maj ville erklære de tekniske forhandlinger afsluttet og samtidig aflevere resultatet til EU’s medlemsstater og Europa-Parlamentet. Det skete imidlertid ikke.

»Jeg ved, at der var mange forventninger til, at mit møde i går med Canadas handelsminister, Ed Fast, i Paris skulle føre til en afslutning på handelsforhandlingerne mellem EU og Canada (…) Men for at være helt ærlig: De afsluttende tekniske forhandlinger har vist sig at være vanskeligere end oprindeligt forudset,« sagde Karel de Gucht på et pressemøde den 8. maj.

»Jeg håber, at vi endeligt kan konkludere på de tekniske problemer, som stadig er på bordet, i løbet af de kommende uger. Der er tre-fire emner, som vi stadig skal have løst, og nogle af dem er fulde af torne, så det er svært at sætte en dato på,« erkendte kommissæren.

Uenighederne handler angiveligt om finansiel service, investorbeskyttelse, forvaltning af kvoterne for okse- og svinekødsimport samt beskyttelse af intellektuelle rettigheder i medicinalindustrien.

»Skønt regeringerne foretrækker at sige, at de blot er ved at afklare tekniske detaljer, vurderer jeg, at nogle af dem helt klart har vigtig, substantiel betydning,« siger John Weekes, tidligere canadisk chefforhandler under den nordamerikanske NAFTA-proces, til det canadiske medie for udenrigspolitik Embassy.

ISDS-striden

Hidtil har det langstrakte forhandlingsforløb kørt temmelig meget ’under radaren’, det vil sige uden offentlig debat og mediedækning, men nu vokser bekymringen blandt projektets fortalere for, at man er på vej ind i kontroverser og problemer som dem, der præger TTIP-forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA. Især i Canada lyder der en stadig mere højlydt kritik af CETA-aftalen i offentligheden, hvor kritikerne søger at koble debatten om CETA med debatten om TTIP.

F.eks. er en række canadiske civilsamfundsorganisationer stærkt imod, at CETA rummer den kontroversielle ISDS-ordning, det såkaldte investor-stat tvistbilæggelsessystem, der giver udenlandske investorer og virksomheder mulighed for at rejse erstatningssager mod stater ved voldgiftstribunaler uden om de etablerede nationale domstole.

Med til at nære skepsis er en verserende ISDS-sag under den eksisterende NAFTA-aftale, hvor den multinationale medicinalvirksomhed Eli Lilly forlanger 2,5 milliarder kroner i erstatning af Canada, fordi en canadisk forbundsdomstol har dømt et Eli Lilly-patent ugyldigt.

I en anden aktuel ISDS-sag under NAFTA kræver det amerikanske olieselskab Lone Pine Resources 1,3 mia. kr. i erstatning fra Canada, fordi delstaten Quebec har udstedt moratorium mod olieudvinding med den kontroversielle ’fracking’-metode under St. Lawrence-floden og dermed frataget selskabet en forventet indtjening.

Den canadiske civilsamfundsorganisation Council of Canadians henviser til, at EU i TTIP-processen nu har indledt en offentlig høring om ISDS som reaktion på den stærke kritik af voldgiftstribunalerne. Det giver ikke mening at afslutte en CETA-forhandling omfattende ISDS, mens EU stadig leder efter sin holdning til ISDS i TTIP-sammenhæng, siger man. EU-høringen slutter 6. juli.

»Denne europæiske høring må uundgåeligt føre til forsinkelse af CETA-forhandlingerne. Vi fortjener i Canada en chance for at gentænke, om det giver nogen som helst mening at give europæiske virksomheder samme adgang til at sagsøge Canada under CETA,« siger Stuart Trew, handelsmedarbejder hos Council of Canadians.

Chancen forpasset?

Det ligner mere og mere en situation, hvor CETA-forhandlingerne, der begyndte tilbage i 2009, nu kædes uhjælpeligt sammen med TTIP-forhandlingerne og den offentlige diskussion herom. Samtidig er man på grund af de uafklarede tekniske spørgsmål kommet forbi det punkt, hvor det er realistisk at nå en CETA-aftale, inden et nyt Europa-Parlament bliver valgt og efterfølgende en ny EU-Kommission konstitueret. Det sidste sker først til efteråret.

»De har forpasset deres ’mulighedernes vindue’,« sagde Jason Langrish, direktør for Canada Europe Roundtable for Business, forleden til avisen Toronto Star.

»Jo længere de venter, desto større er chancen for, at de bliver bragt på afveje af kontroverserne om TTIP,« siger tilsvarende Scott Sinclair, handelsanalytiker ved Canadian Centre for Policy Alternatives.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu