Gmo-firmaer skal tages med på råd om forbud

Miljøorganisationer kritiserer EU-forslag, der vil pålægge medlemslande at konsultere gmo-firmaer, før de får mulighed for at forbyde gmo-dyrkning. Landbrug og Fødevarer mener, det er helt forkert at give mulighed for nationale forbud

	I 2010 ville Danmark forbyde den genmodificerede Amflora-kartoffel. Det kunne dog ikke lade sig gøre på grund af EU-retten, vurderede Miljøministeriets jurister.

I 2010 ville Danmark forbyde den genmodificerede Amflora-kartoffel. Det kunne dog ikke lade sig gøre på grund af EU-retten, vurderede Miljøministeriets jurister.

BASF/AFP
28. maj 2014

De enkelte lande i EU skal have mulighed for at begrænse eller helt forhindre, at der dyrkes gmo-afgrøder på deres jord, selv om den pågældende afgrøde er godkendt til dyrkning i hele EU. Det er formålet med et forslag fra det græske EU-formandskab, som behandles i Bruxelles i dag.

Forslaget lægger dog samtidig op til, at de firmaer, der vil dyrke gmo-afgrøder, først skal tages med på råd, inden et medlemsland får mulighed for indføre et forbud. Det er yderst problematisk, mener blandt andre Friends of the Earth Europe.

»Vi er imod, at en demokratisk valgt regering skal spørge et biotech-firma, om det er muligt at udelukke et territorium fra gmo-dyrkning. Det er en politisk beslutning og ikke en beslutning, et privat firma skal have indflydelse på,« siger Mute Schimpf, kampagnemedarbejder ved Friends of the Earth Europe, der blandt sine medlemmer tæller den danske miljøorganisation NOAH.

Folkebevægelsen mod EU er ligeledes kritisk over for forslaget.

»Det er besynderligt, at en folkevalgt regering skal spørge en virksomhed om lov – også selv om virksomheden ikke har vetoret. Især fordi der ikke kan herske tvivl om, at de her virksomheder har en særlig økonomisk interesse i at få en regering til at træffe en bestemt beslutning,« siger Rina Ronja Kari.

Forslaget om et nationalt forbud mod gmo stammer fra 2010, hvor det oprindeligt blev fremsat af EU-Kommissionen med kommissionsformand José Manuel Barroso i spidsen. Det såkaldte Barroso-forslag blev imidlertid aldrig til noget. Siden er det blevet forhandlet flere gange, og først under det danske formandskab i 2012 kom der for alvor gang i arbejdet med at udforme et forslag.

Det er således det danske forslag, der ligger til grund for det forslag, det græske formandskab for tiden arbejder på. I dag skal det diskuteres i COREPER-gruppen i Bruxelles, og hvis der opnås enighed om det her, vil det skulle vedtages på et ministerrådsmøde i juni, inden det nyvalgte Europa-Parlament skal forhandle om det.

For megen magt

Står det til Friends of the Earth Europe, er det forslag, som det græske formandskab lægger op til, værre end det danske. Forslaget lægger nemlig op til, at det skal være obligatorisk, at et land først konsulterer en gmo-virksomhed, inden mulighederne for indføre et nationalt forbud træder i kraft. Det er helt forkert, siger Mute Schimpf.

»Vores opfattelse af realiteterne i Europa er, at biotech-firmaer måske nok vil være villige til at acceptere et nationalt forbud i f.eks. Østrig eller Ungarn, fordi befolkningen og de politiske partier dér er imod gmo. Men vi er meget i tvivl om, hvorvidt større markeder som eksempelvis Tyskland, Frankrig eller Polen vil være i stand til det. Det er politisk naivt at tro, at biotech-firmaer vil acceptere at miste disse markeder,« siger hun.

– Men så længe medlemslandene stadig har en mulighed for at forbyde gmo, hvad er problemet så?

»Af demokratiske og politiske grunde bør der ikke være nogen som helst forpligtelse til, at en regering først skal appellere til et biotech-firma. Det vil give biotech-firmaerne mere magt og mere indflydelse på en regerings beslutninger. Det afviser vi af principielle grunde. Jeg er ikke vidende om andre lovgivningsområder, hvor et firma på denne måde har en formel rolle i beslutningsprocessen om et muligt forbud. Det er en ret unik situation.«

Rina Ronja Kari mener, at det i stedet bør være Folketinget, der beslutter, om en gmo-afgrøde skal godkendes.

»EU skal ikke bestemme, hvilke grunde Folketinget skal bruge til at forbyde en gmo-afgrøde. Jeg har fuld tillid til, at hvis Folketinget beslutter at afvise en gmo-afgrøde, er det, fordi de mener, der er gode grunde til det. Det skal EU ikke blande sig i,« siger hun.

Er allerede godkendt

Det er i dag tilladt at dyrke genmodificerede afgrøder i alle EU-lande, såfremt den pågældende afgrøde er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). En godkendelse indebærer, at der foretages en risikoanalyse, der skal vurdere, om afgrøden udgør en risiko for miljøet eller for menneskers eller dyrs sundhed.

Ideen med Barroso-forslaget, som nu bliver behandlet af det græske formandskab, er at give de enkelte lande mulighed for alligevel at forbyde dyrkning af gmo-afgrøder.

Men fordi der i EFSA’s risikovurdering allerede er taget højde for miljø- og sundhedsmæssige risici, vil et medlemsland ikke kunne bruge dette som begrundelse for at forbyde dyrkningen. I stedet står det nu skrevet ind i forslaget, hvad et forbud kan begrundes med.

Det drejer sig om »miljø- eller landbrugspolitikker«, »by- og landskabsplanlægning«, »brug af jord« eller »socioøkonomisk indvirkning«. Endelig kan et forbud begrundes med, at det skal undgås, at gmo’er spreder sig til andre produkter, f.eks. et tilstødende mark med økologiske afgrøder.

’Illusorisk ret’

I Greenpeace lyder vurderingen imidlertid, at disse begrundelser er alt for vage og brede til, at det i praksis vil blive muligt at indføre et forbud.

»Uanset at det her forslag har en overskrift, der hedder, at man giver landene ret til nationalt at forbyde gmo’er, mener jeg ikke, at det her forslag sikrer den ret,« siger Jan Søndergaard, der er politisk rådgiver i Greenpeace.

Han medgiver, at det græske forslag er bedre end det oprindelige fra Barroso, men han mener ikke, at den danske regering kan være tilfreds med det.

»Hvis Danmark synes, det her er godt nok, står det i modsætning til den danske regerings holdning om, at man skal have en reel ret. Som det står i forslaget, er den ret illusorisk,« siger han.

Greenpeace er især kritisk over for, at man ikke kan benytte sundheds- og miljømæssige begrundelser for at indføre et forbud. EFSA’s risikovurdering er nemlig så mangelfuld, at det enkelte land baseret på egne data bør kunne henvise til netop sundheds- og miljøskadelige virkninger, mener Jan Søndergaard.

»Problemet med EFSA’s risikovurdering er, at den ikke tager høje for langtidseffekter ved udsætning af gmo’er, og at den ikke tager højde for eventuelle effekter af den sprøjtegift, der hører til, på såkaldte ikke-målorganismer,« siger han.

Sprøjtning af gmo’er kan således have effekter på andre insekter end dem, man ønsker at forhindre i at ødelægge planten. Men man kender ikke til disse effekter, fordi man ikke måler på de andre insekter, pointerer Jan Søndergaard.

Ødelægger det indre marked

Det er ikke kun miljøorganisationer, der er kritiske over for forslaget om nationalt forbud mod gmo’er. Også Landbrug og Fødevarer advarer mod konsekvenser af forslaget, men af andre grunde.

»Vi kommer til at ødelægge det indre marked og dermed den sikkerhed, vi som forbrugere og virksomheder har i forhold til, at der er et fælles regelsæt,« siger chefkonsulent Bruno Sander Nielsen.

Han peger på, at man netop har lavet et indre marked, hvor man har en central myndighed, der godkender et produkt som f.eks. gmo’er, for at have harmoniserede regler.

»Hvis man så lægger et ekstra lag ovenpå, som skaber individuelle regler for de enkelte lande, er hele ideen om det indre marked tabt på gulvet,« siger han.

Desuden mener Sander Nielsen, at forslaget er overflødigt. Dels fordi EFSA allerede har undersøgt miljø- og sundhedsmæssige risici, og dels fordi der allerede i dag findes såkaldte sameksistensregler i Danmark, der sikrer, at en gmo-afgrøde ikke vil påvirke afgrøder på nabomarker.

»Jeg har svært ved at se, at det kommer til at fungere i praksis,« siger han.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen erkender, at det vil være til besvær for virksomheder, hvis der skabes individuelle regler fro gmo’er i de enkelte EU-lande. Men hun mener ikke, at nationale forbud vil ødelægge det indre marked.

»Det er klart, at hvis Folketinget beslutter af forbyde gmo’er, er det rigtig ærgerligt for de virksomheder, der tjener penge på gmo’er. Men det er prisen for at have et demokrati,« siger hun.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er positiv over for forslaget fra det græske formandskab.

»Det svarer stort set til det forslag, der var under det danske formandskab. Dengang var der et blokerende mindretal, men det ser nu ud til at være væk, og derfor forventer jeg også, at forslaget bliver vedtaget,« siger hun.

Ministeren mener modsat Greenpeace, at forslaget giver en reel ret til at forbyde gmo’er.

»Det er faktisk forholdsvist bredt, det der ligger i forslaget. Blandt andet er socioøkonomiske forhold med, og man kan også henvise til, at man generelt ønsker at begrænse gmo-tilstedeværelse i andre produkter.«

– For nylig sagde du i forbindelse med godkendelse af en gmo-majs i EU, at tvivlen skal komme naturen til gode. Mener du, at man med dette forslag lader tvivlen komme naturen til gode?

»Det mener jeg helt sikkert, man gør. Vi får netop mulighed for at sige nej, hvis der er en konkret gmo, vi ikke vil have ind over vores grænser. Så ja, dette er netop i fuld tråd med det, som også Folketinget har vedtaget for år tilbage, nemlig at man fra dansk side ønsker, at det skal være muligt for medlemsstater nationalt at træffe afgørelser om, hvorvidt man ønsker gmo-produkter,« siger Kirsten Brosbøl.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Genmodificerede afgrøder Landmænd i EU må dyrke gmo-afgrøder, der er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA). Afgrøden skal analyseres for at vurdere, om den udgør en risiko for miljøet eller for menneskers eller dyrs sundhed.

Der dyrkes ikke gmo-afgrøder kommercielt i Danmark, men der er løbende forsøgsudsætninger.

Sameksistens Danmark har fastsat sameksistensregler, der sikrer, at gmo-afgrøder kan dyrkes ved siden af konventionelle eller økologiske afgrøder. Det betyder bl.a., at der skal være en vis afstand fra gmo’er til nabomarker, så f.eks. pollen ikke spredes og blander sig med andre planter.

Kilde: Fødevareministeriet

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

I Danmark er det god skik ved forberedelse af love m v , at man hører alle berørte parter / interessenter / NGO'er / fagbevægelsen / brancheorganisationer o s v - så gør det en forskel for Danmarks vedkommende ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ja, Robert Kroll, for der er forskel på "god skik" og så et lovkrav. Hvis det gøres retligt bindende for parlamenterne at skulle høre industrien, så afføder det også et retskrav om at parlamenterne skal forholde sig til industriens indlæg. Og det ligger langt ud over den gode skik. Man indsnævrer simpelthen parlamenternes mulighed for at føre selvstændig politik.

Brugerbillede for Lasse Damgaard
Brugerbillede for Finn Rantzau

Hvis ikke reglerne harmoniseres uden undtagelser, så bliver det kun stærkt konkurrenceforvridende, så lad de nationale undtagelser dø en stille død.
Herudover må det aldrig blive sådan, at private virksomheder eller lobbyinteresser (Greenpeace, DI og LO eksempelvis) må få veto på en lovgivning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ingrid Uma

"Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner

En bæredygtig fremtid kræver små og forskellige landbrug.
En bioteknologisk verden vil derimod være præget af ensartethed og afhængighed
af forskrifter fra transnationale selskabers konsulenter og forhandlere
.... "
http://www.information.dk/26393

Brugerbillede for Ingrid Uma

" Til kamp mod GMO-ris
...
Lykkeligvis er der også forskere, som har forstand på hele planter.
Sven-Erik Jacobsen, Marten Sørensen, Søren Marcus Pedersen og Jacob Weiner
– alle fra KU LIFE, Københavns Universitet – er eksempler herpå.

Deres forskning viser, at afgrøder, som i sig selv giver højt udbytte,
ikke er særlig interessante for fødesikring. Det er artsrigdom på markerne derimod.
Det er i høj grad GMO-fortaleres snæversyn og deres accept af grundlæggende
syge strukturer, som skaber sult og fejlernæring.

..."
http://www.information.dk/486486

Brugerbillede for Bente Simonsen

Finn Rantzau du lyder som en mand med aktier i multinationale koncerner som Beier og Monsanto etc.
"Herudover må det aldrig blive sådan, at private virksomheder eller lobbyinteresser (Greenpeace, DI og LO eksempelvis) må få veto på en lovgivning."
Men private virksomheder som Monsanto og Beier etc. med stor lobbyvirksomhed og pressionsvirksomhed skal tages med på rådgivning. - Det er faktisk hårrejsende idioti.

Brugerbillede for Finn Rantzau

@Bente
Jeg er såmænd blot en ydmyg selvstændig (blot mig selv), som kæmper hver dag for at få smør på brødet....... jeg synes, at det er særdeles udemærket, at de forskellige interessenter tages med på råd - det gælder både græsrødderne og de kommercielle aktører, men de skal selvklart ikke have veto - det er vanvittigt.
I min bog har Greenpeace, NOAH og andre med en klar politisk sag ikke fortrinsret til at blive taget med på råd ift de kommercielle aktører. Begge grupper kan bidrage med vigtig viden, som det politiske parnas end ikke er i nærheden af at have.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Jeg synes det er en positiv udvikling, hvis lokale regeringer nu er tvunget til at konsultere Earth First, hver gang de lovgiver om noget , der kan have indflydelse miljøet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg kan ikke se noget problem overhovedet ved at interessenter får retten til at blive hørt. Der står jo intet i forslaget om at selskabernes høringssvar skal imødekommes. Modstanderne hylder åbenbart retten til at træffe beslutninger med bind for øjnene uden at lytte til eventuelle kommentarer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Man må gå ud fra, at et parlament, der vil forbyde GMO-afgrøder på landets jord, har undersøgt sagen til bunds inden. Alle parlamenter er åbne overfor borgerne, virksomheder og organisationer kan komme med indlæg, alle kan komme i kontakt med såvel politikere som embedsapparat, de store firmaer har ansatte lobbyister i hver en hovedstad, eller bruger kommunikations-firmaer til det samme, så der er ingen fare for, at der lovgives med "bind for øjnene". Faren ligger i, at det skulle blive et retskrav, at GMO-producenterne skal spørges til råds. Dermed får de en helt uhørt magtstilling og mulighed for at påvirke lovgivningen i egen interesse. Og imod naturens.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Michael Kongstad Nielsen kl 16.38

Du skriver "Man må gå ud fra, at et parlament, der vil forbyde GMO-afgrøder på landets jord, har undersøgt sagen til bunds inden."

Ej enig - der er faktisk en del parlamentariske beslutninger, vedtagelser o s v , der sker ( er sket) på et utilstrækkeligt fagligt grundlag ( - f eks dagpengeregler, fedtafgift,sukkerafgift , motorvejsinvesteringer., jernbane investeringer, IC3 btog, privatiseringer m v).

GMO forbud byger normalt på en folkelig politisk afvisning af GMO , og da politikerne er folkevalgte, så udmønter de blot folkets vilje - det kræver ingen faglig begrundelse ( det er en politisk beslutning) at følge folkets vilje.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Robert Kroll - jo, men demokratiet er jo politisk. Men det hviler ikke kun på følelser og fornemmelser, eller - værre endnu - tilfældigheder eller vilkårlighed. Derfor er der i proceduren for lovgivning indlagt en række formalia, som skal følges. Et lovforslag skal til 1.- 2.- og 3. behandling, ind imellem skal det udvalgsbehandles, og der skal udarbejdes en betænkning o.s.v. Alle disse lovforberedende arbejder er offentligt tilgængelige, og alle kan undervejs i processen komme med indlæg af mere eller mindre formel karakter.

At folketinget vedtager investeringer i motorveje eller IC4-tog, der er helt håbløse, ændrer ikke ved, at det er tinget i sin demokratiske ret til, men firmaer og lobbyister bør ikke have særlig forrang og ret til at påvirke politikerne på en speciel måde, der går forud for andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ingrid Uma

" Forvrøvlet fødevare-sludder
Troen på GMO-afgrøders fortræffeligheder burde efterhånden være godt
og grundigt begravet. Selv en af de mest rabiate pro-organisationer,
USA’s landbrugsministerium, USDA, har erkendt, at GMO-landbrug ikke øger udbyttet,
...
Sandheden er, at fodringsforsøg med en lang række GMO’er har påvist signifikante
afvigelser og tegn på giftvirkning.
...
Data fra USDA viser modsat, at 15 års GMO-dyrkning i USA har medført et stødt
stigende sprøjtegiftforbrug. Superukrudt, har derfor vokset sig stærkt,
så der nu sprøjtes endnu mere.
..."
http://www.information.dk/458702

Brugerbillede for Anonym

Syndes selv at Amerikansk GMO skal forbydes, da som det nok er blevet sagt før kun har en registrering af langtideffekt på 3 måneder. som er modsat kontra vores forsigtighed princip som er nogle år og som er det værn om alt grøn/økologiske i EU og der med prøver at være så naturlig som muligt uden at prøvet at skabe ubalance i naturens orden.

men jeg skiftede delvis mening da jeg fandt ud af noget;
at vi om 5,10,15,20,2000 år stadig vil bruge gødning til vor afgrøder, og lige nu ligger der ca til 150 år grundvands forbrug altså ca. 3 generationer i Danmark.
selv om landbruget er begyndt at bruge mindre, bliver vi stadig flere og flere. = mere gødning bliver lagt ud fordi markerne skal være større. pga at minimums loven, som var en rigtig god ide 1900-1960, som har resultere i at grundvandet er ved at få en nitratforurening, som koster det hvid ud af øjnene at rense.

pointen er; Bælgplantenrod kan leve symbiose med knoldbaktierne så den behøves ikke tilføjelsen af kvælstofgødning.
knoldbaktierne kan via deres N-forbindelse levere det behov.

man håber på at kunne via GMO at kunne isolere det aveanlæg og overføre den til kultur/madplanter så de bliver helt uafhængig af gødning.

i dette tilfælde går jeg ind for GMO hvis der har en funktion som er med til at redde drikkevandet.

jeg går ud fra det lige så uansvarligt som alt andet GMO?
kunne godt tænkte mig at høre kritikerne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ture Nilsson

@ Rolf
er ikke helt sikker på jeg forstår dit indlæg, men jeg prøver
1 - Der mangler ikke mad, tværtimod er der mange som får støtte til landbrug imod IKKE at dyrke noget.
2 - Enig man skal skrue ned for gødning, men hvor skal alt svinelortet (til moderator: ikke et fy-ord .læs) så hen?

3 - tjo, det kunne man håbe...

4 - Du ved ikke hvad bieffekterne på GMO er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Ture, jeg er ikke så god til at formulere mig som dig så kort, men det står det i point,

nitrat forurener, det ikke beviste i nu, men det kan være årsag til så mange dansker får tarmkræft.

nitrat er letopløselig i forhold til fosfor som er tungopløstlig. og den eneste måde pt jeg kender er Ion ombytning og det er rigtig dyrt, sikkert ligeså dyr som at rense saltvand.

det her er ikke kun om GMO, det er også regningen til fremtidige generationer får for at rense drikkevandet.

1 - Der mangler ikke mad, tværtimod er der mange som får støtte til landbrug imod IKKE at dyrke noget. - Ja pt er ikke behov for det i danmark, men vi har stadig meget fladeforurening. 65 % bliver brugt til landbrug og gartneri http://www.skoven-i-skolen.dk/content/areal-skovareal
bare fordi de er på standby med landbrugs støtte forudser jo ikke i fremtiden om de kommer til at bruge mere gødning.

2 - Enig man skal skrue ned for gødning, men hvor skal alt svinelortet (til moderator: ikke et fy-ord .læs) så hen? - I stedet for at importer soja bønner til Biobrændelse kunne det være et godt alternativ.

4 - Du ved ikke hvad bieffekterne på GMO er - Ture du ved aldrig hvad morgen bringer. du kunne blev ram af en komet med en dødligvirus, eller bare ved naturlig udvikling havde en plante lavet en gift i mod os, ingen kan se fremtiden, men det er det med at følge den nøje langtid(hvis ikke for altid) og ikke bare i 3 måneder som Amerikansk standart. det forbruger sikkerhed, og er verdens til forskel på hvordan Amerikanerne og Europære ser det her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Estrup

I stedet for at indføre endnu flere forbud kunne man også fra politisk side prøve noget nyt: At blande sig uden om!

Så kan hver enkelt forbruger selv vælge, hvilke - om nogle - GMO-fødevarer, man vil købe.

Og ja, det fordrer en form for troværdig mærkning. Og så alligevel - for hvis efterspørgslen efter ikke-GMO-fødevarer er tilstrækkeligt stor, skal disse nok blive mærket. Og vildledende markedsføring er allerede forbudt. Sværere behøver det ikke at være...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

At være imod "GNO" patenter, har vi for længst afskrevet med et "ja" til patentdomstolen. vel nok fordi socialdemokraterne sammen med venstre var for, i deres egen vandvids "RUS".

Ingen af disse´s småtbegavede politikere forstod overhovedet, hvad "patentdomstolen" handlede om.

NB: Nu kommer så følgerne, som for længst har været synlige. Samfundenes "eneret" i deres forskellige "folketing" ,er blevet forbigået, på bedste demokratisk vis udelukket, med "idioter´nes" politiske flertals afgørelser.

Patentdomstolens start: Grundlaget for virkningen: Hvor er forklaringen?
Patentdomstolens virkning: Hvor er grundlaget?
Patentdomstolens dom: Hvem dømmer og ud fra hvilket grundlag dømmes?

Intet overhovedet "intet" er diffineret, medens småtbegavede politikere løber rundt og soler sig i deres eget lukkede "paradis".

En opvågning, som nok en dag vil betyde, at danmark må forlader den nuværende "Eu union", desværre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Christian Estrup
Du kan ikke bare overlade gmo til et spørgsmål om udbud og efterspørgsel og makedsvilkår.
Gmo-dyrkning kan ødelægge balancen i jordens naturlige substans og samarbejde med insekter.

Det er sgutte gmo-firmaerne der kommer til at lide under konsekvenserne af menneskenes legen med gener.
Det er menneskene og de dyr, som lever af og i naturen, fremover.

Brugerbillede for Dan Johannesson

Michael Konstad, nej lovgiver / stat VAR suveræn, den tid er på vej ud.

Og husk i den sammenhæng at den globale union / TTIP er på vej. Her bliver det lovfæstet at Konglomeraterne fremover udøver direkte politisk kontrol OVER nationalstaterne.

I den nye verdensorden, kan nationalstaterne hertil blive sagsøgt for at have, eller håndhæve, enhver form for "handelsbarrierer" (F.eks. arbejdsmiljølove, sundhedskrav, klima / miljøhensyn osv osv, listen er endeløs, for hvad kan ikke ses som "handelsbarrierer"?)

Læs mere om konsekvenserne af TTIP hos respekterede The Guardian, her - vi ser i dette GMO tilfælde, kun en første lille dråbe af det hav der hedder Den Ny Neoliberale Verdensunion:
http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/nov/04/us-trade-deal-full-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Bundesen

@Rolf

Der findes allerede metoder til at anvende nitrogen-fikserende planter til at samarbejde med de ikke-nitrogen-fikserende planter. Det hedder permakultur, og går godt fortalt uud på at arbejde med naturen istedet for imod den, se bl.a. https://www.youtube.com/watch?v=jn_fgF1K-oQ
Metoden er derudover interessant da man søger at få mere energi ind i systemet ind man tager ud, i modsætning til konventionelt landbrug hvor man bruger 10 gange så meget energi som man får ud. http://srsroccoreport.com/eroi-factor/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Jeg tror ikke i fatter alvoren af forureningen. ved ikke om i har være fulde før? når man så står op og har tømremænd, så det rigtig dejligt med noget RENT postevand fra hanen. tror alle kan relatere til det her, som det ser ud nu, kan det være fiktion om 200 år.

Uffe Bundesen som jeg for forstår på permakultur er det; Etik, økologiske tiltag. og fremgangsmåder, om det GMO eller Øko... så siger jeg det igen, DET skal alt sammen bruge gødning om det er Naturlig eller Kemisk alt sammen siver ned til grundvandet. en Økologisk afgørder er ikke hellig her. og det er point med det hele her, at begge ting er med til at ødelægge grundvandet.

den del af GMO jeg går ind for er så vi kan bibehold det mest universelle.... Sweet water from denmark.

Lise Lotte Rahbek; Gmo-dyrkning kan ødelægge balancen i jordens naturlige substans og samarbejde med insekter.

Ja og menneske har som såtten gjord det for langtiden siden, det ikke naturligt at lave marker, og flyde så meget gødning på. det jo nemmest narcissistisk at økologi skal lyde som en frelst ting som ikke skader verden, men det gør den, med for meget gødning, er det en naturlige substans?
om så alt i Danmark var økologisk ville stadig 65% af danmark være unaturlig, da det menneske skabt marker. Hvis du vi værre rigtig Økologisk skal du sikker bor langt ude i naturen hvor der er.... en naturlig tilgang.

anbefalede denne kommentar