Nyhed
Læsetid: 6 min.

Græsk folkesundhed er overladt til frivillige

Sparepolitikken har haft store konsekvenser for det offentlige sundhedsvæsen i Grækenland. Hjælpeorganisationer og borgerinitiativer forsøger at kompensere for nedskæringerne, der har skadet såvel grækernes som indvandrernes helbred
Under gældskrisen er den græske stat blevet tvunget til at halvere sit sundhedsbudget, så nu tilbyder MdM ikke længere kun immigranter, men også mange grækere hjælp. på deres klinikker i Grækenland, hvor der med finanskrisen er blevet trangt i venteværelserne.

Jakob Dall

Udland
22. maj 2014

I 35 år var Antonios Rompos professor i neurologi og psykiatri ved universitetet i Athen. Nu er han gået på pension, men arbejder hver mandag på den internationale lægeorganisation Médicins du Mondes (MdM) klinik i den græske hovedstad:

»Hver uge har jeg omkring 30 patienter,« siger Rompos og fortsætter:

»Det er meget forskellige typer, men de fleste er faktisk psykiatriske patienter. Det er selvfølgelig svært at yde effektiv hjælp til personer med meget forskellige kulturbaggrunde, og der er hverken tid eller ressourcer til terapiforløb. Somme tider lykkes det mig at skaffe patienter hjælp på offentlige hospitaler, hvor jeg har nogle venner. Ellers kan jeg næsten ikke gøre andet end at give dem lidt opmærksomhed og omsorg. Det lyder måske lidt bizart, men det hjælper ofte.«

Foran MdM’s klinik i det centrale Athen står folk i kø. Af hensyn til smitterisikoen i de trange lokaler bliver patienterne bedt om at vente udenfor. På alle hverdage bliver omkring 150 personer tilset af læger her.

Under gældskrisen er den græske stat blevet tvunget til at halvere sit sundhedsbudget, så nu tilbyder MdM ikke længere kun immigranter, men også mange grækere hjælp. Det meste af personalet på organisationens fem klinikker i Grækenland er frivillige:

»Jeg prøver at komme hver dag, som regel i fem timer,« siger den 18-årige Alex Pilos, en kommende lægestuderende:

»Jeg vil ikke påstå, at jeg ikke gør det for erfaringens skyld. Men jeg får det også bedre af at gøre noget for andre. Jeg skal alligevel ikke noget, før jeg til september begynder på medicinstudiet, så jeg kan jo lige så godt være her for at hjælpe og lære.«

Øget solidaritet

For nylig publicerede det anerkendte lægetidsskrift The Lancet en socialmedicinsk forskningsartikel om krisens konsekvenser.

Ifølge forskerne er sparepolitikkens sociale omkostninger blevet ignoreret af beslutningstagerne: Børnedødeligheden er stigende, antallet af konstaterede tuberkulosetilfælde er mere end fordoblet, udryddede sygdomme som f.eks. malaria er dukket op igen, og antallet af hiv-smittede blandt græske stofmisbrugere er eksploderet.

Samtidig er der flere og flere grækere, der får svære depressioner og ender med at begå selvmord.

Folkesundheden er altså i krise, hvilket MdM og beslægtede organisationer som Læger uden Grænser forsøger at kompensere for. Hver aften kører en mobil enhed fra MdM f.eks. rundt i Athen for at yde narkomaner lægehjælp og uddele sterile kanyler.

»Det er ikke svært for os at finde frivillige, hverken læger, sygeplejersker eller administrativt personale,« forklarer Mariantzela Apergi, som står for rekrutteringen i organisationens græske afdeling:

»De kommer selv til os. Krisen har gjort folk mere solidariske. Blandt det lægefaglige personale har vi offentligt ansatte, privatpraktiserende, medicinstuderende og pensionerede læger. Men der kommer også mange fra udlandet, som arbejder her en måned eller to.«

Klinikkerne dækker alle lægefaglige specialområder, men kan kun foretage indledende undersøgelser. MdM laver dog også forebyggende arbejde. I 2013 sørgede organisationen for, at 9.000 græske børn fik de vaccinationer, som mange familier på grund af øget brugerbetaling ikke længere har råd til.

»Trods retorikken i lånebetingelserne til Grækenland om at ’sikre universel adgang til og øge kvaliteten i plejeydelser’, har flere politiske tiltag flyttet udgifterne over på patienterne, hvilket har reduceret adgangen til sundhedsydelser,« hedder det i undersøgelsen i The Lancet:

»Omkostningerne for genopretningsplanen bliver især betalt af almindelige græske borgere. De er udsat for et af de mest radikale programmer for offentlige nedskæringer i nyere tid, hvilket påvirker befolkningens helbredstilstand.«

Stressede immigranter

På klinikken, som ligger tæt på Omonia-pladsen i et af byens mest nedslidte kvarterer, bliver der også uddelt medicin. En ung mand fra Elfenbenskysten med kone og to små børn er dog stærkt utilfreds med ydelserne på stedet:

»Vi får ikke den medicin, vi har brug for, og de giver os medicin, som er blevet for gammel,« hævder han og giver højlydt udtryk for sin frustration.

Kort inden Informations besøg havde medlemmer af Gyldent Daggry, Grækenlands nynazister, truet personalet og de udenlandske patienter foran MdM’s klinik i Perama-kvarteret i udkanten af Athen.

Det er ikke første gang, at det sker. De seneste årtiers masseindvandring og krisen er forklaringerne på Gyldent Daggrys succes. Ifølge et skøn fra Ministeriet for offentlig orden fra 2012 er der omkring en halv mio. illegale indvandrere i landet, ifølge andre er tallet langt højere.

Under alle omstændigheder er der mindst halvanden mio. indvandrere, hvis man medregner dem med opholdstilladelse og asylansøgere – en umuligt udfordring for et land med blot 11 mio. indbyggere, som befinder sig midt i en dyb krise, og hvor kampen om job og sociale ydelser er blevet ubønhørlig.

Det har således også medført, at bl.a. Danmark i 2010 som følge af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stoppede tvangsudvisninger af flygtninge, der i henhold til Dublin-forordningen skulle tilbage til oprindelseslandet og søge asyl i Grækenland:

»De fleste ankommer til Grækenland med traumer, fordi de har været nødt til at forlade deres hjemlande,« siger den pensionerede professor, Antonios Rompos, om sine mange udenlandske patienter:

»Her kan de ikke finde arbejde og er nødt til at gemme sig, fordi de risikerer enten at få tæsk eller at blive arresteret og placeret i en slags koncentrationslejre, som skulle gøre det ud for modtagecentre. Reelt er der tale om fængsler. Jeg har været på mange modtagelsescentre som frivillig for MdM. De er bange og under konstant stress. De kommer til mig og fortæller, at de er blevet slået på politistationen og har haft hovedpine lige siden, men ofte kan jeg ikke gøre noget for dem. I psykologisk forstand befinder mange sig i en meget alvorlig situation.«

Virkelighedsfornægtelse

På gangen sidder en bulgarsk kvinde og venter på at få taget sit blodtryk. Hun er 52 år, men ser en del ældre ud.

Mange af de hundredtusindvis indvandrerne fra nabolandene Bulgarien og Albanien, som kom til Grækenland for 20-25 år siden, har store helbredsproblemer:

»De har ofte ingen anelse om, hvad korrekt ernæring er,« siger en af de frivillige læger.

Flertallet af MdM’s patienter er nu grækere, understreger hjælpeorganisationen efter Gyldent Daggrys seneste demonstration i Perama.

Tidligere lægevidenskabelige artikler i bl.a. The Lancet har hævdet, at sparepolitikken i Grækenland ikke havde negative konsekvenser for befolkningens helbredssituation, men tværtimod ville skabe et mere effektivt sundhedssystem. Men sparepolitikken har snarere ført til virkelighedsfornægtelse, hvad angår krisens sundhedsmæssige konsekvenser, mener forfatterne til den seneste undersøgelse af forholdene i Grækenland.

»Andre svar på krisen ville have gjort det muligt for Grækenland at gennemføre svære strukturreformer, men samtidig undgå ødelæggende sociale konsekvenser,« hedder det i The Lancet:

»Selv om det græske sundhedssystem led af en alvorlig mangel på effektivitet inden krisen, har forandringernes omfang og hastighed indskrænket det offentlige sundhedssystems evne til at hjælpe befolkningen i en tid med øgede behov.«

Det er ikke kun frivillige i internationale organisationer som MdM, der forsøger at imødekomme behovet for sundhedsydelser, som det offentlige ikke længere tilbyder gratis til personer uden arbejdsgiverbetalt sygeforsikring. Mange steder i landet er der opstået borgerinitiativer med indsamling af overskudsmedicin og lægekonsultationer uden for officielle strukturer. Ved hjælp af internettet forsøger de frivillige også at organisere sig i et nationalt netværk.

Siden Amsterdam-traktaten fra 1999 har EU-landene i teorien været forpligtet til at tage sundhedsmæssige vurderinger med i overvejelser om alle politiske tiltag.

Men navnligt EU-Kommissionen har ikke levet op til denne fordring i tilfældet Grækenland, understreger artiklen i The Lancet.

»Jeg er bange for, at det her er blevet en permanent situation i Grækenland,« siger Antonios Rompos, mens han gør klar til ny en patient:

»Vi har meget travlt. Jeg ved ikke, om der er en udvej. Vi sidder fast i denne situation. Men alligevel er vi nødt til at gøre, hvad vi kan.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her