Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Ingen papirer, ingen møder’

Flyttefolkene i Europaparlamentet er bedst kendt for at flytte politikernes liv til Strasbourg 12 gange om året til en pris af 180 mio. euro. I virkeligheden er det kun en lille del af arbejdet for de 15 faste flyttefolk i kælderen under parlamentet
Udland
15. maj 2014

Hello. Dit kamera er blevet fundet af parlamentets afdeling for glemte sager. Du kan afhente det på Hr. Zimmers kontor i stueetagen i ASP-bygningen bag indgangens sikkerhedstjeneste. Regards, Michael O’Brian«.

E-mailen tikker ind hos Informations udsendte medarbejder, inden hun selv har opdaget, at kameraet mangler. Det er kun en dag siden, at hun stod i kælderetagen under Europa-Parlamentet og lyttede til irske Michael O’Brian redegøre for flyttefolkenes rolle i det europæiske demokrati.

Normalt er deres arbejde i mediernes søgelys, når de en gang om måneden flytter tusindvis af rødbrune plastikcontainere og grå arkivskabe med strategipapirer, lovudkast og arbejdsredskaber for de 4.000 parlamentarikere og den øvrige administration fra Bruxelles til Strasbourg, men det står hurtigt klart, at denne afdelings rolle i det store EU-maskineri er langt mere omfattende.

At flytte parlamentet til Strasbourg – eller et andet sted i Europa i forbindelse med møder i medlemslandene – hører ganske vist til de mest logistisk udfordrende og tunge arbejdsopgaver for de 15 fastansatte og ca. 45 privatansatte flyttefolk. Men at transportere et glemt kamera til Hr. Zimmers kontor, at lægge den røde eller blå løber ud for vigtige gæster, levere gaver til delegerede og post til de tusindvis af kontorer og sågar afhente husets årlige juletræ er ligeledes med til at holde arbejdstempoet oppe i afdelingen, der har udgang til den underjordiske garage, hvor flere rækker af store, hvide lastbiler holder parat til næste opgave.

»Vi flytter også for medlemmerne, når de forlader parlamentet og rejser hjem. Ham dér havde kun én kasse, men det var en anden historie i sidste uge, da vi flyttede for en dansker. En Jørgensen-et-eller-andet,« fortæller Michael O’Brian, da vi passerer et kontor, hvor en enlig plastikcontainer med påklistret adresse står på et bord.

Opgaver nok

O’Brian arbejdede oprindeligt for et privat firma i Belgien, men da han for 12 år siden så et jobopslag fra parlamentets flytteafdeling, hvor han opfyldte samtlige kriterier, besluttede han sig for at søge. I dag er han souschef for afdelingen og griner blot, når journalister spørger, om han er nervøs for at miste sit arbejde, hvis de dyre og kontroversielle plenumsessioner i Strasbourg på et tidspunkt bliver sløjfet.

»Her er rigeligt at gøre for os uden Strasbourg-flytningen,« siger O’Brian, der i øjeblikket forsøger at koordinere flytningen af 1.750 kontorer fra én bygning til en anden samtidig med de normale daglige gøremål.

»Her er e-mailene med dagens anmodninger,« siger den høje, rolige mand efter at være dumpet ned bag sin computer.

»Første e-mail: anmodning om flytning af kontor; anden: endnu en flytning; tredje: Et parlamentsmedlem er flyttet, og vi skal afhente nogle flyttekasser; fjerde: Nogle dokumenter er parate til levering til et møde; femte: Nogle kasser skal til Strasbourg; sjette: En person anmoder om flyttekasser ...«

Opremsningen fortsætter. Som han siger: »Vi flytter alt, undtagen møbler. Det gør møbelafdelingen. Det er en kæmpe opgave i sig selv.«

En ting er dog stole og borde, en anden er dokumenterne, der debatteres, lovudkastene, der udformes, ændringsforslagene, der stemmes om, og rapporterne, der danner baggrund for de politiske beslutninger. Michael O’Brian vil ikke puste sin afdelings vigtighed i det europæiske demokrati op, men efter en lille tænkepause konkluderer han alligevel, at »det helt sikkert ikke ville fungere uden os«.

»Hvis vi ikke leverer papirerne til mødelokalerne, har de ikke noget at diskutere. De folk, der leverer til møderne andre steder i Europa, skal bare nå frem før alle mødedeltagerne, for hvis ikke papirerne er der, bliver der ikke noget møde,« som han siger.

Serie

EU's maskinrum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Feder

Afskaf papir. Brug tablets. Hvis børnehavebørn kan, kan EU vel også? Eller er sidstnævnte på vuggestuestadiet?

Rasmus Kongshøj

Endnu et lille eksempel på hvordan alle de vigtige, overbetalte og selvglade ledere og politikere, ville være helt på røven uden ganske almindelige arbejderes indsats. Men vore kære ledere opfører sig som om det forholdt sig omvendt, som om det dumme og uansvarlige folk ikke ville kunne overleve, uden dem.

jens rasmussen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar