It-udviklere om nye regler: Vi er nervøse for at blive slagtet

Nye europæiske patentregler giver store virksomheder mange muligheder for at tage softwarepatenter, hvilket udfordrer selve grundlaget for mindre it-virksomheder, siger kritikere. Et problem er, at den europæiske patentmyndighed tjener på antallet af patenter
Charlie Nielsen er direktør for og stifter af webbureauet Divendo. Han frygter, at Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) vil lade store virksomheder som Microsoft tage patent på software og bremse den vidensdeling, der er softwarebranchens motor.

Charlie Nielsen er direktør for og stifter af webbureauet Divendo. Han frygter, at Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) vil lade store virksomheder som Microsoft tage patent på software og bremse den vidensdeling, der er softwarebranchens motor.

Jakob Dall
10. maj 2014

De nye europæiske regler for patenter er med til at tørlægge den brønd af ideer, der gav os alt fra Google til underskoven af danske it-virksomheder.

Sådan lyder advarslen fra en række folk fra softwaremiljøet mod det nye regelsæt for patenter i Europa (enhedspatentet, red.), der skal til afstemning den 25. maj.

En af dem er Charlie Nielsen, der er direktør for og stifter af webbureauet Divendo. Fra sin base på Amagertorv midt i København arbejder han med at designe og udvikle hjemmesider, webshops og mobil-apps for kunder.

»Det er vores fremtid, det handler om,« siger han. »Det software, vi arbejder med i dag, er der ikke begrænsninger på. Men vi risikerer meget hurtigt at nå derhen, hvor vi får mere fokus på at undgå tvister end at udvikle nye ideer.«

Det, Charlie Nielsen og de andre udviklere frygter, er, at Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) vil bruge den udvidede magt, de får, til at lade store virksomheder som Microsoft tage patent på software.

Hvilket vil være i strid med det åbne forhold til vidensdeling, der i mange år har været softwarebranchens motor.

»Det demotiverer den lille mand, hvis han skal være nervøs for at blive slagtet af patenter,« siger Charlie Nielsen.

Divendo bruger software-programmer som Drupal og WordPress, der har det til fælles, at de er frit tilgængelige på nettet, deraf navnet Open Source Software.

Det, Divendo og de andre tjener penge på, er at samle brudstykker af den slags programmer samt specialudvikle og tilpasse dem til den enkelte kundes behov. Altid med det udgangspunkt, at selve softwaren er der ingen, der ejer.

»Det smukke ved denne vidensdeling er blandt andet, at hvis vi finder en fejl eller mulighed for forbedring, så korrigerer vi dette og indsender kildekoderettelsen til fælles anvendelse for alle. Og så er der hundredtusindvis af andre, der kan drage nytte af det,« siger Charlie Nielsen.

»Vi samler brudstykker af softwaren og leverer den som et færdigt produkt. Det er det, vi kan tage os betalt for. Men vi må aldrig tage os betalt for softwaren,« tilføjer han.

Open Source Software er et enormt marked, og et program som WordPress er alene installeret mere end 60 millioner steder.

To ord gør forskellen

Det, de udviklere tager afstand fra, kan koges ned til to ord: »Som sådan«.

For i udgangspunktet er det ikke muligt at tage patent på software. I den Europæiske Patentkonvention står der i artikel 52, at »programmer til computere« ikke kan betragtes som opfindelser og dermed heller ikke noget, der kan tages patent på.

Men artiklen går et skridt videre og skaber en gråzone med rige fortolkningsmuligheder, for i dens paragraf tre står der, at det kun er software »som sådan«, der ikke kan patenteres.

Ifølge journalist og softwareekspert Glyn Moody har EPO taget dette »som sådan« og brugt det til at lade multinationale virksomheder som Microsoft og IBM tage patenter på software.

»De fortolker det meget løsere end eksempelvis de danske patentmyndigheder (Patent- og Varemærkestyrelsen, red.),« siger han.

Glyn Moody peger på, at EPO med kategorien ’computerimplementerede opfindelser’ slår fast, at det er muligt at tage patent på fremgangsmåder, der realiseres »helt eller delvist af et computerprogram«. Hvilket igen fortolkes sådan, at i det øjeblik, computerprogrammet »løser et teknisk problem«, kan det patenteres.

Det har EPO brugt til at tildele patenter på alt fra onlinesalg og pay-per-use til salg af madopskrifter på nettet.

EU-Kommissionen har vurderet, at der i 2002 var 30.000 EPO-patenter på computerimplementerede opfindelser. Et tal, der i dag kan være steget til op mod 100.000, vurderer IT-Politisk Forening herhjemme.

Selv skriver EPO, at computerimplementerede opfindelser er det område, hvor der er størst vækst i antallet af patenter.

Når de tal fremover kan ryge yderligere i vejret, hænger det sammen med den overbygning på patentsystemet, der er lagt op til med de nye regler kombineret med EPO’s udvidede rolle.

I dag kan man tage patent på et produkt gennem Patent- og Varemærkestyrelsen (hvilket kun er gældende i Danmark) eller EPO (hvor man krydser af, hvilke lande det skal gælde i).

Fremover kommer der en overbygning i form af enhedspatentet, som betyder, at et patent automatisk gælder i alle samarbejdets 24 aktive lande. Det system administreres også af EPO.

Patenter betaler for EPO

EPO har et indbygget incitament til at udbrede patenter til flest mulige områder, vurderer Glyn Moody. For organisationen, der har mere end 6.000 ansatte, er finansieret af gebyrer, de hiver hjem fra patentansøgninger.

På samme måde skal den nye fælles patentdomstol også finansieres af gebyrer fra tvister.

»De får alle deres penge fra gebyrer, mens den danske domstol (Sø- og Handelsretten, red.) er finansieret af staten. Derfor er de også mere optaget af retfærdighed, mens EPO er optaget af omsætning. Det er den menneskelige natur, hvis ens løn er afhængig af indtægter fra patenter, vil man også være mere tilbøjelig til at udstede patenter,« siger han.

Moody mener man i EU skal starte forfra og opbygge et system, der på samme måde som det danske er finansieret af skattekroner.

»De ansatte i EPO får bonusser for at udstede ekstra mange patenter. Det viser, der er noget galt med det institutionelle setup. Der er behov for en europæisk struktur, som garanterer at der bliver uddelt patenter af høj kvalitet. Ikke bare mange patenter,« siger han.

For Charlie Nielsen fra Divendo er frygten nu, at softwarebranchen skal sande til i en situation, hvor store selskaber som Microsoft bruger patenter til at forhindre små- og mellemstore virksomheder i at tænke nyt. Til skade for fremdriften i den ellers så dynamiske branche. Med de mange EPO-patenter på computerimplementerede opfindelser, går det allerede i den retning.

»De store selskaber vægter ikke innovationen. Sådan nogle som Nokia har ikke opfundet noget revolutionerende det seneste årti. De sidder bare og profiterer, lige så længe de overhovedet kan få lov,« siger han.

»For dem handler det om økonomi. Des mindre innovation, jo færre omkostninger er der også forbundet med det.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Ja eller nej til patentdomstolen?

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Nervøsiteten er fuld forståelig ...

En fælles EU-patentdomstol vil - som alle store samlinger af digitale data - tiltrække professionelle patenthajer – ligesom en frisk kokasse tiltrækker spyfluer – en betalt hær af patentlobbyister vil besætte patentkontorerne og på sædvanlig EU-vis tiltuske sig kopier af patentansøgninger – scenariet kender vi efterhånden fra den lemfældige omgang med persondata i mafiøse organisationer – en betændt livsstil uden grænser – patenternes frie bevægelighed …

http://ing.dk/artikel/replik-ida-og-ingenioeren-misinformerer-om-patent-...

Brugerbillede for Anders Feder

Benno Hansen: Nu er "udlandet" jo et vidt begreb. Hvis Danmark tiltræder patentreformen vil patenttroldene kunne forhindre Divendo i at markedsføre sin software noget som helst sted i universet - det er det suverænitetsafgivelse indebærer. Hvis Danmark foreløbig vælger at stå udenfor patentreformen vil patentdomstolen kun kunne forhindre Divendo i at markedsføre sin software i de EU-lande der tiltræder domstolen, mens resten af verdensmarkedet står åbent (med forbehold for patentsystemer udenfor EU, som denne afstemning ikke omhandler).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Petersen

Det er da utroligt som man udøver censur i danske medier.
Den meget omtalte ytringsfrihed gælder åbenbart kun ,når det er muslimer og russere der skal trædes på, og ikke når man kan komme med saglige argumenter mod magthaverne, og de medier der lever af støtte og roterende spindoktorere.

Vil tro denne kommentar også fjernes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen: Hardware er ikke software (og "war" er ikke "peace"). Og det vil formentlig slet ikke være nødvendigt at "snyde" domstolen hvis den er ligeså entusiastisk stemt overfor softwarepatenter som patentmyndigheden (EPO) er. EPO var i sin tid en af de varmeste fortalere for direktivet om computer-implementerede opfindelsers patentérbarhed, og udsteder i et væk patenter på banaliteter som pop-up menuer og aktivering af programvinduer ved et museklik.

Brugerbillede for Jan Weis

Linket til Ingeniøren virker stadig de fleste steder – hvor jeg har lagt det …
Men uvist af hvilken grund er det blevet korrumperet et par steder – her og i Metz’s klumme – det kan godt være mig - der ikke har copy-pasted omhyggeligt – så enhver konspirationsteori kan ikke verificeres – men her er det rigtige – som Ulrik også gør opmærksom på -

http://ing.dk/artikel/replik-ida-og-ingenioeren-misinformerer-om-patent-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Biskopstö Christensen

Europa-parlamentet har besluttet at man ikke kan tage softwarepatenter. Men så kalder patentdomstolen det da bare for "computer implementerede opfindelser" i stedet og udsteder dem alligevel. Og patentdomstolen er den øverste myndighed på området, ikke underlagt højere retsinstanser, så dens ord er lov og kan ikke appelleres til en højere instans.
Hvorfor i alverden skulle vi dog stemme JA til det?

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Altså … jo mere jeg hører og læser, jo mere overbevist bliver jeg om at stemme Nej! til patentdomstolen.

Og det både til trods for og på grund af, som Rune Lykkeberg ganske rigtigt skriver:

"De [ja-sigerne] synes åbenbart, at patentdomstolen er så god en idé, at alle ville være tilhængere, hvis vi forstod det rigtigt.
Forskellen på ja og nej opfattes derfor ikke som en forskel mellem holdninger, men som en skelnen mellem dem, der har fattet det, og dem, der ikke har fattet noget."

Men læs det hele her:
http://politiken.dk/debat/profiler/runelykkeberg/ECE2285472/lykkeberg-me...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Selv berlingske business synes nu at være vågnet op - her er en artikel om de patent-trolde som hærger USA:

http://www.business.dk/global/virksomhedernes-store-frygt-patenttroldene...

De skader væksten og innovationen:

"I det fælles brev henviser Microsoft og 18 andre globale mastodonter til forskning, der viser, at alene de sager, som blev anlagt af patenttrolde i USA i 2011, samlet kan have kostet amerikanske virksomheder nærmest uvirkelige 29 milliarder dollar – det svarer til 155 milliarder kroner ved den aktuelle dollar­kurs."

Endelig har berlingske business denne her interessante oplysning:

"Grunden til usikkerheden om patenttroldenes muligheder i Europa er også, at det endelige procesreglement for patent­domstolen endnu ikke er færdigt. Det seneste udkast til procesreglementet skal gennem endnu en høring, hvorefter der vil ske justeringer. Et endeligt procesreglement vil derfor sandsynligvis ikke være klart før ved årsskiftet. Tidsplanen er endda blevet skubbet en hel del gange – og kan blive det igen."

Eller sagt på en anden måde:

Vi, danskerne, aner intet om, hvad vi reelt siger ja eller nej til den 25.maj...

Og husk så at der skal være med end 1,3 millioner stemmer som siger 'nej' i maj.

Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

@Anders Feder 11. maj, 2014 - 10:40: jo. hardware er software implementeret med logiske gates ligesom software bruger forgreninger - ja, meget simpelt sagt. de første spillekonsoller (sort/hvid tennis, anyone :-) loadede overhovedet ikke men startede med det samme. Programmeringen var lavet på et circuit-board. I dag er cpu'erne for længst blevet kraftige nok til at det meste kan simuleres (håndteres) via software.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen: Nej, transistorer er bestemt ikke bits. De behandler bits, hvilket er noget helt andet. En bager er jo heller ikke et brød bare fordi han bager dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

Jeg mener stadig at hardware er software implementeret på et circuit board eller direkte i en chip men giver dig ret. De behandler bits. Det jeg mener er at chips er blevet så kraftige at de har overtaget mange af de funktioner de før var implementeret med en hel del elektronik. For eksempel blev irq'er sat direkete på et kort hvor det i dag styres via drivere eller bios.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen: En harddisk har den egenskab at data lagret på den består når man slukker for den. Hvis man kører VirtualBox på en CPU med RAM, vil data lagret i den når man slukker for den? (Spoiler: Nej.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

@Anders Feder 11. maj, 2014 - 22:33:

fortæl mig hvorfor hardware ikke er software implementeret via komponenter som transistorer, modstande og så videre (gider ikke bruge 3 dage på at lave en liste med komponenter). det er stadig programmering. den foregår bare med dimser, lodekolbe og et board i stedet for et programmerings-sprog.

fortæller du mig nu at virtualbox ikke implementerer en harddisk og ram i software? vbox implementerer endda også cpu og gpu. hvis ikke hw er software (altså programmering) kunne man ikke emulere en hel computer i software.

hw har derudover også en bit-bredde. det er der begrænsningerne tit opstår. kig på et lydkort. der er stor forskel på de ad/da konvertere der anvendes - også bit-bredden men den er måske udelukkende en software-begrænsning? mængden af ram et bundkort/cpu kan håndtere bestemmes også af en hw-mæssig begrænsning men det er måske også softwaren der sætter den øvre grænse for ram. hw opløser altså i bits alligevel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen:

Så lad os sætte det helt på spidsen:

Fotosensor (dvs. digitalkamera)
Mikrofon
Højtaler
Radiomodtager

Alle ovenstående er hardware-komponenter der findes i en typisk laptop. Hvor mange af dem kan du implementere i software? Svar: Ikke en eneste. Og det er derfor det er forkert og formudrende at sige at hardware er software.

Det er da rigtigt at man kan simulere et F16-jagerfly i en flysimulator. Men hvis du har købt Microsoft Flight Simulator i den tro at det er identisk med et rigtigt F16-jagerfly, så er du altså blevet taget grusomt i r*ven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

du har ikke svaret på spørgsmålene. du kører videre ud af en tangent der bringer os længere og længere væk fra emnet.

vi er enige om at transistorer behandler bits. for at gøre dette må hardware opløse i bits. det er netop hardwarens opbygning der kræver at tingene splittes op i bits. hvis ikke hardwaren splitter op eller opløser i bits ville hardwaren ikke kunne behandle i bits. hardwaren kan ikke se andet end bits og må derfor anses for per defination at være opløst i bits.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen: Jeg ved ikke hvorfor du ønsker at forvrøvle emnet så meget. Hvis du virkelig mener at "hardwaren kan ikke se andet end bits og må derfor anses for per defination at være opløst i bits", hvad er så bitkoden for en mikrofon?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Helene Nørgaard Knudsen: "Dit eneste reelle argument er at software kan opløses i bits og det kan hardware ikke. Det har jeg lige argumenteret for at det kan hardware."

Det er muligt du mener du har det. Din "argumentation" er bare helt ude i skoven, så det gør ikke den store forskel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Tænketanken Europa, der er oprettet af Dansk Industri og CO-industri, og fortaler for et ja til patentdomstolen, medgiver nu at den europæiske patentdomstol vil komme til at beskæftige sig med softwarepatenter.

P1 Orientering i dag, 11 minutter inde i udsendelsen: http://www.dr.dk/p1/orientering/orientering-587

Den nye linje er at Danmark skal råbe de 38 øvrige medlemslande i Den Europæiske Patentorganisation op, og overbevise dem om enstemmigt at ændre retspraksis.

Det kan vi imidlertid forsøge os med uanset om vi tiltræder patentreformen eller ej. Vi er nemlig allerede medlem af Den Europæiske Patentorganisation. Faktisk har vi været medlem siden 1990, og man kan derfor spørge hvorfor danske politikere ikke allerede i de forgangne 24 år har lagt armen om på organisationen, og fået den til at ændre sin tvivlsomme praksis? Er det overhovedet noget de ønsker og vil arbejde for?

Hvorfor afgive endnu mere suverænitet til en organisation, som vi allerede ved er fejlbehæftet? Hvorfor ikke vente, og gøre det klart for de andre lande at der er nogle minimale krav der må være opfyldt før vi har mulighed for at tilslutte os patentdomstolen?