Jurister advarer mod Patentdomstolens enerådige magt

Den europæiske patentdomstols afgørelser kan ikke ankes til eksterne retsinstanser. Det bekymrer juraeksperter, der kalder den ’noget af et forsøg’. Ministeren afviser kritikken
3. maj 2014

Dommerne kan hurtigt ende som små konger, der sender politiet ud for at ransage virksomheder i strid med gældende regler. Sådan lyder vurderingen fra flere juraeksperter af den fælleseuropæiske patentdomstol, danskerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj.

Vi får »et system, der kan lave sine egne retningslinjer, uden at andre domstole kan gøre noget ved det,« siger Clement Salung Petersen, lektor i immaterialret ved Københavns Universitet. Problemet er, at Patentdomstolen er en såkaldt specialiseret domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes til en anden ekstern retsindstans. Det kunne være EU-Domstolen eller Højesteret.

Professor i immaterialret ved Københavns Universitet Jens Schovsbo henviser til erfaringer fra USA, hvor en lignende patentdomstol i flere tilfælde har udviklet sin egen retspraksis, som den amerikanske højesteret siden har rullet tilbage. Clement Salung Petersen pointerer, at han ikke er bekendt med, at der andre steder i verden findes en så specialiseret domstol. Derfor siger han om den europæiske domstol: »Det er noget af et forsøg.« I sådan »et vakuum« fungerer specialiserede domstole ikke godt, siger Jens Schovsbo. »Der skal være et system omkring dem, som kan rette dem til.«

Patentdomstolen er specialiseret derved, at dommere alene skal beskæftige sig med patenter. I modsætning til almindelige domstole som Højesteret, hvor dommerne sidder med mange forskellige sager. Det kan udvikle et ’tunnelsyn’, hvor dommerne »lever sig for meget ind i området og glemmer generelle hensyn,« siger advokat og medlem af Retsplejerådet, Jens Rostock-Jensen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser i en e-mail kritikken, fordi »både eksperter, medier og virksomheder« vil holde øje med Patentdomstolen.

»Og at domstolen derfor ikke kommer til at leve i et vakuum«. Det svar kalder medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt for et udtryk for, hvor »chokerende lidt ja-partierne forstår af Patentdomstolens konstruktion«.

Allerede i 2001 advarede Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet mod såkaldte specialiserede domstole som f.eks. Patentdomstolen. Dommerne risikerer »at miste følingen med generelle (...) juridiske principper,« skrev Retsplejerådet.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, undrer sig over, at regeringen i denne omgang ikke har hørt Retsplejerådet om konsekvenserne af den specialiserede domstol.

»For det er en stor ting, når man beslutter at give en del af vores domstolssystem til nogle andre«.

Læs 0gså: Juraeksperter: Patentdomstol kan få enerådende magt 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Ja eller nej til patentdomstolen?

Vi skal stemme om, hvordan viden skabes, deles og handles i det 21. århundrede. Det er åbenlyst rigtigt, at et patentkontor er smartere og mindre bureaukratisk end 25, men også nej-siden har valide og legitime argumenter, som ikke blot handler om endnu en anledning til at lufte modstanden mod EU

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

Er det mig der har misforstået noget her? Men har vi da ikke i DK allerede en sådan domstol, nemlig Sø og Handelsretten, som jo netop? skal tage stilling til brud på varemærkeloven, ophavsretsloven, samt brud på patentloven? (hvis en sådan findes?). Og jeg vil gerne tilføje eller gentage en del af min kommentar fra en anden tråd om netop patentdomstolen. Og det er altså denne her:

Siemens vil kunne anklage Vestas for at have brugt deres patent på f.eks. hvordan man får vindmøller til at dreje rundt ved hjælp af nogle helt specielle gear. Også selvom Siemens enten a) ikke selv har opfundet disse gear eller b) Vestas bruger nogle helt normale gear som man har kendt til i århundreder (eller årtier). Eller vi kan kigge (undrende?) på slaget mellem Samsung og Apple som anklager hinanden for at hugge hinandens patenter - for i USA - og i andre lande er der altså advokatfirmaer som udelukkende og kun lever af at føre - og måske vinde? - disse sager. Dertil kommer dette: Forbyder Patentdomstolen f.eks. Samsungs telefoner i Tyskland bliver disse jo også forbudt at sælge i Danmark.

Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

@Karsten Aaen
Der er den store forskel på en mulig patentdomstol, og så Sø- og Handelsretten, at Sø- og Handelsrettens afgørelser kan ankes til Højesteret. Jeg mener også at artiklen lægger en del vægt på netop dette aspekt - altså at domstolens afgørelser ikke kan ankes, hvorfor der i sagens natur heller ikke er samme mulighed for at holde domstolen i ørerne.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

"Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, undrer sig over, at regeringen i denne omgang ikke har hørt Retsplejerådet om konsekvenserne af den specialiserede domstol"

Det behøver hun ikke undre sig over! EU har talt og det er alt hvad der behøves for regeringen! De aner ikke hvad de har med at gøre og de er fløjtende ligeglade! Bare pengene ruller ind på deres bankkonto så er alt godt!

Brugerbillede for Jens Illum

Interessant artikel. Sass afviser kategorisk ekspertindvendinger, han lader til ikke at have forstået substansen af. Fint at "»både eksperter, medier og virksomheder« vil holde øje med Patentdomstolen," men afgørelserne kan stadig ikke ankes. Ingen vil stå over denne domstol.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Grunden til at det først og fremmest er de helt store koncerner, der går ind for patenter, er, at det gavner dem i konkurrencen mod de små og mellemstore virksomheder.
Potentielle investorer, som eller kunne have fundet på at investere i små og mellemstore virksomheder, vil ikke længere turde gøre det. De store virksomheder, som har råd til massevis af advokater vil - selv når de ikke kan vinde en sag f.ex. fordi den lille virksomhed har produceret og solgt en opfindelse længe før den store virksomhed patenterede den, alligevel kunne stresse den lille virksomhed med en slags "filibuster" teknik.

Folks manglende tro på at patentsystemet vil behandle den lille virksomhed lige så retfærdigt som den store, vil helt automatisk få den risikovillige kapital til at forlade de små virksomheder og søge mod de store.

Og det er ikke godt for Danmark, som stort set ikke har store virksomheder.

Brugerbillede for Uffe Illum

Ingen direkte kontrol med domstolen, et system der er bygget til at favorisere store virksomheder, og ingen ankemuligheder? Det lyder som om de store multinationale firmaer, der utvivlsom har en stor finger med i forslaget om domstolen, ikke en gang gider at skjule, at de har tænkt sig at bruge den som en bundkorrupt dukkedomstol, der bevæbnet med et gummistempel, har til formål at give deres monopoler og knægtelse af deres mindre konkurrenter et tyndt skær af legitimitet.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Næst efter adgang til insider-viden - altså netværk - er en amerikansk inspireret patentlovgivning nok det stærkeste værktøj overhovedet, til at transformere en markedsøkonomi til et oligarki.

I USA er der mange små og mellemstore virksomheder, men hvis de overhovedet er teknologi/patent relevante, står de i et "master-slave" forhold til een bestemt stor virksomhed. De producerer eller udvikler "under licens" for den store virksomhed. Frygten for den store virksomheds mange advokater fratager den lille virksomhed enhver eventyrlyst !

Typisk er de små virksomheder den store virksomheds "bitch". En mulighed for at have vidt forskellige medarbejderkulturer. I hovedfirmaet er der ordnede forhold (sygesikring o.s.v.) mens de små underleverandør-virksomheder lader folk knokle i døgndrift for næsten ingen penge (working poors).
Specielt i USA, som sammenlignet med EU har en positiv holdning til illegal invandring, har disse små virksomheder også en positiv rolle, fordi de faktisk giver latinoer en karrieremulighed. Men hvad hulen der ville ske i en EU kontekst er svært at sige.

Det eneste sikre er, at et oligarki vil afløse, hvad der måtte være tilbage af markedsøkonomien.

Brugerbillede for Peter B. Jensen

Det er spøjst som ministre altid afviser kritikken, indtil det så efterfølgende viser sig at kritikken var berettiget. Gad vide hvor mange re-reformer vi kunne have undgået, hvis ministrene havde lyttet til kritikken i første omgang?

For mig at se er der to store problemer ved patentdomstolen. Det første er som andre har nævnt, at det favoriserer de store med en hær af jurister. Det andet er mere principielt, om både faren og tåbeligheden ved at give nogen patent på viden. Moderne vidensudvikling bygger oven på en lang tradition af videnskabelse, hvor den enkelte laboratorieassistent har forsvindende lille betydning. Patentrettigheder og ophavsret hører en anden tid til, hvor det i større grad var den enkelte som opfandt noget førhen ukendt.

Hvis de mener det seriøst at fremtiden skal være et videnssamfund, så er det nødvendigt at denne viden er tilgængelig og brugbar for alle - og ikke proprietært ejerskab hos dynastierne.

Brugerbillede for Gorm Petersen

PBJ: Moderne vidensudvikling bygger oven på en lang tradition af videnskabelse, hvor den enkelte laboratorieassistent har forsvindende lille betydning. Patentrettigheder og ophavsret hører en anden tid til, hvor det i større grad var den enkelte som opfandt noget førhen ukendt.

GP: Vigtig pointe. Alene kombinatorikken - at antallet af mulige kombinationer over tid opbruges - gør den forestilling om "originalitet", som gav mening i 1800-tallets begyndelse, totalt meningsløst i vore dage.

Begrebet "intellektuel ejendomsret" gav måske mening før mikroprocessoren - men at man skulle kunne patentere "software" er rent gakgak: Jeg kan konstruere en mikroprocessor og herunder opfinde et instruktionssæt. Efter at have solgt et par eksemplarer, får jeg lyst til selv at skrive lidt programmer til den. Pludselig mødes jeg af et erstatningskrav fra en person, der har patenteret en bestemt måde at bruge MIT instruktionssæt på.

Svarer til at jeg gik på restaurant og bestilte en bestemt menu - den forret, den hovedret, den dessert.
Dette valg kunne så patenteres så hverken restauranten eller dens gæster fremover måtte vælge netop DEN sammensætning af forret, hovedret og dessert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Der er 2 problematikker. Dels at det endnu engang vil være lykkedes storindustriens EU-lobby at gennemtrumfe deres vilje uden på noget tidspunkt at have gidet fremføre eet eneste argument. Det er endnu et søm til EU's ligkiste. Der er efterhånden ikke nogen befolkninger tilbage i Europa, hvor flertallet støtter EU !!!

Danmark er et af de eneste lande, hvor magthaverne tør afholde folkeafstemninger - og det er kun fordi Danmark har tradition for at magthaveren kan ignorere resultatet.

En anden problematik er at få bugt med begrebet "intellektuel ejendomsret" - og her er civil ulydighed bedste middel.

Køb altid kopi-produkter i stedet for mærkevarer - særlig medicin, hvor apotekerne faktisk er begyndt at tilbyde billige alternativer. Sørg for at supportere fildelings-tjenesterne - om ikke andet ved at besøge deres hjemmesider - hvert klik giver reklameindtægter.

Og for både Guds og Djævelens skyld: Supporter altid åbne standarder - "Open Source" hvor det er muligt - undgå at komme i et afhængighedsforhold til leverandører, der nægter at spille med åbne kort. De vil før eller siden udvikle sig til monopoler.

Brugerbillede for randi christiansen

Alene det forhold, at patenter stadig vil kunne optages ad libitum uden forpligtelse til at anvende dem, udstiller og afslører igen igen, at eu systemet ikke er andet end redskab for pengetyrannernes lange arm og klamme hånd.
Og sass larsens udtalelse om, at eksperter, medier og virksomheder vil holde øje med patentdomstolen, udstiller ligeledes igen igen en rystende inkompetence ifht politikernes evne til at varetage befolkningernes interesser over for de finansielle stormoguler. Man må tage sig til hovedet - er jeg vågen eller midt i et mareridt?

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

I min til tider noget ukoncentrerede radioaflytning hørte jeg forleden nogle brudstykker fra en høring(?) om Patentdomstolen. Her udlovede Henrik Sass Larsen frejdigt en dusør – uden dog at komme nærmere ind på beskaffenheden! – til dén, der kunne komme med bare ét eksempel på en virksomhed, som ikke ville have gavn af loven.

Pernille Skipper ville gerne indkassere dusøren og kom med et par eksempler, men ellers er eksemplerne på negative konsekvenser stort set fraværende i medierne. Og så tror da pokker, at flertallet af vælgerne – altså dem der på nuværende tidspunkt er afklarede – vil stemme ja: Der er simpelthen for få, om overhovedet nogen, eksempler på negative konsekvenser ved tilslutning.

Emnet er alt for kompliceret for menigmand at sætte sig ind i, og når man fra alle sider, med Henrik Sass Larsen i spidsen, på det nærmeste bliver bombarderet med 'det gode budskab', at der absolut ingen ulemper er ved Danmarks tilslutning til domstolen, hvad skulle så motivere én til at stemme nej?

I øvrigt mener jeg … at politikerne på Christiansborg skulle have taget denne afgørelse på sig i stedet for som nu at tørre den af på os, vælgerne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

En EU patentdomstol er ikke dansk, EU er ikke demokrati.

Det er overførsel af magt, til et udemokratisk EU, der kan lukke dansk virksomhed, ved en underkendelse af ophavsret, til et patent. Det er en udemokratisk institution, der nemt kan ende i fusk og svindel og intet andet.

Danmark går en grum fremtid i møde, med den konstante danske ansvarsfralæggelse, af retssikkerhed for danske forhold.

EU er en økonomisk elitær Union uden demokrati, som der skal overdragelse, mindst mulig magt til, mennesker kommer i anden række, se jer omkring i EU, øjnene ser sandheden uden lobbyisters filter.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Den magtbrynde det er udtryk - at der ikke findes et eneste argument for at stemme ja - og talløse for at stemme imod (denne side er fyldt med dem) er rystende.

Danmark HAR slet ikke de store virksomheder, der ville kunne have fordele af loven. Vi har kun de små og mellemstore virksomheder, som må se frem til enten at få fradømt retten til at sælge de produkter, de møjsommeligt har udviklet - eller - subsidiært - at blive chikaneret af de store firmaers "filibuster" kampagner.

De eneste der ikke har nerver til dette er kunder og investorer. Både kunder og investorer, vil flygte fra de små firmaer til de store.

Og sådan nogen findes slet ikke i Danmark. Dette kan udløse en statsbankerot.

Brugerbillede for randi christiansen

Det bliver den sædvanlige historie : uvidende og inkompetente politikere holder forsimplede salgstaler til menigmand om de frygtelige økonomiske konsekvenser ved at vove at afsværge sig endnu en uigennemtænkt suverænitetsafgivelse, mens de samtidig foregøgler et skønmaleri ved at afgive endnu en bid af retten til at bestemme i eget hus. Og de frygtsomme, økonomisk terroriserede borgere lader sig skræmme. Styret er illegitimt og har været det længe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

"En EU patentdomstol er ikke dansk, EU er ikke demokrati."

Men det er jo netop en af finterne: Det er ikke en EU-domstol. Det er bare så'n helt 'tilfældigt' de fleste EU-lande, der har tilsluttet sig!

I Deadline fornylig (24. april) tog Henrik Sass Larsen og Kristian Thulesen Dahl debatten, og der fremførte Henrik Sass Larsen netop, troskyldigt insisterende, at domstolen ikke er en EU-domstol. Det er en mellemstatslig aftale som blev født længe før EU opstod, og der er hverken fordele ved at stå udenfor eller risiko ved at tilslutte sig. Ifølge Henrik Sass Larsen.

Jeg må indrømme, at når flaben Henrik Sass Larsen fremstår så troskyldig som hér, bliver jeg tilsvarende mistænksom.

Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

@Philip B. Johnsen
Patentdomstolen er ikke som sådan et EU projekt. Efter at have læst lidt om hvilke organisationer der er indblandet, synes jeg faktisk ikke at kunne se nogen sammenhæng mellem EU og patentdomstolen, udover selvfølgelig at mange af de samme lande er medlemmer af begge organisationer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

OK patentdomstolen en udemokratisk juridisk institution, bestående af EU medlemslande.

En patentdomstol der ikke dansk, en patentdomstol der ikke bygger på demokrati.

Det er overførsel af magt, til en udemokratisk juridisk institution, bestående af EU medlemslande, der kan lukke dansk virksomhed, ved en underkendelse af ophavsret, til et patent. Det er en udemokratisk institution, der nemt kan ende i fusk og svindel og intet andet.

Danmark går en grum fremtid i møde, med den konstante danske ansvarsfralæggelse, af retssikkerhed for danske forhold.

EU medlemslandenes udemokratiske juridiske institution i og udenfor EU sværen, er en tilbyggels til EU's økonomisk elitær Union uden demokrati, som der skal overdragelse, mindst mulig magt til, mennesker kommer i anden række, se jer omkring i EU, øjnene ser sandheden uden lobbyisters filter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Vibeke Rasmussen
Jeg syntes det er værd, at lægge mærke til den konstante ansvarsfralæggelse Danmark er vidne til, senest er der nu tale om, at der ikke er noget arbejde, der skal udføres i folketinget længere, så antallet af Folketingsmedlemmer bør reduceres, det er semantik hvem vi giver magten til, problemet er uansvarligheden i handlingen.

Statsministeren, regeringen og befolkningen, skal tage folketinget alvorligt, folketinget er ikke et gummistempelkontor for dårlig EU lovgivning, folketinget er danskernes parlement der lovgiver i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Flere forhold fra fortiden gør Henrik Sass Larsen utroværdig, - en titel som minister forbedrer ikke torværdigheden, og da slet ikke når han åbenbart tager så let på tingene som tilfældet er.

Bankerne og krisen, patentdomstolen for blot at nævne de seneste eksempler på mangelen på indsigt.

Man kommer automatisk til at tænke på ordene fra Jørgen Ryg monologen i fri omskrevet form; "komikeren vil være tragiker og tragikeren vil være komiker, - og Henrik Sass Larsen vil være politiker"!

Karrieren begynder med Moseskolen, hvor man måske har lært at brygge af "mosekonen", som virksomhedsleder gik det heller ikke for godt(flere gange), som ungdomspolitikere ville han afskaffe folkepensionen("virkelig et sandt socialdemokratisk tiltag"), - og nutiden eller årene efter har ikke forbedret det intellektuelle niveau, og dermed et bedre og klarere syn på tingene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

@Philip B. Johnsen
Nu er Danmarks suverænitetsafgivelse til EU jo ikke helt sort/hvid. Det er i øvrigt de færreste ting her i livet der her. Du er i dine kommentarer er ikke videre positivt stemt over for EU, som du bl.a. kalder for udemokratisk, men du får det til at se ud som om at der slet ikke er nogen interessefællesskab medlemsstaterne imellem. Der er ingen tvivl om at en stor del af lovproceduren er rykket fra Danmark til EU, men det er ikke ens betydning med at at er et totalt fravær at demokratisk legitimitet. Det betyder blot at andre europæiske, folkevalgte, parlamentsmedlemmer får indflydelse på lovgivningen. Man kan selvfølgelig altid få ondt i røven over at udlændinge skal bestemme over Danmark, så vil jeg spørge om man som københavner har et større åndsfællesskab med en person fra Åbenrå end med en person fra Malmø. Personligt har jeg eksempelvis langt større tillid til både tyske politikere og den tyske befolkning som helhed, end deres danske modstykker, når det kommer til eksempelvis overvågning.

Derudover er det rent idioti at tro at man ved at forlade EU derved slipper for at følge EU-lovgivning. Eksempelvis er Norge et af de lande i Europa der er bedst til at implementerer EU-direktiver i deres nationale lovgivning, selv om de bekendt ikke er medlem af EU. Vi lever i en globaliseret verden hvor de stærkeste bestemmer. Man kan enten lukke øjnene for dette faktum, indtil man en dag vågner op og finder ud af at amerikanerne og kineserne i årevis har sat dagsordenen, eller man kan melde sig ind i kampen og minimere skaden.

anbefalede denne kommentar