Læsetid: 8 min.

’Jeg er en konservativ europæer’

Vesteuropa har forladt de kristne værdier, mener den russiske politiker og debattør Vitalij Milonov, der forsvarer og støtter de kristne og russiske interesser i både hjem- og udlandet
Vitalij Milonov på sit kontor i Sankt Petersborg. Bag ham hænger et portræt af Kirill, patriarken af Moskva og hele Rusland.

Vitalij Milonov på sit kontor i Sankt Petersborg. Bag ham hænger et portræt af Kirill, patriarken af Moskva og hele Rusland.

Ekaterina Egorova

3. maj 2014

Et stort flag på den modsatte væg er noget af de første, man ser, når man træder ind i Vitalij Milonovs toværelseskontor i det imponerende Mariinskij Slot, der huser Sankt Petersborgs byråd i hjertet af Ruslands næststørste by. Flaget minder om det russiske flag med tre vandrette striber, hvor den nederste stribe er rød, og den i midten er blå. Mens den øverste stribe er hvid på det russiske flag, er den dog sort på flaget, der refererer til den selvudråbte Donetsk Folkerepublik. Vitalij Milonov har fået det fremstillet og hængt det op i sit kontor for at vise støtte til prorusserne i Østukraine.

Endnu et flag dukker op, når man går igennem det lange lokale forbi et hold af Milonovs personlige assistenter og ind i et mindre værelse, hvor byrådsmedlemmets eget skrivebord befinder sig. Het er et serbisk flag, som Milonov har fået i gave under en rejse til Kosovo.

Flagets værelseskammerater er ikoner og ortodokskristne symboler, tykke bøger om russisk historie og lidt tyndere bøger som 300 år for det armenske samfund i Sankt Petersborg. Bøgerne ligger spredt rundt i værelset, som bøger ofte gør, hvis man går i gang med at læse dem, men bliver afbrudt af et andet ærinde – for eksempel en henvendelse fra pressen.

Dem får Vitalij Milonovs pressemedarbejder rigtig mange af – over 100 om dagen er snarere reglen end undtagelsen, fortæller han stolt. Pressemandens chef er en af de mest medieefterspurgte russiske parlamentarikere, selv om han ikke sidder i Statsdumaen, men i et lokalt byråd.

Vaccine mod en sygdom

Hvis man ikke er socialist som ung, har man intet hjerte, men hvis man ikke er liberal som voksen, har man ingen hjerne, siger man ofte i den vestlige verden. Winston Churchills kendte udtalelse lyder dog lidt anderledes i Vitalij Milonovs egen udgave:

»Hvis man ikke er liberal (værdimæssigt, red.) som ung, har man intet hjerte, men hvis man ikke er konservativ som voksen, har man ingen hjerne,« siger den 40-årige Milonov, der i de seneste år har markeret sig som en af de mest kendte konservative debattører i Rusland.

Når det drejer sig om kampen for de traditionelle værdier, er Milonov ofte den politiker, der reagerer først. Han er således initiativtager til den omstridte russiske lov, der forbyder ’homoseksuel propaganda’.

»Jeg så, at der var noget galt i Europa. Man afholdte de såkaldte gayparader, de perverse havde åben adgang til børn, og børn begyndte allerede i en meget tidlig alder at lære, at perversitet er normalt, og at børn kan bo med to fædre eller to mødre, hvilket er unaturligt og ulækkert. Jeg så, at vi på mange måder – og uden at tænke os om – tog de europæiske erfaringer og praksisser til os,« fortæller Milonov om optakten til loven, som han sammenligner med en vaccine mod en farlig sygdom.

»Hvis udlandet er blevet ramt af for eksempel fugleinfluenza, vil de dumme også blive syge, men de kloge vil sørge for at blive vaccineret. Vi er blevet vaccineret mod denne moralske pest, som Europa er blevet ramt af, på samme måde som man blev ramt af pesten i Middelalderen,« lyder det fra Milonov, der understreger, at han på ingen måde er ’vestofob’, som det hedder i Rusland.

»Jeg mener, at mine holdninger er sunde holdninger at have som traditionel, konservativ europæer. Det store, stærke og mægtige Europa blev ikke skabt af de neoliberale, men af de konservativt tænkende politikere.«

Skandinavien er faldet

Vitalij Milonov giver sig god tid til at svare på Informations spørgsmål og vender efter to afbrydelser begge gange tilbage for at færdiggøre samtalen med en journalist fra det lille skandinaviske land, som Milonov har stort kendskab til. Tilbage i 1990, da han var 16 år, gik han i en periode på et gymnasium i Aarhus, og senere i 90’erne lærte han sig norsk.

Flere gange i løbet af interviewet forsøger han sig med sit norsklydende, men helt forståelige dansk, og han er tydeligvis godt opdateret på, hvad der sker i den danske politiske verden.

»Tro mig, jeg elsker Danmark. Norge, Sverige og Finland kan jeg også meget godt lide. Sankt Petersborg er sådan set en østskandinavisk by, og vi har et fælles fundament, der talte skandinavisk,« siger Milonov med henvisning til de vikingehøvdinger, der grundlage det første russiske rige.

»De bar hjelm og havde røde skæg,« tilføjer politikeren, hvis eget markante røde skæg og hår samt den lidt specielle, gyngende måde at gå på gør, at man nemt lægger mærke til ham i en folkemængd.

»I starten af 90’erne havde jeg meget kontakt til danskere og nordmænd, og dengang var de påstande, jeg kommer med nu, ikke unormale i Danmark og Norge. Men Skandinavien er desværre blevet et af de første ofre for den neoliberale og antikristne ideologi. Nu bliver danske præster tvunget til at begå dødssynd ved at vie homoseksuelle,« siger Milonov.

– Men hvad, mener du så, er værst – at vie de homoseksuelle i kirken, som man gør i Danmark, eller at henrette dem, fordi de er homoseksuelle, som man gør i visse muslimske lande?

»Hvorfor skal vi sammenligne synd? Det er forfærdeligt at slå et menneskes krop ihjel, og det er også forfærdeligt at slå et menneskes sjæl ihjel.«

– Hvad er egentlig målet med loven mod homoseksuel propaganda? Er det at sikre, at der ikke vil være nogen homoseksuelle i Rusland i fremtiden?

»Homoseksuelle har altid været her, de er her og vil altid være her. Men der bliver selvfølgelig færre af dem, fordi de fleste homoseksuelle ikke er genetiske mutanter, men mennesker, som har psykiske afvigelser, fordi de har fået forklaret, at det er helt normalt at være homoseksuel.«

Ukraine er en taberstat

Ud over at være et kendt ansigt i den russiske værdidebat har Vitalij Milonov også været flittig med at markere sig på den internationale scene, hvor han støtter prorussiske og kristne interesser rundt omkring i verdenen.

Han var for nylig i Syrien for at vise støtte til Bashar al-Assad, han samler penge ind til serberne i Kosovo, som han ofte besøger, og så var han – naturligvis – på Krim, da halvøen stemte for at blive genforenet med Rusland for halvanden måned siden.

»Jeg var valgobservatør og så, at det kun var en lille gruppe, der var imod at blive en del af Rusland. De russiske og internationale observatører kunne sådan set bare stå ved de gennemsigtige stemmeurner og konstatere, at langt de fleste stemte for.«

– Hvad så, hvis der er områder i Rusland som for eksempel Tjetjenien, Ingusjetien eller andre, hvor flertallet på et tidspunkt stemmer for at forlade Rusland – vil det så også være i orden?

»Hvis bumser fra gaden og agenter af USA’s udenrigsdepartement erobrer magten i Kreml, som de gjorde det i Kijev, er jeg sikker på, at ikke kun de områder, du nævner, men de fleste regioner i Rusland vil ønske at leve uden dem. Det samme skete i Ukraine. Jeg mener, at Ukraine er holdt op med at eksistere som stat og er blevet til en slags taberstat lige som for eksempel Somalia,« fastslår Milonov.

Han mener imidlertid ikke, at man bør gøre den moldoviske udbryderregion Transnistrien til en del af Rusland, selv om flertallet i Transdnjestr for længst har stemt for det.

»Der er en legitim magt i Moldova, så det spørgsmål skal løses juridisk, da vi ikke kan overtræde Moldovas territoriale suverænitet,« siger Milonov, hvis kone i øvrigt kommer fra en mindre jødisk by i netop Moldova, hvorfra hendes familie blev fordrevet, da den tidligere sovjetrepublik fik sin selvstændighed i 1991 – få måneder inden Ukraine også blev et selvstændigt land.

Nu oplever man imidlertid store gnidninger i især Østukraine, hvor prorusserne blandt andet har udråbt den såkaldte Donetsk Folkerepublik, hvis flag altså hænger oppe i Vitalij Milonovs kontor.

»Det er ikke en anerkendelse af republikken, men et tegn på solidaritet med de folk, der bliver skudt af de ukrainske specialstyrker,« forklarer politikeren, der støtter tanken om Ukraine som føderal stat.

»At forene Vest- og Østukraine er som at forene Rusland med for eksempel Burkina Faso i Vestafrika. Vi har ikke ret meget til fælles – for at sige det mildt – selv om russere synes bedre om afrikanerne end vestukrainere synes om østukrainere.«

Vesten ofrer de kristne

Vitalij Milonov har været i Kijev under Maidan-urolighederne, men han har foreløbig ikke tænkt sig at tage til Østukraine – selv om han er blevet inviteret af sine »mange venner« i området.

Den russiske politiker er bange for, at hvis han kommer for at vise sin støtte til prorusserne, vil Vesten og den ukrainske regering straks bruge det som et argument for, at hele konflikten bliver styret fra Rusland. Den slags problemer skal Milonov ikke tænke på på sine ture til Kosovo, hvor han erindrer at have haft en diskussion med en dansk officer.

»Jeg spurgte ham – hvad laver du her? Hvem forsvarer du? Du forsvarer jo ikke dit hus, din familie eller din kirke, men en kosovoalbansk præsident som – endda ifølge en europæisk rapport – er blevet rig på at handle med menneskeorganer og narko. Tag dit kors og dit flag af. Dannebrog har jo dybe kristne rødder, sagde jeg til ham,« fortæller Vitalij Milonov, der mener, at Vesten har »ofret« Kosovo til muslimerne, lige som man også tidligere i historien har gjort det med de sydeuropæiske, kristenortodokse territorier.

»Man kan jo også spørge, hvorfor Vesten har givet Tyrkiet lov til at okkupere en tredjedel af Cypern på en nærmest nazistisk måde, som kun adskiller sig lidt fra okkupationen af Warszawa under Anden Verdenskrig. Men tyrkerne bliver af en eller anden grund betragtet som Vestens venner og partnere – også i Syrien-konflikten,« siger Milonov og fortsætter:

»Jeg har været i Syrien og har set, at Bashar al-Assads ’blodige regime’, som det jo bliver kaldt i vesteuropæiske og amerikanske aviser, rent faktisk sørger for, at kristne syrere kan gå rundt uden at være bange, mens de såkaldte demokratiske kræfter, som blandt andet bliver støttet af NATO-medlemmet Tyrkiet, slagter hele kristne landsbyer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Der vil kunne dannes en u-uhellig alliance mellem Rusland, Sydeuropa USA, (bortset fra NY og San Francisco) og hele den muslimske verden om et fælles anliggende:

Konservative kernefamilie-værdier.

De katolske skoler i DK har stor søgning af muslimske indvandrere - familieværdier betyder mere end finere teologiske detaljer.

De "Kulturradikale enklaver" i nordvest-europa og 2 amerikanske storbyer risikerer at blive dæmoniseret.
Fordi de udgør en så forsvindende lille andel af jordens befolkning.

Thomas Holm

Der er forskel på at være konservativ og at være reaktionær.
I min mening er manden reaktionær.

Karin Bennedsen, Peter Taitto og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Manden ved ikke, hvad de kristne værdier er: vend den anden kind til, vær ikke din broders vogter, kun Guds nåde frelser for fortabelse, synd har intet med sex. men alt med materialisme at gøre.

Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

De såkaldte "kulturkristne" som hovedpersonen her, bliver altid stumme, når nogen - som her PH - konfronterer dem med, hvad der rent faktisk står i Ny Testamente.
Den teologi - der som den eneste - kan siges at kunne udnytte det "tros-vidnesbyrd" de mange martyrer bragte til torvs. Der findes ingen anden teologi, der kan henvise til martyrerne som vidner - mindst af alt den oprindelige farisæiske jødedom.

Gorm Petersen

Milonovs valg af temaer lyder nu godt nok lidt DF-agtige (dem mod os). Det er nok ikke så meget hans indlæg, som det er Putins måde at skaffe russisk patriotisme på, der synes at fokusere på "gammeldags familieværdier".

Noget der meget bygger på at advare mod vestligt "dekadence og skørlevned". En melodi, der kendes fra den muslimske verden - store dele af USA - ja selv dele af Sydeuropa.

Måske kommer Nordvesteuropa til at fremstille sig selv endnu mere dekadent og skørlevneds-agtigt end der er belæg for. Måske har medierns ønske om at vække "sensation og forargelse" (sladderpresse-genet) givet et fortegnet billede af vores del af verden.

Jørgen Garp

Man behøver vel som svar på dette kun at citere fra David Rehlings (dr) leder i samme dags avis - med en enkelt præcisering:
"Beklageligvis er der i Europa stadig et land, der lider af de dårligdomme, der førte først kejsertyskland og siden Hitlers styre mod katastrofe for sig selv og omgivelserne. Det er et land, hvor demokrati ikke formår at fæste rødder, et land, som optræder truende over for sine naboer, flytter grænser med våbenmagt, undertrykker sine mindretal (herunder homoseksuelle!), har historisk forurettelse som sit påskud og storhedsvanvittig genrejsning som sin ambition."