Læsetid: 3 min.

Hvad koster det os at deltage i patentdomstolen?

Flere partier undrer sig over, at regeringen aldrig har regnet på fordele og ulemper ved den fælles patentdomstol. De Konservatives Bendt Bendtsen mener dog ikke sagen skal trækkes i langdrag af flere rapporter
20. maj 2014

Det møder nu kritik fra regeringens egne rækker, at der aldrig er blevet lavet en analyse af de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at deltage i den fælles europæiske patentdomstol. Heller ikke efter, at Erhvervs- og Vækstministeriet blev bekendt med en Deloitte-rapport, der viser, at de nye patentregler vil koste Polen milliarder af zloty.

LÆS: Rapport får Polen til at droppe patentdomstol

Karen Melchior, der er kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale, mener, at det havde været »klædeligt med med nogle mere substantielle fakta«.

»Jeg tvivler ikke på, det vil være til gavn for størstedelen af de danske virksomheder, at vi er med. Men det er da mærkeligt, at der ikke er nogle tal overhovedet,« siger hun.

I Erhvervs- og Vækstministeriet mener man, at den polske rapport er uden relevans for Danmark og henviser til lovforslaget (om patentdomstolen, red.) for de økonomiske konsekvenser. Her står der, at patentdomstolen »forventes at gøre det enklere, billigere og mere effektivt« for erhvervslivet. Men der er ikke et bud i kroner og øre på, hvad Danmark kan vinde eller tabe.

’Mystisk argumentation’

Det får Enhedslisten til at efterlyse de »fakta om konsekvenserne«, der igen og igen får erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og med ham andre, der er for patentdomstolen, til skråsikkert at tale om entydige fordele.

»Ministeren siger, der kun vil være fordele. Men han ved det jo reelt ikke. For vi har ingen analyser af konsekvenserne,« siger partiets retsordfører Pernille Skipper.

Hun kalder det en »mystisk« form for argumentation.

»Man må spørge sig selv, om Henrik Sass larsen ved, hvad han snakker om. Eller om han bare er blevet smigret af Dansk Industri,« siger hun.

EL: Vi ved alt for lidt om økonomien i dansk patent-ja

Karen Melchior tilføjer, at det havde været oplagt at gå til Patent- og Varemærkestyrelsen for at kvalificere debatten med »tal ud over det mere principielle om, at det bliver dyrere eller billigere for virksomhederne«, alt efter hvad danskerne stemmer til folkeafstemningen om domstolen på søndag.

Det behov for yderligere dokumentation har De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, dog på ingen måde. Han er enig med Erhvervs- og Vækstministeriet i, at der grundlæggende er så stor forskel på den måde polske og danske virksomheder bruger patenter på, at Deloitte-rapporten – eller for den sags skyld andre forhold – skulle give anledning til yderligere undersøgelser.

»Danskerne konkurrerer på viden, know how og gode ideer. Men vi kan ikke konkurrere på billig arbejdskraft, som polakkerne kan,« siger Bendtsen.

Derfor, påpeger han, er det for Danmark en entydig fordel at kunne beskytte vores ideer til en billigere penge: »Det behøver jeg ikke en konsulentrapport til at forklare mig,« konstaterer han.

For meget enighed

Bendt Bendtsen minder om, at forhandlingerne om den fælles patentdomstol går helt tilbage til 00’erne, hvor han selv sad som økonomi- og erhvervsminister i Anders Fogh Rasmussens VK-regering.

Det var der også dengang bred politisk enighed om i Danmark. Forhandlingerne strandede bare altid, fordi Spanien og Italien krævede, at der skulle tales italiensk og spansk ved domstolen.

Men når Enhedslisten nu vil have nye rapporter, er det jo bare for »at trænere en sag«, som der herhjemme har været enighed om i mange år, mener Bendtsen.

Karen Melchior mener omvendt, at netop det forhold, at sådan en som Bendt Bendtsen tidligere har siddet i regering og arbejdet for patentdomstolen, er en af forklaringerne på, at ingen i Folketinget har efterspurgt flere oplysninger.

»Det er en sag som både den tidligere og nuværende regering har været enige om. Derfor har man nok ikke bedt om så mange oplysninger, som hvis det havde været en sag, der var mere tvivl om,« siger hun.

Det, at sagen handler om suverænitetsafgivelse og skal afgøres ved en folkeafstemning, er »en grund til at gøre ekstra meget ud af oplysningsgrundlaget,« tilføjer Melchior.

»Men selv hvis vi ikke skulle til en afstemning, er det en beslutning som Folketinget burde træffe på et mere oplyst grundlag«.

DF: Dansk patent-ja er som at underskrive en blankocheck

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Janus Agerbo
  • Dorte Sørensen
  • Anders Feder
Janus Agerbo, Dorte Sørensen og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

polen dropper den, og det skal vi også, det kommer til at koste, og gæt hvem: det bliver den almindelige borger, mens de store virksomheder scorer kassen på det og kan bruge det til at undertrykke nye patentansøgere, stem nej.

Anders Kristensen, Lis Jeppesen, Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Martin Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

De Konservatives Bendt Bendtsen mener dog ikke sagen skal trækkes i langdrag af flere rapporter
Haha, det er sgu da morsomt... hvis ikke det var så tragisk.

Lis Jeppesen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Martin Andersen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Søren,
Det koster Polen de penge fordi polske virksomheder åbenbart er massive patentkrænkere og det ville være de bøder de betaler.
Og en patentansøgning kan ikke undertrykkes af en anden patenthaver, den kan kun anfægtes. Og det foregår ikke ved Patentdomstolen, men ved EPO, som allerede eksisterer.

Philip B. Johnsen

Mindre EU ikke mere EU tak.

Demokratisk kontrol med lovgivning for patenter i Danmark, ikke EU kontrol.

I Danmark er det Folketinget, der er danskernes parlement, Folketinget der lovgiver i Danmark, patentloven er en lov, det tjener til fordel for danskernes patenter, EU patenter kan tilvælges af dem, der måtte ønske sig et sådant og har råd til, at forsvare EU patenter.

Anders Kristensen, Lis Jeppesen, Peter Hansen, lars abildgaard, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

EU patentet underligger lige så mere parlamentarisk kontrol igennem EU-parlamentet somjo nu bliver valgt igen i en stor demokratisk proces denne week-end. EU ministerrådet består af de demokratisk valgte regeringers ministre. EU kommissionen af de udsandte som de demokratisk valgte regeringer har udvalgt, et såkaldt indirekte valg ligesom statsministeren her i Danmark.
Så den der gamle traver om der "udemokratiske" EU ...

Rasmus Kongshøj

Jeg troede ellers politikerne elskede rapporter, der regnede på de økonomiske effekter af dette og hint. Så meget elsker de dem, at al vigtig lovgivning følger økonomernes anvisninger.

Men det er nok noget andet med ting, der kommer fra førerbunkeren nede i Bruxelles. Her klapper man bare hælene sammen og siger javel.

Lis Jeppesen, Peter Hansen, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Tue Romanow

@ Thomas Holm: Den gamle traver om et "udemokratisk EU"? Hvem stemte du på til EU-præsident-valget? Nåh nej...

Jacob Jensen, Lis Jeppesen, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Jan Kønig, Vibeke Rasmussen, Søren Bro, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thomas Holm
ja det udemokratiske EU.

EU er ikke demokrati, det er ikke danskernes parlement, det er ikke engang befolkningerne i Europa, der primært interessere EU, men det er kapital interesser for eliten i EU, der er i focus.

Eliten, hvilket er pointen, for tilhører virksomhederne ikke eliten, kan et patent blive dyrt at forsvare ved en Fælles europæisk patentdomstol.

I EU kommer mennesker i anden række.

"Godt 125 millioner mennesker i EU lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse. Det svarer til en fjerdedel af EU's befolkning."

"40 millioner mennesker i Europa har ikke råd til et basalt måltid mad hver "anden" dag."

Europa - Parlamentet / Informationskontoret i Danmark.

Link: http://www.europarl.dk/da/nyheder_aktiviteter/nyheder/fondfordaarligtsti...

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2013/11/03124959.htm

http://www.eufagligt.dk/artikel/rde_kors_europa_er_blevet_en_kriserzone/

Anders Kristensen, Jacob Jensen, Lis Jeppesen, Per Torbensen, Peter Hansen, Torben K L Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Tue,
Hos hvem satte du dit kryds for statsminister? Næh nej...
Det kaldes et indirekte valg.
Efter din definition så er statsministeren ligeså udemokratisk som EUpræsidenten.

Philip B. Johnsen

Thomas Holm det er en anden pointe, danmark har ingen EU President, retten til lovgivning og beskatning i Danmark, tilhøre demokratiet i Danmark med statsministeren i front, ikke et udemokratisk EU.

Kjeld Hansen

Vi danser gladelig hovedkulds ind i det ene EU projekt efter det anede. Storindustriens lobbyister har igen lavet et fremragende stykke arbejde for deres arbejdsgivere. Men hvor bliver demokratiet af i den forbindelse? Jo tak, vi skal alle zu sammen til valg på søndag og afgive vores demokratiske stemme.

- Men hvad patentdomstolen angår til jeg æde min gamle hat på, at over 99% af os vælgere ikke kan overskue konsekvenserne på hverken et ja eller nej. Og hvad demokratisk er der lige i sådan en afstemning?

Lis Jeppesen, Janus Agerbo, randi christiansen, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det vigtigste er, at vi skal stemme på den - men Folketinget og vi skal gøre det på et uoplyst grundlag.
Så det skal jo nok gå godt!

Janus Agerbo, randi christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen og anne eriksen
Det var ikke meningen, at danskerne skulle have et valg, et flertal er da heller ikke nok til, at beholde danske ret i patent spørgsmål, EU bruger salamimetoden, til udhulning af dansk demokrati og danskernes selvbestemmelse.

Anders Feder

Thomas Holm 11:50:

Patentdomstolen underligger ikke EU-Parlamentets kontrol, eller nogle af de øvrige institutioner du nævner, for den sags skyld. Den hører slet ikke formelt ind under EU, men er en parallel, mellemstatslig aftale mellem de deltagende lande.

http://www.information.dk/496163

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Philip B. Johnsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Philip B. Johnsen
20. maj, 2014 - 12:53

Selvfølgelig gør det det.

- For målet er jo lagt på forhånd ligegyldigt hvad vi stemmer.

Demokratiet i EU spørgsmål har reelt været sat ud af kraft i årtier. Der er bare ingen, som bekymrer sig om det på besynderlig vis. Bare vi kan stemme, så er det jo demokrati! Men langt langt de fleste mennesker har travlt nok i deres hverdag med at få livet til at fungere og opføre sig politisk korrekt. Politik er stort set et tabu emne, hvis du vil gøre dig håb om en karriere af en art.

- Reelt set har vi kun et meget begrænset demokrati, da vi bare stemmer ud i det blå så at sige og politikerne herefter bare følger deres egne mål.

Janus Agerbo, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Anders Feder
ja sådan er det jo!

Det er en fælles europæisk patentdomstol, med EU lande som medlemmer, helt uden demokratisk kontrol.

randi christiansen

Når bent betjentsen siger ok, så er den sikkert i vinkel - han er jo vant til at regne den ud med golffryns etc
Tilbage står dog billedet af endnu en uprofessionelt håndteret sag, hvor det overordnede mål entydigt fremstår som : tjen penge på de eksisterende - stærkt tvivlsomme - eu præmisser. Et eu som er fjernt fra den almindelige borger, synes styret af erhvervslobbyister, goldman sachs tx. og andre - som bruger en forbandet masse penge på områder og personer, som på ingen måde deler med resten af deres samfund. En mastodont, som tydeligvis ikke kan eller vil tage opgøret med de fås privatprofitering på bekostning af de mange. Som stadig lader fællesejet skampule af fossile o.a. erhvervsinteresser og gustne private ditto. Eurokraterne har ingen folkelig legitimitet - og deres slet skjulte ressourcefascistoide fremfærd synes ikke at mindskes i retning af solidaritet med og ægte omsorg for det folk, som de er ansat til at tjene og som betaler deres anselige løn - og for miljøet > naturressourcerne > fællesejet. Det ville ellers ikke være så svært, når først den privatprofiterende 1% og deres lurvede proselytter er smidt på porten. Men staterne har ladet sig fange i en gældsfælde, og må derfor nu danse efter ågerkarlenes rentemelodunte - og lakajerne > politikere og embedsapparatnjik - de tager sig godt betalt for deres uduelige forræderi mod folket. Derfor siger folket nej, hvis de får chancen. Kort sagt : det en ommer.

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Patentdomstolen er under lige så meget demokratisk kontrol som domstolene her i Danmark. Læs Grundloven art. 3, 61, 64.
Hverken Folketinget, regering eller nogen anden instans har ret, lov eller beføjelse til at indgribe i domstolenes arbejde. Men de kan forandre de love som domstolene anvender.
Ligesom EUParlamentet som jo skal vælges igen her om lidt kan forandre på EUs patentlov.
Der hersker magtadskillelse, selv om jeg gerne så en stærkere og klarere adskillelse af folketing og regering her i DK.

Anders Feder

Thomas Holm:

Du aner ikke hvad du taler om, men agiterer bare for hvad som helst EU-partierne giver dig besked på.

EU-Parlamentet kan ikke forandre på den europæiske patentlovgivning. Lovgivningen som patentdomstolen skal dømme efter er ikke vedtaget af EU-Parlamentet, men er en mellemstatslig aftale ved navn Den Europæiske Patentkonvention, som EU-Parlamentet ikke kan ændre så meget som et komma i. Den kan kun ændres ved enstemmighed mellem alle 38 lande i Den Europæiske Patentorganisation, uanset hvad EU-Parlamentet eller det danske Folketing måtte synes om det.

Søren Bro, Karsten Aaen, Torben Selch, Philip B. Johnsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Thomas holm - som pernille skipper netop i p1 har redegjort for, så er et af problemerne med patentdomstolen, at den ikke forholder sig bredt til samfundet, men kun helt snævert til patentlovgivningsområdet og altså bliver overretlig ifht dansk højesteret. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for dansk retssikkerhed ifht samtlige områder, der er i kontakt med patentlovgivning, dvs alle samfundsområder. Tx har vi ikke stemt ja til retlig, monetær og social union, men det er - naturligvis - hvad vi nu alligevel ser i forskellige smhg.

Anders Kristensen, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Randi,
et patent er så specifikt et instrument at det basalt er et ja/nej spørgsmål. Har den anklagede krænket klagerens patentrettigheder, ja eller nej? Men der er taget faktisk taget hensyn til andre aspekter:
Mht. Lovgivning så siger art. 24 af UPC aftalen at domstolen skal tage hensyn til:
-national lovgivning, så ved en strid der involverer Danmark skal dansk lovpraksis overvejes
-den Europæiske Patent Konvention fra 1973
- UPC aftalen, som art. 24 er en del af, så lidt rekursiv

Og
gældende EU lov, herunder især de to EU regulativer om EU patentet<\b>

Så der er faktisk meget brede hensyn der tages.

Thomas Holm

Og så et der en meget nem måde at undgå patenter og rovpatenter, patenthajer og alt lign:
Offentliggør din opfindelse og opgiv alle dine særrettigheder til den. Erklær den for "common property and knowledge". I det den bliver offentliggjort, så er den "prior art" og ubrugelig som basis for et patent.

Thomas Holm

Randi,

En patentdom er et ja/naj spørgsmål, har den anklagede krænket patenthaverens rettigheder. Ikke ret meget bredt samfund over det.
Men som kan læses i UPC art. 24, den konvention som flere herviser til, så skal domstolen tage hensyn til:
- den nationale lovgivning af hjemlandene af de stridende parter, dvs. hvis et dansk firma er involveret eller en dansk patenthaver eller lign., så skal der tages hensyn til dansk lovgivning.
- den Europæiske Patent Konvention fra 1973, som er et af de overordnede instrumenter i oprettelsen af hele EPO
- bestemmelserne i UPC, herunder art. 24, en lidt rekursiv bestemmelse
Og (drumroll)
- gældende EU lovgivning, herunder især de to EU regulativer om EU patenter

Men hvis du vil undgå patenter og lign. og alt hvad der bliver trukken op ad hatten af skræmmehistorier af for- og imod-talerne, så er der en meget simpel løsning:
Offentliggør din opfindelse uden patent.
Du opgiver dermed alle rettigheder til den, alle kan bruge den, men eftersom den nu er offentlig viden, så bortfalder enhver mulighed for at søge patent på den.

Anders Feder

Thomas Holm:

Der er intet "nemt" ved at skulle sidde og dokumentere og offentliggøre alle mulige og umulige banaliteter, såsom popup-vinduer og forstørrelse af tekst, som man måtte få behov for i fremtiden: http://ole.tange.dk/swpat/

Små virksomheder har ikke råd til at spilde tid på den slags juristiske åndsbolleri.

Torben Selch, Henrik Christensen, Rune Petersen, randi christiansen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget svært at forstå, at vi ar politikere, der har deres rod i Danmark, burde arbejde for vore interesser og først og fremmest tænke på at bevare vores samfund. Det kan godt være, det er gammeldags, men landet er jo også gammelt, og det skulle da gerne blive endnu ældre.

Jens Harder Vingaard Larsen

Jeg synes det er meget svært at forstå hvorfor hele den danske befolkning skal tage stilling til noget så snævert og sikkert meget teknisk. Hvor mange af jer med-skribenter har nogensinde været i nærheden af et patent? Hvor mange i hele den danske befolkning har? Hvis jeg havde stemmeret ville jeg nok stemme blankt, da jeg indrømmer at det har jeg sgu ikke nok forstand på til at have en fornuftig mening om.

Finn Rantzau

Hvrofor skal vi i det hel taget stemme om det ?
Den store majoritet er jo ikke i nærheden af at kunne gennemskue konsekvenserne, så hvorfor ikke lade det indirekte demokrati virke = lad Folketinget bestemme det ?
EL og DF tromler derud af med almindelig populistisk skræmmekampagne, og ja sigerne er ikke i stand til at forklare fordelene, så hvordan skulle Maren i kæret (inklusiv undertegnede) kunne vurdere det kvalificeret ??

Philip B. Johnsen

Finn Rantzau fordi det er udemokratisk og afgivelse af dansk suværenitet, det er folketinget, der skal sætte sig ind i sagerne og fremlægge dokumentation til befolkningen og ikke bare lytte til erhvervs eliten og så se hvordan det går.

Steffen Gliese, Rune Petersen, Torben Selch, randi christiansen, Tue Romanow og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Finn Rantzau: Jeg er ganske tilfreds med at Folketingets store partier ikke kan trække endegyldig afgivelse af suverænitet nedover hovedet på befolkningen når de, som du selv siger, ikke er i stand til at forklare fordelene ved det. Kun et nej kan gøres om.

http://www.business.dk/oekonomi/eksperter-ser-stor-usikkerhed-ved-patent...

Jens Harder Vingaard Larsen: Du har formentlig ganske ofte været i nærheden af patenter, men bare betalt omkostningerne uden at være klar over det. Eksempelvis er mobiltelefoni omgivet af et tykt krat af patenter, hvortil licensomkostningerne så går over i prisen på din mobiltelefon.

Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Peder Kruse

Patent rimer på monopol.
EU rimer på overgreb.
Politikere rimer på uhæderlighed.
Centralisme, generelt rimer slet ikke.
Mød op og stem nej, også for ja sigernes skyld.
Det her er et deja-vu af euroafstemningen.

Per Torbensen, Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er der ikke nogen der kan spørge de vækst ivrige politikerer hvorfor de nu render rundt og anbefaler et ja til vækst hæmmende monopoler?

Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

EU minder mere om et oligarki frem for et demokrati. Det samme kan man næsten sige om folketinget, hvor flere og flere folketings kandidatur går i arv fra forældre til deres børn og politik styres af et par håndfulde spin doktorer og lobbyister..

Steffen Gliese, Rune Petersen, Janus Agerbo, Heinrich R. Jørgensen, Ib Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Thomas holm - 'tages hensyn til' og 'overveje' - ok, hvis det bliver på samme måde, som vore fire forbehold nu ikke respekteres - og selvf gør det, så er der ikke meget sikkerhed her. Således som der patenteres i stort og i småt, så vil det uundgåeligt påvirke resten af retspraksis - lyt til juristen pernille skipper på p1 i dag - hun forklarer det tydeligt.

Thomas Holm

Randi,
I lovsprog betyder det at tage hensyn til ekstremt meget, nemlig at det er det som Domstolen skal arbejde ud fra.
Mht. de fire forbehold, lad mig se, der er ikke noget fælles EU borgerskab, DK er ikke i Euroen, Forsvaret har ikke del i det fælles EU forsvarsarbejde og er ikke underlagt nogen EU overkommando, og retsforbeholdet gælder også stadigt som kan ses i forbindelse med EuroPol diskussionen.

Kjeld Hansen

"Coloplast har fået 45 millioner kroner i EU-støtte til at etablere arbejdspladser i Ungarn, viser dokumenter"

Ikke nok med, at lønbillige EU lande trækker arbejdspladser ud af Danmark.

- Vi betaler oven i købet selv gennem vores skat, at de flytter.

Torben Selch

Her en temmelig arrogant udmelding fra LARS REBIEN SØRENSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR NOVO NORDISK | JENS MOBERG, KONCERNBESTYRELSESFORMAND GRUNDFOS

Som ganske enkelt anser danskerne for dumme til at forstå fordele og ulemper:

"Desværre ser det ud til, at nogle er i gang med at fremmane skræmmebilleder om patentdomstolen, som ikke har hold i virkeligheden. Faktisk er det såre simpelt: Det handler om at skabe den bedst mulige grobund for arbejdspladser og økonomisk vækst i Danmark.

Sådan idioter kan i fatte, at det er I for dumme til at afgøre.. :)

Lad os lige binde lidt information sammen her:
Karen Melchior (R)
"»Jeg tvivler ikke på, det vil være til gavn for størstedelen af de danske virksomheder, at vi er med. Men det er da mærkeligt, at der ikke er nogle tal overhovedet,« siger hun.

Lad os lige sammen ligne det med de to kompetente direktører ved Novo og Grunfoss:
" ... Ud af de godt 300.000 aktive firmaer i Danmark er kun ca. 1.000 patentaktive. Men disse 1.000 står for 209.000 arbejdspladser og 36 pct. af Danmarks samlede eksport

Hvor er det lige at det her primært er til fordel for små og mellemstore virksomheder? Og hvor er det lige at .. Det er til gavn for STØRSTEDELEN af de danske virksomheder.

Sig mig engang hvis de tungeste drenge i industrien herhjemme ikke kan overkomme 2 sølle patentordninger i fremtiden - og evt. vælge til senere hvis det fungerer - hvordan hulen har de kunne eksistere før.

Jeg kan godt se fordelene - men jeg frygter mere konsekvenserne af de tunge veletablerede virksomheder idag - kommer til at sidde enerådigt på kontrollen fremover.

jeg tror ikke en tøddel på - at en isoleret domstol hævet over staterne i Europa - ikke vil komme til sejle i lobbyist skandaler. Det er galt nok i galehuset Bruxelles, i forvejen, hvad angår korruption og "vennetjenerster" - hvor det at lyve er blevet normal standard for en politisk diskussion - ala den der var på TV2 desangående.

NEJ herfra.

Anders Kristensen, Lis Jeppesen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Ib Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Apropos Jens Moberg og de sagnomspundne "arbejdspladser", så var Moberg selv i spidsen for Microsoft Danmark da Bill Gates i sin tid skalle have truet den danske statsminister med at flytte Microsofts udviklingsafdeling i Danmark ud af landet hvis ikke EU-direktivet om softwarepatenter blev vedtaget: http://www.computerworld.dk/art/27060/bill-gates-truer-med-at-lukke-navi...

Det er glemt i dag, men dagsordenen lever videre. Hos patentdomstolen kan Microsoft få indfriet sit ønske om softwarepatenter, upåagtet at direktivet dengang blev stemt ned.

Janus Agerbo, Rune Petersen, Heinrich R. Jørgensen, Philip B. Johnsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Holm - du ved udmærket, at jeg hentyder til de afledte virkninger af arbejdskraftens fri bevægelighed, schengen m.v. Og mht patentdomstolen er der ingen ende på de afledte effekter - det er trods alt ikke uden grund, at der er tale om suverænitetsafgivelse, omend muligvis i anden kontekst - således at endnu flere interne danske forhold i givet fald vil skulle afgøres overnationalt. Hidtidig eu praksis viser centralisering fremfor decentralt, lokalt baseret styre > det forjættede subsidaritetsprincip - som der i sin tid blev lokket forførerisk og indsmigrende med, men som til enhver tid bliver tilsidesat af det overordnede eurokratiske fokus på den 1%'s profitinteresser - og det eneste, der trickler nedad, er fattiggørelse af flere og mere rigdom til få. Politikere og embedsapparat er tydeligvis ikke kompetente nok ifht at kontrollere den finansielle sektor, som man selv - i ideologisk vanvid og eller snæver egeninteresse - over tid i stigende grad har frisat.

randi christiansen

Anders - og gates nikkede dk en skalle ... ham bill er vist heller ikke helt fin i kanten - tænker på hans spionage af apple. Nå platugler har vi nok af - de skal bare vide, at de er set

Philip B. Johnsen

Lidt uden for emnet patentdomstolen.

Når man lytter til kandidaterne til Europa Parlamentsvalget 2014, så er billedet, som jeg hører det, at hamonisering af regeler generelt der i blandt patentdomstolen, er det der skal sikre EU, ikke bliver kørt over, af det globalt vækst tog, med ingen eller få standarder, fra de store vækst økonomier, det er for, at få indflydelse overhoved, selvom det i fremtiden med sikkerhed, bliver dårligere fælles EU/USA standarter, så har man i det midste indflydelse på dem.

Med den tilgang til udfordringerne, fra kandidaterne til Europa Parlamentsvalget 2014, som verden står over for, er kun at sige, det er så lave mål og så deprimerende en vision, at det er det intet under, at medborgere i EU, lider under der uddeles mere nødhjælp af Røde Kors i EU end i Afrika.

Det giver mig kuldegys, hvad ligger bag denne ligegyldighed og manglende handling, på klimaproblematikkerne fremhævet i 2014 rapporten fra FN's Klimapanel, de er ikke adresseret af Regeringen eller kandidaterne til Europa Parlamentsvalget, det er en uhyggelig udvikling og klimaudviklingen er, som alt andet forbundet, til alt, også beskæftigelse og vækst, man kunne starte med landbrug, de afgrøder, der kan dyrkes under de nye forhold, udfordringer med invasive dyer og plante arter osv. men intet kommer der fra Folketinget eller EU.

Hvis jeg må have lov, at sige det lige ud, så har Danmark aldrig haft, et mere uansvarligt Folketing, for ikke at tale om EU.

Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Torben Nielsen, Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Randi,
Når du mener Schengen og den Frie Bevægelighed, så sig Schengen og den Frie Bevægelighed. Samtidig lad vær med at nævne de Fire Forbehold, som allesammen er opfyldt stadig.

Finn Rantzau

@Anders & Phillip
Er det bedre at spørge folk, som ikke aner en skid om det og for en stor del i øvrigt er fløjtende ligeglade ?
Jeg vil mene, at folketingsmedlemmerne - ceteris paribus - har bedre forudsætninger end langt de fleste danskere, hvorfor den beslutningen ligger bedst der.

Anders Feder

Ja, ja-partierne kunne have valgt at lade forslaget falde fremfor at belemre befolkningen med dette uhumske demokratiske ansvar. Men det havde de altså ikke forudsætningerne til.

Lis Jeppesen

Var der lavet undersøgelser på hvad det vil koste Danmark at være med i denne patentdomstol ville der være flere nej stemmer. Så det er nok grunden, endnu engang får borgerne ingen ordentlig seriøs og uvildig information af regeringen.

Sider