Læsetid: 3 min.

Hvad koster det os at deltage i patentdomstolen?

Flere partier undrer sig over, at regeringen aldrig har regnet på fordele og ulemper ved den fælles patentdomstol. De Konservatives Bendt Bendtsen mener dog ikke sagen skal trækkes i langdrag af flere rapporter
20. maj 2014

Det møder nu kritik fra regeringens egne rækker, at der aldrig er blevet lavet en analyse af de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at deltage i den fælles europæiske patentdomstol. Heller ikke efter, at Erhvervs- og Vækstministeriet blev bekendt med en Deloitte-rapport, der viser, at de nye patentregler vil koste Polen milliarder af zloty.

LÆS: Rapport får Polen til at droppe patentdomstol

Karen Melchior, der er kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale, mener, at det havde været »klædeligt med med nogle mere substantielle fakta«.

»Jeg tvivler ikke på, det vil være til gavn for størstedelen af de danske virksomheder, at vi er med. Men det er da mærkeligt, at der ikke er nogle tal overhovedet,« siger hun.

I Erhvervs- og Vækstministeriet mener man, at den polske rapport er uden relevans for Danmark og henviser til lovforslaget (om patentdomstolen, red.) for de økonomiske konsekvenser. Her står der, at patentdomstolen »forventes at gøre det enklere, billigere og mere effektivt« for erhvervslivet. Men der er ikke et bud i kroner og øre på, hvad Danmark kan vinde eller tabe.

’Mystisk argumentation’

Det får Enhedslisten til at efterlyse de »fakta om konsekvenserne«, der igen og igen får erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og med ham andre, der er for patentdomstolen, til skråsikkert at tale om entydige fordele.

»Ministeren siger, der kun vil være fordele. Men han ved det jo reelt ikke. For vi har ingen analyser af konsekvenserne,« siger partiets retsordfører Pernille Skipper.

Hun kalder det en »mystisk« form for argumentation.

»Man må spørge sig selv, om Henrik Sass larsen ved, hvad han snakker om. Eller om han bare er blevet smigret af Dansk Industri,« siger hun.

EL: Vi ved alt for lidt om økonomien i dansk patent-ja

Karen Melchior tilføjer, at det havde været oplagt at gå til Patent- og Varemærkestyrelsen for at kvalificere debatten med »tal ud over det mere principielle om, at det bliver dyrere eller billigere for virksomhederne«, alt efter hvad danskerne stemmer til folkeafstemningen om domstolen på søndag.

Det behov for yderligere dokumentation har De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, dog på ingen måde. Han er enig med Erhvervs- og Vækstministeriet i, at der grundlæggende er så stor forskel på den måde polske og danske virksomheder bruger patenter på, at Deloitte-rapporten – eller for den sags skyld andre forhold – skulle give anledning til yderligere undersøgelser.

»Danskerne konkurrerer på viden, know how og gode ideer. Men vi kan ikke konkurrere på billig arbejdskraft, som polakkerne kan,« siger Bendtsen.

Derfor, påpeger han, er det for Danmark en entydig fordel at kunne beskytte vores ideer til en billigere penge: »Det behøver jeg ikke en konsulentrapport til at forklare mig,« konstaterer han.

For meget enighed

Bendt Bendtsen minder om, at forhandlingerne om den fælles patentdomstol går helt tilbage til 00’erne, hvor han selv sad som økonomi- og erhvervsminister i Anders Fogh Rasmussens VK-regering.

Det var der også dengang bred politisk enighed om i Danmark. Forhandlingerne strandede bare altid, fordi Spanien og Italien krævede, at der skulle tales italiensk og spansk ved domstolen.

Men når Enhedslisten nu vil have nye rapporter, er det jo bare for »at trænere en sag«, som der herhjemme har været enighed om i mange år, mener Bendtsen.

Karen Melchior mener omvendt, at netop det forhold, at sådan en som Bendt Bendtsen tidligere har siddet i regering og arbejdet for patentdomstolen, er en af forklaringerne på, at ingen i Folketinget har efterspurgt flere oplysninger.

»Det er en sag som både den tidligere og nuværende regering har været enige om. Derfor har man nok ikke bedt om så mange oplysninger, som hvis det havde været en sag, der var mere tvivl om,« siger hun.

Det, at sagen handler om suverænitetsafgivelse og skal afgøres ved en folkeafstemning, er »en grund til at gøre ekstra meget ud af oplysningsgrundlaget,« tilføjer Melchior.

»Men selv hvis vi ikke skulle til en afstemning, er det en beslutning som Folketinget burde træffe på et mere oplyst grundlag«.

DF: Dansk patent-ja er som at underskrive en blankocheck

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Janus Agerbo
  • Dorte Sørensen
  • Anders Feder
Janus Agerbo, Dorte Sørensen og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kjeld Hansen

De eneste som vinder på et ja til en EU patentdomstol er storindustrien. Alle andre taber på det.

- Et ja til en EU patentdomstol er afslutningen på innovation i små og mellemstore virksomheder.

randi christiansen

Søde holm - læser du ikke, hvad jeg skriver ? Tx arb kr fri bev og schengen illustrerer jo netop, at de fire forbehold i stigende grad er paradenumre. Det er pengene - og dermed dem, der kontrollerer pengene - som har magten. Det har vores finansminister selv sagt, i og med han over natten fik indmeldt os i konkurrencestatens markedskonforme 'demokrati'. Ikke at han er alene om det - han viderefører bare en lang tradition for at gældsfinansiere danmark - og så er man selvf i lommen på udlåners rentefascisme. Og det helt uden nogen folkeafstemning, selvom der her er tale om nationens største suverænitetsafgivelse. Vi er i lommen på ågerkarle - en høj pris at betale for samtalekøkkener og charterferier. Jeg tillader mig at tvivle på, at det var og er, hvad danskerne nogensinde har ønsket.
Det er naturligvis nemmere at være bagklog, men jeg tilhører efterkrigstidsgenerationen, som allerede i tresserne advarede så kraftigt, som det var os muligt, om (over)forbrugets dybt skadelige konsekvenser for mennesker og miljø. Der synes nu - i takt med at problemerne med denne dybt dysfunktionelle ressourceadministration viser sig - blandt stadig flere omsider at være en vis lydhørhed overfor disse indlysende pointer. Og tænk, efter i så mabge år at have talt til en lukket dør, endelig at skulle opleve, beregninger der viser, at økonomien for grøn omstilling i 2050 vil befinde sig i et spænd mellem billigere til kun meget lidt dyrere end fossilt baseret energi. Naturligvis i virkeligheden uvurderligt meget billigere, idet fossil energi er en katastrofe. Er det for kompkekst et verdensbillede thomas, eller kan du følge mig?

randi christiansen

Nu er regeringen så i dag ude med tal, der viser færre fattige - og det er jo meget godt - især i denne såkaldte krisetid hvor den 1% og deres proselytter bliver federe og federe - men alligevel : too little too late. Der må flere - vel at mærke økologiske - boller på suppen. Omfordeling. Økonomisk demokrati. Nu må denne vanvidsøkonomi født i helvede være en saga blot. Lad os dog for himlens og jordens og livets og menneskenes skyld leve i samdrægtighed med vores omgivelser. Det er selvf muligt > højteknologisk økologisk socialisme. Naturens lovmæssigheder viser vejen.

randi christiansen

Og glæden over 4000 færre fattige blev kort - da vi kom i tanker om, at regeringen afskaffede fattigdomsydelser for nogen med den ene hånd og indførte dem for andre med den anden hånd - som vel at mærke først præsenteres til næste år. Hvilket cirkus.

Sider