Interview
Læsetid: 9 min.

Lidegaard: Danmarks militære aktivisme skal nedtones

Udenrigsminister Martin Lidegaard udelukker ikke dansk militær i konfliktområder, men der skal være FN-mandat, og freden skal medtænkes. Også i Syrien, hvor ministeren giver 200 millioner kroner til oppositionskoalitionen i en konflikt, han ’ikke er tryg ved’
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) insisterer på, at en aktivistisk udenrigspolitik ikke bare kan defineres som en militær udenrigspolitik.   Humanitære og civile indsatser skal tænkes med fra starten.

Jakob Dall

Udland
5. maj 2014

Man kan ikke sige, at der er sket påfaldende skift i dansk udenrigspolitik, efter Martin Lidegaard (R) tiltrådte som udenrigsminister den 3. februar. Men nu, hvor de første tre måneder i embedet er tilbagelagt, vender han i den halve time, der er afsat til Information, flere gange tilbage til måden, han helst ’vil tænke Danmark på’ i de konfliktområder, der påkalder indblanding udefra. Han vil nedtone den militære aktivisme, Danmark er kendt for i bl.a. Afghanistan, Irak og Libyen og mere fokus på civil bistand.

Han nævner Syrien, hvor Danmark deltager militært i den fortløbende afvikling af regimets kemiske våben, »men samtidig«, som han udtrykker det, »støtter vi de civile indsatser i den moderate opposition med bl.a. opbygning af myndighedskompetencer og støtte til civilsamfundet der, hvor Assads regime ikke er. Til det formål er afsat to gange 100 millioner kroner i 2012 og 2013, som samles i et egentligt stabiliseringsprogram for 2014. Og jeg synes, det er den helt rigtige måde at tænke Danmark på.«

– Man kan spørge, om det er trygt at investere så mange penge i en opposition, der ifølge alle ædruelige iagttagere har tabt borgerkrigen, hvor Bashar al-Assad nu står stærkest?

»Jeg er alt andet end tryg ved situationen i Syrien. Sådan, som jeg aflæser facts on the ground, så er det rigtigt, at regimet har vundet nogle militære sejre på det seneste, men det er stadig sådan, at ingen af parterne kan vinde den krig militært. De områder, vi er inde at støtte, opfatter vi som meget solide. Der kommer ikke andre der. Vi bygger på de moderate kræfter i de områder, da der er mange konflikter – den største mellem regimet og oppositionen, men jo næsten lige så store konflikter mellem oppositionens forskellige grupperinger. Og der mener jeg – og det bygger jeg på de forhandlinger, vi har haft i både Geneve I og II – at koalitionen faktisk har leveret et mandat og en forhandlingsposition, som vi kan bygge på. Vi må gå ind nu og sige: I kan regne med vores opbakning i forsøget på at oprette et samfund, der fungerer – både i forhold til regimet, men også i forhold til den islamistiske opposition, som ifølge rygter samarbejder med regimet, og som vi af mange andre grunde ikke ønsker at støtte. Og da vi ikke har interesse i rent militært at hælde benzin på bålet, er vi nødt til at gå ind og gøre det, vi er gode til, og det er den civile indsats.«

– Men kan det, vi er gode til, ikke betyde en de facto tredeling af Syrien i en kurdisk del, en oppositionsdel og Bashars del?

»Det er under ingen omstændigheder det, vi har til hensigt, og jeg er heller ikke sikker på, at man kan stille det op på den måde. Hvis støtten ikke gives til oprettelse af fungerende samfund i Syrien, bliver det umuligt at tilbyde syrere et nogenlunde liv, både nu og på længere sigt. Og det vil føre til yderligere kaos i landet. Og jeg mener ikke, man støtter en tredeling ved at støtte de moderate, der ønsker et samlet Syrien, og som ikke har separatistiske eller andre ekstremistiske tendenser, men tværtimod taler med fornuftens stemme. Hvis ikke vi skulle støtte dem, hvem pokker skulle vi så støtte? Men igen: det er ikke sort-hvidt, det er ikke let at yde støtte i et land i borgerkrig. Men det er meningsfuld støtte, da den er opbyggende og ikke nedbrydende.«

Ukraine-sanktionerne virker

– Om Ukraine-krisen siger eksperter, at sanktionerne mod enkeltpersoner og firmaer mere er markeringer, end de er effektive. Hvad siger du til det?

»Jeg er ikke i tvivl om, at sanktionerne virker. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at de ikke virker nok, da de jo ikke har vist sig i stand til at dæmme op for konflikten, så på den led har eksperterne ret. Men det er mit klare indtryk, at de generer Putin ganske meget. De skaber usikkerhed hos investorer, og rublens bevægelser indikerer, at det faktum, at det internationale samfund viser handlekraft, indvirker på den russiske økonomi. Den anden ting er, at vi ser tegn på, at dem, der rammes, ikke er ligeglade. Der er jo eksemplet med Janukovitjs søn og hans kammerat, der klager til Europarådet over, at de ikke kan rejse til deres fodboldklub i Paris og gå på shopping med deres koner. Jeg har også set tegn i efterretningerne på, at det er noget, der generer folk ganske meget.«

– Hvilke andre tegn?

»Jeg kan ikke detaljerne, men vi ved, der er stor interesse blandt russerne for, hvem der er i risikozonen for at komme på disse lister.«

Intet militær i Afghanistan

– Vil Danmark fortsat have specialtropper i Afghanistan efter 2014?

»Vi vil ikke have specialtropper i Afghanistan, hvis du mener i den skarpe ende. Det ligger ikke i mandatet, men i øvrigt er det forsvarsministerens bord. Vi får primært transportopgaver med helikopter i forlængelse af træning af afghansk politi, men egentlig militær tilstedeværelse bliver der ikke tale om, med mindre transporterne kommer i problemer. Pengene til bistand er sat af, men detaljerne skal forhandles med Folketinget – det er jo et bistandsprogram, selv om omstændighederne er utraditionelle.«

– Hvad er din vurdering af det, der er opnået i de 12 år, Danmark har været til stede i Afghanistan?

»Jeg har et uideologisk og usentimentalt forhold til vores Afghanistan-indsats. Jeg stemte for den. Det ville jeg også gøre i dag. Jeg mener bestemt, at det er helt ved siden af at sige, at det ikke har betydet noget for Afghanistan. Der er 10 gange flere børn, der går i skole, rigtig mange af dem er piger. Der er sket en udvikling på en lang række områder, som ikke ville være sket, hvis vi ikke havde været der. Så det giver ikke mening at sige, at det ikke har nyttet noget. Men jeg vil også sige det, som det er, nemlig at der er rigtig lang vej igen, fordi sikkerhedssituationen er, som den er, og fordi det er et vanskeligt land at operere i. Jeg har intet behov for at romantisere eller tale situationen op, jeg har bare svært ved at se, hvad alternativet er. Og der er en kæmpeopgave foran os, som jeg mener, vi skal være med til at løse.«

– Med træning og helikopter?

»Det, der kommer til at fylde mest, er vores bistandsprogram på de 530 millioner kroner årligt over tre år. Så kommer transporthelikopteren oveni. Det er uddannelse og landbrug – hvordan man skaber alternativer til opiumsdyrkning – det er administration og træning af myndighedspersoner, herunder politiet.«

Korruption en del af risikoen

– Afghanistan rangerer jo meget højt – eller lavt, om man vil – på listen over lande, der er plaget af korruption?

»Ja, det er fuldkommen rigtigt, at korruption er et kæmpe problem i Afghanistan, og det er et område, vi kommer til at fokusere allermest på, når der nu kommer en ny afghansk regering. Men der må man bare sige højt og tydeligt, at vi prioriterer en sikring af, at en så stor del af de danske midler som muligt går til de formål, de er afsat til. Men det er en svær situation derude, og det er svært at kontrollere de yderste led.«

– Der er din regering jo også under pres fra f.eks. Dansk Folkeparti, der synes, det er hul i hovedet at hælde så mange penge i de mullaher?

»Nu er det jo ikke sådan, at alt er totalt kaos, selv om der er en utilfredsstillende situation. Afghanistan er vanskelig, og der er en risiko for, at ikke alle de indsatser, vi gør, bliver vellykkede. Men alternativet – at det internationale samfund, herunder Danmark, skal trække sig tilbage og lade afghanerne klare sig selv – er endnu mere uoverskueligt. Men det vil tage lang tid, for der bliver ikke nogen fred, før man har skabt et samfund, hvor den enkelte har en fair chance for at få et job. Derfor er jeg på det hold, der mener, at nu er tiden inde til at prioritere – ikke fordi det bliver let, men fordi alternativet ikke er til at holde ud at tænke på.«

Vi fejlede i Irak

– Danmark var jo indtil den militære deltagelse i Irak og Afghanistan det lille, rare land, der var mest kendt for dets småkager …

»... jeg kan så fortælle, at det er vi stadig i Kina ...«

– ... hvor vi nu er mest kendt for aktiv deltagelse i et vestligt militært pres mod islam?

»Jeg stemte imod Irak-krigen i sin tid, og jeg hører til dem, der insisterer på, at en aktivistisk udenrigspolitik ikke bare kan defineres som en militant udenrigspolitik. For mig at se er Danmarks adelsmærke, at vi kan kombinere vores militære, humanitære og civile indsatser, hvor vi altså fra starten medtænker den fred, der skal vindes. Der synes jeg, vi fejlede i Irak. I Afghanistan må vi gå ud af det militære og ind i bistandsdelen, og vi bliver den største bistandsyder, men indgår selvfølgelig i en multilateral sammenhæng. Der er jo også sket det, at EU’s udenrigspolitik fylder mere generelt, og sådan som verden ser ud i dag med konflikter, der er utroligt svære at få has på, tror jeg meget på EU som et instrument. Så er der andre områder, hvor jeg tror, Danmark virkelig kan gøre en forskel, på energiområdet og myndighedssamarbejde og andre områder, der også har et sikkerhedspolitisk aspekt.«

Irak må ikke gentages, men …

– Hører jeg dig sige, at vi skal være mindre militære og mere civile i fremtiden?

»I hvert fald står det klart for mig, at den måde, Irak-krigen i sin tid blev besluttet og kørt på, og som var meget militant og militært fokuseret uden nogen plan for, hvad der skulle ske bagefter, har jeg ingen intention om at gentage nogensinde. Men man må erkende, at nogle gange er det nødvendigt at bidrage med en militær indsats – og danske soldater er jo afsindigt værdsatte – så du får ikke mig til at sige, at vi skal droppe at kunne bidrage til militære indsatser, for de kan være nødvendige for at beskytte de humanitære indsatser. Men når vi deltager i militære operationer, skal det med, hvad der kommer bagefter, altså at der er en klar strategi for, hvordan man kommer ud igen og vinder freden, for det er altid det, der er problemet.«

– Du afviser ikke, at danske styrker igen kan komme i kamp?

»Som udgangspunkt hvis det sker med FN-mandat, og hvor et dansk bidrag er tænkt sammen med humanitære og civile indsatser, der gør, at man har et håb om, at den militære indsats ikke eskalerer situationen, men kan bruges positivt til at bygge bro, så der kommer fred bagefter.«

– Nu nævner du Irak, men man kan også pege på Libyen, hvor danske jagerfly var med i det flyvende felttog, og i dag er Libyen et militant kaos i total opløsning. Var det også en fejl?

»Libyen var jo med FN-mandat. Og nå ja, 1-0. Men nu har jeg beskrevet, hvordan ideel udenrigspolitik bør være, og rationelle tilstande eksisterer ikke i udenrigspolitik. Lande opfører sig ikke rationelt, Rusland opfører sig ikke rationelt. Og i Libyen stod vi over for, at et folkedrab var på vej i Benghazi, som vi ikke bare kunne stå og se på, så den beslutning står jeg ved. Jeg kan ikke se, at det internationale samfund kunne gøre meget andet, men man må konstatere, at der manglede – og mangler – den opfølgende indsats. Libyen-konflikten tilskrev en meget hurtig beslutningsproces, hvor vi ikke havde en færdig strategi klar, så den er et godt eksempel på, at det militære ikke kan stå alene – at der altid kommer en fase bagefter, hvor man må spørge: hvordan går vi så ind og stabiliserer?«

– Vi har jo nedlagt vores ambassade i Libyen, hvilket kan opfattes som udtryk for et ’hov, der har vi brændt fingrene’?

»Sådan vil jeg ikke udtrykke det. Nedlæggelsen var led i en større ambassadereform, Libyen har jo aldrig været dansk fokusområde. Men i situationen var vi blandt dem, der kunne levere det, der var brug for, nemlig præcisionsbombning. Det gjorde vi så i en FN-kontekst. Men selv Danmark kan jo ikke være over det hele.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bare nedtones? - det må have været en svær slingrefisende beslutning for en radikaler ...

Torben K L Jensen, Eva eldrup, Rune Petersen, Per Torbensen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Nedtrapning af militær aktivisme lyder godt, så længe der er tale om at gå væk fra en strategi til en anden. Hvis forsvarsministeren igen skal til at skære i forsvaret, håber jeg snart at de andre NATO medlemmer smider Danmark på porten.

Niels Mosbak

»Jeg har et uideologisk og usentimentalt forhold til vores Afghanistan-indsats. Jeg stemte for den. Det ville jeg også gøre i dag."

Her har vi et tydeligt eksempel på ekstrem langsom læring...

morten Hansen, Ture Nilsson, Eva eldrup, Jan Weis, Janus Agerbo, Torben Nielsen, Jacob Jensen, Peter Hansen, Rune Petersen, Rasmus Knus, Bo Carlsen, Nic Pedersen, Holger Madsen, Marina Kasimova, Michael Kongstad Nielsen, Per Torbensen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Egentlig ikke, Jan Weis. At være slingrefisende i netop den slags sager er netop en radikalers kerne.

Torben K L Jensen, Jan Weis, Peter Hansen, Rune Petersen, Holger Madsen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

Martin Lidegård repræsenterer ikke ordentlige og hæderlige mennesker, og slet ikke de konstruktive civile fredskræfter i Danmark, men tværtimod den krigeriske imperialistiske amerikansk højrefløj og dens marionetter i EU.
I såvel Syrien som Ukraine bruger Lidegård præcis den samme destruktive krigseskalerende retorik som Mc Cain,Kerry, Biden, Haque,Hollande og den tyske forsvarsminister.
og vedr. Libyen ved Lidegård udmærket godt, ligesom alle de andre,inklusiv Enhedslisten i øvrigt, at Benghazi´s 600.000 store befolkning "ikke stod umiddelbart foran en massakre."
Lidegård og de andre bevidste løgnere er og var fuldt klare over, at Gaddafi naturligvis udelukkende jagtede Benghazi-terroristerne - som for øvrigt var lovet en flugtvej!

Tom Paamand, Eva eldrup, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det ledsagende foto bør være kandidat til Årets Pressefoto. Det gengiver genialt den lille mand bag det store skrivebord, der som Jeppe i Baronens seng med stor iver tugter de formastelige.

Benjamin Bach, morten Hansen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Katrine Visby, Gert Romme, Per Torbensen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Man må håbe, regeringen får lukket helt ned for den tåbelige aktivistisme, og at de radikale finder tilbage til deres gamle jeg: - "hvad skal det nytte?"

Holger Madsen, morten Hansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Hans excellence Lidengård er åbenbart også løbet ind i noget svært uforståelig korrespondance - que faire - bum bum tja bum bum ...

morten Hansen, Eva eldrup, Rune Petersen og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er også tydeligt, at Udenrigsministeriet endnu ikke er gået over til EDB, da skrivebordet flyder med papir og charteques og en papiravis i indbakken og en lille fedtet notesbog med rød ryg til ministerens enge blyants-optegnelser - nå, ikke et ondt ord om det. Men PH-lampen er de ikke gået væk fra på den dystre mørkeblå baggrund.

Ljudmila Trojanova

Mobning er ikke en god sag. ..:-):-):-)

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er bestemt upassende at mobbe Martin Lidegaard:
Lidegaards succesrige indsats for at forkludre den danske miljø- og energipolitik er det bedst mulige fundament
for en minister, der skal varetage et af regeringens vigtigste sagsområder.
Her er ganske enkelt en personlighed, der har bevist, at han er skabt til noget større.
Og med sin fornemme radikale snøvlen er han det perfekte valg som udenrigsminister.
- Det har også den praktiske fordel, at han det meste af tiden er bortrejst.

Torben Selch

På billedet en Udenrigsminister som har haft og udført posten med en meget sort baggrund ...
Man kunne måske anbefale.. en forårs grøn eller en knækket hvid i halvmat.

Holger Madsen

Hva´ med en gul budding med et søm i, som baggrund for den radikale udenrigsminister. :-)

Eva eldrup, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Lidegård giver 200 millioner til oppositionskoalitionen i i Syrien..... Nå ja, han følger vel
tidl. udenKrigsminister Søvndal, der fulgte pyromanerne i Washington. Nytænkning - en by i Rusland.

Henrik Darlie

"Og jeg synes, det er den helt rigtige måde at tænke Danmark på."

know what I mean - nudge, nudge

Jeg vil slå mig ned som clairvoyant.... jeg skrev for 2 timer siden, at Lidegård, som vil forære terroristerne i Syrien 200 mio. kr -han bare følger USA. Voila, det gør han. Læser nu på RT, at USA også har bevilget de samme banditter et millionbeløb. http://on.rt.com/d1f9i6

Danmark er en slyngelstat, der er med i ondskabens akse...

Lars R. Hansen

Radikalt øregas, når man tænker på regeringen var ved at bombe Syrien før USA overhovedet havde givet the word...

Jacob Mathiasen

"Jeg har et uideologisk og usentimentalt forhold til vores Afghanistan-indsats."
Hvorefter han begrunder det er iorden med at der er flere børn i skole, hvilket jo må være en af de væsentligste årsager siden han nævner den.

Så iflg. Lidegaard er det uideologisk at gå i krig for at få børn i skole i et andet land? Hvad bliver det næste? Krig for at få Kloakering i det åbne land i Afghanistan?

Niels Mosbak, Eva eldrup og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hæ, bette mand i knibe, hva'. Stor respekt til Jakob Dall for dét foto. Brilliant!

Og hvis ikke dette havde været et seriøst medie, ville ovenstående foto være selvskreven til en opfordring om, at "Caption this photo". Mobning eller ej. :)

Gad vide hvor mange penge DK skylder USA. Kanske det er Danske banks grådighedseventyr i Irland, hvor
USA måtte punge ud for DK - med DK´s statsgaranti selvfølgelig (skatteborgernes penge). Der må være en grund til at udenKrigsministeren sender 200 mio kr. til de hovedafhuggende banditter i Syrien. DK følger ordre fra vor brother in arms , slyngelstaten USA. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl - men var det ikke 140 MILLIARDER kr. danske banks Irlands"eventyr" kostede???

Tom Paamand

Lidegaard skal vare sin mund, for diverse ministre og politikere har tidligere fået en international røffel for overdreven retorik om folkedrab - som Danmark vel at mærke stod alene med. Som udenrigsminister påhviler der ham et særligt ansvar for at benytte de korrekte udtryk. Vel var der grusomheder i Libyen, men at et "folkedrab var på vej" var tankespind. På grund af Folketingets totale enighed i denne sag nægtede de sædvanlige politikere at stille mine spørgsmål i 2011, men statsmanden Niels Helveg Petersen gjorde det til sidst.

Daværende udenrigsminister Lene Espersen måtte med krumspring svare, at "mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retlig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted". Lidegaard bør læse svaret, og lære den korrekte sprogbrug.