Læsetid: 6 min.

Marokkanerhetz kan gøre Geert Wilders til EP-valgets vinder

Den omstridte højrenationale politiker Geert Wilders’ marokkanerretorik under det hollandske kommunalvalg i marts har fået hård medfart af hans politiske modstandere og af marokkanerne selv. Men Wilders ser stadig ud til at lede det parti, der bliver landets største ved EP-valget
Kacem Bhayaje (siddende), født og opvokset i Holland af marokkanske forældre, hos sin i Apeldoorn. Frisøren er fra De Hollandske Antiller i Caribien. ’Før politikere som Pim Fortuyn og Geert Wilders kom til, følte jeg mig mere som hollænder. Nu minder de os hele tiden om, at vi er en minoritet,’ siger Kacem Bhayaje.

Rob Voss

3. maj 2014

Vil I gerne i denne by og i dette land have flere eller færre marokkanere?,« spurgte Geert Wilders på den seneste valgaften i Holland i marts.

»Færre, færre, færre!,« råbte hans tilhængere uden tøven.

Dertil svarede den karismatiske politiker: »Det skal vi nok sørge for!«

Men Wilders muligheder for at indfri sit valgløfte er ikke just blevet større efter affæren. For mens hans højrenationale Frihedspartiet – Partij Voor de Vrijheid (PVV) agerede støtteparti for den daværende koalitionsregering fra 2010-12, var regeringschef Mark Rutte fra det liberale parti VVD ikke sen til at lægge afstand til Wilders udtalelser:

»Hvad han i aften har sagt, giver mig en beskidt smag i munden,« udtalte han senere på aftenen.

Også alle andre partiledere har stået i kø for at slå hånden af Geert Wilders. Marokkanertalen præger den hollandske debat så meget, at den har afgørende betydning for europaparlamentsvalget den 25. maj, hvor Wilders står til at blive den store sejrherre og stå i spidsen for landets største parti.

Ifølge ekspert i politisk kommunikation, Chris Alberts er der dog intet nyt ved Wilders udtalelser.

Og derfor tager 28-årige Kacem Bhayaje med marokkansk baggrund dem også med et gran salt.

»Hvis flertallet af hollænderne begyndte at stemme på Wilders, ville det bekymre mig. Men vi ved jo godt, at han ikke kan smide alle os med mørk hud på porten,« siger Kacem Bhayaje, der er en af de mange unge mænd med anden etnisk baggrund, som kommer fast hos en barber i Apeldoorn, der drives af en ung mand fra den hollandske ø Curaçao i Caribien. Men selv om Wilders ikke kan gøre alvor af sine valgløfter, påvirker de alligevel Kacem Bhayaje, der er født og opvokset i Holland.

»Før politikere som Pim Fortuyn og Geert Wilders kom til, følte jeg mig mere som hollænder,« fortæller han.

»Wilders minder os hele tiden om at vi er en minoritet. Og jeg føler mig ikke længere særlig velkommen her,« fortæller Kacem Bhayaje, før han sætter sig i barberstolen blandt sine kammerater fra Tyrkiet, Afghanistan, Suriname og Indonesien.

Modstand avler modstand

Kacem Bhayaje er ikke den eneste unge med marokkansk baggrund, der føler sig stødt af Wilders udtalelser. I en kampagne på Twitter portrætterer marokkanere med hollandsk statsborgerskab sig selv med deres hollandske pas i hånden. Rapper og teaterinstruktør Ali Bouali, som også er født i Holland, spurgte til en koncert for nylig sit publikum med direkte reference til Wilders udtalelse i marts:

»Vil I gerne have mere eller mindre Wilders?« Svaret giver sig selv.

For mange velfungerende marokkanere føler sig misforstået af Wilders og hans vælgere.

»Der er også en masse unge marokkanske drenge og piger, der uddanner sig og gør gode ting. Dem taler Wilders aldrig om – han taler kun om rødderne,« siger Kacem Bhayaje, der selv er pædagogisk medarbejder på en institution for unge mellem 15-18 år, der har begået kriminalitet, og som alternativ til fængselsstraf får mulighed for at blive resocialiseret.

Mange hollændere bakker marokkanerne op. I en kampagne på Facebook indsender de eksempelvis billeder af sig selv iført en T-shirt med teksten: »Jeg er også marokkaner.«

’Debattøren Mittchel Esajas er en af de mange tusind mennesker, der den seneste måned har indgivet anklage mod Geert Wilders.

»Han er gået over grænsen, og nu kan vi som samfund fortælle ham, at det vil vi ikke være med til,« siger han.

Men på trods af modstanden står Wilders som altid ved sine ord:

»Jeg fortryder intet, og jeg har ikke i sinde at undskylde nogen for noget,« sagde han dagen efter episoden i en ’forsvarstale’ til pressen. Wilders fastholder, at hans udtalelser ligger i forlængelse af partiprogrammet og dermed inden for lovens grænser.

»Og kun en dommer kan overbevise mig om det modsatte,« har han bedyret.

Tidligere har Wilders udtalelser om muslimer skaffet ham en retssag på halsen. Men det førte ikke andet med sig end, at Wilders blev en endnu større helt i sine tilhængeres øjne. Og selv om han denne gang skulle blive idømt eksempelvis et års fængsel, vil det kun styrke partiet, vurderer Chris Aalberts, som har skrevet en bog om Wilders vælgere.

Wilders vælgere vil tages alvorligt

Marokkaneraffæren har affødt en mediestorm, der først nu ligeså stille er ved at stilne af. Men medierne er domineret af eliten. Og elitens meninger siger ikke noget om, hvor mange der vil sætte deres kryds ved Frihedspartiet i fremtiden, siger Chris Aalberts, som spår, at Frihedspartiet kan blive et af landets største partier ved europaparlamentsvalget.

Men hvem er egentlig de vælgere, der stemmer på Wilders’ enmandsparti? Ifølge Wilders-eksperten tæller de statistisk set flere lavt uddannede end højtuddannede og flere mænd end kvinder. De bor primært i de socialt belastede boligområder i store byer som Amsterdam, Rotterdam og Utrecht, og i de lidet prominente dele af landet, såsom Gelderland, hvor Apeldoorn er hovedby. Og så efterlyser de mærkbare løsninger på de problemer, som de møder i deres dagligdag, siger Chris Aalberts.

Og det kan den 54-årige blomsterhandler Gert Oonk tale med om. Fra sin forretning på et lille torv i den betonbelagte del af Apeldoorn, har han i sin tid overværet megen ballade, forårsaget af unge med udlændingebaggrund. Og han er heller ikke bleg for engang imellem at sætte fredsforstyrrerne på plads. Gert Oonk udpeger en boligblok i nærheden, hvor seks mennesker er blevet bestjålet inden for det seneste halve år, og han har ondt af de ældre damer, der ikke længere tør gå uden for en dør.

»Vi er blevet alt for slappe her i Nederlandene. Straffen for kriminalitet burde være langt højere, end den er i dag,« mener Gert Oonk, der sætter sit kryds ved Wilders, selv om han ikke altid er »100 procent enig« med ham.

»Vi må finde de rådne æbler. Når en udlænding med dobbelt statsborgerskab har begået kriminalitet for tredje gang, så må vi tage passet fra ham og sende dem tilbage til, hvor de kommer fra,« siger Gert Oonk.

»Wilders er den eneste, der italesætter de problemer, der rent faktisk eksisterer,« siger Chris Aalberts, der fastslår, at Wilders har ret, når han siger, at der er en overrepræsentation af unge marokkanere i kriminalstatistikerne. Ifølge en undersøgelse af den kendte meningsmåler, Maurice de Hond, er 43 procent af hollænderne enige i, at antallet af marokkanere skulle skæres ned.

»Det kan godt være, at Wilders formulerer det forkert, men han er den eneste, der tør tage diskussionen op. Og det er det vigtigste for mig,« siger Gert Oonk.

Wilders medvind til EP-valget

Da jeg spørger den inkarnerede Wilders-vælger, om han også har tænkt sig at stemme til valget til Europa-Parlamentet, svarer han:

»Nej, det har jeg ikke lyst til. Jeg er ikke for EU. Jeg mener, at grænserne skal lukkes.« Men da det går op for ham, at Frihedspartiet også er på valglisten, siger han prompte:

»Jamen, så skal jeg helt sikkert ned at stemme!«

PVV’s valgprogram har den meget sigende titel: ’Deres Europa, vores Nederlandene’. Og er man som Gert Oonk EU-kritisk, er der kun én mulighed i hollandsk politik, med mindre man er ekstremt socialistisk eller konservativ kristen, fortæller Chris Aalberts.

Da Wilders sidste år indledte et samarbejde med Marine Le Pen, lederen af det højrenationale franske parti Front National, blev det blæst stort op i medierne, siger han.

Men skal det lykkes de to højreorienterede politiske ledere at opnå reel politisk magt, skal de ikke alene bygge bro over deres interne uenigheder om eksempelvis jøder, men også finde fem andre partier, der vil stemme sammen med dem. Og det kan godt blive svært, vurderer Chris Alberts. Men selv om Wilders’ reelle parlamentariske magt er begrænset, skal man ikke undervurdere ham, siger kronikør i den store landsdækkende hollandske morgenavis Volkskrant Max Pam:

»For fire år siden skrev jeg i denne avis, at Wilders befandt sig på afgrundens rand. Der står han stadig. Så længe vreden dominerer, vil han blive stående der – ikke så meget for at opnå noget, men først og fremmest for at blive stående,« skriver han. Også Kacem Bhayaje taler om Wilders vrede:

»Alle ved, at han er halvt indoneser og afbleger sit hår. Han er selv blevet diskrimineret som ung, og nu diskriminerer han os andre. Wilders er en klog mand, og derfor burde han tale klogt – ikke som et vredt lille barn. Så længe han bare sårer folk og skaber splid, hjælper han hverken sit land eller Europa,« siger den unge marokkaner.

Men for vælgere som Gert Oonk er klare og kontante løsninger på de store sociale problemer vigtigere end kloge ord.

»Der skal simpelthen gøres noget. Og det er Wilders den eneste, der vil. Derfor stemmer jeg på ham,« siger blomsterhandleren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu