Baggrund
Læsetid: 4 min.

Er Nigeria de mange eller de forspildte muligheders land?

Trods Afrikas største olieproduktion lever 60 procent af befolkningen i håbløs fattigdom, volden eskalerer og korruptionen æder systemet op indefra. Alligevel er Nigeria netop rykket op som Afrikas største økonomi – og verdens 24. største
Den økonomiske udvikling i Nigeria er koncentreret i få af landets sydlige delstater, mens store dele af det nordlige Nigeria er stærkt underudviklet

Den økonomiske udvikling i Nigeria er koncentreret i få af landets sydlige delstater, mens store dele af det nordlige Nigeria er stærkt underudviklet

Petterik Wiggers

Udland
13. maj 2014

»Jeg står her for at sige, at de, der ikke når båden i tide, for altid vil være kommet for sent.«

Ordene kommer fra Ngozi Okonjo-Iweala – en farvestrålende afrikansk kvinde, mor til fire og en af verdens få kvindelige finansministre. Båden, hun taler om, er Nigeria, og det, man risikerer at komme for sent til, er et igangværende økonomisk eventyr med skyhøje vækstrater.

Som økonomi- og finansminister i Afrikas største økonomi er Ngozi Okonjo-Iweala på mange måder personificeringen af den gode fortælling om Nigeria. Hun er uddannet på Harvard og MIT og regnes for én af det afrikanske kontinents skarpeste økonomer. Bag sig har hun en imponerende karriere i Verdensbanken, der blandt andet førte hende til posten som vicepræsident. I 2012 var hun med i feltet af tre kandidater til at blive bankens aktuelle præsident. Det blev hun ikke, selv om både Financial Times og Newsweek udråbte hende til at være den mest kvalificerede.

Da Ngozi Okonjo-Iweala i 2011 tiltrådte sin nuværende ministerpost, gjorde hun det straks klart, at potentialet for et land som Nigeria næsten er uden grænser, »men der er også mange bump på vejen.« Hun peger særlig på en dyr og ineffektiv stat, omfattende korruption og afhængighed af olie som de største udfordringer. Men også de mange dårlige historier om Afrika skader landenes udviklingsmuligheder og afrikanernes opfattelse af egen formåen, mener hun: »Vi fodres dagligt med en dosis af negative fortællinger om os selv, og vi må ikke lade det billede stå.«

LÆS: Fattigdom skaber terror

For to uger siden fik Nigeria desværre endnu en dårlig historie at kæmpe imod, da Boko Haram, en radikal islamisk terrorgruppe, kidnappede knap 300 piger. Men som kritikere hævder, er tiltagende vold og terror netop en konsekvens af landets skæve udvikling.

Afrikas økonomiske fyrtårn

Sandt er det ellers, at økonomien buldrer derudad. Faktisk går det langt bedre i Nigeria, end både landets regering og alle andre regnede med for blot få måneder siden.

Efter i april at have foretaget en revision af Nigerias nationaløkonomi – og grundlaget for at beregne bruttonationalproduktet, BNP – er landets økonomi pludselig Afrikas største – større end Sydafrikas.

Og i modsætning til i mange andre olierige nationer er det som sådan ikke olien, der trækker udviklingen i den moderne nigerianske økonomi. Faktisk er oliesektorens andel af BNP faldende og udgør i dag kun 14,4 procent, mens særligt service-, konstruktions- og finanssektoren vokser hastigt.

Den daglige produktion af 2,4 mio. tønder olie er dog fortsat altafgørende for Nigerias eksport og sikrer mere end 90 procent af landets udenlandske valuta. Problemet er, at der er meget stor forskel på, hvor udviklingen finder sted i Nigeria, ligesom der er stor forskel på, hvem den gavner. Ifølge den nigerianske økonom og ph.d.-studerende ved Oxford University i England Zainab Usman ser alt derfor pænt ud på overfladen, men bag de flotte vækstrater gemmer sig en historie om social forarmelse og ekskludering af meget store samfundsgrupper. Som hun skriver i en nylig analyse af Nigerias økonomiske udvikling, er et af de største problemer, at udviklingen af den formelle økonomi slet ikke kan absorbere den hastigt voksende befolkning. Mange ender derfor i de voksende storbyers slum.

»Folk fra landet forlader ikke deres jord og bliver arbejdere i en moderne industri, men ender i slummen som en underklasse løst beskæftiget i uofficielle jobs i den uformelle sektor.« Samme tendens beskriver tænketanken International Crisis Group i deres seneste landerapport fra maj.

»De fleste nigerianere er fattigere i dag end ved uafhængigheden i 1960,« skriver International Crisis Group, der peger på, at den nigerianske stat i årtier har negligeret store dele af landet. Derfor er den økonomiske udvikling koncentreret i få af landets sydlige delstater, mens store dele af det fortrinsvis muslimske, nordlige Nigeria er stærkt underudviklet. Og det skaber grobund for separatist-bevægelser og andre politiske og religiøse grupper, der ikke anerkender regeringen i syd som legitim.

»Særligt i nord er situationen uholdbar. Frustration og fremmedgørelse får mange til at tilslutte sig religiøse, lokale ’selvhjælpsgrupper’, som ofte er fjendtlige over for den nigerianske stat.«

Ifølge FN lever omkring 60 procent af landets befolkning under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollar om dagen, og landet rangerer ifølge FN’s udviklingsindeks som nummer 153 af 187 lande.

Verden satser på Nigeria

I dag er der omkring 170 mio. indbyggere i Nigeria, og dermed er hver femte afrikaner syd for Sahara nigerianer. I 2050 forventes befolkningstallet at være på 440 mio. indbyggere. Med en aktuel ungdomsarbejdsløshed på mere end 54 procent udgør den hastige befolkningstilvækst en enorm udfordring for den nigerianske stat i forhold til at skabe arbejdspladser og holde sammen på landets sociale orden.

Omvendt er der, hvis det lykkes at fastholde de høje vækstrater, grundlag for udviklingen af en stor og forbrugende mellemklasse.

Derfor satser blandt mange andre lande også Danmark på ikke at komme for sent til væksteventyret i Nigeria. I juni 2000 lukkede Danmark sin daværende ambassade i Nigeria, da landet ikke længere var en større modtager af dansk udviklingsbistand. Men efter at have revideret Danmarks udenrigspolitiske strategi åbner Danmark i år igen en ambassade i Nigeria. Som daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen har sagt om beslutningen:

»De globale magtbalancer ændrer sig, og den økonomiske vækst findes andre steder i dag og i morgen, end den gjorde i går. Derfor åbner vi nye ambassader og styrker tilstedeværelsen dér, hvor vi får mest gavn af det – politisk og økonomisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Rasmussen

Man skal huske, at landet i virkeligheden er en britisk konstruktion, som omfatter tre store forskellige sprog og kulturgrupper plus en håndfuld mindre. De færreste nigerianere føler sig forpligtede over for landet som helhed. De prioriterer dem selv først, dernæst familien, landsbyen og så stammen (yoruba, ibo eller hausa). Alt andet er ligegyldigt.

Hovedårsagen til at den nordlige del, hvor hausaerne bor, stadig er så tilbagestående, skyldes bl.a. at området er mindre frugtbart, og at uddannelse hele tiden har været nedprioriteret i området, bortset fra koranskolerne. Og det er ret begrænset hvad udenadslære af koranen gavner i vore dage. Der er meget lang vej igen, og der er stadig mange børn, som slet ikke kommer i skole.

Lars R. Hansen

Marianne, du er åbenbart ikke klar over mangfoldighed er en styrke, og det faktum, at Nigeria er multinationalt og multikulturelt, at det er landets stærkeste kort i den globale landsby...

Lars R. Hansen

Og så kan koranskoler vel være lige så gode som katolske skoler. Og der er sikkert mange rigtig mange gode koranskoler i Nigeria, hvor elverne for en god uddannelse...

Martin Lund

En håbløs situation landene syd for Sahara samt i Mellemøsten er havnet i med den eksplosive befolkningstilvækst. I flere af disse lande føder kvinderne mere en 7 børn i gennemsnit! Det er dømt til at havne i nød, sult, elendighed og heraf til radikalisering. Det er helt utopisk at forstille sig, at en så svag stat som Nigeria skulle kunne blive i stand til at uddanne og skaffe job og mening med livet for 250 millioner nye mennesker inden for de næste 35 år.

Selv en så rig, velorganiseret og stærk stat som Danmark ville blive uoverkommeligt udfordret hvis vi tilsvarende skulle skaffe 15.000.000 nye borgere en meningsfuld tilværelse. Mad , sikkerhed, bolig, job, uddannelse. Forstil jer hvad Anders Bondo "send flere penge" Christensen ville sige, stillet den prognose!

Nødhjælp har ulykkeligvis i vid udstrækning, de sidste 50 år blot virket som brænde på bålet. De lande der i udgangspunkt har haft den dårligste forudsætning for at kunne brødføde sin egen befolkning, og som derfor har modtaget mest nødhjælp, har oplevet den største befolkningstilvækst.

Per Torbensen, bibi ravn, Ole Olsen, Erik Nissen og Lars R. Hansen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Martin jeg tror nok man forestiller sig at de skal bo i Klitmøller alle sammen, hen ad vejen. Der skal bare lige gøres op med nogen racister, og vandrehjemmet klargøres ..det er nemt. Lige så nemt som at trække streger på et landkort.
Hvilket bringer os ind på oprindelsen til de mange muligheder i det multinationale og multikulturelle Exxon-land : Alle lande i Afrika er som Nigeria - ufrivilligt - blevet den slags 'nationer' som følge af linealsvingninger på de tidligste internationale konferencer om den tredje verdens politiske forhold - fremmest Berlin-konferencen i slutningen af 1800-tallet. Man skal slå knuder på sig selv for at få det postkoloniale Afrika til at være en reklame for de/det multinationale , - med mindre man altså er informationschef hos netop eks. Exxon.

Lars Bo Jensen

Der er megen olie i Nigeria, men på grund af korruptionen, går det meste af indtægterne til de olieselskaber, der var bedst til at bestikke de tidligere magthavere.
Selv om landet udvikler sig i en demokratisk retning, kan de ikke få olieindtægterne tilbage. Det vil så give anledning til en voldgift ved en "uafhængig" domstol, bestående af advokater der til daglig er beskæftiget af verdens store koncerner.
Olieindvindingen ødelægger meget af det fiskeri og landbrug der før var i de områder hvor olien er.
Længe leve kapitalismen.

Henrik Christensen, morten Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Lars, der er også kapitalisme og olie i Danmark, men alligevel er det lykkes os at skabe et samfund som forekommer moget mindre dysfunktionelt end Nigeria. Hmm, hvordan kan det være vi så ikke er i samme situation?

Jesper Wendt

Naturen er lidt mere uforudsigelig på de kanter, og Nigeria har kun været selvstændigt i 54 år. Når man ser på hvad krig gør ved folk, så tillæg det at være besat, blive kulturelt voldtaget, og solgt som slaver. Samtidig stortrives religion i fattigdom. Jeg har ikke sat mig ind i overgrebene fra UK, men det er nok overflødigt.

Henrik Christensen, morten Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Glem nu snakken om de udvalgte, det er skrevet før narkotika blev ulovligt.

Lars R. Hansen

Jesper, det virker bare sært, at den samme korrumperede kapitalisme, som skulle være årsag til Nigerias problemer, ikke medfører samme problemer i Danmark, jeg mener den korrumperede kapitalisme burde jo forarme ligeligt i Danmarks som Nigeria, ikke? Eller også er der andre mere betydelige faktorer i spil, kan det tænkes?

Og så er det nigerianerne selv, der solgte slaver, hvad førte til konflikt med UK, der havde indført et internationalt slavehandelsforbud, men først helt afskaffet da områderne kom under britisk herredømme fra slutningen af 1800-tallet.

Briterne forsøgte over de årtier, at indføre moderne administration og har egentlig opført sig ganske pænt i Nigeria, der blev koloniseret i den liberale, humanistiske periode, og derfor slap for den mere grove udbytning og undertrykkelse vi kender fra tidligere tiders koloniseringer.

Jesper Wendt

Jeg synes i høj grad Danmark bærer præg af korruption, det er bare en mere sofistikeret version.

Per Torbensen, Eva eldrup og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Lasse Johansen får prisen for dagens mest uinformerede kommentar ved at sidestille koranskoler med katolske skoler.

Katolske skoler er over hele verden berømmet for at give eleverne en god basisuddannelse med vægt på sprog og matematik. Dertil kommer et tilvalg af religiøs karakter. Faktisk er nogle af de bedste skoler i Danmark katolske.

Koranskoler har slet ikke nogen ambition om at lære eleverne at læse og skrive. Det drejer sig om at lære lange passager af Koranen udenad ved at gentage lærernes opremsninger i det uendelige. Det er faktisk en pointe, at eleverne ikke lærer at læse. Det betyder nemlig, at de ikke selv kan læse og dermed potentielt kritisere teksten. På denne måde bliver de helt afhængige af imamernes fortolkninger.

Henrik Christensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Tak for dit svar Frank Hansen. Koranskoler underviser netop kun helt ensporet i udenadslære og opremsning af koranen og absolut intet andet.

Der er meget, som Lasse Johansen helt klart har misforstået. Man kan heller ikke sammenligne mentaliteten og historien i Danmark med forholdene i Nigeria. Der er en verden til forskel og faktorer på spil, som kun de færreste danskere har indsigt i.

Henrik Christensen, Sascha Olinsson, morten Hansen, Ole Olsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Nissen

Økonomisk vækst. Befolkningsvækst fra 170 millioner til 440 millioner over 30 år. En stor og forbrugende middelklasse. Nogle læser måske denne artikel med en optimistisk indstilling, men for mig at se er den en opskrift på en katastrofe. Det er helt umuligt, at et land, der er dobbelt så stort som Sverige, men med en befolkning, der vokser fra 17 til omkring 40 gange større skal kunne brødføde sig selv eller på anden måde håndtere sin situation. Jeg er ikke ekspert på nigerianske forhold, men allerede situationen i dag forekommer helt uoverskuelig kompliceret og dystopisk. Jeg ved ikke, hvad man skal stille op, men artiklens optimistiske lalleglade vækstutopi kan ikke være en drøm om en bedre samfund, men opskriften på den dybeste dysfunktionalitet og kollaps.

Per Torbensen, bibi ravn, Sascha Olinsson og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Erik Rolfsen Nissen:

Jeg vil tage ethvert påstået befolkningstal fra Nigeria med et kæmpestort gran salt. De har overhovedet ikke styr på antallet. Jeg var der selv for mange år siden, mens der var en såkaldt folketælling (personnumre og lignende findes ikke), og allerede dengang var der ingen, som virkelig troede på tallene. En stående vittighed var, om hausaerne havde talt alle deres køer med.

bibi ravn, Henrik Christensen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man vil vide mere om livet i Nigeria, kan jeg anbefale nigerianske film. Hollywood er den tredie største producent af film i verden, Bollywood er nummer to, mens Nigeria klart er nummer et. I modsætning til HollyBollywood, handler nigerianske film ofte om helt almindelige nigerianere og de ting de bakser med til daglig. Der ligger en del af dem på Youtube.

Hvis man ind imellem synes livet er for Sisyfos agtigt, kan det være en hjælp at glædes over at man i det mindste ikke blev født i Nigeria.

Lars R. Hansen

Frank, kender du til ironi? Det var et forsøg på en morsomhed, en parafrase over visses forsøg på at udglatte og fordreje, når det kommer til i eller m emnet.

Nigeria døjer med en unaturlig grænsedragning, foretaget af briterne under kolonitiden. Nord er muslimsk og syd er kristent/animistisk. De to områder har stort set intet til fælles, hverken geografisk, kulturelt og religiøst.

Selv under kolonitiden var der forskel, og fordomme, på englændere stationeret i nord og dem i syd. De britiske koloniherrer stationeret i nord, så ned på deres kolleger i syd - i nord ventede man med sin drink til 1830 - medens man i syd ikke kunne vente (!) og tog den allerede kl. 1800! Så var alt sagt.

Frank Hansen

Lasse, så forstår jeg det meget bedre!

Peter Ole Kvint

Det første problem er at Nigeria er selvstyrende koloni. Hvis landet var en rigtig koloni, så var der et moralsk ansvar for kolonimagten at styre landet ordenligt. Men som selvstyrende koloni er der ikke plads til langsigtede beslutninger, og alt drejer sig om at rage til sig selv.
Den generalle kvalitet af undervisningen i udviklings lande er negativ. At eleverne i gennemsnit ville lære mere uden at gå i skole. Dette er den vigtigste af årsagerne til at børnene ikke går i skole. I Afghanistan har russerne indført et alternativt skolesystem, som selv Taleban støtter. Dette skolesystem kunne man bare kopiere i andre lande.
Men generelt så kan man ikke sige at et land findes, hvis det ikke har et universitet på deres deres modersmål. Dette skyldes at folk har svært ved at ved at formulere dybe tanker på andet end deres modersmål. Dels udvikler universitet nye ord til befolkningen. Det er derfor vi kan udtrykke så mange ting på dansk. Men med ca. 200 universiteter, et for hvert sprog, så var Nigeria et helt andet land, end i dag, hvor det officielle sprog er engelsk. Prøv at forestille dig at administration i Danmark skete på et totalt fremmed sprog, såsom japansk eller kinesisk. Det kunne kun gå dårligt.
Men