Læsetid: 4 min.

Norges regering afviser Dalai Lama

Et besøg af Dalai Lama er en prekær situation for vestlige regeringer, der er nervøse for kinesisk vrede. Senest har Norges regering meldt klart ud, at den af frygt for Kina slet ikke vil mødes med tibetanernes eksilleder. Det er en yderst skræmmende udvikling, mener en fortaler for tibetanernes sag
Dalai Lama i Oslo onsdag

Dalai Lama i Oslo onsdag

Scanpix

7. maj 2014

Når Dalai Lama onsdag ankommer til Oslo, vil der ikke være én eneste repræsentant for den norske regering til at møde ham. Og regeringen lægger ikke skjul på årsagen. Den er opsat på at undgå yderligere skærmydsler med Beijing, der har nedfrosset det norsk-kinesiske forhold siden 2010, hvor den fængslede kinesiske dissident Liu Xiaobo fik tildelt Nobels Fredspris.

Udenrigsminister Børge Brende har tidligere sagt, at en forbedring af forholdet til Kina, som han beskriver som »meget dårligt og næsten ikkeeksisterende«, er hans topprioritet. Og et møde med Dalai Lama står i vejen for den målsætning.

»Hvis den norske regering mødes med Dalai Lama, vil det blive svært at normalisere vores forhold til Kina,« sagde han sidste måned.

Samtidig siger Stortingspræsident Olemic Thommessen, at han heller ikke vil mødes med Dalai Lama, men at det ikke er et udtryk for »et knæfald for de kinesiske myndigheder, men i stedet et spørgsmål om at tjene norske interesser«.

Men den norske udmelding bliver hårdt kritiseret af Tsering Woeser, en tibetansk forfatter og fortaler for tibetanernes sag. Hun siger, hun er »dybt skuffet«.

»Det er endnu et eksempel på, at en vestlig regering giver efter for kinesisk pres og opgiver kampen for menneskerettigheder. Det er en meget skræmmende udvikling,« siger Woeser i Beijing. »Tibetanerne har brug for støtte fra det internationale samfund, men ved at vende Dalai Lama ryggen sender Norge et signal til tibetanerne om, at omverdenen er ligeglad med deres hårde skæbne, og den kinesiske regering oplever ingen konsekvenser ved at undertrykke tibetanerne.«

Tibetanerne klager ofte over voldsom undertrykkelse fra det kinesiske styres side, og siden 2009 har 131 tibetanere sat ild til sig selv i protest, mindst 107 af dem er døde. Imens advarer den kinesiske regering konsekvent andre lande mod at byde Dalai Lama velkommen i et forsøg på at isolere og svække ham diplomatisk. Beijing ser ham som en farlig separatist, der vil have et selvstændigt Tibet, selv om han selv kun taler om øget autonomi inden for Kinas grænser.

Norge ikke alene

Det er ikke kun Norges regering, der har afvist Dalai Lama. Den hollandske premierminister gjorde det i 2009 med den begrundelse, at et møde med den nu 78-årige tibetaner ville medføre »uønskede risici« i forhold til Kina. Sidste år nægtede Australiens premierminister også at mødes med Dalai Lama.

LÆS: Dalai Lama inviteret til Danmark

Flere af de regeringsledere, der dog har mødt ham, har forsøgt at nedtone og afpolitisere møderne for at undgå voldsom kinesisk vrede. I 2009 erklærede daværende statsminister Lars

Løkke Rasmussen (V), at han ikke modtog Dalai Lama på Marienborg som regeringsoverhoved – i stedet var der tale om »et privat møde«. Ligeledes forsøgte den britiske premierminister David Cameron i 2012 at få et møde med Dalai Lama til at fremstå som udelukkende et religiøst anliggende, da han mødte ham i St. Paul’s Cathedral i London i stedet for i Downing Street eller en anden officiel regeringsbygning.

Forsøgene på diplomatiske krumspring har dog ikke mindsket den kinesiske fortørnelse. I Storbritanniens tilfælde lukkede Kina ned for de diplomatiske kanaler i 18 måneder – og de blev først åbnet igen, da Cameron på en officiel visit i Kina undlod at tale om menneskerettigheder og ifølge engelske medier også havde afgivet løfter om ikke at mødes med Dalai Lama igen.

En talsmand fra Kinas udenrigsministerium sagde i februar, at enhver udenlandsk leder, der modtager Dalai Lama, vil komme til at »betale en pris«. Og der lader til at være kontant afregning, når Beijing er klar til at straffe lande, der byder Dalai Lama velkommen. Efter at have analyseret 159 landes handel med Kina fra 1991 til 2008 har tyske forskere regnet sig frem til, at lande, hvis topledere mødes med Dalai Lama, gennemsnitligt mister 8,1 procent af deres eksport til Kina i de følgende to år efter mødet.

Beslutning godkendt

På trods af, at der ingen politiske forbindelser har været mellem Norge og Kina i de seneste fire år, lader de økonomiske konsekvenser af tildelingen af Nobels Fredspris til Liu Xiaobo dog til at være små. Godt nok er den norske lakseeksport til Kina styrtdykket – men overordnet set er den norsk-kinesiske samhandel vokset støt siden 2010.

Norges regerings forsøg på at komme ud af den kinesiske dybfryser ved at vende ryggen til Dalai Lama, der er i Norge i to dage og bl.a. vil markere 25-året for, at han i 1989 modtog Nobels Fredspris, bliver ikke overraskende positivt modtaget i Beijing. Qin Gang, talsmand for Kinas udenrigsministerium, sagde i sidste uge, at den norske udmelding »godkendes«, og at Norge nu skal »tage konkrete skridt for at rette op på den fejl, Norge har begået«.

I norske medier er kritikken dog hård.

»Det er intet mindre end ydmygende,« skriver Aftenpostens politiske redaktør Harald Stanghelle om, at Norge »bøjer hovedet for en fornærmet asiatisk stormagt. Ikke i skam, men i underdanighed«.

Og VG’s politiske redaktør Hanne Skartveit skriver:

»Når vi nu bøjer os, viser vi verden, at selv et af verdens rigeste og mest demokratiske lande lader sig presse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Vi kommer alle til at tilpasse os den nye verdensorden, hvor Kina bliver den største økonomiske og muligvis også politiske magt i verden.