Læsetid: 5 min.

På Maidan er revolutionen ikke forbi

Maidan-pladsen i Kijev er fortsat besat af selvforsvarsgrupper i store telte. Problemerne er ikke løst, og derfor fortsættes manifestationen for at påminde magthaverne om folkets krav. Grupperne handler legitimt, men farligt, siger ekspert
De mange medlemmer af selvforsvarsgrupperne, som fortsat er på Maidanpladsen, selv om Janukovitj er fjernet fra magten, sover i store telte på pladsen.

De mange medlemmer af selvforsvarsgrupperne, som fortsat er på Maidanpladsen, selv om Janukovitj er fjernet fra magten, sover i store telte på pladsen.

Tor Birk Trads

22. maj 2014

Ved Maidanpladsens indfaldsveje ligger flere meter høje bunker af sorte dæk stablet i barrikader sammen med cementblokke, brosten og rustrøde jernpæle. 50 meter længere inde mod pladsens centrum begynder de første kraftige langtelte. Pløkkerne er hamret ned i asfalten, og de fleste har en lille skorsten stikkende ud af teltdugen. Teltlejre fylder det meste af selve pladsen og nogle af vejene, der leder op til. En håndfuld omkringliggende bygninger er fortsat besat. Friske blomsterkranse, levende lys og små billedrammer med portrætter af mænd og kvinder står sporadisk rundt omkring på de sten, der endnu ikke er brudt op. Til ære for den faldne på fotografiet. Over pladsen hænger Ukraines blågule flag side om side med EU’s stjernespækkede.

Uniformerede mænd og kvinder slentrer rundt på pladsen, der også huser gadesælgere og civile, som krydser pladsen. De uniformerede tilhører forskellige selvforsvarsgrupper. Grupperne er blevet organiseret i forskellige enheder som i en militær struktur. Indtil videre estimeres det, at der er grupper fra ét til over 30. Foran gruppe 3’s hovedkvarter står Igor vagt. Mønsteret på hans uniformsjakke og bukser matcher, og han har tilhørsmærker på jakken, hvilket får ham til at ligne en professionel soldat. Han har været på pladsen siden den 1. december, fortæller han, og han regner med at blive, indtil politiske reformer udjævner uligheden i samfundet.

»Maidan er ikke slut bare, fordi Janukovitj er væk. Maidan handler om at omfordele magten til fordel for folket. Og vi bliver her for at minde magthaverne om vores krav,« siger han.

Systemet er fortsat råddent

Med det ukrainske præsidentvalg planlagt til den 25. maj udsendte selvforsvarsgruppernes øverste ledere i forrige uge en erklæring, hvori de kræver ni politiske initiativer gennemført. Heraf kan nævnes øget gennemsigtighed i centraladministrationen og i de offentlige myndigheder, reform af militæret, indenrigsministeriet og efterretningsvæsnet samt en øget beskyttelse af borgernes rettigheder. Ved samme lejlighed, truede gruppernes ledere den næste ved magten: Vi vil se vores krav gennemført og en ny magtstruktur, før vi forlader pladsen.

»Politikerne vil have, at vi forsvinder, men det har vi ikke tænkt os. Vi vil gøre hvad som helst for at påvirke den nye regering efter valget, så de ikke glemmer folkets ønsker,« sagde Mykola Bondar, der er øverst-rangerende for flere af grupperne.

Ifølge en anden leder Nazar Mukhachov er de ukrainske politikere hurtige til at glemme folkets forventninger. Derfor er barrikaderne og selvforsvarsgrupperne der fortsat, klar til genoptage demonstrationerne, hvis forandringerne udebliver.

»De fleste, der sad på magtfulde positioner før, sidder stadig med magten. Flere er endda steget i graderne,« sagde han.

Drømmer om EU

Tilbage hos Igor er Information blevet inviteret indenfor i et af teltene. På jorden er der redt op til 22 på primitive senge af tæpper og europaller. I midten hænger tøj og støvler til tørre nær den lille brændeovn med skorstenen.

Et par mænd ligger og sover i den ene ende. Flere steder står henlagte metal- og træskjolde, hjelme og en bussemandsfarvet gasmaske uden luftfilter hænger på en pæl.

»Efter kampene stoppede, indtrådte nogle i hæren. Andre tog hjem eller ligger på hospitalet, men vi er stadig mange, der er blevet,« siger Igor. Hans hænder er grove, og når han taler, kan man se, at han mangler et par tænder.

Han mistede sit job som glarmester i december efter han i slutningen af november tog til Kijev for at tilslutte sig demonstranternes kamp. Han var forpligtet til at deltage, siger han. Og den forpligtigelse har han stadig.

Når han bliver spurgt om, hvad han kæmper for, nævner han ikke reformer og kampen mod korruptionen, men om frihed og tilknytning til vesten.

»Jeg er stolt over at have kæmpet for frihed. Og at have gjort noget for, at Ukraine om nogle år kan kalde sig medlem af EU,« siger han.

Underminering er farlig

Gruppernes fysiske tilstedeværelse er et udtryk for, at man forsøger at undgå det samme efterspil som ved Den Orange Revolution, forklarer lektor ved universitetet Kyiv-Mohyla Academy, forfatter, filosof og ph.d. i statskundskab Volodymyr Yermolenko. Dengang havde man tiltro til, at de nye politikere ville sørge for forandringer og reformer efter folkets vilje. En tiltro, der nu er forsvundet.

»Der skete intet nævneværdigt efter 2005. Nu vil man sikre sig forandringer,« siger han.

Men det er muligt at påvirke politikerne ad andre kanaler, siger han og påpeger, at de intellektuelle, der også deltog i Maidan-protesterne i stedet for at stå på pladsen, benytter sig af den offentlige debat til at fremme deres sag.

Gruppernes tilstedeværelse er en klemme om den næste ved magten. De har fuldt ud ret til det, men det kan være farligt, hvis grupperne er for utålmodige og begynder at presse regeringen yderligere.

»Forandringer tager tid, og nogle gange kan forandringer være mere eller mindre synlige,« siger han.

»Det vil skabe yderligere problemer, hvis grupperne underminerer regeringen, fordi reformerne ikke kommer hurtigt nok. Derfor må vi også være skeptiske over for gruppernes tilstedeværelse.«

Overgiver os ikke

I en anden lejr sidder Dmytro fra gruppe 28 med en håndfuld mænd fra samme enhed. Han er i slut-20’erne og har bar mave, mens han nyder majsolen. Han rejser sig op, da vi går hen til gruppen.

Efter demonstrationerne stilnede af, meldte Dmytro sig til hæren i marts i stedet for at søge tilbage til sit tidligere erhverv som sælger af motorreservedele, siger han. Som soldat røg han i træningslejr og blev derefter sendt til den uroplagede, østlige provins Donetsk, hvor han var indsat i en måned. Nu er han tilbage på orlov, men han har ikke mistet gejsten for at slås mod indre eller ydre fjender.

»Om det er Putin eller Janukovitj, så vil vi kæmpe for Ukraine, og vi overgiver os aldrig,« siger han bestemt.

På teltet bag ham hænger flere europæiske landes flag, heriblandt Dannebrog, og vidner om demonstranternes ønske om et tættere samarbejde med EU. Dmytro gnider en hvid bedekrans i højre hånd og har en stram mine, mens han reflekterer over situationen på Maidanpladsen efter den nye folkevalgte præsident kommer til magten. En mand i slut- 30’erne bryder ind og er ivrig efter at hive sit ene bukseben op ad støvlen. Et helende skudsår kommer til syne i højre læg, mens han nikker og siger: »Donetsk, Donetsk.«

Dmytro er ikke i tvivl om, at barrikaderne endnu en gang vil blive besat, hvis den kommende præsident ikke efterlever folkets ønsker.

»Der vil være nye protester efter valget, hvis ikke der sker forandringer,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu