Striden mellem den franske økonom Thomas Piketty og den britiske avis Financial Times fortsætter.
Thomas Piketty svarer nu for første gang avisen udførligt – og afvisende – på kritikken af, at han har fiflet med datagrundlaget i sin indflydelsesrige analyse af ulighedsudviklingen i bestselleren Capital in the 21st Century.
Financial Times kunne have fundet svar på de fleste af deres spørgsmål, hvis de havde kigget sig grundigt for, og der er ingen grund til at ændre på bogens konklusioner, lyder det i svaret fra Thomas Piketty.
Striden startede sidste weekend, da Financial Times på forsiden af sin weekendudgave rettede en hård kritik mod Pikettys dataarbejde.
»Konklusionerne i Capital in the 21st Century ser ikke ud til at blive bakket op af bogens egne kilder,« skrev avisens økonomiske redaktør, Chris Giles.
Ændrer ikke analysen
I sit svar til Financial Times indleder Thomas Piketty med at understrege, at formuedata er af mere usikker karakter end indkomstdata, og at der stadig arbejdes med at forbedre datagrundlaget.
»Men jeg ville blive meget overrasket, hvis de substantielle konklusioner om den langsigtede udvikling i formuefordelingen vil blive specielt påvirket af disse forbedringer.«
Piketty siger, at han har to problemer med Financial Times’ kritik.
Det første er anklagen om, at Thomas Piketty både har lavet slåfejl og bevidst fiflet med datagrundlaget. Til det svarer Piketty:
»De korrektioner FT (Financial Times, red.) fremsætter til min dataserie (og som jeg er uenig i) er for de flestes vedkommende relativt små, og de påvirker ikke den langsigtede udvikling og min overordnede analyse, modsat hvad FT påstår.«
Den anden del handler om de metodiske valg, Financial Times tager, og som Thomas Piketty mener »mildt sagt« er tvivlsomme. Han kritiserer for eksempel, at de helt udelader at medtage et nyt studie, der bakker op om hans konklusion.
Derfor fastholder han sin konklusion om, at efter at være faldet i årtierne efter Anden Verdenskrig er uligheden steget kraftigt siden 1980’erne.
FT overser svar
I sin analyse af formueuligheden tager Thomas Piketty udgangspunkt i fire lande, og da Financial Times i forskellig grad kritiserer data for de fire lande, går Piketty videre til at svare på den konkrete kritik fordelt på de fire lande.
For Sverige og Frankrig er der ifølge Piketty ikke nogen »signifikant« uenighed mellem ham og Financial Times. For USA og Storbritannien er der derimod mere »substantiel« uenighed.
Både for Sverige og Frankrig mener Thomas Piketty allerede, at han har svaret på den kritik, Financial Times rejser i tidligere studier og i det tekniske appendiks til hans bog.
For Sverige mener Financial Times, at Thomas Piketty ikke matcher rådata og årstal korrekt. Men det er helt bevidst, forklarer Piketty. Rådata er ikke tilgængelig i alle år, og derfor laver Piketty 10-års-gennemsnit. Det er, siger han, allerede forklaret i et tidligere studie.
»Disse valg kan diskuteres og forbedres, men de er rimeligt transparente (de er eksplicit nævnt i regnearket, hvilket FT ikke lagde mærke til), og som man kan tjekke, har det ubetydelig indflydelse på den langsigtede udvikling.«
For Frankrig mener Financial Times, at data bliver konstrueret, uden at Thomas Piketty forklarer hvordan. Det er en »overraskende« anklage, svarer Thomas Piketty, der mener, at han i et studie fra 2006 detaljeret har forklaret de ting, som Financial Times søger svar på.
»Det ligner lidt kritik bare for kritikkens skyld.«
Storbritannien og USA
For USA er der »meget store usikkerheder« i data, men »jeg prøver at forbinde det på en konsistent måde,« skriver Thomas Piketty. Han konstaterer, at Financial Times’ korrigerede figur for ulighedsudviklingen ligger tæt på hans egen, selv om Financial Times mener, at Piketty overvurderer stigningen i uligheden i de seneste årtier.
Den største uenighed mellem Financial Times og Thomas Piketty gælder Storbritannien.
Her mener Thomas Piketty, at Financial Times vælger en klart dårligere datakilde, og hvis man bruger den, så kommer Storbritannien til at fremstå som et af de lande i verden, hvor formuerne er fordelt mest jævnt.
»Det vil betyde, at Storbritannien er meget mere lige end Sverige og faktisk meget mere lige, end Sverige nogensinde har været (inklusive i 1980’erne). Det virker ikke særlig plausibelt.«
Derudover gentager Thomas Piketty også flere gange sin henvisning til, at mange af hans konklusioner fra Capital in the 21st Century bakkes op af et studie fra Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.
»Dette vigtige arbejde er lavet, efter at min bog blev skrevet, så desværre har jeg ikke kunnet bruge det i min bog,« skriver Thomas Piketty.
I sit svar lægger Thomas Piketty langtfra skjul på, at formuedata er usikre. Selv om han mener, at han bearbejder data på en mere korrekt måde end Financial Times, skriver han også, at en af grundene til, at han er tilhænger af en formueskat, er, at det »vil være en måde at udvikle mere finansiel gennemsigtighed og mere pålidelige kilder til information om formue-dynamikker«.
Der er foreløbig kun kommet en kort reaktion fra Financial Times på Thomas Pikettys modsvar. I et indlæg på sin blog skriver Financial Times’ økonomiske redaktør, at han fortsat er uenig med Thomas Piketty om en række specifikke dataproblemer, men han nævner ikke længere, om han fortsat mener, at Thomas Piketty ikke har belæg for sin konklusion om, at formueuligheden er stigende.
Hvad er det nu lige FT er og arbejder for? No surprises there...
@Henrik Christensen
Hvornår blev det legitimt blankt at affeje argumenter alene på basis af afsenderens identitet?
Hvis det eneste man har at bidrage med er ens egne fordomme, hvorfor så overhovedet blande sig i diskussionen.
@Niels Ebbesen
Hvornår har nogen sidst blank affejet argumenter alene på basis af afsenders identitet?
Hvad er årsagen til du synes spørgsmålet om fordomme i en diskussion er relevant?
Hvad tænker du selv omkring artiklens budskab, der peger på at FT end ikke har læst/forstået/ville forstå Pikettys bog, hvis de da ikke direkte driver propaganda til torvs?
Hvilke interesser er det, FT normalt varetager, og hvilken effekt kunne accept af Pikettys tanker have på FT og vurderingen af store dele af deres tidligere virke?
Og hvad skal fordomme og afsenders identitet blandes ind i den sammenhæng for?
Lad os da bare få slebet tallene til, hvis der er noget at komme efter. Så kan vi diskutere vækst-strategi og ulighed på et endnu mere oplyst grundlag. Et eller andet sted skal man jo starte, hvis man overhovedet vil diskutere disse ting og det er kun godt at FT vil det.
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at skyde Financial Times i skoene, at de skulle have en særlig bias i forhold til andre aviser. Selv om avisen er målrettet forretningsfolk og altid er at finde i lobbyen og frokostlokalet i finansielle institutioner og andre større virksomheder, så er dens analyser af økonomiske forhold tit ganske skarpe og nuancerede (se f.eks. Martin Wolfs artikler eller bloggen FT Alphaville). Der er Børsen en del værre, da den ofte har det med at bekræfte sine læseres forudindtagede holdninger i stedet for at udfordre dem.
Jeg anser også Chris Giles' kritik som en god ting. Det er faktisk imponerende, at der er en journalist, der har sat sig ned og brugt en del tid til at kigge på Pikettys data, og derefter leverer en saglig kritik. Piketty tilskynder jo også selv en åben debat ved at lade hans data være frit tilgængeligt således, at datagrundlaget kan forbedres.
Problemet er, at Giles' kritik ikke er særligt saglig; at kritikpunkterne blev fremstillet som var der tale om en skandale; og at Giles gav Piketty en dag til at svare på kritikken, inden den blev trykt som forsideartikel i avisen. Hvis man vil se Pikettys svar i sin helhed, er det her (pdf):
http://piketty.pse.ens.fr/files/capital21c/en/Piketty2014TechnicalAppend...
Som Simon Wren-Lewis siger det:
I think it might have been very different if Chris Giles had written a piece about the difficulty of interpreting wealth inequality data, and had wanted to get clarification of what Piketty had done and why. I suspect in that case the paper would have given Piketty more time to respond (what was the urgency?), and the article would have benefited greatly from that dialog.
But that was not the article that Chris Giles chose to write and the Financial Times chose to publish. Instead they wrote an exposé, in much the same way as you would expose some wrongdoing by a politician. (Is an academic making a spreadsheet error the equivalent of a politician having an illicit affair?) The phrase they use in football is playing the man and not the ball.
mainlymacro.blogspot.dk/2014/05/what-financial-times-got-very-wrong.html
"Det er faktisk imponerende, at der er en journalist, der har sat sig ned og brugt en del tid til at kigge på Pikettys data, og derefter leverer en saglig kritik."
Netop det, burde undre de fleste. :)
Men nu var det så heller ikke sagligt, kan jeg forstå.
Selv om jeg ikke giver så meget for P`s konklusioner, skal han alligevel have tak for at
bevidst eller ubevidst at sætte fokus på præmisser versus mediekonklusioner.
Jamen det er da også for galt således at mistænkeliggøre de formuende uden nanonøjagtig akkuratesse - som vel ikke engang er tilgængelig - for enhver kan jo se, at det absolut intet har på sig, at værdierne skulle være ulige fordelt, endsige at de finansielle dereguleringer skulle have medført enorme formuekoncentrationer på få hænder. Altså, det med den 1% og 'finansverdenens forbundne kar' (ref. Information anno 201...?) er helt klart en røverhistorie, som de grådige fattige 99% har opdigtet for at rage andres ærligt tjente styrtende rigdom til sig. Daaaah - FT, det vist en ommer
"Her mener Thomas Piketty, at Financial Times vælger en klart dårligere datakilde, og hvis man bruger den, så kommer Storbritannien til at fremstå som et af de lande i verden, hvor formuerne er fordelt mest jævnt.
»Det vil betyde, at Storbritannien er meget mere lige end Sverige og faktisk meget mere lige, end Sverige nogensinde har været (inklusive i 1980’erne). Det virker ikke særlig plausibelt.«"
Så hele Pikettys argument for hvilke kilder man skal bruge til Storbritannien kan koges ned til, at han føler at hans foretrukne kilder giver et mere rigtigt resultat? Så han har opgivet at argumentere ud fra fakta, og bruger dem kun til at få det til at se ud som om hans konklusioner er faktuelt underbygget?
Jeg håber, det er Informations fortolking, der svigter, og at Piketty har en dybere argumentation.
Hvis man selv tror på at England, er mere lige end Sverige, så handler det vist ikke om data.
Artikel i NyTimes 1/6-2014 af Krugman
http://www.nytimes.com/2014/06/02/opinion/krugman-on-inequality-denial.html
Poul Krugman kommer med en artikel, hvor han støtter Piketty - også i valget af data til rådighed - da skatte relateret indkomst er forholdsvis nem at checkke, imens formuer er svære. Så umidelbart anerkender han Pikettys fremgangsmåder - men henviser også til sig selv - da han påpegede den stigende ulighed helt tilbage i 1992.