Piketty giver igen på kritik af ulighedsanalyse

Striden mellem den franske økonom Thomas Piketty og den britiske avis Financial Times fortsætter.

Thomas Piketty svarer nu for første gang avisen udførligt – og afvisende – på kritikken af, at han har fiflet med datagrundlaget i sin indflydelsesrige analyse af ulighedsudviklingen i bestselleren Capital in the 21st Century.

Financial Times kunne have fundet svar på de fleste af deres spørgsmål, hvis de havde kigget sig grundigt for, og der er ingen grund til at ændre på bogens konklusioner, lyder det i svaret fra Thomas Piketty.

Striden startede sidste weekend, da Financial Times på forsiden af sin weekendudgave rettede en hård kritik mod Pikettys dataarbejde.

»Konklusionerne i Capital in the 21st Century ser ikke ud til at blive bakket op af bogens egne kilder,« skrev avisens økonomiske redaktør, Chris Giles.

Ændrer ikke analysen

I sit svar til Financial Times indleder Thomas Piketty med at understrege, at formuedata er af mere usikker karakter end indkomstdata, og at der stadig arbejdes med at forbedre datagrundlaget.

»Men jeg ville blive meget overrasket, hvis de substantielle konklusioner om den langsigtede udvikling i formuefordelingen vil blive specielt påvirket af disse forbedringer.«

Piketty siger, at han har to problemer med Financial Times’ kritik.

Det første er anklagen om, at Thomas Piketty både har lavet slåfejl og bevidst fiflet med datagrundlaget. Til det svarer Piketty:

»De korrektioner FT (Financial Times, red.) fremsætter til min dataserie (og som jeg er uenig i) er for de flestes vedkommende relativt små, og de påvirker ikke den langsigtede udvikling og min overordnede analyse, modsat hvad FT påstår.«

Den anden del handler om de metodiske valg, Financial Times tager, og som Thomas Piketty mener »mildt sagt« er tvivlsomme. Han kritiserer for eksempel, at de helt udelader at medtage et nyt studie, der bakker op om hans konklusion.

Derfor fastholder han sin konklusion om, at efter at være faldet i årtierne efter Anden Verdenskrig er uligheden steget kraftigt siden 1980’erne.

FT overser svar

I sin analyse af formueuligheden tager Thomas Piketty udgangspunkt i fire lande, og da Financial Times i forskellig grad kritiserer data for de fire lande, går Piketty videre til at svare på den konkrete kritik fordelt på de fire lande.

For Sverige og Frankrig er der ifølge Piketty ikke nogen »signifikant« uenighed mellem ham og Financial Times. For USA og Storbritannien er der derimod mere »substantiel« uenighed.

Både for Sverige og Frankrig mener Thomas Piketty allerede, at han har svaret på den kritik, Financial Times rejser i tidligere studier og i det tekniske appendiks til hans bog.

For Sverige mener Financial Times, at Thomas Piketty ikke matcher rådata og årstal korrekt. Men det er helt bevidst, forklarer Piketty. Rådata er ikke tilgængelig i alle år, og derfor laver Piketty 10-års-gennemsnit. Det er, siger han, allerede forklaret i et tidligere studie.

»Disse valg kan diskuteres og forbedres, men de er rimeligt transparente (de er eksplicit nævnt i regnearket, hvilket FT ikke lagde mærke til), og som man kan tjekke, har det ubetydelig indflydelse på den langsigtede udvikling.«

For Frankrig mener Financial Times, at data bliver konstrueret, uden at Thomas Piketty forklarer hvordan. Det er en »overraskende« anklage, svarer Thomas Piketty, der mener, at han i et studie fra 2006 detaljeret har forklaret de ting, som Financial Times søger svar på.

»Det ligner lidt kritik bare for kritikkens skyld.«

Storbritannien og USA

For USA er der »meget store usikkerheder« i data, men »jeg prøver at forbinde det på en konsistent måde,« skriver Thomas Piketty. Han konstaterer, at Financial Times’ korrigerede figur for ulighedsudviklingen ligger tæt på hans egen, selv om Financial Times mener, at Piketty overvurderer stigningen i uligheden i de seneste årtier.

Den største uenighed mellem Financial Times og Thomas Piketty gælder Storbritannien.

Her mener Thomas Piketty, at Financial Times vælger en klart dårligere datakilde, og hvis man bruger den, så kommer Storbritannien til at fremstå som et af de lande i verden, hvor formuerne er fordelt mest jævnt.

»Det vil betyde, at Storbritannien er meget mere lige end Sverige og faktisk meget mere lige, end Sverige nogensinde har været (inklusive i 1980’erne). Det virker ikke særlig plausibelt.«

Derudover gentager Thomas Piketty også flere gange sin henvisning til, at mange af hans konklusioner fra Capital in the 21st Century bakkes op af et studie fra Emmanuel Saez og Gabriel Zucman.

»Dette vigtige arbejde er lavet, efter at min bog blev skrevet, så desværre har jeg ikke kunnet bruge det i min bog,« skriver Thomas Piketty.

I sit svar lægger Thomas Piketty langtfra skjul på, at formuedata er usikre. Selv om han mener, at han bearbejder data på en mere korrekt måde end Financial Times, skriver han også, at en af grundene til, at han er tilhænger af en formueskat, er, at det »vil være en måde at udvikle mere finansiel gennemsigtighed og mere pålidelige kilder til information om formue-dynamikker«.

Der er foreløbig kun kommet en kort reaktion fra Financial Times på Thomas Pikettys modsvar. I et indlæg på sin blog skriver Financial Times’ økonomiske redaktør, at han fortsat er uenig med Thomas Piketty om en række specifikke dataproblemer, men han nævner ikke længere, om han fortsat mener, at Thomas Piketty ikke har belæg for sin konklusion om, at formueuligheden er stigende.