Læsetid: 4 min.

Piketty giver igen på kritik af ulighedsanalyse

I det første længere svar på den hårde kritik af datagrundlaget bag sin storsælgende ulighedsbog afviser økonomen Thomas Piketty beskyldningerne og understreger, at en stor del af den kritik, Financial Times rejser, allerede er besvaret i bogen
En af grundene til, at Thomas Piketty er tilhænger af en formueskat, er, at det ’vil være en måde at udvikle mere finansiel gennemsigtighed og mere pålidelige kilder til information om formue-dynamikker’.
31. maj 2014

Striden mellem den franske økonom Thomas Piketty og den britiske avis Financial Times fortsætter.

Thomas Piketty svarer nu for første gang avisen udførligt – og afvisende – på kritikken af, at han har fiflet med datagrundlaget i sin indflydelsesrige analyse af ulighedsudviklingen i bestselleren Capital in the 21st Century.

Financial Times kunne have fundet svar på de fleste af deres spørgsmål, hvis de havde kigget sig grundigt for, og der er ingen grund til at ændre på bogens konklusioner, lyder det i svaret fra Thomas Piketty.

Striden startede sidste weekend, da Financial Times på forsiden af sin weekendudgave rettede en hård kritik mod Pikettys dataarbejde.

»Konklusionerne i Capital in the 21st Century ser ikke ud til at blive bakket op af bogens egne kilder,« skrev avisens økonomiske redaktør, Chris Giles.

Ændrer ikke analysen

I sit svar til Financial Times indleder Thomas Piketty med at understrege, at formuedata er af mere usikker karakter end indkomstdata, og at der stadig arbejdes med at forbedre datagrundlaget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Niels P Sønderskov
  • Vibeke Lincke
  • Henrik Klausen
  • Rasmus Knus
  • Flemming Scheel Andersen
Brian Pietersen, Niels P Sønderskov, Vibeke Lincke, Henrik Klausen, Rasmus Knus og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Christensen

Hvad er det nu lige FT er og arbejder for? No surprises there...

Flemming Scheel Andersen, Torben Arendal og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Ebbesen

@Henrik Christensen

Hvornår blev det legitimt blankt at affeje argumenter alene på basis af afsenderens identitet?

Hvis det eneste man har at bidrage med er ens egne fordomme, hvorfor så overhovedet blande sig i diskussionen.

Henrik Christensen

@Niels Ebbesen

Hvornår har nogen sidst blank affejet argumenter alene på basis af afsenders identitet?

Hvad er årsagen til du synes spørgsmålet om fordomme i en diskussion er relevant?

Hvad tænker du selv omkring artiklens budskab, der peger på at FT end ikke har læst/forstået/ville forstå Pikettys bog, hvis de da ikke direkte driver propaganda til torvs?

Hvilke interesser er det, FT normalt varetager, og hvilken effekt kunne accept af Pikettys tanker have på FT og vurderingen af store dele af deres tidligere virke?

Og hvad skal fordomme og afsenders identitet blandes ind i den sammenhæng for?

Torben Selch, Henrik Klausen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lad os da bare få slebet tallene til, hvis der er noget at komme efter. Så kan vi diskutere vækst-strategi og ulighed på et endnu mere oplyst grundlag. Et eller andet sted skal man jo starte, hvis man overhovedet vil diskutere disse ting og det er kun godt at FT vil det.

Rasmus Larsen

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at skyde Financial Times i skoene, at de skulle have en særlig bias i forhold til andre aviser. Selv om avisen er målrettet forretningsfolk og altid er at finde i lobbyen og frokostlokalet i finansielle institutioner og andre større virksomheder, så er dens analyser af økonomiske forhold tit ganske skarpe og nuancerede (se f.eks. Martin Wolfs artikler eller bloggen FT Alphaville). Der er Børsen en del værre, da den ofte har det med at bekræfte sine læseres forudindtagede holdninger i stedet for at udfordre dem.

Jeg anser også Chris Giles' kritik som en god ting. Det er faktisk imponerende, at der er en journalist, der har sat sig ned og brugt en del tid til at kigge på Pikettys data, og derefter leverer en saglig kritik. Piketty tilskynder jo også selv en åben debat ved at lade hans data være frit tilgængeligt således, at datagrundlaget kan forbedres.

Kristian Rikard, Rasmus Kongshøj og Søren Peter Langkjær Bojsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Problemet er, at Giles' kritik ikke er særligt saglig; at kritikpunkterne blev fremstillet som var der tale om en skandale; og at Giles gav Piketty en dag til at svare på kritikken, inden den blev trykt som forsideartikel i avisen. Hvis man vil se Pikettys svar i sin helhed, er det her (pdf):

http://piketty.pse.ens.fr/files/capital21c/en/Piketty2014TechnicalAppend...

Som Simon Wren-Lewis siger det:

I think it might have been very different if Chris Giles had written a piece about the difficulty of interpreting wealth inequality data, and had wanted to get clarification of what Piketty had done and why. I suspect in that case the paper would have given Piketty more time to respond (what was the urgency?), and the article would have benefited greatly from that dialog.

But that was not the article that Chris Giles chose to write and the Financial Times chose to publish. Instead they wrote an exposé, in much the same way as you would expose some wrongdoing by a politician. (Is an academic making a spreadsheet error the equivalent of a politician having an illicit affair?) The phrase they use in football is playing the man and not the ball.

mainlymacro.blogspot.dk/2014/05/what-financial-times-got-very-wrong.html

Jesper Wendt

"Det er faktisk imponerende, at der er en journalist, der har sat sig ned og brugt en del tid til at kigge på Pikettys data, og derefter leverer en saglig kritik."

Netop det, burde undre de fleste. :)

Kristian Rikard

Selv om jeg ikke giver så meget for P`s konklusioner, skal han alligevel have tak for at
bevidst eller ubevidst at sætte fokus på præmisser versus mediekonklusioner.

randi christiansen

Jamen det er da også for galt således at mistænkeliggøre de formuende uden nanonøjagtig akkuratesse - som vel ikke engang er tilgængelig - for enhver kan jo se, at det absolut intet har på sig, at værdierne skulle være ulige fordelt, endsige at de finansielle dereguleringer skulle have medført enorme formuekoncentrationer på få hænder. Altså, det med den 1% og 'finansverdenens forbundne kar' (ref. Information anno 201...?) er helt klart en røverhistorie, som de grådige fattige 99% har opdigtet for at rage andres ærligt tjente styrtende rigdom til sig. Daaaah - FT, det vist en ommer

Søren Furbo Skov

"Her mener Thomas Piketty, at Financial Times vælger en klart dårligere datakilde, og hvis man bruger den, så kommer Storbritannien til at fremstå som et af de lande i verden, hvor formuerne er fordelt mest jævnt.

»Det vil betyde, at Storbritannien er meget mere lige end Sverige og faktisk meget mere lige, end Sverige nogensinde har været (inklusive i 1980’erne). Det virker ikke særlig plausibelt.«"

Så hele Pikettys argument for hvilke kilder man skal bruge til Storbritannien kan koges ned til, at han føler at hans foretrukne kilder giver et mere rigtigt resultat? Så han har opgivet at argumentere ud fra fakta, og bruger dem kun til at få det til at se ud som om hans konklusioner er faktuelt underbygget?

Jeg håber, det er Informations fortolking, der svigter, og at Piketty har en dybere argumentation.

Torben Selch

Artikel i NyTimes 1/6-2014 af Krugman
http://www.nytimes.com/2014/06/02/opinion/krugman-on-inequality-denial.html

Poul Krugman kommer med en artikel, hvor han støtter Piketty - også i valget af data til rådighed - da skatte relateret indkomst er forholdsvis nem at checkke, imens formuer er svære. Så umidelbart anerkender han Pikettys fremgangsmåder - men henviser også til sig selv - da han påpegede den stigende ulighed helt tilbage i 1992.