Læsetid: 4 min.

Politikere skal ikke hindres af dårligt sprog

En politiker skal vælges alene ud fra sine overbevisninger, ikke for sine sprogkundskaber – og borgerne skal kunne lytte til alle deres politikere, hvilket sprog de end taler. Netop dér kommer Europa-Parlamentets tolke ind i billedet
10. maj 2014

En fast bestanddel af møblementet i Europa-Parlamentets mødelokaler er et sæt sorte hovedtelefoner, der hænger over ryggen på samtlige stole. Alt efter om den tilhørende knap sættes på eksempelvis 6, 9 eller 16, flyder der dansk, portugisisk eller ungarsk ud af høretelefonerne i samme tempo som et medlem taler i salen – og det ligegyldigt om denne person taler litauisk, svensk, græsk eller et andet af EU’s 24 sprog. I alt er der 552 kombinationer, fordi hvert sprog kan oversættes til 23 andre.

»Der er et helt hold, der arbejder på at få puslespillet til at gå op, og det kompliceres af antallet af møder, der afholdes. Vi skal have puslespillet til at gå op hver af ugens dage, året rundt,« siger en af stemmerne i høretelefonerne – polske Anna Grzybowska.

En anden af stemmerne er tyske Susanne Altenberg. Den seks-sprogede simultantolk, som er én af i alt 335 fastansatte og 3.000 freelancetolke i parlamentet, fortæller, at det netop var det multilingvistiske aspekt ved jobbet, der tiltrak hende.

»Hvis du arbejder på det nationale marked, arbejder du som regel kun med to sprog. Her er der 24 sprog, og det tiltrak mig. Og så er det en politisk institution. At arbejde her er at se historie blive skabt – vi bevidner det hele,« siger Altenberg, der forklarer, at de fleste starter som tresprogede, hvorefter de løbende tilegner sig yderligere sprog.

Senest har hun lært polsk efter allerede at beherske engelsk, fransk, hollandsk, spansk og modersmålet tysk.

»Det er et job, du kan udvikle dig i. Jeg lærte polsk, da jeg var et godt stykke over 30 år, og det har åbnet en hel ny verden for mig, en hel ny civilisation,« fortæller hun.

For firesprogede Anna Grzybowska, der fik job i parlamentet i forbindelse med, at EU blev udvidet mod øst i 2004, var det en »øjeblikkelig passion – som at blive forelsket« – da hun begyndte arbejdet.

Kritikere vil spare på tolkene

Men selv om jobbet tydeligvis er personligt berigende, mener begge tolke også, at den service, de yder, er helt afgørende for det europæiske demokrati. Også selv om de fleste parlamentarikere i dag behersker et eller flere fremmedsprog.

Dét har bl.a. fået kritikere til at kræve besparelser på det 128 millioner euro store tolkebudget – og det endnu større skriftlige oversættelsesbudget – med henvisning til, at der i det 28-nationer store NATO kun er to arbejdssprog og i det 193-nation store FN er seks arbejdssprog. Alligevel fungerer disse institutioner, lyder argumentet.

De to tolke er uenige i tankegangen.

»Politikerne skal vælges for det, de står for, og skal repræsentere vælgernes interesser – de skal ikke vælges for deres sprogkundskaber, så på den måde danner tolkeservicen grundlaget for demokratiet,« siger Susanne Altenberg og påpeger, at mange møder i EU handler om komplekse problemstillinger, som selv de lingvistisk dygtigste politikere kan finde udfordrende.

»Hvad de vil sige, skal ikke hindres af, hvad de kan sige. De skal kunne udtale sig om præcis det, de ønsker,« tilføjer den garvede tolk, der især holder af de ellers vanskelige fiskeri- og landbrugsdebatter.

Men ligegyldigt debattens karakter er det en del af tolkenes arbejde at læse op på emnet, så de kender alle fagudtryk inden for alle områder foruden alle de juridiske termer, der kan dukke op, når lovteksterne forhandles.

»Vi skal hele tiden følge med i, hvad der foregår i verden, så vi ved, hvilke store emner der kan dukke op i debatterne. Og der er behov for en masse baggrundsviden. Vi forsøger at undgå at blive overraskede,« siger Anna Grzybowska og pointerer, at de ikke kun tjener politikerne, men også borgerne.

Parlamentet er åbent for besøgende, og de skal også kunne forstå de debatter, de overhører.

»Desuden bliver debatterne streamet over nettet,« forklarer hun, så alle borgere i Europa kan følge med og høre debatterne på deres eget sprog.

»Lige nu er Europa genstand for selvransagelse og brydninger. Hvis folk ikke er i stand til at lytte med på deres eget sprog, vil Europa føles endnu fjernere. Hvis du taler en persons modersmål, taler du til hjertet, ikke til hovedet,« siger hun fra det lettiske oversætterrum – et lille lokale med plads til et skrivebord og tre stole bag et stort vindue.

Fra vinduet kan tolkene se ud over salen af debatterende politikere. Den igangværende er en mindre debat, hvor ikke alle sprog er repræsenteret – derfor står dette lokale tomt.

»De fysiske begrænsninger gør, at ikke alle debatter kan oversættes til alle sprog, men plenumdebatterne bliver altid oversat til alle de officielle sprog,« forklarer Anna Grzybowska, der fandt ud af, at hun ville være tolk, da hun som 16-årig hørte en simultantolk tale lidenskabeligt om jobbet.

»At hjælpe folk med at forstå hinanden blev en øjeblikkelig passion for mig,« siger hun og erklærer, at hun stadig er lige forelsket i sit arbejde i parlamentet.

Susanne Altenberg er enig: »Det er i hvert fald en profession, hvor du udvikler dig hele livet.«

Serie

Seneste artikler

  • Hendes øjne lyser helt op ved ordet stemmeliste

    23. maj 2014
    Mens de europæiske politikere diskuterer og forhandler om bedre regler for forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, sørger et hold af administratorer for, at procedurer og budgetter overholdes, og at offentligheden, medlemslandene og industrien bliver orienteret og hørt
  • De bringer politikerne tættere på borgerne

    13. maj 2014
    Ingen institutioner – heller ikke EU – kan i dag fungere uden informationsteknologi, men Europa-Parlamentets it-afdeling spiller en endnu mere direkte rolle i unionens demokrati: Den hjælper politikerne med at oplyse og tale med borgerne
  • ’Demokrati tager tid’

    5. maj 2014
    Politiske rådgivere i Europa-Parlamentet som belgiske Valerie Glatigny er med til at sikre, at demokratiet også fungerer på gruppeniveau. Hun mener, at EU-borgerne med rette kan kritisere varigheden, kompleksiteten og synligheden af parlamentets arbejde, men udemokratisk mener hun ikke, man kan kalde institutionen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu