’Populister er sundt for Europa- Parlamentet’

Udsigten til et Europa-Parlament med langt flere EU-skeptikere og -modstandere kan få alvorlige konsekvenser for arbejdet i de kommende fem år, men flere populister i Bruxelles kan vise sig sundt for demokratiet, mener professor
’Vi vil se en stigning i tilslutningen til den yderste venstre- og særligt den yderste højrefløj – en anti-føderalistisk, populistisk koalition ved dette valg til Europa-Parlamentet, men det er sundt,’ siger Simon Hix, professor i europæisk politik ved London School of Economics.

’Vi vil se en stigning i tilslutningen til den yderste venstre- og særligt den yderste højrefløj – en anti-føderalistisk, populistisk koalition ved dette valg til Europa-Parlamentet, men det er sundt,’ siger Simon Hix, professor i europæisk politik ved London School of Economics.

Bjarke Ørsted
3. maj 2014

Med udsigt til, at EU-skeptiske populistiske partier – både på højre- og venstrefløjen – kan sætte sig på op mod en tredjedel af Europa-Parlamentets mandater efter valgene i maj, har der ikke været mangel på dommedagsprofetier blandt mainstream-politikere og iagttagere.

Den forhenværende italienske premierminister Enrico Letta har advaret om, at »risikoen ved at få det mest EU-skeptiske Europaparlament i historien undervurderes markant«.

Og Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations i London, har sammenlignet den euroskeptiske blok med det amerikanske Tea Party, men forudser, at de europæiske populister kan gøre langt større skade end deres amerikanske kolleger.

»Tea Party-bevægelsen ønsker at jage regeringen ud af borgernes liv, men de er ikke modstandere af unionens eksistens eller af den amerikanske kongres. EU-skeptikerne støtter ikke EU’s eksistens, og følgelig er de modstandere af Europa-Parlamentet, som de søger valg til. Hvis – som meningsmålingerne forudser –EU-skeptikerne opnår stærk støtte, kan vi ende med et ’selvhadende parlament’, som i sidste ende ønsker at sikre sin egen afskaffelse,« skriver Leonard i en analyse på Reuters hjemmeside.

Frygten er ikke blevet mindre af de højrepopulistiske partilederes – bl.a. Front National leder, Marine Le Pens – tilkendegivelser af, at de vil samarbejde med yderligtgående partier fra andre lande for at skabe en »krise« i Parlamentet med det mål at destabilisere EU’s institutioner.

Imidlertid mener to eksperter, Information har talt med, at truslen er overdrevet. Faktisk kan det styrke det europæiske demokrati, at disse stemmer nu bliver repræsenteret, mener Simon Hix, professor i europæisk politik ved London School of Economics, der bekræfter, at de seneste målinger tyder på, at europæerne vil indvælge »den største antiføderale, populistiske koalition nogensinde set i Bruxelles«.

»Vi vil se en stigning i støtten for den yderste venstrefløj og særligt den yderste højrefløj – en anti-føderalistisk, populistisk koalition, om man vil,« siger Hix, der også bestyrer hjemmesiden VoteWatch.eu, der holder styr på, hvordan europaparlamentarikerne stemmer.

»Mit synspunkt er, at det vil være sundt for EU-politikken. Det vil være sundt for det europæiske parlament at have medlemmer, der repræsenterer disse synspunkter, for der er ingen tvivl om, at det er borgernes synspunkter.«

Janis Emmanouilidis, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er enig i, at truslen er overdrevet.

»Jeg ville ikke bekymre mig alt for meget om, at disse EU-skeptiske kræfter får succes i forhold til effekten på Europa-Parlamentets arbejde. Det er en meget uhomogen gruppe, og Parlamentet har før vist sig i stand til at klare store udfordringer. Det er et parlament, som i løbet af årtier har måttet tilpasse sig traktatændringer, påtage sig nye roller og ny magt. Så jeg tror også, at det vil være i stand til at håndtere denne udfordring,« siger den græsk-tyske Emmanouilidis, der forudser, at populisterne vil få samarbejdsvanskeligheder, som tiden går.

»Det er en ekstrem uhomogen gruppe, men hvad de alle har tilfælles er deres brug af populistisk retorik, og de har alle en systemkritisk og antielitær tilgang. I den første tid, vil de nok forsøge at vise deres vælgere, at de kan samarbejde, men som tiden går, vil forskellene blive mere og mere tydelige. De fleste er ikke rigtig interesserede i Europa-Parlamentets egentlige arbejde. De ser Parlamentet som en platform, hvorfra de kan score point på hjemmefronten,« siger han.

Politisk pres

At de to eksperter mener, at dommedagsprofetierne er overdrevne betyder imidlertid ikke, at det ikke vil få politiske konsekvenser både i EU og på nationalt niveau, hvis de EU-skeptiske partier får succes ved valgene.

»Politisk set er disse grupper anti-big business, antibanker, anti-finansinteresser. Det yderste højre er modstandere af hjælpepakkerne, det yderste venstre er modstandere af nedskæringspolitikken. Begge grupper er i høj grad modstandere af en dybere økonomisk og monetær union. Den antiamerikanske fløj vil blive større i Parlamentet, og der vil være større modstand mod den frihandelsaftale, EU i øjeblikket forhandler med USA,« forudser han og tilføjer, at der fra begge sider vil være tørst efter en reform af den frie bevægelighed inden for Unionen; ikke af hovedprincippet, men af retten til velfærdsydelser.

Emmanouilidis mener, at det er effekten på national politik – og dermed indirekte på EU’s politik – der er af større bekymring.

Hjemlige politikere presses

»Den største fare og udfordring er den effekt, disse partiers succes på europæisk plan vil få på nationalt plan. For de nationale regeringer vil sandsynligvis blive nødt til at reagere, hvis disse EU-skeptiske kræfter klarer sig godt. De vil tilpasse deres politikker og overtage noget af den populistiske retorik, fordi de frygter, at de ellers vil miste stemmer på nationalt plan,« siger han.

»Så faren ligger mere i, hvordan de etablerede partier vil reagere på, at disse EU-skeptiske grupper klarer sig godt, og hvilken indirekte effekt, det kan få på europæisk politik via de nationale hovedstæder,« tilføjer han.

Begge eksperter konstaterer, at europæisk politik i øjeblikket er meget mere polariseret end op til sidste parlamentsvalg i 2009. Simon Hix mener dog, at det er en virkelighed, parlamentet vil være i stand til at tilpasse sig – især set i lyset af, at det europæiske parlament, modsat de nationale, « bygger koalitioner emne for emne». Og de to største grupper i parlamentet – den socialistiske gruppe og centrumhøjre-gruppen European People’s Party – vil sammen have flertal imod fløjene.

»Vi vil overordnet se de to store grupper blive klemt, og vi vil se en stigning af både det yderste højre og det radikale venstre. Det er et meget mere fragmenteret parlament, end det nuværende, og det vil tvinge de to største grupper til at samarbejde,» konstaterer han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Der er valg til Europaparlamentet den 25. maj og det er i krisens skygge, at vi skal vælge de 751 medlemmer til Parlamentet i Bruxelles til at repræsentere de omkring 500 millioner europæere. Især for den unge generation med længst fremtid i Unionen, er der nok at stemme for og rigeligt at forsøge at forandre med stor arbejdsløshed og desillusion efter krisen.

Hvilket Europa vælger vi den 25. maj?

Der er valg til Europaparlamentet den 25. maj og det er i krisens skygge, at vi skal vælge de 751 medlemmer til Parlamentet i Bruxelles til at repræsentere de omkring 500 millioner europæere. Især for den unge generation med længst fremtid i Unionen, er der nok at stemme for og rigeligt at forsøge at forandre med stor arbejdsløshed og desillusion efter krisen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu