Læsetid: 7 min.

Rumæniens fremtid flyder i optisk fiber

Bukarest er i al ubemærkethed blevet centrum for nogle af Europas dygtigste it-virksomheder. Rumænien menes at have verdens femtehurtigste net. 33-årige Valentin Radu startede som computernørd. I dag er han virksomhedsejer med positive forventninger til Rumæniens fremtid
Rumænerne har i stor stil taget it-teknologi til sig, og har en af verdens fem hurtigste internet-fiberforbindelser. Rumænske it-firmaers kunder er tyske, amerikanske og canadiske firmaer, der sætter pris på den rumænske kombination af råt talent og billige produktionsomkostninger.

Tor Birk Trads

3. maj 2014

I dag er Valentin Radu 33 år en succesrig forretningsmand, der udstråler alvor og seriøsitet. Men det var afhængigheden af computerspillet Counter-Strike, der for godt 11 år siden befordrede Radus karriere som iværksætter i et land, der ikke er kendt for at hylde det private initiativ.

I selskab med en håndfuld venner brugte han som 22-årig universitetsstuderende al sin tid på at spille onlinespil på Bukarests computercafeer. En dag fik Valentin nok af at smide penge ud ad vinduet på cafeer med elendige internetforbindelser.

»På et tidspunkt sagde vi til os selv: ’Lad os selv være udbyderselskabet’,« fortæller Valentin Radu.

»Jeg overbeviste min chef om at låne mig 300 dollar, hvilket svarede til et forskud på to en halv måneds løn.«

Elektrisk stød

Sammen med fire venner indsamlede Valentin i alt 700 dollar, som de investerede i indkøb af ADSL-kabler. Uden myndighedernes tilladelse begyndte de at hænge kablerne op tværs over Bukarest befærdede gader. På et tidspunkt måtte de blokere den lokale sporvognsrute med store sten for at skaffe tid til monteringen af kablerne.

»Vi vidste ikke engang, at vi kunne risikere at få voldsomme stød som i en elektrisk stol,« ler Valentin Radu i dag.

Rygterne om den hurtige internetforbindelse bredte sig hastigt i Radus fattige nabolag i Bukarest. På mindre end et år havde de fem venner en lukrativ forretning med over 4.000 kunder. Selv naboen til Valentin Radus forældre, der ellers anså den unge computernørd for at være en døgenigt, ændrede sit syn på den unge mand, da han uden knas på linjen kunne tale via Skype med sin datter i London.

»Folk i vores kvarter hyldede os som heltene, der bragte internet til kvarteret. Vores forældre, der plejede at bande over, at vi sad og gloede ind i en skærm, skiftede pludselig mening«, fortæller Valentin Radu.

»Der var mange små virksomheder som os. I sidste ende var der et stort internetfirma, der bestak sig til alle netværksforbindelserne, og vi solgte også vores andel til det firma.«

Valentin Radu leder i dag en af de såkaldte tech-startup-virksomheder, Marketizator, der i disse år skyder frem i Bukarest. Der er tale om virksomheder grundlagt på en blanding af mod og oftest en enkelt god idé udviklet af talentfulde programmører eller entreprenører.

Fair fremtid

Valentin Radu har inviteret os til at besøge ham på hans kontor, der har til huse i et veloplyst loftrum i den gamle bydel af Bukarest, som en frisk ejendomsmægler muligvis ville kunne finde på at beskrive som »new-yorker-agtigt«. Han er iklædt blazer og taler et formfuldendt og selvsikkert engelsk.

»Vi satser på, at vores virksomhed bliver det oplagte førstevalg, når det gælder marketingsløsninger i Europa. Vi har amerikanske virksomheder, men det er vanskeligt at operere på det amerikanske marked på grund af tidsforskellen. Vores muligheder ligger i Europa.«

Sammen med sine ansatte sidder han bag en rumopdeler, mens det øvrige lokale optages af reklamebureauet Friends for Advertising.

En sort kontorkat slanger sig mageligt på et ledigt tastatur, mens reklamebureauets ubarberede direktør, Sorin Tranca, ligger henslængt på i en sofa. Godt 15 ansatte taster løs bag opslåede Macbooks. Selv om indretningen er afslappet og tydeligvis skal signalere en vis kreativ spontanitet, er stemningen koncentreret. På væggen hænger et logo med ordlyden: »Do your best. Or go home«.

Firmaet Marketizator er Radus hjertebarn og har fem ansatte.

»Vi har udviklet et værktøj, der kan maksimere kommercielle internetplatformes såkaldte conversion rate«, forklarer han. Marketizator, der blev stiftet i 2012, leverer optimerede marketingsløsninger til udenlandske virksomheder. Blandt deres kunder er tyske, amerikanske og canadiske firmaer, der sætter pris på rumænske virksomheders kombinationen af råt talent og billige produktionsomkostninger.

Når unge rumænere bliver succesrige virksomhedsejere skaber det håb om en lysere fremtid i et land, hvis mest begavede indbyggere har haft for vane at udvandre til resten af Europa.

»Jeg tror på, at vort land har en mulighed for en fair fremtid. Den nye generation er mere bevidst. De kan se, når politikerne og medierne begynder at lyve. Fjernsynsmedierne går tilbage, mens internettet går frem. Bloggerne og andre vil blive langt mere magtfulde, når det gælder om at nå de unge generationer. Derfor vil korruptionen også dø ud i fremtiden,« siger Valentin Radu.

Postrevolutionært kaos

Internettet er en enorm industri i Rumænien: Ud af 18 mio. rumænere er godt syv mio. på Facebook. Omtrent 90 pct. af rumænsk ungdom under 25 med internetadgang er på Facebook. Måske er netop det en del af forklaringen på, at Rumænien for tiden oplever en opblomstring af succesfulde virksomheder inden for it-teknologi.

For nylig pegede det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg på Rumænien som verdens femtebedste land, når det gælder internethastigheder, hvilket skyldes, at Rumænien var fremsynet nok til at droppe kobberkabler og i stedet lagde optiske fiberkabler, da landets kommunikationsinfrastruktur skulle etableres. Derudover har billige huslejer, lave lønninger og produktionsomkostninger samt ikke mindst en stor andel af kvalificeret og højt motiveret arbejdskraft gjort nystartede rumænske it-virksomheder som Marketizator til særdeles konkurrencedygtige på internationalt niveau.

En virksomhed som Bigstep, hvis programmører befinder sig i Bukarest, leverer også ombejlet cloud-teknologi til internationale kunder.

»Mange af vores ingeniører er rumænere, der har tilbragt deres teenageår i 90’ernes postrevolutionære kaos og været usikre på, hvad fremtiden ville bringe dem. Derfor skabte de muligheder for sig selv, fordi langtfra var givet, at andre ville gøre det«, siger Bigstep-direktøren Ioana Hreninciuc til erhvervsmagasinet Forbes.

Europæiske værdier

Trods fremkomsten af utallige dygtige rumænske virksomheder er det stadig fordommene om de altoversvømmende rumænske indvandringsbølger, der rejser mod nord for at lænse europæiske velfærdsstater for sociale ydelser, der præger mange europæeres billede af Rumænien, der blev medlem af EU i 2007.

Da rumænere og bulgarere ved årsskiftet 2014 fik ret til at søge arbejde i de øvrige EU-medlemslande pustede især de britiske tabloidmedier til frygten for de østeuropæiske indvandrere. Antallet af rumænere, der siden 1. januar er udvandret er ifølge eksperter ikke steget betragteligt. For unge virksomhedsejere som Valentin Radu er de britiske mediers skræmmekampagner meningsløse.

»Bukarest er ikke nødvendigvis det bedste sted for os rent forretningsmæssigt, men det passer os bedst. Hvis vi skulle skifte kultur, familie og venner ud ville det være uproduktivt. Derfor bliver vi i Bukarest. Vi kommer til at rejse rundt for at etablere partnerskaber og lære, hvordan nationale markeder fungerer. På samme måde som amerikanske virksomheder gør med os. Men Rumænien er vores hjem, og vi kommer til at blive her.«

For Valentin Radu er det indlysende, at Rumænien i de seneste årti har åbnet sig mod Europa.

»Som nation er vi blevet mere åbne«, siger han, men han mener stadig, at det postkommunistiske Rumænien har meget at lære af Europa.

»I har en masse værdier i Europa, som vi har behov for at låne, f.eks. åbenhed. Vi europæere er ikke så konkurrenceprægede som amerikanerne. Vi har en slags kristendom, der ikke er så fanatisk. Vi har kirker, hvor man kan holde rockkoncerter. Man kan have sin tro, men man generer ikke nødvendigvis sin nabo med den. Det er derfor, vi har så mange indere og muslimer i eksempelvis Storbritannien. På trods af vores økonomiske vanskeligheder i Europa, er det min overbevisning, at vi europæere vil blive mere forenede, ikke kun økonomisk.«

Sygt korrupt system

Valentin Radu gør sig dog ingen falske illusioner. Rumænsk erhvervsliv er som resten af landet præget af korruption og nepotisme. For at nå til tops i traditionelle brancher er det nødvendigt med gode forbindelser til både magtfulde forretningsmænd og politikere, der udsteder nødvendige tilladelser.

»Systemet er sygt,« siger Valentin Radu, der mener, at det rumænske samfund trænger til forandring.

»En trekant af religion, medier og uddannelse lader ikke individet tænke for sig selv. I stedet skal folk lære ting udenad. På grund af internettet kan jeg tale med mine venner uden at tænke på regeringen eller på medierne eller andre faktorer. Vi begynder at udvikle vores egen måde at kommunikere på.«

Som virksomhedsejer i et land, der på grund af den kommunistiske fortid ikke har nogen lang tradition for privat initiativ, er sådan en som Radu stadig et særsyn, men som tusinder af andre rumænere tilhører han en generation, der har førstehåndserfaringer med både kommunismen og turbokapitalismen. For ham handler virksomhedsskabelse hverken om rastløs akkumulering af kapital eller status.

»Jeg har venner, der tjener adskillige millioner. Men de ønsker sig altid mere. Hvor meget skal der til? Forestil dig en verden, hvor vi er 40 år og har arbejdet i 20 år, og hvor vi ikke har behov for at arbejde mere. Hvorfor skal vi vente med at se Kina, Indien eller Australien, til vi er 70 år og ikke kan bevæge os mere? Vi burde ændre systemets algoritmer,« siger Valentin Radu, der med egne ord ønsker »et system, der tillader dig at skabe arbejde til andre mennesker, og lader dig sørge for dine egne basale behov.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu