Læsetid: 3 min.

Sareen: Hjemsendelser af handlede personer kan gøres bedre

En mere fleksibel hjemsendelsesordning kan komme på tale, siger regeringspartier efter Danmarks primære tilbud til handlede kvinder får kritik af centrale ngo’er
Udland
12. maj 2014

Handlede kvinder, der venter i mere end halve år på måske – måske ikke – at få en forberedt hjemsendelse, får nu organisationerne HopeNow, Pro Vest og Reden International til at kritisere den hjemsendelsesordning, der skulle være Danmarks ypperste tilbud til handlede personer. Ligestillingsminister Manu Sareen er lydhør overfor kritikken.

Jakob Dall

Det danske tilbud til handlede kvinder kan blive bedre siger ligestillingsminister Manu Sareen (R), efter at tre ngo’er i fredagens Information langede ud efter den forberedte hjemsendelse, der er Danmarks primære tilbud til handlede personer.

Ngo’er: Hjemsendelsesordning er for rigid og ufleksibel

Ordningen, som den er udført af International Organisation of Migration, er for ufleksibel og rigid, mener Reden International, Pro Vest og HopeNow.

Hjemsendelsesordningen begyndte som pilotprojekt og er siden blevet forlænget flere gange, senest i 2012, hvor regeringen sammen med Enhedslisten hævede reintegrationsperioden fra tre til seks måneder og tildelte flere penge til ordningen.

Men som ngo’erne bemærker, er det stadig »bemærkelsesværdigt få« handlede personer, der tager imod de forberedte hjemsendelser. Sidste år takkede 11 ud af 76 handlede personer ja, heraf én nigerianer ud af 45, den suverænt største gruppe af handlede i Danmark.

»Heldigvis er der handlede, der tager imod tilbuddet om forberedt hjemsendelse. Men det er langt fra nok. Spørgsmålet er selvfølgelig, om ordningen er god nok. Indsatsen er netop nu ved at blive evalueret, og resultaterne skal være med til at danne grundlag for, om der skal ændringer til«, skriver Manu Sareen i en mail til Information.

Mere ngo-samarbejde

Den nuværende aftale med IOM om forberedte hjemsendelser udløber med 2014, og i den ny forhandling er Socialdemokraterne og Enhedslisten, der sammen med S og R står bag aftalen fra 2012, klar til at se på, hvad der kan gøres anderledes:

»Hvis der er noget, der ikke er fleksibelt nok, og målet ikke rammes på grund af ting af administrativ karakter, så må vi jo se på det,« siger Udlændingeordfører Mette Reissmann (S), men understreger, at den nuværende ordning er attraktiv: »Grunden til, at de siger nej, er ofte nogle helt andre faktorer, og vi kan ikke give ophold bare fordi, nogle er utilfredse med, hvad der venter dem i hjemlandet«.

Enhedslisten ønsker, at ngo’erne i den nye aftale får en mere fremtrædende rolle i hjemsendelserne:

»Der har været stor kritik af IOMs arbejde internationalt, også i hjemsendelser af uledsagede mindreårige. Vi ser gerne, at ngo’er som eksempelvis HopeNow kan samarbejde med IOM om hjemsendelserne. De har en bedre kontakt med kvinderne og er bedre i stand til at se behov og rette indsatsen ind derefter,« siger Pernille Skipper og tilføjer, at hun gerne ser asyl som et tilbud til handlede mennesker.

PR-solskinshistorier er ok

I regeringens nuværende handlingsplan er det et mål, at flere skal takke ja gennem promoveringen af succesfulde hjemsendelser over for de handlede personer, der skal træffe valget. Derfor har Center mod Menneskehandel fået lavet en video fra én succesfuld hjemsendelse i Nigeria. Men i fredagens Information fortalte samme ngo’er, at de ikke modtog opfølgninger på, hvordan det går de kvinder, der bliver sendt hjem:

»Der er enkelte succeshistorier, men det er svært at rådgive på et retvisende grundlag, når man ikke ved, hvordan det er gået flertallet af kvinderne i de forskellige lande, de er sendt hjem til,« sagde souschef i Reden International, Malene Muusholm.

Men her helliger målet midlet, mener Socialdemokraternes Mette Reissmann:

»Vi skal jo omvendt heller ikke starte ud med at fortælle de dårlige historier, det giver sig selv. Vi skal skabe troen på, at det kan lade sig gøre at vende hjem og blive selvforsørgende, men det kræver en indsats fra dem selv. Det giver sig selv, at hvert menneske har en individuel historie, og for nogle går det godt, og for andre går det skidt. Men her er det hensigtsmæssigt at sikre det overordnede formål: at flere takker ja, så de kan blive selvforsørgende og komme ud af tvangsforhold«.

Ligestillingsminister Manu Sareen »forstår ngo’ernes behov for mest mulig information«:

»Det er klart et sted, hvor vi kan blive bedre, og det har vi også fokus på. Men vi skal selvfølgelig have de gode erfaringer frem – også til de ofre, der står for at skulle rejse hjem«, skriver ministeren i en mail.

Center mod Menneskehandel har siden meldt ud, at de vil kontakte ngo’erne for at imødekomme deres ønske om flere opfølgninger.

Både S og R vil afvente Justitsministeriets seneste evaluering af IOM’s hjemsendelsesordning for at vurdere, hvordan den fremtidige handlingsplan mod menneskehandel skal udformes.

Det har ikke været muligt for Venstre at vende tilbage på Informations henvendelser.

LÆS: Et hjem, ingen vil tilbage til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her