Nyhed
Læsetid: 5 min.

Specialstyrker er politikernes nye foretrukne våben

Specialstyrker er blevet en populær løsning for USA og andre NATO-lande, der vil spare på forsvarsbudgetterne med den ene hånd og føre aktivistisk udenrigspolitik med den anden. De er lette at udsende, billige i drift og ifølge tilhængerne meget effektive. Og så har de den store politiske fordel, at de arbejder langt fra offentlighedens nysgerrige blik
Franske specialstyrker i gang med en anti-piratoperation ude for Somalias kyst. Opgaver som disse er i stigende grad blevet overladt til specialstyrker, og også herhjemme er man parat til at overgive flere opgaver til frømænd og jægersoldater i stedet for regulære hærenheder.

Dai Kurokawea

Udland
6. maj 2014

USA gør det, Storbritannien gør det. Frankrig og Tyskland gør det. Italien, Holland, Litauen, Polen, Spanien, Norge – og Danmark gør det. Over en bred kam satser Nato-landene for tiden på at uddanne flere, bedre og mere brugbare specialstyrker, som kan anvendes i internationale operationer i stedet for de store, mere konventionelle styrker, som har været udsendt til Irak og Afghanistan.

Specialstyrker er blevet det nye sort for mange vestlige regeringer, der ønsker at fortsætte en aktivistisk udenrigspolitik, uden at det nødvendigvis skal koste milliarder af kroner, tusindvis af menneskeliv på fjerne slagmarker og dyrebare point hos stadig mere krigstrætte befolkninger.

Hvor mange specialstyrker, de enkelte lande præcis råder over, er en af branchens mange velbevarede hemmeligheder, men tal fra International Institute of Strategic Studies i London og NATO viser, at USA har mindst 55.000 special-styrker, Frankrig 2.200, Storbritannien 3.500, Polen 1.650 og Canada 1.500.

Danmark har foreløbig 225, men også her er udvidelser på vej.

Mirakelkur

Lars Henrik Ehrensvärd, der forsker i brugen af specialstyrker på fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi, bekræfter tendensen.

»Siden angrebet på USA i 2001 er der mange NATO-lande, der har opprioriteret deres specialoperationsstyrker, men den seneste tid er tendensen taget til. Både mange politikere og militærfolk ser det som en slags mirakelkur, der giver især små stater med store ambitioner mulighed for fortsat at spille en rolle, selvom resurserne er små og de generelt skal spare på forsvarsbudgetterne,« siger han.

Blandt dem, der har satset stort på specialstyrker de senere år, er Norge, hvis Forsvarets Spesialkommando har spillet en stor rolle i Afghanistan, hvor de norske specialstyrker siden 2001 har gennemført et stort antal såkaldt ’skarpe’ operationer mod Taleban i bl.a. Helmand og Uruzgan. De har også trænet afghanske specialstyrker og var senest i vælten, da de kort før det afghanske valg befriede luksushotellet Serena, efter fire talebanere havde dræbt ni af hotellets gæster.

Den norske indsats har ifølge flere militære eksperter haft stor betydning i Afghanistan og gjort Norge til en af USA’s allermest værdsatte allierede.

Succes i Irak og Afghanistan

Lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies på Syddansk Universitet understreger, at den nye satsning på specialoperationsstyrker har flere forklaringer. Ud over at være en populær opskrift på, hvordan små og mellemstore stater kan sætte væsentlige fingeraftryk på internationale operationer uden at sende store konventionelle styrker af sted og risikere mange tab, har NATO også opdaget specialoperationsstyrkernes operative potentiale, mener han.

»I militære kredse er der en opfattelse af, at specialstyrkerne har været et succesfuldt instrument både i Irak og Afghanistan. I Irak gik de i stor stil ud og fandt de militante oprørere og ’tog dem ud’, hvilket var medvirkende til, at det i nogen grad lykkedes at stabilisere landet,« siger Ringsmose. »Og noget lignende er sket i Afghanistan. Mange militærfolk mener, at det er meget godt med ’hearts and minds’, men at de natlige specialstyrkeangreb også havde stor effekt.«

Dansk opgradering

Jens Ringsmose understreger desuden ligesom Lars Henrik Ehrensvärd, at mange politikere i kølvandet på Irak og Afghanistan har fundet ud af, at specialstyrker kan meget andet end at slå folk ihjel og sprænge ting i luften.

»De har bl.a. set, at specialstyrker kan være gode til at uddanne andre landes sikkerhedsstyrker og til at samarbejde med lokale styrker, bl.a. fordi de har en bedre kulturforståelse«, siger han.

Herhjemme har alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten sagt ja til at oprette en ny operativ specialkommando, som kan fungere uafhængigt af hæren og søværnet, som henholdsvis Jægerkorpset og Frømandskorpset hidtil har hørt under. Ifølge Informations kilder kommer den nye fælleskommando til at ligge side om side med Jægerkorpsets træningsfaciliteter uden for Aalborg, ligesom det nye hovedkvarter opgraderes med 50 stillinger. I forvejen tæller Jægerkorpset ca. 135 mand og Frømandskorpset ca. 90. Derudover har Forsvarschef Peter Bartram for nylig sagt ja til at Danmark tilslutter sig det amerikansk-ledede Global SOF Network, der er et netværk bestående af specialstyrker, der er indstillet på at øge samarbejdet med de amerikanske specialstyrker,

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) bekræfter over for Information, at der er tale om »en klar prioritering af specialoperationsstyrkeområdet«. Men hvad Danmark mere præcist skal bruge sine specialstyrker til fremover, ønsker han ikke at lægge sig fast på. Han bekræfter dog, at meningen er, at de skal bruges mere end hidtil.

»Rådighed over en styrket specialoperationsstyrkekapacitet giver bedre mulighed for at anvende netop denne kapacitet selvstændigt eller i sammenhæng med andre militære kapaciteter,« siger han i et mailsvar.

Politisk skepsis

Både i Danmark og mange andre NATO-lande er der imidlertid også en udbredt politisk skepsis over for at sende specialstyrker af sted på internationale operationer. De betragtes generelt som »et meget skarpt instrument i den udenrigspolitiske værktøjskasse«.

»Der hænger en aura af Chuck Norris over specialstyrkerne, som i mine øjne er overdreven og helt sikkert står i vejen for at anvende dem mere,« siger Jens Ringsmose.

Flere politikere, som Information har talt med, fremhæver da også det omfattende hemmelighedskræmmeri, som omgiver specialstyrkerne, som et problem.

»Hvis vi skal anvende specialstyrkerne mere end før, skal det gå hånd i hånd med større åbenhed,« understreger f.eks. Zenia Stampe fra regeringspartiet Radikale Venstre.

Omvendt mener Venstres Karsten Nonbo, at det kan være en stor fordel for politikerne at sende specialstyrker af sted, næste gang NATO eller FN kalder. Både på grund af traditionen for at hemmeligholde deres aktiviteter, men også fordi der formentlig vil være færre tab.

»Alt andet lige vil det blive lidt nemmere for os at være politikere, hvis vi sender specialstyrker afsted i stedet for almindelige soldater. Jeg ville i hvert fald personligt sove roligere om natten,« siger han.

Atter andre peger på behovet for, at danske specialstyrker kun bliver udsendt under internationalt mandat, når det juridiske grundlag er i orden og med klare regler for, hvordan de f.eks. skal håndtere fanger.

Men generelt er der fra SF til DF enighed om, at både Jægerkorpset og Frømandskorpset kan bruges til mange andre opgaver end dem, man traditionelt opfatter som specialstyrkeopgaver.

LÆS: Flertal for at sende Jægerkorpset til Afghanistan igen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En slags frikorps Danmark - bare i international skala. Jamen sådan noget er da også set før---

Niels Engelsted

Var den netop frigivne oversergent tjenestegørende i de danske specialstyrker?

Martin Andersen, Niels-Holger Nielsen, Rune Petersen, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Udfører de opgaven? Er svaret ja, er der intet problem. Er svaret ja, men med visse problemer, så løser man de problemer på en rationel måde. At undlade at bruge dem fordi de... *host* er "Chuck Norris-agtige" er nok det mest stupide argument mod brugen af specieltropper noget menneske nogensinde har fremsat. International politik og konflikter er ikke et overklasse-coctail party i Operahuset.

Philip B. Johnsen

»Men generelt er der fra SF til DF enighed om, at både Jægerkorpset og Frømandskorpset kan bruges til mange andre opgaver end dem, man traditionelt opfatter som specialstyrkeopgaver«.

Det er vel muligt, at politiagenter på Christiania, skulle købe eller sælge stoffer, den dag Pia skulle komme, det løses i fremtiden med sikringsopgaver udført af specialstyrker, så slipper politiet for, at skulle bære to kasketter og derfor aflyse planlagte udflugter til Christiania fremadrettet ; )

Nej alvorligt talt, politikeres brug af specialstyrker er »et meget skarpt instrument i den udenrigspolitiske værktøjskasse« det er lige før man burde spørge befolkningen, før de bruges til, at tage nogen ud!

Torben Nielsen

Problemer? Det klarer kronprinsen. Ny portefølje i det royale.

Jens H. C. Andersen

Jeg synes vi skal sætte dem til at passe børn, så kan de få nogle ordentlige manderolle modeller at se op til, og ikke den her femi udvikling hvor drengebørn skal lege med dukker,som de viser kærlighed omsorg for det er jo bare så nusser eller noget!

Torben Nielsen, randi christiansen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Uddannelse er godt - det giver mindre tab og er ret anonymt.
Derfor er det også nødvendigt at maskere/ dække ansigtet.
Spørgsmålet er så - er det specialstyrker, dem man ser i Ukranie?

Torben Nielsen, Ervin Lazar og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Specialstyrker der skal agere i folkeoprør, og som dronerne pille navngivne ledere ud. Svaret er at oprøret organisere sig på zapatistisk vis uden ledere. Enhedslisten er her helt fremme i front med deres rotationsprincip.

hvordan skelner man mellem den slags black-ops og terror?

Niels-Holger Nielsen, Viggo Helth, Torben Nielsen, Ervin Lazar, Dan Johannesson og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Søren Bro: Hvordan skelner man mellem den slags black-ops og terror?

Dette var et svært spørgsmål. Men danske politikker plejer at spørge i Pentagon, hvad de skal mene.

Martin Andersen, Niels-Holger Nielsen, Søren Bro, Rune Petersen, Torben Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

"Og så har de den store politiske fordel, at de arbejder langt fra offentlighedens nysgerrige blik" = Og så har de den store politiske fordel, at de begår terror langt fra offentlighedens nysgerrige blik.

For det er det som bekendt når der ikke er erklæret formel krig.

Martin Andersen, Anne Eriksen, Viggo Helth, Heinrich R. Jørgensen, Rune Petersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ljudmila Trojanova

Du bestemmer selv - afhængig af hvilken side du holder af.
Hvis det passer ind dine mål, er det de gode, hvis ikke - så det er dem terrorister.
Plejer det ikke foregår sådan?

Helene Nørgaard Knudsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ljudmila Trojanova

Ups, Peter Ole Kvint overhalede mig med svaret :-)

Torben Kjeldsen

Artikel er ikke helt velunderbygget, set fra min stol. Jeg tager i øvrigt ikke stilling til om specialstyrker skal øges eller ej, eller om de mere eller mindre er udemokratiske i deres anvendelse. Det fremstår som om man kan anvende disse som primær strategiske. Det er ikke tilfældet. Det er styrker der anvendes taktisk og som typisk har ret 'kedelige opgaver'. Fx observation, opklaring, støtte i forbindelse med bevogtning af VIP eller andre særlige udvalgte opgaver og enkelte afgrænsede kampopgaver herunder såkaldt terrorbekæmpelse (nedkæmpning af mindre enheder, fx ved gidselstagning eller lign.) Og så anvendes de åbenbart også til eliminering af uønskede objekter (Osama fx). Deres opgaver kan sagtens øges og antal, men uden større miltære enheder og indsats, har de ikke kampkraft og midler til at udgøre en bærende krigsenhed. Alt i alt en artikel baseret på varm luft.
PS en typisk operation for en jægersoldat, kan være, at bevæge sig uset frem til mål, ligge uset i et par døgn observerer og vende uset tilbage igen. Det kræver så bare lige 'lidt' fysisk og mentaltræning og Chuck Norris har for meget ADHD og ' no brain' til en sådan opgave.

Robert Kroll

Det store flertal af folkevalgte politikere støtter modellen med specialstyrker - så disse politikeres vælgere må logisk set også være "med på vognen".

Det vil sige, at det store flertal af vælgerne er OK med det "hemmelighedskræmmeri", der er en "del" af specialstyrke-modellen.

Det store flertal af de folkevalgte folketingspolitikere har egentlig en ret fornuftig tilgang til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Torben Nielsen

Ja Torben Kjeldsen. Eller som agent på jorden, der stiller de laserpointere op, som smartbomberne styrer efter.

randi christiansen

Hvis man endelig skal kriges, ku man måske begynde med at udvælge civilfrit område, hvor robothære kan afgøre styrkeforholdet - inden man begiver sig ud i kød og blod ... eller gå all in og afgør sagerne i cyberspace. Den der kæmper ved sværdet, skal omkomme ved sværdet - profithajerne trækker blodige spor efter sig - og de hærger i ly af konkurrencestatens naive idioter

Eva eldrup, Niels-Holger Nielsen, Anne Eriksen, Viggo Helth, Torben Kjeldsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

At have en top trænet professionel hær, som er motiveret og kender konsekvenserne for skader på liv og sjæl er lagt at foretrække frem for at indsætte ivrige værnepligtige, som dybest set ikke aner, hvad de går ind til før skaden er sket. Der er mange unge udsendte, som har lidt stor skade fysisk og mental op gennem Fogh æraen til desværre ingen verdens nytte andet end Foghs.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Engelsted:
"Var den netop frigivne oversergent tjenestegørende i de danske specialstyrker?"

Måske. Ifølge forsvarschefen (iflg. Forsvarskommandoens officielle spin-communique a/k/a pressemeddelelse) handlede han på egne vegne samt var del af en gruppe. Det er muligt at den unævnelige gruppe der kryptisk henføres til, er en dansk specialstyrke.

Det virker dog ikke helt logisk - det er dog for frækt af forsvarschefen at manden handlede på egne vegne, hvis han handlede som del af det danske forsvar.

På den anden side var forsvarschefen vel nødt til at sige, at manden handlede på egne vegne. Det danske forsvar kan naturligvis ikke sende danske militærfolk i aktion i udlandet, iført civile klæder. En sådan adfærd er helt uantagelig. Eller burde være det - bølgerne går højt i tyskerland netop fordi de fire tyske militærobservatører i civil var udsendt på vegne af den tyske føderale hær, den tyske Wehrmacht.

Måske er manden en del af Forsvarets Efterretningstjeneste? De sender givetvis agenter rundt uden for landets grænser, uden at de følger den vanlige dresscode som anvendes af ledingsstyrkerne, fra tid til anden, på "specielle" missioner. De forklarer også at forsvarschefens og Forsvarskommandoens selvpublicerede digtekunst, da FE sorterer i næsten alle sammenhænge sorterer under Forsvarskommandoen.

NB: Når det gælder NSA-agtige aktiviteter, kan FE i praksis køre deres eget løb; det giver FE-lovens § 1 hjemmel til. Det betyder at Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet osv. kan hævde deres uskyldighed og uvidenhed, alt imens de bedyrer at intet "ulovligt" er foregået.

Bjørn Pedersen

@Søren Bro
"hvordan skelner man mellem den slags black-ops og terror?"
På samme måde som man skelner mellem en soldat og en soldat der begår krigsforbrydelser. Terror er asymmetrisk krigsførelse, rettet mod enten en civilbefolkning, eller - mere historisk almindeligt - fjendtlig militær (f.eks. Vlad Dracul "skov" af spiddede osmanniske tyrkere.
Såkaldt "black ops" er intet andet end hemmelige operationer, og så er specialstyrker desuden ikke pr. definition "black ops", ligesom black ops ikke pr. definition er terror. Terror er intet andet end en taktik af mange man kan bruge i sin krig. Idag spidder vi ikke fjendtlige soldater levende for at skræmme vores fjender. Staters brug af "terror", stort set uanset land, er idag reduceret til intet end andet et par mord her og der på en videnskabsmand her, en journalist dér. Set fra det størrere perspektiv er brugen af specialstyrker, ligesom brugen af præcisionsvåben at foretrække frem for brugen af millioner af soldater, massebombning af byer, og atomvåben.

Men selvfølgelig. Man kan argumentere for, at verdens stormagter (især de to stormagter der er mest militaristiske) ikke holder op med at se krig som løsning på deres interne nationale problemer før de ender som Tyskland efter 1945: Som ruinhobe og splittede lande. Kun gennem noget nær den totale ødelæggelse af et lands infrastruktur, institutioner, økonomi, befolkning og militær kan man definitivt standse jingoisme og revanchisme.

Så lyder brugen af specialstyrker mod specialstyrker jo lidt bedre, ikke? Iøvrigt er Rusland altså ikke helt tilbagestående hvad specialstyrker angår. Selvom stereotypen med vodka-fordrukne russiske soldater sikkert er meget populær i vestlige medier, er russisk militær jo andet end en flok demoraliserede værnepligtige. De har adskillige specialstyrker, der er mindst ligeså professionelle som vores egne.

Heinrich R. Jørgensen

Definition på terrorisme ("terrorism") ifølge Encyclopedia Britannica:
""the systematic use of violence to create a general climate of fear in a population and thereby to bring about a particular political objective"

Martin Andersen, Søren Bro, Niels-Holger Nielsen, Henrik Darlie og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Af den definition følger, at det er terrorisme når et regime systematisk anvender vold rettet mod egen befolkning, når hensigten er at foranledige specifikke forandringer. Kiev-regiments brug af vold mod egen befolkning, er ifølge Encyclopedia Britannicas defintion, terrorisme.

Bill Atkins, Martin Andersen, Marina Kasimova, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Heinrich
Vrøvl. Du kan vist ikke læse engelsk.
"...use of violence to create a general climate of fear in a population and bring about a particular political objective"

Med andre ord, nej, brugen af vold mod egen befolkning er ikke nok til at kalde det terrorisme. Hvis ukrainske styrker gad at tage sig sammen til at afvæbne Pravy Sektor, ville der også være brug af vold (og sikkert også vold med død til følge) involveret, men det ville ikke af den grund være terror. Det ligger ligesom i ordet, hvornår det er terror. Når det er frygten, rædslen, der er det egentlige våben. Hvis befolkningen er bevæbnet og retter deres våben mod militæret og politiet, er de desuden ikke længere civile og kan naturligvis afvæbnes. Om de bliver det før eller efter de er døde, må jo være op til dem selv. Det er jo på eget ansvar. Som en anden skrev "live by the sword, die by the sword".

Jens H. C. Andersen

Nu er det jo ikke kun leksika der definere begreber, samfundets/politikernes sprogbrug eller misbrug har en delvat sige.

Henrik Darlie

mon ikke at 'fjenden' så osse finder ud af at bruge 'specialstyrker' ?

randi christiansen

Det er aldrig civilbefolkningerne, som starter krig, det er nemlig dem, som lider under krigen. Så hvor skjuler de egentlige krigsmagere > forbrydere > mordere sig mon?

Eva eldrup, Bill Atkins, Niels-Holger Nielsen, Torben Kjeldsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Henrik Darlie
NATO har ingen konventionelle fjender, der ikke anvender specialstyrker.

Heinrich R. Jørgensen

Bjørn Pedersen:
"Vrøvl. Du kan vist ikke læse engelsk."

Jeg har boet i Storbritannien er mange år; mit personlige bibliotek nærmer sig 15 bogrygge-metre med engelsksprogede værker (hovedsageligt prosa); mit digitale bibliotek rummer langt flere værker end hvad jeg har stående i papirudgaver. Men kan ikke læse engelsk?

Jeg indrømmer, at ordet "også" ville have mindsket risikoen for misforståelse. Jeg prøver igen:

"Af den definition følger, at det også er terrorisme når et regime systematisk anvender vold rettet mod egen befolkning, når hensigten er at foranledige specifikke forandringer. "

Er det ikke ganske klart, hvad jeg har skrevet? Er den næste anklage, at jeg ikke kan skrive dansk?

Espen Bøgh

Det er efterhånden kun Amerika der fortsat elsker krigen, så hver generation har noget at prale med på det lokale værtshus, for uden deltagelse i en kig for Amerika er man ikke rigtig Amerikaner eller en sand patriot, - og lidt udenfor fællesskabet.

Nutiden hang til specialstyrker er lidt som nutiden droner, - det er ikke rigtig krig, men bare en lille smule, og altid for godeden og retfærdigheden skyld alene i vesten optik, som samtidig har et politisk demokratisk udsagn og sigte som retfærdiggørende retorik for omverdenen.

Dertil kommer at det sandelig ikke er for vestens skyld vi sender droner eller specialstyrker, - NEJ, der er for andres skyld vi ofrer os, er undskyldningen!

Bjørn Pedersen

@Heinrich
Og er brugen af vold mod dele af befolkningen, der selv anvender vold for at opnå deres mål, hvad du forstår som en "systematisk anvendelse af vold mod en civilbefolkning"? Jamen, tillad mig så at ynke de stakkels nazister under deres mislykkede ølstuekup, der blev dræbt i kampen mod politstyrkerne. Hvis man vil revolutionen, uanset hvilken slags revolution, er man ikke længere civil. Så er man et legitimt mål for statsmagten. Jeg har mine politiske sympatier, så der er folk jeg hellere så tabe en revolution, og andre jeg hellere så vinde. Det betyder ikke at jeg klandrer modstanderne for at slå igen.

Henrik Darlie

Bjørn Pedersen siger:

"NATO har ingen konventionelle fjender, der ikke anvender specialstyrker."

Hvilke konventionelle fjender har NATO udover taliban ?

Lasse Damgaard

Fantastisk. Så bliver ens kommentar fjernet. For at gøre opmærksom på nogle mangler i Fakta boksen.
Men det er måske bevist men ikke skriver om dem ?

De mangler jeg påpegede, fremgår indirekte af artiklen - De kan bruges i en politisk gråzone uden for parlamentarisk og befolkningens kritiske øjne.

Politisk motiveret likvideringer er ikke noget man taler højt om selv om de forgår, man behøver bare nævne Osama Bin Laden. Retfærdige eller ikke så er det en del af En specialstyrkes kompetencer.

Kidnapninger; Abdullah Öcalan i 1999 af Tyrkiet - godt bakket op af forskellige. efterretningstjenester.

Så jeg syntes det er noget underligt noget at slette en kommentar, der kunne har udvidet den faktuelle brug af specialstyrke, også nogle af de mere kontroversielle. Men det skal der være plads til i et kritisk medie, der forsøger at oplyse befolkningen om faktiske forhold, også dem der ligger i gråzonen.

Bjørn Pedersen

@Henrik Darlie
Taliban er, efter de tabte regeringsmagten i Afghanistan, ikke længere nogen konventionel fjende. Seperatister, oprørere, guerillasoldater, etc. er ikke en konventionel fjende, da de ikke ville være istand til at vinde ved konventionel krigsførsel (af simple, logistiske årsager).

Men ja, god pointe, måske skulle jeg have skrevet at de ikke har nogen potentielle konventielle fjender. Rusland er jo ingen fjende endnu, og bliver det forhåbentlig heller ikke.

Lasse Damgaard

NATO anser Russerne som truende og potentielle fjender - ellers giver det ikke mening at sende fly og skibe øst på + genoptager øvelser i Russisk nærområde.

Retorikken fra NATO har været tydelig aggressiv og optrappende overfor russerne.

Så Russerne er fjenden. Det billede skal bruges til at retfærdiggøre NATO landenes øget budgetter til militæret og en general modernisering af kommando og materiel - samt udstationering af div fly og skibs enheder i randstaterne op til Rusland - man bygger så at sige en front op lige nu.

Bjørn Pedersen

@Lasse Damgaard

Den retorik går ikke kun den ene vej. Du er vel klar over at US/NATO ikke er det eneste land med et militær-industrielt kompleks? Og at male Rusland som "ofret" jvf. Ukraine, er som at male det Britiske Imperium som "ofre" efter det ene slag hvor de tabte til zuluerne. Er man selv en imperialistisk aggressor, kan man ikke være et offer.

Henrik Darlie

Bjørn Pedersen siger:

"Rusland er jo ingen fjende endnu, og bliver det forhåbentlig heller ikke."

Netop, det ser ud som om 'fjenden' sidder rundt om på kontorerne - i vesten.

Henrik Darlie
Lasse Damgaard

Bjørn Pedersen.

Jeg forstår ikke hvad du siger ?!

Hvem snakker om offer - vi snakker aggressiv militær oprustning - jeg er sådan set ligegladmed det britiske imperium. det er sut med det.
Men at komme med en påstand om at Russerne ikke er fjenden er et fladpandet forsøg på at sløre hvad der forgår på jorden.

Når polakker og baltere piv op om at de er bange for russerne, så er det bare undskyldningen for oprustning.
Russerne har ikke opmarcheret en million tropper ved den polske grænse. Så når NATO tager et ensidigt træk og begynder en opmarch og øge sine militære operationer i russisk territoriale nærhed er det fordi man anser russerne for fjenden . Det er logik og ikke særligt svært at regne ud - selv for en fladpandet civilist som mig.

Nato har et sigte - at USA beholder sit brohoved i Europa. Her fra har USA et godt udgangs punkt for sine geopolitiske ambitioner. Man skal være naiv for ikke at anerkende den præmis.

Bjørn Pedersen

@Lasse

Det er meget let for os i lille, ubetydelige, ikke-truet-af-nogle-som-helst Danmark at sige at Ruslands nabolande ikke føler sig lige så reelt truet af Rusland som Putin må føle sig af NATO. Heller ikke USA er verdens centrum. Polen har oplevet russisk imperialisme på egen krop adskillige gange, det samme har de baltiske lande. Det kan være deres frygt er irrationel, men det gælder jo også Ruslands frygt for en NATO invasion. Når Rusland en dag holder op med at have statsledere og parlamentarikere der drømmer revanchistiske drømme om det gamle russiske imperie, holder jeg op med at mene at vi bør Polen og de baltiske lande militært.

Bjørn Pedersen

*bør støtte Polen, skulle der stå.