Læsetid 3 min.

Territoriale stridigheder udvikler sig voldeligt

Beijing, Hanoi og Washington anklager hinanden for at stå bag en farlig eskalering af territorialstrid, som tidligere på ugen førte til antikinesisk vold i Vietnam. Fronterne trækkes stadig skarpere op, og Kina risikerer at blive mere isoleret i takt med, at nervøse naboer søger USA’s beskyttelse
Kinas beslutning om at sende en 40 etager høj borerig ind i et havområde, som både Kina og Vietnam gør krav på, har fået en allerede eksisterende territorialstrid til at eskalere.

Kinas beslutning om at sende en 40 etager høj borerig ind i et havområde, som både Kina og Vietnam gør krav på, har fået en allerede eksisterende territorialstrid til at eskalere.

HOANG DINH Nam
17. maj 2014

Kina beskriver sin handling som »helt normal«. Men Vietnam ser den som en alvorlig krænkelse af sit territorium. Og USA udlægger det som »en provokation« fra kinesisk side.

Kinas beslutning i starten af maj om at sende en 40 etager høj borerig ind i et havområde, som både Kina og Vietnam gør krav på, har fået en allerede spændt territorialstrid til at eskalere voldeligt, og der er ingen tegn på en løsning på konflikten, da begge lande står stejlt på deres ret.

Siden den kinesiske borerig blev sendt ind i det omstridte farvand ved Paraceløerne – 240 km fra Vietnams kyst og 330 km fra den sydkinesiske ø Hainan – har snesevis af fartøjer fra begge sider ifølge både Beijing og Hanoi vædret hinanden og chikaneret hinanden med vandkanoner. Vietnam kræver, at Kina fjerner boreriggen, men Beijing står fast på, at området hører under kinesisk suverænitet.

Kinas seneste træk har fået vietnamesere på gaden i protest. Tirsdag og onsdag i denne uge nedbrændte og plyndrede tusinder af vietnamesere adskillige fabrikker i den sydlige del af landet, som de tilsyneladende troede var kinesiskejede, men som i virkeligheden var taiwanske og sydkoreanske.

Alene i industrizoner i Binh Duong-provinsen blev 460 virksomheder angrebet ifølge politiet. Og natten mellem onsdag og torsdag stormede omkring 1.000 vietnamesere et taiwansk stålværk i det centrale Vietnam, hvor mange kinesiske statsborgere er ansat.

Ifølge det kinesiske nyheds- bureau Xinhua blev mindst to kinesere dræbt, og flere end 100 kom på hospitalet med skader. Yderligere 10 kinesere savnes. Nyhedsbureauet Reuters citerer en læge på et hospital nær stålværket for, at mindst fem vietnamesere og 19 angive- ligt kinesiske statsborgere blev dræbt.

Frygter inddæmning

Volden afspejler den voldsomme vrede, der ulmer i flere sydøstasiatiske lande, over det, som de beskriver som Kinas stadig mere aggressive forsøg på at hævde sin kontrol over Det Sydkinesiske Hav, et strategisk vigtigt havområde på 3,5 mio. kvadratkilometer, der strækker sig syd om Kina fra Singapore til Taiwan Strædet.

Kinesisk kontrol over havområdet kan give landet adgang til store energiressourcer og kontrol med vigtige internationale skibsruter, men opfattelsen af kinesisk aggressivitet har skabt udbredt ængstelse i nabolandene.

Udover Vietnam har Kina også kontroverser med Filippinerne, Taiwan, Malaysia og Brunei. Kina gør krav på hele Det Sydkinesiske Hav, mens de andre lande betragter dele af havet som deres. Samtidig har Kina også en konflikt med Japan om øer i Det Østkinesiske Hav, hvor krigsskibe og jagerfly fra de to lande det seneste år har leget en farlig omgang kispus med hinanden.

Sidste år fremviste Kina sin militære styrke over for Malaysia, da fire skibe fra den kinesiske flåde dukkede op ved James Shoal, som begge lande anser for deres – den kinesiske ankomst chokerede, da de ubeboede sandbanker ligger hele 1.800 km fra det kinesiske fastland og kun 80 km fra Malaysias kyst.

Inden for de seneste uger er retorikken desuden blevet skærpet mellem Kina og Filippinerne. Regeringen i Manila offentliggjorde billeder, som angiveligt viser, at Kina kan være i færd med at bygge en landings- plads på et omstridt rev, der er del af Spratlyøerne, som både Kina, Filippinerne og Vietnam anser som del af deres territorium. Manila ser udviklingen som tegn på Kinas »aggressivitet«.

Optrapningen af Kinas mange territoriale stridigheder kan få negative konsekvenser for Beijings udenrigspolitik. Kina udtrykker i stadig stigende grad nervøsitet over at blive inddæmmet, og eskaleringen af konflikterne har allerede fået flere asiatiske lande til at søge tættere samarbejde med USA i et forsøg på at modstå presset fra det stadig stærkere Kina.

Selv Vietnam har styrket sit militære forhold til den gamle fjende USA. Vietnams premierminister, Nguyen Tan Dung, har også forsøgt at opnå andre sydøstasiatiske landes støtte i territorialkonflikten.

Vil ikke afgive en millimeter

Premierminister Nguyen Tan Dung beskriver situationen efter de antikinesiske uroligheder som »meget alvorlig« og siger, at de ansvarlige for volden vil blive straffet. Men Kina anklager Vietnams regering for stiltiende accept af uroen. Udenrigsministeriets talskvinde, Hua Chunying, angriber Hanoi for »eftergivenheden og stiltiende accept over for antikinesiske kræfter og lovovertrædere«.

USA’s vicepræsident, Joe Biden, der tidligere har beskrevet Kinas borerig i omstridt farvand som »en provokation«, sagde i denne uge, at USA har alvorlige bekymringer omkring Kinas »farlige« handlinger.

USA’s forsøg på at blande sig i de territoriale stridigheder fremkalder dog en vred reaktion fra Kina. Beijing mener, at USA’s indblanding er en direkte årsag til at konflikterne er blevet forværret.

På besøg i Washington denne uge sagde den militære leder af Folkets Befrielseshær, general Fang Fenghui, at præsident Barack Obamas forsøg på at styrke USA’s tilstedeværelse i Asien og støtte til nogle af Kinas modstandere har givet enkelte asiatiske lande en mulighed og påskud for at skabe uro i de omstridte farvande. Og han åbnede ikke for en diplomatisk løsning på konflikten med Vietnam. »Vi kan ikke tillade at afgive en eneste millimeter,« sagde Fang Fenghui om territorialstriden.

Den seneste konfrontation mellem Vietnam og Kina er den værste mellem de to lande siden 2007, hvor et kinesisk flådefartøj skød mod en vietnamesisk fiskerbåd og dræbte en person. I 1988, da den kinesiske flåde angreb Spratlyøerne, blev 64 vietnamesiske grænsevagter dræbt. De to lande udkæmpede desuden en kort grænsekrig i 1979.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Minder det lidt om Ukraine-konflikten? Hvor USA puster til stridighederne, og prøver at inddæmme Rusland ved at støtte de omliggende lande?
I hvert fald ser det ud til, at, Kina i takt med sit vokseværk og stadig større internationale indflydelse, begynder at hævde sig mere i havene omkring fastlandet. Og alle ASEAN-landene, hvor Kina ikke er med, mærker den nye tendens, og føler sig truede, hvor de før følte sig beskyttet af USA´s tilstedeværelse eller tilsagn om støtte.

Men strid om sådanne havrettigheder skal jo forhandles, og kan man ikke det, kan man gå til FN, det har den såkaldte havretskonvention fra 1982. Den taler om en økonomisk zone op til 200 sømil fra kysten (fiskeri og råstoffer) for alle kyststater, og tager udgangspunkt i nærhedsprincippet. Men hvor der er små, delvist overskyllede og ubeboede øer, må der forhandles, eventuelt gennem Den Internationale Domstol i Haag.
Der er ingen vej udenom sådanne forhandlinger, og USA skulle nok blande sig udenom.

I øvrigt meldes idag om kinesisk evakuering af 3000 kinesiske industriarbejdere i Vietnam:
http://www.aljazeera.com/news/asia-pacific/2014/05/china-evacuates-3000-...

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Det ser ud til, at Verden mere og mere bliver stormagternes paradis. Hvis man har magten, så har man også retten.
Loven er på magthavernes side, hvis den ikke er, så bliver den ændret.

Når man som Kina får en større og større befolkning, der gerne skulle have bedre og bedre materielle vilkår, så er man nødt til at være aggressiv overfor omgivelserne.

Kæreste Michael Kongstad Nielsen
Hvorfor skal alt nu skydes i skoene på USA. Kina ser ud til at være den aggressive part. De små lande omkring har ikke en chance, hvis Kina udfolder sig og vil occupere hele området. Er det det du gerne vil?

Hvem skal holde supermagterne i ave? Dem selv? Næppe! De små nabolande? Umuligt!

Prøv at læse om magtens korrumpering og forskningen i magtens ændring af individdet.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jens Jørn Pedersen,
nej, jeg siger jo netop, at de må forhandle, og eventuelt bruge FN-systemet. Det ser helt underligt ud, hvis Kina bare vil hævde eneret til hele det Sydkinesiske Hav, det kan de selvfølgelig ikke, så de må altså forhandle. Jeg prøver blot at forklare situationen med, at USA gennem mange år har lagt et stort pres på området for at holde Kina ude og nede, men den tid lakker mod enden, og det giver nye magtpolitiske realiteter. Men derfor skal Kina alligevel overholde de internationale spilleregler.

Brugerbillede for Sune Olsen

Michael Kongstad Nielsen:

USA og Kina skal overholde internationale spilleregler, men Rusland skal ikke? Det er godt nok en spøjs holdning.

Brugerbillede for Preben Haagensen
Preben Haagensen

Det er ikke kun Det Sydkinesiske Hav den er gal med. Kina vil lægge beslag på alle havområderne fra Korea og Japan og ned til Det sydkinesiske Hav. I nord er det ikke kun de klippeskær hvor der aldrig har boet kinesere på, men som er vigtige for at udnytte havets rigdomme. Nej Kina mener også de japanske Ryu-Kyu øer skal under Kina da de engang i fortiden havde et kortvarigt afhængighedsforhold til Kina. Det kan ikke være rigtig, at fordi engang i fortiden en kinesisk junke har besejlet disse områder, så skal de under Kina. Det ville klæde Kina bedre hvis de overholdt de internationale havretskonventioner. Der findes jo regler for hvordan man skal opdele havområder, som f.eks. Nordsøen som blev opdelt mellem de tilstødende lande.
Det er ikke kun havområder Kina gør krav på. Kina har grænsekrav på alle de omgivende lande, til Rusland hvor de havde en kortvarig krig, til Indien som de også har været i krig med og stadig sidder på noget af det der før tilhørte Indien, og i Bhutan har de erobret en del af dette land. Mongoliet mener Kina også bør tilhøre dem, da det engang har tilhørt Kina, ja der er ikke et af de omgivende lande hvor Kina ikke har grænsekrav. Det farligste, er dog kinesernes planer om at vende de store floder som strømmer ned til Indien og Bagindien. Hvis de gør dette har vi storkrigen i Asien, floder er jo grænseoverskridende og Kina kan ikke bare gøre som de lyster. Som ved havretsområder er der også regler for hvordan man deler floders vand.