Læsetid: 4 min.

Ukraines lagre bugner af våben

Store mængder håndvåben blev efterladt i Ukraine efter Sovjets opløsning. Automatvåben og raketstyr finder nu vej til milits- og separatistgrupperne i de østlige provinser. Grupperne bliver stadig mere magtfulde i takt med, at de får professionel udrustning, siger ekspert
Når de pro-russiske militser besætter politistationer, har det ikke kun symbolsk værdi. Det er også en mulighed for at skaffe sig nye forsyninger af håndvåben.

Gleb Garanich

10. maj 2014

Ukraine har store mængder pistoler, geværer og automatvåben af forskellig art liggende i militære lagre. Ifølge det schweiziskbaserede forskningsinstitut Small Arms Surveys undersøgelse fra 2013 bliver Ukraine kun overgået af Rusland, Kina og Vietnam, når det kommer til at have flest militære håndvåben. Ukraines lagre huser ca. seks gange så mange håndvåben, som der er militært ansatte. Og inklusive civilejede våben estimerer instituttet, at over 10 mio. håndvåben er på ukrainske hænder. Det svarer til, at hver tredje ukrainer mellem 15 og 64 år kunne få et våben, hvis lagrene blev tømt og fordelt. Selv i hovedstaden har flere hundredtusinde civile våben, siger Oleksiy Melnyk, som er meddirektør og forsvarsanalytiker for tænketanken Razumkov Centre i Kijev.

»Alene i Kijev har næsten en halv million mennesker våbenlicens. Og der er også mange våben, der ikke er registreret,« siger han.

Overfloden af våben stammer fra Sovjetunionens opløsning i 1991. Lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen fortæller, at man dengang delte ud efter det princip, at det, der måtte stå på et givet lands territorium, forblev landets eje. Kun undtaget enkelte elementer som sortehavsflåden og Sovjets a-våben. Og da Ukraine rent strategisk lå som anden forsvarslinje mod et muligt angreb fra Vesteuropa, var der derfor fyldt godt op i Ukraines militære lagre, da Sovjetunionen brød sammen.

»Derfor stod Ukraine pludselig med et helt svimlende antal våben,« siger Claus Mathiesen.

Foruden håndvåben blev flere tusinde kampvogne og missilsystemer overladt til Ukraine. I de efterfølgende år, hvor afrustningen blev sat i gang, måtte man prioritere, hvad der skulle destrueres først, forklarer Mathiesen. Processen var dyr, så ustabil ammunition, sprængstof og missilbrændstof kom forrest i køen. Derfor blev der ikke for alvor tyndet ud i Ukraines enorme håndvåbenlagre.

»Håndvåben blev prioriteret relativt lavt, fordi de ikke umiddelbart er farlige, da de kontrolleres af hæren. Problemet opstår, når de havner i de forkerte hænder,« siger han.

Kampen om Slavjansk

Ukraines sikkerhedsstyrkers fremstød de seneste dage mod den separatiststyrede by Slavjansk i den østlige provins Donetsk er netop et forsøg på at løse dette problem. Aktionen er blevet en kamp om kontrollen med håndvåben-lagre, skriver den anerkendte britiske forsvars- og sikkerhedstænketank RUSI i en analyse fra den 1. maj.

Umiddelbart er byen Slavjansk lille og uvæsentlig for konflikten i Østeuropa, skriver tænketanken. Men fordi Ukraine har over 2,5 mio. kalasjnikov-geværer liggende i reservelagre fra sovjettiden i Slavjansk-området, er byen strategisk vigtig. Det store lager ligger 100 meter nede i jorden i en gammel saltmine lidt uden for Slavjansk, fortæller Oleksiy Melnyk. Lageret er bevogtet af Ukrainske soldater, og der har været fejlslagne forsøg fra separatisternes side på at trænge ind i våbenlageret.

»De ukrainske styrker har slået dem tilbage. Men det er et meget sensitivt, for man ønsker ikke, at de mange automatvåben lander i hænderne på separatisterne,« siger han.

Ifølge tænketanken RUSI giver de mange våben også regeringen i Kijev et stærkt kort på hånden over for Rusland. Det ville nemlig vanskeliggøre en russisk invasion, hvis lagrene blev åbnet og den pro-ukrainske del af befolkningen bevæbnet i milliontal.

»Det ville være et mareridt for russiske militærplanlæggere,« skriver RUSI i analysen.

Men det ville samtidig underminere de regulære sikkerhedsstyrker i landet og skabe mange problemer for Ukraines regering, siger Oleksiy Melnyk.

»Officielt mener man i Kijev, at det er farligt og destabiliserende at give militserne våben.«

Bevæbnede militser

Som tidligere beskrevet i Information er pro-ukrainske militsgrupper begyndt at melde sig i konflikten. Ifølge Oleksiy Melnyk er et ukrainsk våbenlager i Vestukraine blevet brugt til at bevæbne militserne i forbindelse med Maidan-protesterne i februar og marts. De pro-ukrainske grupper har derfor adgang til pistoler og rifler, selv om det ikke er i samme mængder som separatisterne.

Oleksiy Melnyk understreger, at lageret blev åbnet ulovligt, og at den siddende regering har opfordret grupperne til at aflevere våbnene igen.

»Den ukrainske regering ønsker ikke, at militserne får våben. Og de giver dem heller ingen officielt,« siger han.

Den nationalistiske, pro-ukrainske gruppe Højre Sektor bevæbnede sig dengang med de militære våben fra lageret i Vestukraine. I marts citerede The New York Times gruppens leder, Dmitry Yarosh, for at sige:

»Vi er klar til at blive partisaner, og vi forbereder os på den rolle.«

Stærke separatister

Konflikten i Ukraine er i forvejen præget af militsernes og separatisternes aktioner og kampe. Pro-ukrainske grupper er stødt sammen med pro-russiske separatister i havnebyen Odessa, hvor op imod 40 blev dræbt. Og kampene i den sydlige havneby foregik, mens ukrainske sikkerhedsstyrker sloges med separatister i Slavjansk, hvor der også var dræbte på begge sider. Ifølge The Guardian blev en ukrainsk militærhelikopter skudt ned.

Således er de bevæbnede separatister både stærke og professionelt udrustede, fortæller lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen. Grupperne er udstyret med moderne automatvåben, siger han.

»Der er intet, der tyder på, at separatisterne mangler våben,« siger han.

Kampene foregår som en almindelig træfning mellem to regulære militære styrker. Fordi separatister har adgang til både lette og tungere maskingeværer, panserværnsraketter etc. og derfor kan udøve massiv modstand. Det gør grupperne på begge sider magtfulde.

»Om de er toptrænede i efterretningstjenesten GRU, tidligere veteraner i den ukrainske hær eller har været i træningslejr; de ved, hvad de har med at gøre,« siger han.

Både Claus Mathiesen og forsvarsanalytiker Melnyk peger på, at den primære bevæbning af separatisterne sker igennem Rusland.

»Russiske agenter har forberedt sig ved at opbygge våbenlagre. De bliver så brugt nu. Det gælder både lette håndvåben, tungere maskingeværer, panserværnsvåben og mandbårne luftværnsraketter,« siger Claus Mathiesen.

Melnyk fortæller ligeledes, at separatisternes aktioner mod politistationer ikke kun har en symbolsk værdi, men også er en mulighed for yderligere bevæbning.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Nielsen

Hvordan kan man forvente at russerne i Østukraine skal give afkald på våben, når kupregeringen har givet nazister og fascister adgang til våben i Vestukraine?

Volden begyndte fra fascisterne og det er også her den kan stoppes igen.

Peter Hansen, Peter Jensen, Rune Petersen, Martin Andersen, Ljudmila Trojanova og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Mange taler om kupregering. Som jeg husker det, så er det et folkevalgt parlament, der stadig sidder i parlamentet. Man har valgt en midlertidig præsident, da en siddende tog til Rusland.

Parlamentet og regeringen i Ukraine er således legal. Præsidenten flygtede illegalt og efterlod en tom præsidentstol.

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at den flygtede præsident var for et meget tæt samarbejde med Rusland og bad Putin om hjælp, da han ikke kunne "styre" det længere.

Det er således ikke en kupregering, men en folkevalgt, der har været tvunget til at rekonstruere.

Søren Rehhoff

@ Jens Jørn Pedersen

"Som jeg husker det, så er det et folkevalgt parlament, der stadig sidder i parlamentet. Man har valgt en midlertidig præsident, da en siddende tog til Rusland."

Ja jeg synes også der er nogen, når de referer til den nuværende ukrainske regering som fascister, glemmer at det også var medlemmer af Janukovitjs eget parti, Party of Regions, der var med til at stemme ham ud og at de også i stort omfang støtter den nuværende midlertidige regering.
Her er lidt oplysninger om den nuværende regerings sammensætning og hvilke partier der støtter den :

http://en.wikipedia.org/wiki/Yatsenyuk_Government

Nic Pedersen

Tja, nok så folkevalgte parlamentarikere forstår nok et vink med en kølle fra en flok SA-typer i baggrunden, når der skal stemmes!?
Så ja, selvfølgelig var det et vaskeægte kup i Kiev!

Rune Petersen, Per Torbensen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

@ Nic Pedersen

"Tja, nok så folkevalgte parlamentarikere forstår nok et vink med en kølle fra en flok SA-typer i baggrunden, når der skal stemmes!?
Så ja, selvfølgelig var det et vaskeægte kup i Kiev!"

Hvad er det for nogen SA typer du snakker om? Hvis det er Svoboda, så udgør de såvidt jeg kan se, 36 personer ud af et parlament på 450, de kan nok ikke have truet de andre til at stemme.

Leopold Galicki

Journalisten og eksperten fremstiller i denne her korte artikel situationen i Østukraine/Ukraine tendentielt, hvilket vil sige, at det mere end antydes, ja der klart udpeges den udenlandske magt som bidrager til konfliktens militære side, som koster menneskeliv, nemlig, Rusland.

Intet ord om, at kupregeringen kom til magten i kraft af voldelige demonstrationer hvor skydevåben var brugt af den voldelige del af demonstranterne.

Der er flere udsagn, blandt andet et stærkt udsagn fra en israeler, om træning af de mennesker, som har gødet grunden for kupregeringen. Der er udsagn fra Polen i form af spørgsmål i det polske parlament, Sejm, om det polske engagement i den blodige konflik, i og med der ikke kun var rygte, men beviser om, at en del af demonstrantene fik militær træning hos polske specielle styrker. Nu er der i den tyske presse rapporter om, at 400 amerikanske agenter har været/er engageret i de militære konfrontationer i Ukraine, en bekræftelse af, hvad den russiske side i lang tid har hævdet.

Ja, vores journalister fortæller hvad regeringen/NATO-landedes regeringer gerne vil have der fortælles.

Eksperterne lukker øjnene for en bestemt del af realiteterne.

Hurra for demokratiet, herunder fripresse og -forskning.

Peter Hansen, Niels Engelsted, Peter Jensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Henrik Leffers, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Nic Pedersen, Per Torbensen, Torben Selch og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Søren Rehhoff
Hvilke partier de tilhører er befolkningens sag. Er parlamentets medlemmer udskiftet eller ej?
Jeg er ikke tilhænger af hverken Vest eller Øst, men jeg er tilhænger af, at det er befolkningen der bestemmer og ikke USA eller Rusland som eksterne magthavere.

Det, jeg kan se, er, at Ukraine har utrolig store interne problemer som det tidligere Jugoslavien. Det eneste rigtige er måske, at landet bliver delt op, men minoriteter uanset Vestukraine eller Østukraine og Krim vil have utrolige vanskeligheder. Især efter urolighederne, oprøret.

Det ser ud til at være som i mange tidligere lande omkring Rusland/Sovjet, at de har en stor mængde korruption ikke blot i småting, men statsmæssigt. Hvis det er det du støtter, så fred være med dig.

Jens Jørn Pedersen

Opdelingen af et land skal ikke foregå gennem krigshandlinger.

Et eksempel er Tjekkoslovakiet, der nu er delt i Tjekkiet og Slovakiet, men det foregik ikke under en krig.

Søren Rehhoff

@ Jens Jørn Pedersen

"Kære Søren Rehhoff
Hvilke partier de tilhører er befolkningens sag."

Ja selvfølgelig det var bare noget generel information, om hvem der havde stemt på den nuværende regering herunder mange fra Janukovitjs eget parti.

Jens Jørn Pedersen

Det betyder, at parlamentsmedlemmerne ikke ønskede Janukovitj. Ikke engang hans partikammerater.

Bill Atkins

Der er to grupper af oligarker der kæmper om magten i Ukraine, og det ukrainske folk må bare se magtesløst til.

Der er ingen tvivl om at Janukovitsj er uønsket som præsident, men det betyder jo ikke at de ukrainere han repræsenterede i det ukrainske parlement ikke skal have adgang til at udtrykke deres synspunkter i denne sag som kan ende med Ukraines deling. Det prøver Petro Simonenko lederen af Ukraines kommunistparti at forklare herunder...

Svoboda agerer præcis som SA i Tyskland i 30'erne, og på grund af disse proaktive fascisters manglende politiske forståelse, vil det efter al sandsynlighed gå dem på samme måde som det gik SA i Tyskland, da der ikke længere er brug for dem. Nationalister. Rend mig.

https://www.youtube.com/watch?v=j5FW4xirM48

Leopold Galicki, Peter Hansen, Peter Jensen, Rune Petersen, Martin Andersen, Per Torbensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Bill (og andre)

problemet med Ukraine er jo, at der netop ikke findes et "ukrainsk folk", som matcher statsdannelsen Ukraine (hvilket de ikke er alene om)!
(befolkning er IKKE lig med Folk uanset selv Pia Kjærsgaards og mange andres stupide forveksling!)

Vi danskere med vores "slesvig-holstenske" erfaringer burde egentlig om nogen kunne forstå, men det gik jo også grueligt galt for os i praksis, da VI stod med et lignende problem i 1800-tallet!

Martin Langwadt, Rune Petersen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Jens Jørn Pedersen:
"Mange taler om kupregering. Som jeg husker det, så er det et folkevalgt parlament, der stadig sidder i parlamentet. Man har valgt en midlertidig præsident, da en siddende tog til Rusland."

Selvfølgelig er det en kup-regering. Regeringen kom til ved et kup; ikke ved er procedure foreskrevet af Ukraines forfatning.

Ukraines forfatning foreskriver hvilken procedure der skal følges, hvis en siddende præsident ønskes afsat. Proceduren består i tre sekventielle trin:
1) at præsidenten tiltales formelt ved en særdomstol, for statsskadelig virksomhed (på engelsk: impeachment)
2) at forfatningsdomstolen undersøger og vurderer tiltalen
3) at parlamentet med 3/4 flertal vælger at afsætte præsidenten.

Proceduren blev ikke fulgt. Den nye præsident kom ikke alene til truget ved et kup; det var tilmed et voldeligt kup. Hvorvidt Yanukovich var udenlands eller ej, har ingen signifikans ifht. den (daværende) ukrainske forfatning.

Ukraine er (var) en republik, og dets valgsystem består (bestod) i at der skete folkeafstemning til præsidentembedet, samt folkeafstemning til parlament. Det er (var) ikke det ukrainske parlaments opgave, at vælge landets præsident.

Ukraine har (havde) ikke et system a la aktuel dansk praksis, hvor parlamentarikerne rotter sig sammen til at udgøre en majoritet, som dernæst på nepotistisk vis tildeler ministerposter til sig selv. Det er præsidenten, der foreslår hvilke udnævnelser eller afskedigelser der skal ske på de forskellige ministerposter, hvilket forelægges parlamentet til dets godkendelse.

Den ukrainske forfatnings artikler 105-106 forklarer tydeligt de fleste af de beskrevne forhold.

Faktum er, at de jure er Yanokovich Ukraines præsident, og Jatsenjuk-regimet er illegitimt.

Nic Pedersen, Martin Andersen, Peter Jensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Rune Petersen, Eva eldrup og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Der er to grupper af oligarker der kæmper om magten i Ukraine, og det ukrainske folk må bare se magtesløst til."

Så vidt jeg ved, er der fire hjemlige grupper.

Ud over Yanukovich-gruppen, er der Akhmetov-gruppen, Firtash-gruppen og Kolomoisky-gruppen. Gruppen sidder på forskellige dele af flæsket, og samarbejder til dels, før at køre andre ud på sidespor. F.eks. var Akhmetov-gruppens støtte til Yanukovich banden, der hjalp Viktor Yanokovich til truget for nogle år siden.

Vandene er dog endnu mere mudrede end som så, idet adskillige udenlandsk oligark-klaner har stukket foden indenfor Ukraine.

Dertil kommer IMF, der muligvis også kan anses for at være en oligark-klan. Mere retvisende er nok at kalde det et interstatsligt gangster-kartel, med nogle usædvanligt ubehagelige tæskehold, såsom NATO.

Martin Andersen, Henrik Leffers og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

@Nic, det vertikale kulturelle skel i Ukraine, som deler ukrainerne, ned gennem samfundet fra eliten til lavindkomstgrupperne, er også det som eksempelvis Samuel Huntington fremhæver i "Civilisationernes sammenstød", men jeg mener at de socialeforhold rækker hen over denne kulturkløft.

Der behøver ikke være forskel på en vest-orienteret eller en øst-orienteret ukraineres politiske løsningsforslag, når de bliver ramt af privatiseringer, betalingshospitaler, brugerbetaling på undervisning, stigende fødevare- og gaspriser, nedsat pension, og arbejdsløshed.

Og det er jo også det forhold Petro Simonenko lederen af Ukraines kommunistparti får tæsk for at påpege. I øvrigt pønser kupregeringen i Kiev på at forbyde kommunistpartiet. Derpå kender man ægte fascisme. Politisk uformåenhed.

Bill Atkins

@Heinrich, Tak for oplysningerne. Ja, det kunne være interessant hvis man gennem de danske medier, blev orienteret omkring de sociale og de magtstrukturelle forhold i Ukraine. Men det må vi nok indstille os på selv at stå for, ved eksempelvis at autooversætte ukrainske hjemmesider, for på den måde at følge den ukrainske debat. Danske medier er jo desværre domineret af en flok russofobiske journalister, der ihærdigt støtter den fascistiske kupregering i Kiev, mestendels ved, at henvise til russernes homofobi og påståede CIA-lignende metoder, så som, fals flag aktioner, og opildning af betalte proselytter til vold i gaderne. Ak Ak.

Nic Pedersen, Martin Andersen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Henrik Leffers, Rune Petersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Anders Nielsen

Angående afstemningen om at afsætte præsidenten, kan man jo også overveje, om det ikke lugter lidt, at det skete bag lukkede døre og ikke en stemte for at beholde præsidenten. Og så var afstemningen klar ugyldig, da forfatningen kræver 75% af medlemmerne stemmer for, men det var kun 70%, som stemte.

Desuden skete valget mindre end 24 timer efter Janukovitj havde underskrevet en aftale med oppositionen, og uden han havde sagt noget om at stoppe. Forestil jer HTS slukkede telefonen en søndag og mandag morgen havde DF afsat hende ved afstemning. Det er jo latterligt.

Og hvis nogen tvivler på hvad Højre Sektor står for, så se den her gennemgang af branden i Odessa. https://www.youtube.com/watch?v=T9VS9m8BVo4&noredirect=1
At parlamentsmedlemmer så ovenikøbet fejrer et massedrab på civile, burde være nok til at få alle til at sætte spørgsmålstegn ved den nye regering.

Nic Pedersen, Bill Atkins, Martin Andersen, Jacob Jensen, Leopold Galicki, Peter Jensen, Per Torbensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

@Bjarne: "Volden begyndte fra fascisterne og det er også her den kan stoppes igen." Hvad gør at kup-regeringen er fascistisk, mens de Putinstøttede ikke er det. Har du tjekket Putins kurs overfor kritiske medier og opposition i det hele taget? Al nationalistisk voldsdrevet politik er vel fascistisk af natur, hvadenten den kommer fra højre- eller venstreorienterede

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Ja, det kunne være interessant hvis man gennem de danske medier, blev orienteret omkring de sociale og de magtstrukturelle forhold i Ukraine."

Et sådant nybrud på den mediebårne diskurs ville bestemt være interessant, og ikke mindst overraskende ;-)

Jeg kan varmt anbefale at lytte til Andrey Fursov, hvis man vil opnå en dybere forståelse for de aktuelle begivenheder og forhold i Ukraine. Kanalen 'New Insight' har få (såkaldte) videoer, men indholdet af samtlige er i særklasse. Den varmeste anbefaling går til dem alle.

Mark Thalmay

I tilknytning til
Bill A.s og Heinrich R. J.s og Steen S.s
bemærkninger ovenfor,

så er også den venstreorienterede russiske dissident Boris Kagarlitsky , 1958-. (http://en.wikipedia.org/wiki/Boris_Kagarlitsky), fængslet både under den sovjettiske og post-sovjetiske tid, og nuværende leder af 'Institute for globalisation studies' i Moskva (http://www.tni.org) interessant at stifte bekendtskab med.

F.eks. Sætter han i artiklen
'Boris Kagarlitsky on eastern Ukraine: The logic of a revolt'
konflikterne i Ukraine ind i et både historisk og transnationalt sociologisk, klassekamps-perspektiv, som også kaster lys over 'vestlige' intellektuelles (deriblandt journalisters, c",)) forvredne forståelser af disse konflikter i den mere og mere 'globaliserede' økonomi: http://links.org.au/node/3838
Kan også læses her:
http://therealnews.com/t2/component/content/article/362-boris-kagarlitsk...

Med venlig hilsen

Bill Atkins, Martin Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Martin Andersen

F. William Engdahl, amerikansk økonom og undersøgende journalist, har lavet research, hvem de nye oligarker i Ukraine er:

http://www.veteranstoday.com/2014/03/10/what-happens-to-ukraine-will-be-... (billeder og beskrivelser af alle de nye oligarker/gangstere, som er udnævnt til ministre og guvernører i Ukraine af interim regering)

F. William Engdahl har videre lavet research, hvordan Ukraines interim regering kom til magten, og hvordan udvikling i Ukraine er nu:

http://www.globalresearch.ca/ukraine-secretive-neo-nazi-military-organiz... (Om geopolitiske interesser bag Maidan)

(Video om Maidan : https://www.youtube.com/watch?v=_EOyz8yS5cc)

Videoer om udvikling i Ukraine fra Maidan til nu: http://www.veteranstoday.com/2014/03/24/shocking-videos-here-is-ukraine-...

Videoer og billeder fra Odessa den 2. maj:
http://www.veteranstoday.com/2014/05/05/kiev-and-right-sector-kristallna...

Men også håb:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/ukraine-krise-russland-will-die-us...

Bill Atkins, Nic Pedersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Bill,

"det vertikale kulturelle skel i Ukraine, som deler ukrainerne, ned gennem samfundet fra eliten til lavindkomstgrupperne, er også det som eksempelvis Samuel Huntington fremhæver i "Civilisationernes sammenstød", men jeg mener at de socialeforhold rækker hen over denne kulturkløft."

Vi er vist overvejende enige her, men nej "de sociale forhold" (trods deres indiskutable vægt!) overtrumfes dog efter min mening praktisk og historisk af "kulturkløften"!
Ganske som det var tilfældet i 1914. Til manges overraskelse.
(tankevækkende jubilæum, her i 2014! :-/)

Martin Andersen

Alexander A. - en almindelig borger i Sydøstukraine - skriver:

"Dear European friends!
...
The people in Lugansk are critical towards former Ukrainian President Yanukovych. But we also condemn the way he was forcibly overthrown by opposition. For three months we were watching the “peaceful demonstrators” capture and put arson to administrative buildings, shoot and throw Molotov cocktails at police…

You can see it all here: http://www.strategic-culture.org/news/2014/04/24/letter-to-european-frie...

80 unarmed people were killed in Kiev on February 20. The news got us stunned and embarrassed really. The crime was committed by unknown snipers. Even Catherine Ashton, the High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy for the European Union, admitted that the sharp shooters opened fire from a building controlled by opposition militants.

All Ukrainians expected the government to investigate and find the perpetrators of this nightmare. But all our hopes were frustrated...

The head of Svoboda Party Oleh Tyahnybok said speaking Russian language should entail criminal responsibility...

The independent newspaper 2000 and TV channels fallen out favor with the government were closed; journalists were intimidated and even beaten up..."

Her Alexander Panteleymonov: https://www.youtube.com/watch?v=FvcoFvdlwJE

"We’re not afraid of Ukrainian army. But we are vigilant realizing how much damage could provocateurs and mercenaries inflict on us by staging real terrorist acts!

They did it once in Mariupol on April 16. (And in Odessa May 2 and i Mariupol May 9 red.) Unknown persons started to shoot at peaceful protesters gathered in front of the entrance to a military installation. 19 unarmed people died. What is stunning – the killers were remunerated publicly! Billionaire Igor Kolomoisky said he paid them 500.000 hryvnas (around $50.000). $2600 is the price of human life in the contemporary Ukraine! And it happens in XXI, in Europe! The government appointed Kolomoisky governor of the Dnepropetrovsk region! *)

(*) http://www.kyivpost.com/content/ukraine/kolomoisky-promises-a-reward-for...)

... That’s what we demand: 1. To hold a referendum on the status of our region as part of Ukraine. 2. To make Russian an official language so that it could be used in different spheres of life. 3.To free the kidnapped peaceful protesters.

Is it too much? Does it justify the use of tanks against us?

Esteemed European friends! We want no aid and no credits. Keep it all for yourself, let your money boost your economy and make you prosperous. We don’t want to enter the European Union because we love our land and want to work here. We can rectify the situation in Ukraine ourselves. The only thing we want is that the European governments and the administration of the United States would leave us alone instead of standing in our way."

http://www.strategic-culture.org/news/2014/04/24/letter-to-european-frie...

Nic Pedersen

Martin,

Alexander Akentiev, der i sit indlæg præsenterer sig som:

Chairman of Russian Union of Donbass

er vel næppe, alene i kraft af sit engagement, helt "almindelig borger".

Men hans argumenter er jo gode nok!

Martin Andersen

Ja - fagforeningsformand - arbejder - talsmand for andre arbejdere - hans viden og hans argumentation og hans initiativ er bare OK!

Martin Andersen

Bevæbnede Right Sektor medlemmer omringede parlamentet i Kiev den 21. februar 2014, om aftenen, og de kommunistiske medlemmer af parlamentet og de fleste af medlemmerne af regionernes parti blev den 21. februar, aften, udsat for chikane af Right Sektors medlemmer - i Kiev, i deres hjem, på deres partikontorer - så de ikke kunne deltage i afstemning om interim regering i Ukraine sent om aftenen, den 21. februar - 40% af parlamentets medlemmer var forhindret i at komme til afstemning i parlamentet om ny regering i Ukraine:

Læs, se, hør mere herom:

Radaen den 21. feb.: http://hinter-der-fichte.blogspot.dk/2014/03/ukraine-die-kernluge-von-de...

Radaen den 21. feb.: http://de.ria.ru/politics/20140228/267946812.html

Natalya Vitrenko i EU om 21. feb. i Radaen: https://www.youtube.com/watch?v=dLd8SmXz3dM

Right Sektors rolle: https://www.youtube.com/watch?v=havtyw_iRbc

Maidan: https://www.youtube.com/watch?v=_EOyz8yS5cc

Opsumering af begivenheder i Ukraine fra 21. feb. til nu: https://www.youtube.com/watch?v=KQ41_o52yvs