Læsetid: 7 min.

For de unge er EU en del af løsningen – ikke problemet

EU’s unge er blevet ramt hårdere af eurokrisen end nogen anden gruppe. Men hvor de ældre borgere i højere grad har bebrejdet EU, støtter de unge stadig projektet og ser EU som en del af løsningen. Alligevel er der intet, der tyder på, at de denne gang vil møde talstærkt op ved stemmeurnerne til EP-valget
20-årige Ab Brightman og 18-årige Conor McKenzie ser EU som en del af deres liv og mobilitet. De taler her i det britiske Liberale Partis kontor i Oxford med partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Catherine Bearder.

Anders Birger

3. maj 2014

De har stadigvæk godt to års studier igen, men 20-årige Ab Brightman og 18-årige Conor McKenzie kan allerede nu få lidt kriller i maven ved tanken om, hvilket jobmarked der venter dem, når de afslutter deres studier i henholdsvis filosofi og internationale relationer på Oxford Brooks University.

»Hvis jeg ikke har udsigt til et godt job, når jeg bliver færdig, så vil jeg udforske muligheden for, om jeg kan studere filosofi i et andet EU-land,« siger Ab Brightman, der ud over studierne er international leder for Liberal Ungdom i Oxford.

Dermed tænker den unge kvinde præcis som et voksende antal unge ligesindede i Europa i de seneste seks år, hvor finans- og eurokrise har forkrøblet arbejdsmarkedet. Antallet af unge, der har udskudt deres debut på arbejdsmarkedet og i stedet er blevet hængende i uddannelsessystemet, er steget med 3,7 procent mellem 2000 og 2011 ifølge EU’s European Youth Report 2012, en tendens, der særlig er taget til siden 2008.

»Det er rart at have muligheden for at læse i udlandet,« mener Conor McKenzie – også medlem af Liberal Ungdom – der dog ikke håber, at han får behov for at forlænge sin studietid.

Hårdt ramt

Flere år på skolebænken er langt fra den eneste eller den værste konsekvens af krisen på europæiske unges liv.

Anna Ludwinek, researchmanager for Eurofound, der for nylig har udarbejdet en rapport om europæiske unges livskvalitet, påpeger, at næsten halvdelen af Europas unge nu oplever en grad af afsavn som følge af den højere ungdomsarbejdsløshed, der nu er på 24 procent i gennemsnit – det dobbelte af den totale ledighed i EU.

I Nordeuropa har stadig flere unge ikke råd til ferier eller til at gå ud med vennerne, mens sydeuropæiske unge i voksende grad må undlade at opvarme deres hjem samt droppe et måltid. Og i både Nord- og Sydeuropa tvinges de unge til at blive boende hjemme hos deres forældre længere.

»Det har konsekvenser for overgangen til voksenlivet, og især unge mennesker, der selv har børn, men bliver tvunget til at bo hos deres forældre, ligger lavt i undersøgelserne af social eksklusion og lav velvære,« siger Ludwinek. Men på trods af, at de unge i høj grad er blevet krisens tabere føler de sig langt fra som ’den tabte generation’, sådan som medier og forskere har døbt dem, tilføjer hun.

»Når du spørger dem, så siger de, at de ikke føler sig ekskluderet af samfundet. Men de føler, at livet er blevet meget kompliceret, og de føler ikke, at de bliver værdsatte.«

Alligevel har de unge ikke – i samme grad som deres forældre og bedsteforældre – vendt sig imod EU.

I Unionens mest EU-fjendtlige land, Storbritannien, viste en undersøgelse udarbejdet af tænketankene The Fabian Society og Friedrich-Ebert-Stiftung (FES) sidste år, at 67 procent af de 18-34-årige briter vil stemme for, at Storbritannien forbliver medlem af EU, hvis landet får en folkeafstemning i 2017. Kun 39 procent af de over 60-årige – en forskel på 23 procentpoint – vil stemme for fortsat medlemskab.

Eurobarometer-undersøgelser i løbet af krisen har bekræftet, at den yngre generation i de øvrige EU-lande også er mere positiv over for det europæiske samarbejde end deres ældre landsmænd. 55 procent af unge mellem 15-24 år svarede i 2012 ja til, at deres lands medlemskab af EU var »en positiv ting« mod 47 procent af dem over 55. 47 procent af de 15-24-årige har desuden et »positivt indtryk af EU« mod 37 procent af dem over 55.

»Det står meget klart, at ungdommens holdning er langt mere proeuropæisk – også i andre EU-lande end Storbritannien,« siger Ulrich Storck fra FES, der var involveret i udarbejdelsen af rapporten.

»De unge er kritiske over for EU, men de stiller ikke spørgsmålstegn ved Unionens eksistens,« tilføjer han.

Spørgsmålet er hvorfor. Storch mener, at det i høj grad hænger sammen med, at unge i dag er vokset op med EU.

»Det er sædvane for dem. Fri bevægelighed, at de kan studere i et andet EU-land. De ser EU som deres ’rum’, og de kan slet ikke forestille sig, at de fordele, de er vokset op med, kan forsvinde ... at du skulle have visum for at rejse til Frankrig,« siger han.

Hans kollega Ed Wallis fra Fabian Society er enig:

»Unge er mere kosmopolitiske, de er mere komfortable med samarbejde, de er vandt til at rejse, og mange har venner rundt omkring i Europa. De er mere forbundet på tværs af kontinentet gennem den digitale teknologi,« siger Wallis og tilføjer, at der er »en stor grad af realisme blandt unge«.

»Unge mennesker forstår, at vi er stærkere sammen, og at EU faktisk kan hjælpe med at løse de problemer, vi står over for, såsom klimaforandring og terrorisme.« Ab Brightman og Connor McKenzie nikker genkendende til forskernes pointer.

“»Min mor har måske et par venner i Europa, men de er begge født i Storbritannien og er rejst ud,« siger Brightman, der gennem sit engagement i Liberal Ungdoms internationale netværk har venner overalt i og uden for Europa.

Efter at hun har sat sit kryds ved EP-valget, der holdes torsdag den 22. maj i Storbritannien mod søndag den 25. maj i Danmark, rejser hun til København for at hjælpe Radikal Ungdom med deres kampagne forud for den danske afstemning søndag d. 25. maj.

»Jeg ser min nationalitet som mere flydende. Ja, jeg er britisk, og ja, jeg er engelsk, men jeg følger mig bestemt også europæisk,« siger hun på linje med 46 procent af Europas unge mellem 15 og 24 år.

Kun 39 procent af dem over 55 år vil beskrive sig selv som europæere ud over deres nationale identitet.

Conor McKenzie påpeger, at han i høj grad ser EU’s åbne grænser som en »tovejsproces«, der nok betyder, at unge fra resten af Europa har adgang til det britiske arbejdsmarked, men også betyder, at han og hans generation har adgang til resten af det europæiske arbejdsmarked.

»EU vil styrke mine chancer for at finde et job,« supplerer Brightman.

»Hvis vi forlod EU, ville det få virkelig negative konsekvenser for unge mennesker og for vores jobmuligheder,« mener hun og henviser til bl.a. EU-initiativer såsom ungdomsgarantien samt afsatte midler til lande med særlig høj ungdomsledighed.

Stemmer ikke

På trods af de unges generelle opbakning til det europæiske samarbejde – der varierer fra land til land – er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at de i højere grad end ved tidligere EP-valg har tænkt sig at møde op og stemme, siger Giuseppe Porcaro, der er generalsekretær for organisationen European Youth Forum.

»Vores undersøgelser bekræfter, at unge generelt er mindre EU-skeptiske, men det betyder ikke, at de vil møde op og stemme til EP-valget,« siger han og forklarer, at den måde, partierne fører kampagne på, er en af årsagerne til, at de unge ikke tænder på valget. »De nationale partier taler om nationale problemstillinger – de taler ikke om Europa, og hvis de gør, er det som regel for at score point på den nationale arena,« forklarer han og tilføjer, at de ikke gør sig umage for at tale til de unge, »sandsynligvis fordi, de unge ikke stemmer«.

Ed Wallis mener, at de unge, fordi de er vokset op med EU, ikke ser det som noget, der er »værd at kæmpe for på samme måde som dem, der vil ud af Unionen.«

Han – og de øvrige eksperter – påpeger dog, at de unge ikke nødvendigvis er mindre politisk engagerede end tidligere, selv om de ikke stemmer. Andre former for politisk engagement – såsom at underskrive appeller og deltage i enkeltsagskampagner, ofte online – er vokset blandt yngre mennesker.

Ikke desto mindre kan det få alvorlige følger for de unge, hvis de ikke stemmer – en nylig undersøgelse af den britiske tænketank IPPR har påvist, hvordan nedskæringerne har ramt unge mere end andre aldersgrupper, fordi de unge ikke stemmer. Og især i Storbritannien kan det få stor og vedvarende betydning for de unges liv, hvis de ældre og mere EU-skeptiske generationer møder talstærkt op, hvis landet får en folkeafstemning om medlemskabet af EU i 2017.

For EU-entusiaster som Ab Brightman og Connor McKenzie vil deres lands eventuelle træden ud af EU være dybt alvorlig af mange grunde. Men det irriterer dem især, at den ældre generation på den måde kan influere deres fremtid, for »det er os unge, der vil stå med aben,« som Brightman siger.

»Problemer som for eksempel klimaforandring vil ikke ramme den ældre generation på samme måde, som det vil ramme os. Vi har behov for at samarbejde, og det vil være vanvittigt at forlade et af de fora, der faktisk kan gøre noget ved problemer som klimaforandring,« siger hun.

Netop fordi konsekvenserne er så store for deres generation, har de to unge liberale kastet alle deres frie kræfter ind i partiarbejdet. McKenzie stiller sågar op til lokalvalget samme dag som EP-valget for – som han siger – »at gøre en forskel«.

»Jeg stiller ikke op for at vinde, eller fordi jeg har politiske ambitioner, men at gå fra dør til dør er en god måde at komme i kontakt med folk og tale med dem om EU.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu