Første gang afghanerne gik til valg, stemte de for forandring. Men denne gang kan traditionerne få overtaget.
Sådan lyder analysen fra flere eksperter forud for dagens anden og afgørende runde af det afghanske præsidentvalg. Både storfavoritten Abdullah Abdullah og outsideren Ashraf Ghani lovede i første valgrunde den 5. april at bringe Afghanistan ind i det 21. århundrede med dertilhørende uddannelse, økonomisk udvikling og personlig frihed. De gik til valg i første runde på løftet om et opgør med Karzai-æraens korruption og magtmisbrug, og det budskab sagde 77 procent af vælgerne ja til. Men når afghanerne i dag møder op på de mere end 6.000 valgsteder, vil de ifølge flere eksperter stemme langt mere traditionelt end sidste gang. De vil nemlig i langt højere grad end sidste gang foretrække den kandidat, der tilhører deres egen etniske gruppe, og det kan fuldstændig ændre valgets udfald.
Min fars ven
En af dem, der følger sin etniske loyalitet, er Ali Nabizada, en ung forretningsmand fra storbyen Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan. Han er selv tadjik, og det samme er Abdullah Abdullah.
»Abdullah er en af min fars gode venner, så selvfølgelig synes jeg, at det er ham, man skal stemme på,« siger den 23-årige Ali Nabizada.
»Vi har brug for en leder, der kan skabe sikkerhed, forandring og forbedre levestandarden for den brede befolkning. Det, tror jeg, Abdullah kan,« siger han.
I storbyen Jalalabad vælger den 36-årige pashtunske maler Hamdullah Arbab også at støtte den kandidat, der tilhører hans egen etniske gruppe.
»Ashraf Ghani må og skal vinde. Vi har brug for forandring og brug for at gøre op med alle de kriminelle forretningsfolk, tidligere krigsherrer osv., som har siddet på magten under Karzai,« siger Hamdullah Arbab.
»Ghani er den eneste, der kan føre Afghanistan ud af det morads, vi befinder os i.«
Det etniskprægede valg
Tendensen til i sidste ende at følge sin etniske loyalitet ligger dybt hos flertallet af afghanerne, mener Maryam Baryalay, politisk analytiker ved Afghanistans største kommercielle tv-station Tolo.
Det er derfor langtfra sikkert, at Abdullah endnu en gang vil være i stand til at få de 45 procent af stemmerne, som han scorede i første runde. Heller ikke selv om han i mellemtiden har skaffet sig opbakning fra flere af de vragede pashtunske kandidater.
»Vælgerne har en klar tendens til at stemme efter etnisk tilhørsforhold,« understreger Maryam Baralay på sin blog.
»De vælger desuden typisk den stærkeste repræsentant for deres gruppe.«
Derfor vil mange pashtunske vælgere i sidste ende stemme på Ghani, selv om deres lokale stammeleder har sluttet sig til Abdullah. De vil hellere have en pashtun i præsidentpaladset end en mere eller mindre tilfældig pashtunsk minister i Abdullahs regering, mener hun.
Den afghanske politolog Ghulam Sakhi Darwish mener også, at anden valgrunde i høj grad bliver et etnisk opgør mellem pashtunerne på den ene side og Afghanistans mange etniske mindretal på den anden. Et opgør, som meget vel kan falde ud til Ghanis fordel, simpelthen fordi pashtunerne er flest.
»Ghani vil formentlig få flertallet af de pashtunske stemmer samt en del af de usbekiske, fordi han har en usbekisk vicepræsidentkandidat med på holdet. Desuden vil han få en hel del stemmer fra byernes veluddannede middelklasse. Abdullah vil til gengæld få de tadsjikiske stemmer fra nord og mange af hazara-stemmerne fra det centrale Afghanistan, fordi han har en markant hazara-leder med på holdet, men om det rækker til at blive Afghanistans første ikkepashtunske præsident, er langt fra sikkert,« siger Ghulam Sakhi og minder om, at Afghanistan – bortset fra en kort periode i 1920’erne – aldrig har haft en ikkepashtunsk leder.
