Læsetid: 4 min.

Anholdelse i Irak kaster lys over ISIL

Beslaglæggelsen af 160 USB-nøgler har løftet sløret for, hvordan en gruppe militante ekstremister med indtægter fra syriske oliefelter har vokset sig stærk nok til at kunne erobre Iraks næststørste by
Omkring en halv million irakere er flygtet fra Mosul, Iraks næststørste by, som blev indtaget af ISIL for en uge siden.

Karim Sahib

17. juni 2014

To dage før Mosul faldt til den islamiske oprørsgruppe ISIL (Den Islamiske Stat i Irak og Levanten), stod irakiske officerer og stirrede vantro på deres mest betroede sendebud. En mand, der i den ekstremistiske gruppe er kendt som Abu Hajjar, var efter to ugers forhør knækket og havde afsløret, hvem lederen af ISILs militære råd var:

»Han sagde til os: ’I aner ikke, hvad I har gjort,’« mindes en efterretningsofficer: »Så sagde han: ’I denne uge bliver Mosul til et inferno.’«

Nogle timer senere lå den mand, som Abu Hajjar havde været kurér for og forsøgt at beskytte, Abdulrahman al-Bilawi, død i sit skjulested nær Mosul. I den døde mands hjem og hos fangen havde de irakiske styrker fundet mere end 160 USB-nøgler, som indeholder de hidtil mest detaljerede oplysninger om terrorgruppen. Guldgruben omfatter navne og kaldenavne på alle de udenlandske krigere, navne på højtstående ledere og deres kodeord, initialer på kilder i ministerierne, og en oversigt over hele organisationens økonomi:

»Vi blev alle forbløffede, og det gjorde amerikanerne også,« siger en højtstående efterretningsofficer til The Guardian, »ingen af os kendte noget til de fleste af disse oplysninger«.

Strategisk kløgt

Arbejdet med at afkryptere og analysere USB-nøglerne foregik stadig, bl.a. hos CIA, da Abu Hajjars profeti blev til virkelighed. På tre chokerende dage fejede ISIL gennem det meste af det nordlige og centrale Irak og opnåede kontrol over Mosul og Tikrit og truede Kirkuk, mens tre divisioner af den irakiske hær smed deres uniformer og flygtede. Militærets kapitulation og oprørernes hurtige fremrykning har på dramatisk vis ændret magtbalancen i Irak, invalideret premierminister Nouri al-Maliki og givet kurdiske styrker mulighed for at tage kontrol over den omstridte by Kirkuk. Det har skabt grobund for en shiitisk modopstand langs sekteriske brudlinjer, hvilket udgør en alvorlig trussel mod regionens i forvejen skrøbelige geopolitik. I går offentliggjorde ISIL fotografier, som angiveligt viste snesevis af tilfangetagne og dræbte irakiske soldater.

»Ved ugens udgang indså vi, at vi var nødt til at gøre regnskabet op for dem,« siger den irakiske efterretningsofficer sarkastisk, »før Mosul havde de en samlet beholdning af kontanter og aktiver på 875 millioner dollars. Med de penge, de har røvet fra banker, og værdierne i de militærdepoter, som de har udplyndret, kunne de bagefter lægge 1,5 milliarder oveni.«

Det er svimlende tal, der er blevet blotlagt. Enhver større virksomhed eller organisation, der startede for blot tre år siden, ville være stolt over det resultat. Gruppens ledere er blevet nøje udvalgt. Mange af dem, der indgiver rapporter til det øverste niveau – som består af kamphærdede veteraner fra opstanden mod de amerikanske styrker for næsten et årti siden – kender ikke deres kollegers navne. ISILs strategiske kløgt er imponerende, ligesom detaljeringsgraden er det: »De havde specificeret alt,« siger kilden, »ned til den mindste detalje.«

LÆS: ’En uhørt brutal organisation’

I det forløbne år har udenlandske efterretningstjenester erfaret, at ISIL har sikret sig en massiv pengestrøm fra oliefelterne i det østlige Syrien, som blev beslaglagt i slutningen af 2012, og som i nogle tilfælde er blevet solgt tilbage til det syriske regime. Det blev også erfaret, at ISIL har høstet udbyttet fra smugling af alle mulige råvarer, som er blevet plyndret fra den smuldrende stat, samt uvurderlige fund fra arkæologiske udgravninger. Men her havde de så alle de ekstraordinære detaljer i et regnskab, som udgør en fuld redegørelse for krigsindsatsens økonomi. Det stod hurtigt klart, at ISIL på mindre end tre år er vokset fra at være et tilfældigt sammenrend af ekstremister til at være den måske mest kontantstærke terrorgruppe i verden.

»De har taget 36 millioner dollar fra al-Nabuk alene (et område i Qalamun-bjergene vest for Damaskus, red.). De arkæologiske fund deroppe er op til 8.000 år gamle,« siger efterretningsofficeren, »før dette havde de vestlige embedsmænd spurgt os, hvor de havde fået nogle af deres penge fra – 50.000 dollar her, 20.000 dollar der. Det var småpenge. Nu ved de det, og vi ved det. De har gjort det hele selv. Der stod ingen stat bag dem, hvilket vi længe har vidst. Det har de ikke brug for.«

Formåen og ambitioner

Med omfanget af ISILs ressourcer har de tilsyneladende været forberedt på hvad som helst. Men selv efter deres hensynsløse standarder er besættelserne af to større byer i Irak på tre dage, kontrol over dele af Falluja og Ramadi samt trusler mod Kirkuk og Samara noget af en bedrift. Udenlandske jihadister, hvoraf mange kommer fra Europa, var blandt dem, der stormede ind i Mosul og har spredt sig i hele det centrale Irak lige siden. De fleste af dem er allerede kendt af efterretningstjenesterne, der fulgte deres færden efter deres ankomst til Tyrkiet, hvorefter de i første omgang er forsvundet over den syriske grænse. Herfra blev sporet koldt, da de nyankomne har kunnet skjule sig bag deres krigernavne. Nu har efterretningstjenesterne oplysninger om deres nærmeste pårørende og ofte deres telefonnumre og e-mailadresser.

Om efterretningsindsatsen kan få ISIL til at vakle, er et åbent spørgsmål, da organisationen på kort tid allerede har udløst et blodbad: »I sidste ende skal vi nok finde dem,« siger den irakiske efterretningsofficer, »vi vidste, at de havde infiltreret ministerierne, og det mest frustrerende ved oplysningerne på USB-nøglerne er, at her kun var angivet initialer. Vi fokuserer på de initialer, der har anmærkningen ’værdifuld’.«

Andre navne var klart mindre brugbare, siger han. De bærer anmærkningen ’doven’, ’ubeslutsom’ eller ’skal overvåges’.

Der er nu mere viden end nogensinde før om, hvordan ISIL har fået vind i sejlene. Den forløbne uge har også fungeret som et videregående kursus i ISILs formåen og ambitioner:

»Nu er vi nødt til at komme på omgangshøjde med dem,« siger efterretningsofficeren.

© The Guardian og Information. Oversat af Mads Frese.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Udenlandske jihadister, hvoraf mange kommer fra Europa, var blandt dem, der stormede ind i Mosul og har spredt sig i hele det centrale Irak lige siden. De fleste af dem er allerede kendt af efterretningstjenesterne, der fulgte deres færden efter deres ankomst til Tyrkiet...

Spørgsmålene stiller sig i kø.

Niels-Holger Nielsen, Eva eldrup, Rune Petersen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

»Nu er vi nødt til at komme på omgangshøjde med dem,« siger efterretningsofficeren.

Det kunne man også ønske sig, at en del europæiske landes regeringer kom....
I DK er den gået sommerferie,
men har vist også holdningen til danske jihadister: "Så lad dog barnet -
vi kan ikke se, hvem de slås mod eller slår ihjel - alligevel"!

Gad vide, hvor mange af de danske jihadister
der egentlig er efterkommere af torturofre fra Sadams tid og fængsler?

Claus Jensen

Ja, man kan spørge sig selv, hvad man skal med universel overvågning, hvis en multinational gruppe på tusindvis af medlemmer kan opruste både økonomisk og militært, inklusive rekruttering fra Europa, infiltrere den irakiske regering og iværksætte massive offensiver i et af verdens brændpunter, altsammen under radaren.

Man kan selvfølgelig også bare nøjes med at spørge sig selv, om vi har nu også har fået hele røverhistorien med foroven.

Niels-Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Steen Thaulow Olsen, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Peter Ole Kvint, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Jens Falkesgaard og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Gad vide om en medårsag til at en blot fem tusind mand stor ISIS hær har haft så stor success, kan have noget de kontakter til den irakiske regering at gøre? Man skal selvfølgelig aldrig undervurdere hvad en lille, stærkt engageret væbnet gruppe kan være i stand til (og det hører jo også med til historien at ISIS militserne jo er kampveteraner fra Syrien), men trods at de er brutale og hyper-intolerante mordere, er deres fremfærd alligevel lidt imponerende på samme måde som Nazi-Tysklands indledende erobringssuccesser - udelukkende rent militært - var imponerende.

Jens Haushøj

"Man kan selvfølgelig også bare nøjes med at spørge sig selv, om vi har nu også har fået hele røverhistorien med foroven."

Et reelt spørgsmål .

Tror dog svaret er ret trivielt egentlig. Gruppen har tilsyneladende intet helligt, på trods af et meget nært forhold til en her ikke navngiven religion, og formår derfor at levere nogle ret "imponerende" resultater, som følge af deres komplette mangel på enhver form for empati!

Hvem bærer lysten til at lege opposition til de her gale hunde?

Niels Engelsted

Jens, jeg tror, at Claus antyder, at de vestlige efterretningstjenester har været vidende om forløbet hele tiden, og af ukendte grunde enten har undladt at gøre noget (som PET i de danske Jihad-krigeres tilfælde) eller måske ligefrem på dulgte måder medvirket.

Jens Haushøj

Niels - Forstået og tak.

De tanker kan man selvfølgelig have, men mere trivielt kunne man også tilskrive deres succes at overvågningen ikke har virket, at nogen har sovet i timen og at gruppens brutalitet er kommet bag på selv de mere erfarne indenfor rette instanser.

Morten Vesterbro-Hansen

Det var aldrig sket, hvis vi ikke var gået ind i Irak i 2003. Det er Foghs skyld, og vi er alle medansvarlige.

Jan Mogensen

Niels: Engelsted:

ISIS har fuldstændigt ødelagt oprøret i Syrien ved at angribe oprørerne i ryggen, samtidig med at de ikke rører en finger mod Assad.
Man skal nok kigge i Ankara hvis man vil vide hvem der har bragt dem til live...

Ernst Petersen

Den engelsksprogede artikel på http://www.matthewaid.com/post/73946512681/free-syrian-army-v-isil-an-as... fra januar giver er godt indblik i, hvem ISIL er, og hvor de kom fra.

Ifølge artiklen er de erklærede fjender både af Assad, kurderne og shiamuslimerne, og deres mål er at oprette en ny sunni-islamisk stat som en forening af Syrien og Irak. De har stor støtte blandt sunnimuslimerne i især Irak, selvom de tidligere mest deltog i oprøret mod Assad.

Niels Engelsted

Jan Mogensen, du har sikkert ret med hensyn til tyrkerne, men hvad er i så fald deres skumle ærinde? Og er det med eller imod deres Nato-allierede?

Ernst Petersen

"ISIS har fuldstændigt ødelagt oprøret i Syrien ved at angribe oprørerne i ryggen, samtidig med at de ikke rører en finger mod Assad.
Man skal nok kigge i Ankara hvis man vil vide hvem der har bragt dem til live..."

Vås. ISIS er baseret på sunnier i Irak og Syrien. Deres mål er i første omgang at overtage Syrien og Irak, men senere også Jordan, Israel, Libanon, det sydlige Tyrkiet samt Cypern. De har derfor ingen venner i de nærmeste nabolande. Men de har beslaglagt enorme summer i især bankerne i de byer, som de har erobret. Derfor har de nu råd til at betale løn til titusinder af soldater, og de er også i stand til både at stjæle og købe våben.

Claus Jensen

at nogen har sovet i timen og at gruppens brutalitet er kommet bag på selv de mere erfarne indenfor rette instanser.

Jens Haushøj:

ISIL er garanteret nogle ubehagelige fyre, men lige så garanteret er det, at den med, hvor uset brutale, de er, er almindelig vestlig retorik, som du nok skal være varsom med at basere analyser på. Alle vores fjender toujour bliver udnævnt til mindst Hitler, så det kan vel ikke blive ved at komme bag på os.

Deres effektivitet, handlekraft eller opbakning har måske overrasket, brutaliteten næppe, også selvom brutalitet i sig selv skulle kunne gøre den store forskel.

Ernst Petersen

"Det er kun Iran som er stærk nok til at stoppe ISIL. Men USA og Iran er uvenner."

Det handler ikke om venskab eller uvenskab, men derimod om magt. USA's Mellemøsten politik har i mange år haft det hovedformål at undgå såvel en persisk som en arabisk stormagt i området (del og hersk). Nu er USA meget modstræbende bragt i en situation, hvor de ikke kan undgå iransk indblanding i Irak. Derfor har USA intet alternativ til at forhandle med Iran.

Formålet med at forhandle med Iran er dog ikke venskab, men at få indflydelse på den måde, som Iran vil blande sig i Irak. For der er tre muligheder:

1. Iran hjælper blot med at forsvare den sydlige del af Irak, der derefter bliver en selvstændig stat.

2. Iran forsvarer den sydlige del af Irak, men indlemmer det meste af området i Iran.

3. Iran sender styrker for at bekæmpe ISIL overalt i Irak, og Irak fortsætter som en samlet stat.

USA's interesse i at forhandle med Iran ligger i at sikre, at det bliver mulighed 3, der bliver resultatet af Irans indgriben. Men om USA kan opnå dette ved forhandlinger er jo spørgsmålet. For Iran lader næppe USA bestemme, medmindre de får noget til gengæld. Så det kan blive nogle hårde forhandlinger.

Ernst Petersen

"at nogen har sovet i timen og at gruppens brutalitet er kommet bag på selv de mere erfarne indenfor rette instanser."

Det er ikke gruppens brutalitet, der er kommet bag på nogen. Men derimod to andre ting:

1. ISILs overaskende store styrke, der er baseret på en økonomi, som er mange gange større og stærkere, end man havde drømt om.

2. At den marionetregering, som USA fik indsat i Bagdad, kun vil basere sig på den shiitiske del af befolkningen og formentlig hellere samarbejde med Iran end med USA.

Det er kombinationen af disse to problemer, der har lammet USA i en grad, så USA nu ser ud til at være nødt til at forhandle med Iran.

odd bjertnes

Spørgsmål ?
Tjae i første omgang er det jo bedre at de der typer er 1000 km væk og lidt i livsfare ind imellem, end at de render rundt i Brønshøj eller Tilst eller ... selvom lidt klankrig kan man jo altid lave omkring moskeerne også i Danmark. Nu var det så Norge der trak det strå først.
De moskeer der også fungerer som rekrutteringssteder, og der er tydeligvis behov for flere, og flere 'brændpunkter' at sende til.
Og skal vi så se at få annulleret alle returbilletter. Der er et par venstreliberale navlepillere der vil jamre over 'min elskede kan ikke komme over Øresundsbroen', og måske mene de dermed har et slags humanistisk tilhørsforhold idemæssigt ( og det er jo en misforståelse af et begreb), men rigtig sure bliver ingen med god vilje og samfundssind.
Og er andre værd at samle på ?