Baggrund
Læsetid: 4 min.

Er Barcelona ved at sælge sin sjæl til turismen?

Den catalanske hovedstads turistsucces bekymrer indbyggerne, idet cruiseskibene får antallet af besøgende til at eksplodere
Udland
21. juni 2014

Det første cruiseskib lagde til kaj klokken fem om morgenen. I løbet af det næste par timer lagde seks yderligere cruiseskibe til, med navne som Liberty of the Seas og Grand. På en varm søndag sidste maj var rekorden 31.000 turister, som gik i land i Barcelona på en enkelt formiddag.

Det anslås, at passagererne lægger 3,5 mio. euro om dagen, et beløb, der får lokale butiksejere til at gnide sig i hænderne i forventning efter at have fået særlig tilladelse til at holde åbent om søndagen.

Mens tusindvis af turister skabte propper i gaderne i Barcelonas gotiske kvarter og strømmede ind i den berømte katedral La Sagrada Familia, advarede lokale foreninger om, at denne invasion blot var et varsel om fremtiden. Fra midten af september kommer verdens største cruiseskib til at inkludere Barcelona på sin rute og forventes at få antallet af besøgende til at ramme en ny rekord på 58.000 turister i løbet af to døgn.

Madrid praler af sine rekordhøje turisttal for 2013 og 2014, men Barcelona er ved at få kolde fødder, og en ny diskussion om turisme er under opsejling. Mens økonomien tilsyneladende er ved at vende, er byen blevet et af flere spanske hotspots, som leder efter redskaber til at håndtere syndfloden af turister.

Eduardo Chibas har forsøgt at indfange denne debat i sin dokumentarfilm Bye Bye Barcelona.

»Jeg kender ikke en eneste indbygger i Barcelona, som ikke på den ene eller anden måde føler, at noget er galt med det antal mennesker, som besøger byen hvert år,« siger han.

Byens 1,6 millioner indbyggere har været vidne til, at antallet af besøgende er steget fra 1,7 mio. i 1990 til 7,4 mio. i 2012.

Det er ikke et spørgsmål om at være imod turisme, siger Chibas.

»Vi er alle turister, vi kan godt lide at besøge andre steder, og alle anerkender, at turismen skaber jobs og omsætning.« Men hvis den ikke bliver holdt i ave, kan turismen ødelægge lokalsamfundet.

»Det er ikke en by, man kan leve i. Det er blevet en temapark ligesom Prag eller Venedig,« siger en af indbyggerne til Chibas.

Den mest iøjnefaldende forandring er foregået på Ramblaen – en bred boulevard, hvor otte ud af 10 fodgængere er turister. Væk er de gamle bagerier, lokale barer og traditionelle frugt- og grøntgadesælgere. I stedet er kommet souvenirbutikker og vekselbureauer.

Et mareridt

I Malaga har embedsmændene holdt godt øje med Barcelonas dilemma. Fra tidligere at have været transit på vejen til Costa del Sol er Malaga de seneste fem år i stigende grad blevet en turistmagnet i sin egen ret.

Antallet af barer og restauranter i byen er tredoblet fra 200 til 600 på syv år.

»Vi er nødt til at handle nu,« siger Pedro Marin fra Observatory of Urban Environment til The Guardian. »Vi må finde en balance, så det ikke bliver et mareridt at bo i byens historiske centrum.«

Hans gruppe opfordrer til et midlertidigt stop for nye barer og restauranter i bymidten og bakkes op af lokale indbyggere, mens industriforeninger tager skarpt afstand fra forslaget.

I Palma de Mallorca har 30 års turisme sat gang i en diskussion om, hvilken type turisme byen tiltrækker, fortæller byens viceborgmester Alvaro Gijon.

I årtier har byen markedsført sig selv som et billigt turistmål. Resultatet er turister, som »drikker sig fulde på stranden, fylder sig med alkohol for øjnene af alle, skråler som om det var permanent fiesta og smider deres flasker i sandet,« siger Gijon.

Byens politikere besluttede, at tiden var inde til at handle på de klager, der var begyndt at komme fra indbyggerne over turister, der besøger katedralen og tager offentlig transport iført badetøj.

»Vi sagde til os selv, at denne form for turisme vil vi ikke længere acceptere. Det kunne aldrig falde os ind at gå skrålende ind i Harrods eller Piccadilly Circus iført badetøj sammen med 50 af vores venner, mens vi drak billig sprut af en balje,« siger Gijon.

Sidste måned indførte byen en lov, som giver bøder på op til 600 euro til mennesker, hvis opførsel karakteriseres som »anti-social«, herunder at have badetøj på uden for strandområdet, at smide skrald på gaden eller at springe fra balkon til balkon eller fra balkonen og ned i svømmepølen.

Dette tiltag var nødvendigt, siger Gijon, og understøtter et initiativ fra hotelejere om at tiltrække et andet klientel.

»Vi er ikke en luksusdestination – og vi ønsker heller ikke at være Costa Azul,« understreger han.

Men at tiltrække rigere turister er en risiko, de lokale politikere er villige til at tage, siger Gijon.

»Det er muligt, at vi mister den slags turister, som siger: ’Jeg skal til Mallorca, fordi jeg elsker at drikke mig i hegnet på stranden dag efter dag’. Men så får vi måske en familie med to børn i stedet.«

© Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stig Bang-Mortensen

"Fra tidligere at have været transit på vejen til Costa del Sol er Malaga de seneste fem år i stigende grad blevet en turistmagnet i sin egen ret".
Det hedder på dansk "Fra tidligere at have været transit på vejen til Costa del Sol er Malaga de seneste fem år i stigende grad selv blevet en turistmagnet".