Nyhed
Læsetid: 3 min.

Energiagentur: Mere tjæresand og skiferolie på vej

Mens Nordamerika er på vej til energimæssig uafhængighed via de ukonventionelle – og kontroversielle – oliekilder, er olieproduktionen i OPEC for nedadgående, siger IEA og varsler skift i de globale balancer
Udland
18. juni 2014

Produktionen af såkaldt ukonventionel olie – dvs. olie fra bl.a. de canadiske tjæresandsforekomster og de amerikanske skiferlag – vil bare vokse og vokse de kommende år.

»I Nordamerika ser vi fortsat en produktionsvækst uden fortilfælde og især i USA,« sagde direktøren for det Internationale Energiagentur (IEA), Maria van der Hoeven, ved offentliggørelsen i Paris i går af agenturets årlige Medium-Term Oil Market Report.

»Den ukonventionelle forsyningsrevolution, som har gentegnet oliens verdenskort, vil sandsynligvis sprede sig hinsides Nordamerika, før dette årti er gået,« hedder det i rapporten.

Man forudser således, at lande som Rusland, Argentina, Mexico og Australien, der alle har betydelige reserver af ukonventionel olie, vil lade sig inspirere af det nordamerikanske eventyr og selv investere i ny produktion.

»Det er svært at overvurdere, i hvilken grad det nordamerikanske forsynings-boom siden dets start konstant har overgået forventningerne,« bemærker IEA og oplyser, at USA og Canadas daglige olieproduktion i 2013 blev 3,21 mio. tønder pr. dag større, end man forudså tilbage i 2010.

For mindre end 10 år siden var USA verdens største importør af raffinerede olieprodukter med en hjemlig produktion, der bare faldt og faldt. I dag er USA verdens største producent – foran både Saudi-Arabien og Rusland – og inden årtiets udgang vil Nordamerika som helhed være blevet energimæssigt uafhængig af omverdenen og nettoeksportør af olie.

Reserver vokset

Forklaringen er den enkle, at den højere oliepris kombineret med mere avanceret teknologi har gjort det lønsomt og muligt for olieselskaberne at indlede en udnyttelse af de reserver af skiferolie og tjæresand, som tidligere slet ikke blev medregnet.

Både olien fra skifer og tjæresands-olien er vanskeligt tilgængelig og kræver store mængder energi, vand og kemikalier ved udvinding og er således på grund af miljø- og klimakonsekvenserne stærkt omstridt. Udsigten til indtjening som konsekvens af dagens høje verdensmarkedspriser på olie samt til større nordamerikansk forsyningssikkerhed har imidlertid fået alle de store olieselskaber til at investere i det, der nu er registreret som officielle oliereserver.

Ifølge BP’s netop udsendte statistiske årsoversigt over verdens energisektor er de amerikanske oliereserver således opskrevet med 46 pct. siden 1993 – trods forbruget i mellemtiden – mens de canadiske reserver er eksploderet med 340 pct. og i dag er verdens tredjestørste, fordi tjæresandsforekomsterne nu regnes med. Inden for de seneste 10 år er den faktiske olieproduktion i Canada vokset med over 30 pct., og som omtalt i gårsdagens Information er den første last af canadisk tjæresandsolie netop ankommet til Europa. Både Canada og olieindustrien lobbyer intenst for at bane vej for mere.

IEA-rapporten forudser, at den canadiske produktion af tjæresand vil vokse med 50 pct. mellem nu og 2019, mens USA’s produktion af olie fra skifer vil fordobles.

OPEC’s deroute

Parallelt med denne udvikling i Nordamerika oplever næsten alle OPEC-landene en ældning af deres felter, mange steder kombineret med sikkerhedspolitiske problemer, der forstyrrer produktion og investeringer. Det gælder helt aktuelt i Irak, som ellers ifølge IEA forventes at skulle levere tre femtedele af produktionsudvidelsen i OPEC frem til 2019.

Ifølge BP-statistikken faldt olieproduktionen i 2013 i OPEC-landene Iran, Libyen, Yemen, Kuwait, Nigeria, Venezuela samt Saudi-Arabien, resulterende i et fald i OPEC’s produktion på 1,8 pct.

Den kombinerede udvikling i Nordamerika og OPEC betyder, at de globale handelsmønstre og magtpositioner på oliemarkedet er under markant forandring.

»Mens verdens appetit på olie fortsætter med at vokse, forudses den internationale langdistancehandel med råolie at skrumpe, i takt med at producenter beholder mere og mere af deres råolie hjemme,« skriver IEA.

Agenturet forventer fortsat vækst i det globale olieforbrug i resten af dette årti, men at efterspørgslen derefter gradvist vil begynde at falde i takt med høje oliepriser, miljømæssig bekymring og omstilling til andre energikilder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

I 1970 var der seriøse rapporter, der forudså, at al olie stort set ville være opbrugt omkring år 2000 - det holdt altså ikke stik.

Men aktuelt er det vel godt, hvis vi kan gøre os uafhængige af mellemøsens og Ruslands energiforsyninger gennem en kombination af skiferolie , tjæresand samt øget grøn energi (sol . vind , biobrændsel, ) og evt en "sjat atomkraft".

Så kan vi handle mere frit i udenrigspolitisk henseende ( være mere fokuserede på respekten for menneskerettigheder m v ), og de despotiske olielande og deres skrupskøre adfærd ville svinde væk i takt med at ingen køber deres olie (- verden ville blive mere fredelig).

Hen ad vejen slipper vi så nok helt for afhængigheden af de forurenende energikilder. ( OG helst lidt hurtigt af hensyn til klimaet)

Philip B. Johnsen

Det finanskapitalistiske olie, gas og kul etablissement, kommer til kort, hvis de indhentes af følgerne af tilsidesætte af rapporten fra FN's Klimapanel, hvor advarslen er klar.

"De rige lande skal "nu", som i med det samme, indlede en ekstrem udbygning af vedvarende energi, og reducere udledning af drivhusgasser, med op til 70 procent"

Før eller siden, vil der blive foretaget en nationalisering gennem ekspropriering af alle aktier og virksomhed i olie, gas og kul sektoren, med begrundelsen samfundsundergravende virksomhed, med henblik på hurtig udfasning, uden forstyrende indblanding, fra samfundsundergravende finanskapitalistiske interesser.

Hvor mange skal midste livet, før politikkere agere på truslerne, det er det store spørgsmål, man med rette, i et demokratisk land, kan stille til de folkevalgte magthaverne, elsker de deres børn, som verdensbefolkningerne elsker deres, så handler de hurtigt, lovgivnings ansvaret er deres.

Karsten Aaen, Martin Andersen, Peter Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Konflikten i Ukraine gavner nordamerikansk eksport af skifergas og -olie. Det samme gælder de af vesten initierede borgerkrige i flere afrikanske oliestater. Hvad der indimellem, i et geopolitisk perspektiv, kan tage sig tvetydigt elle ligefrem underligt/klodset ud, kan ofte forklares i et geoøkonomisk.

Peter Jensen

afrikanske/mellemøstlige

Hvis i ønsker jer en verden uden fossil energi, så er der kun et svar, og det er at udbygge atomkraften. Vind og sol lyder rigtig sødt, men de er alt for dyre og leverer ikke grundlast.

Det eneste der kan forhindre fossile brændsler i at blive brændt af er, at levere en energiform, der er billigere. Fabriksbyggede IV-generation reaktorer har potentialet til at opfylde det mål. Jeg ved godt at vi ikke har dem endnu, men amerikanerne var tæt på i 60'erne men gik desværre en anden vej.

Vi spilder vores tid og penge med de fordømte vindmøller som ikke kan stå alene, men kræver ekstra kraftværker ved siden af. Selv hvis det på mirakuløs vis skulle lykkes os at nå en eller anden CO2 målsætning i 2030 så skaffer det jo ikke fattige mennesker i Afrika, Kina eller Indien billig energi. De vil bruge den energiform, der er billigst, og det vil være fossil energi, hvis vi kun kan tilbyde sol og vind.

Jeg gentager: Den energi der er billigst er også den som bliver brugt.

Det gør INGEN forskel for resten af verden, at lille Danmark presser sig selv til at få dyr strøm fra vindmøller. Det gør blot, at kullene er billigere.

Mvh
Thomas

Jesper Wendt

Man kunne give atomaffaldet til Løkke, der er gode chancer for det bliver væk.

John Fredsted

Game over.