Læsetid: 3 min.

Eurogruppechef: EU-regler for stramme til reform

EU’s regler for, hvor hurtigt eurozonelandene skal balancere deres budgetter, bør gøres mere fleksible, siger formanden for eurogruppen på et møde i London
7. juni 2014

Det skal fremover være muligt at give eurozonelandene længere tid til at balancere deres budgetter under en kontrakt med EU-Kommissionen, hvor de til gengæld lover at gennemføre seriøse reformer. Den idé luftede formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, på et møde i London torsdag. Ideen bliver lanceret på et tidspunkt, hvor de europæiske vælgere har givet de etablerede politiske partier en lussing ved valget til Europa-Parlamentet i maj, hvilket har genåbnet debatten om, hvorvidt det er på tide at finde en ny balance mellem den stramme økonomiske sparepolitik og vækstfremmende politikker.

»Hvis et land er tæt på at have et balanceret budget, så er jeg ikke interesseret i mere økonomisk stramning, så er jeg interesseret i reformer,« sagde Jeroen Dijsselbloem på en konference arrangeret af tænketanken Policy Network.

»Hvis for eksempel Italien sagde: ’Vi vil gerne gennemføre disse seriøse reformer’, så kunne vi udfærdige en kontrakt, der belønnerede dette på den finanspolitiske side på kort sigt,« tilføjede han.

»Finanspolitisk konsolidering er nu stort set gennemført, så jeg mener, at det er det rigtige tidspunkt at indgå en aftale mellem Nord og Syd. Det kunne blive en interessant aftale mellem den tyske side af Europa og den italienske side af Europa.«

Janis Emmanouilidis, seniorforsker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, mener, at Dijsselbloems forslag er »en indrømmelse af, at det nuværende system stadigvæk ikke er godt nok«.

»Man havde en idé om, at hvis man lavede regler og indførte straffe, så ville det være nok, men det står klart, at der er brug for andre måder til at få medlemslandene til at lave deres lektier på,« siger Emmanouilidis.

For stram for reform

Dijsselbloem erkendte på konferencen, at de gældende EU-regler i dag er så stramme, at det kan være svært at gennemføre reformer.

»Det tager tid for reformer at levere resultater, men i vores mekanismer giver vi ikke denne tid. Jeg ønsker at gøre de mekanismer mere sofistikerede, så vi på en fornuftig måde fremmer en reformdagsorden inden for vores mekanismer,« sagde han. »De finanspolitiske regler og mekanismer har været succesfulde, så lad os bruge de samme mekanismer til at tillade reform. Men Kommissionen vil skulle agere dommer for at afgøre, hvorvidt reformerne giver mening«.

Janis Emmanouilidis påpeger, at Dijsselbloem netop ikke mener, at den hidtidige konsolideringspolitik har været forkert.

»Han forsøger at finde en måde, hvorpå landene under disse forudsætninger kan blive givet nok ro til at gennemføre større strukturelle reformer. Det er konstruktiv tænkning, hvor han prøver at finde andre måder at skabe incitamenter på, end at eurogruppen går sammen om et budget, der kan støtte medlemslande med at gennemføre reformer. Det vil der ikke være særlig stor appetit efter i lyset af europaparlamentsvalget,« siger han.

Reformer må fortsætte

Den hollandske finansminister mener, at Europa er kommet et langt stykke af vejen mod genrejsning i de seneste fem år, men han advarer imod at tro, at arbejdet er gjort. Hans frygt er nu, at regeringerne vil slække på reformtempoet, efter netop et europaparlamentsvalg, hvor vælgerne – især i programlandene – straffede de partier, der har gennemført hårde nedskæringer.

»Den største bekymring er, at nogle politikere vil drage de forkerte konklusioner og tro, at vi har gjort det forkerte eller er gået for vidt. Det er en stor bekymring for mig, for jeg mener ikke, at vi har gjort nok. Vi bør ikke stoppe med reformerne – de kan måske designes anderledes, men reformdagsordnen må fortsætte, også i nord,« sagde han og påpegede, at der især er brug for at styrke Europas konkurrenceevne.

Af samme grund frygter Dijsselbloem, at den Europæiske Centralbanks (ECB) rentesænkning torsdag skal føre til, at landene tager foden af gaspedalen: »Nogle af forventningerne til ECB’s rentesænkning har været voldsomt overdrevne. Vi kan ikke bare bero på pengepolitik – vi må selv gøre en stor indsats. Vi bør bruge den tid, rentesænkningen giver os. Man siger, at man ikke skal spilde en god krise. Jeg siger: ’Lad os ikke spilde en god genrejsning’. Lad os bruge den til at tage yderligere skridt.«

Emmanouilidis er dog ikke sikker på, at Dijsselbloems forslag vil være incitament nok til at få de medlemslande med størst reformbehov til rent faktisk at gennemføre reformer.

»Det vil være et incitament, men jeg tvivler på, at det vil være nok, for det handler ikke kun om penge, men også om mange andre interesser,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu