Læsetid: 7 min.

Europa står over for en ’kolossal humanitær katastrofe’

Titusinder af illegale migranter ventes at sætte livet på spil i et forsøg på at nå Europas kyster, når denne sommers ’Bådsæson’ indledes i disse uger – FN overvejer nu at oprette modtagelses- og behandlingscentre i de afrikanske grænselande
Illegale migranter i en flygtningelejr på Lampedusa. Men det er ikke alle, der når frem fra Afrika. Sidste efterår døde 366 migranter ud for Lampedusas kyst. I år er der udsigt til endnu flere migranter, som forsøger at komme til Europa i både over MIddelhavet.

Matias Costa

10. juni 2014

FN ser sig nu nødsaget til at overveje at oprette nye flygtningelejre i det nordlige Afrika og Mellemøsten. Det sker på grund af det stadigt stigende antal migranter, der kaster sig ud i farefulde rejser over Middelhavet i desperate forsøg på at nå ind i Europa.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, siger nu for første gang, at et omfattende modtage- og behandlingssystem for indvandrere og flygtninge umiddelbart uden for Europa – i lande som Egypten, Libyen eller Sudan – kan blive nødvendigt.

Samtidig hævder myndighederne i flere af de såkaldte frontlinjestater uden for Europa, at de føler sig svigtet af EU og ladt i stikken med udsigt til en »kolossal humanitær katastrofe«.

I disse uger begynder en ny sommers ’bådsæson’: Hundredtusindvis af mennesker forbereder sig på at krydse det farlige farvand mellem Nordafrikas kyster og Grækenland og Italien i fartøjer af tvivlsom sødygtighed. Tallene fra de første måneder af 2014 viser allerede en dramatisk stigning i forhold til de foregående år.

UNHCR’s europæiske direktør, Vincent Cochetel, siger: »Vi vil ikke modsætte os et eksternt behandlingssystem, forudsat at vi kan få garanti for, at bestemte sikkerhedsforanstaltninger er på plads: Der skal være ret til appeller, en fair proces, og ret til at blive her, mens appelsager foregår.«

Alt tyder på en voldsom stigning i antallet af bådfl ygtninge mod Europa, selv om ’sæsonen’ kun lige er begyndt.
Alene i pinsen er 5.200 sejlet til Italien, og FN går nu for første gang med på tanken om at oprette modtagecentre
uden for EU – i lande som Sudan, Libyen og Egypten.

Matias Costa

EU har ikke været i stand til at finde effektive mekanismer til at forhindre, at indvandrere drukner på vej over havet, siger han. I stedet for kun at holde fast fokus på stadigt skrappere grænsekontroller, burde EU sørge for at etablere mere sikre ruter.

Forkæmpere for flygtningerettigheder har hidtil afvist tanken om store asylbehandlingslejre uden for Europa. De frygter, at flygtningene vil blive ladt i stikken af stater, der ikke har ry for at respektere menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

»Det er helt utænkeligt, at en sådan ordning kan komme til at fungere,« siger således Judith Sutherland fra Human Rights Watch (HRW). »I teorien har HRW ikke noget problem med at skabe muligheder for adgang til asyl i EU udefra, men vi kan bare ikke forestille os, at de rette vilkår vil kunne blive etableret og varetaget af Libyen, Egypten eller Marokko.«

Grækenland, som for øjeblikket har formandskabet i EU, presser også på for at få etableret asyl og interneringscentre i det nordlige Afrika og Mellemøsten, der kan behandle flygtninges og migranters sager, før de når frem til europæisk jord. I et forsøg på at dæmme op for strømmen af indvandrere vil Grækenlands regering desuden opfordre til, at der nedsættes en international skibsfarts-taskforce, der kan patruljere i Middelhavet. Grækenland agter at fremsætte et sådant forslag på et EU-topmøde i næste måned, oplyser højtstående regeringsembedsmænd i Athen.

»Udformningen af en samlet indvandringspolitik [i EU-regi, red.] er et af ​​de højest prioriterede politiske mål for såvel det græske som det italienske formandskab, der følger vores,« siger således Grækenlands vicepremierminister, Evangelos Venizelos.

»Middelhavslandene i EU arbejder tæt sammen. Men den græske kyststrækning er længere end den samlede kystlinje for de øvrige medlemslande. Uden en væsentlig omlægning af [EU’s politik, red.] ... kan vi ikke konfrontere krisen.«

Miltiadis Varvitsiotis, minister for Grækenlands handelsflåde, siger, at der bør oprettes et behandlingssystem med kontorer i Syrien eller Tyrkiet »for at undersøge, hvem der er berettiget til asyl og ophold og hvem der ikke er, før folk går om bord i både, sætter deres liv på spil og overskrider vores grænser«.

Også Italien har lovet at sætte spørgsmålet om illegal indvandring øverst på EU-dagsordenen, når det overtager formandskabet til juli.

»Europa vil ikke se et Italien, der hamrer sin knytnæve i bordet, men et Italien, der vælter hele bordet,« advarede indenrigsminister Angelino Alfano i sidste uge.

De seneste tal viser et hastigt accelererende problem. Allerede i de første fem måneder af i år har omkring 42.000 mennesker forsøgt at krydse Middelhavet til Italien, oplyser EU’s grænseagentur, Frontex. Sidste år var der blot 3.362 ankomster ved udgangen af ​​april, siger UNHCR.

I sidste uge stormede over 1.000 migranter med barberknive et trådhegn ved Melilla, en spansk enklave i Marokko, for at trænge ind på europæisk territorium, og det lykkedes for 400 at trænge igennem barrieren. Samme dag indsatte det franske uropoliti bulldozere mod tre interimistiske lejre med hundredvis af flygtninge i Calais.

Den græske handelsflådeminister siger, at 15.000 papirløse indvandrere forsøgte at komme ind i Europa via Grækenland sidste år, hvilket nødvendiggjorde, at den 7.000 mand stærke græske kystvagt måtte omposteres til det østlige Ægæerhav.

Tallet er i høj grad steget på grund af det store antal syriske flygtninge, der forsøger at slippe væk fra landets borgerkrig, som over de seneste tre år har fordrevet millioner af mennesker. Omkring 7.000 flygtninge fra Syrien ankom til italienske kyster i de første ni måneder af 2013 sammenlignet med 350 i hele 2012. De er den næststørste gruppe, der er ankommet til Italien i år, efter eritreerne. De fleste af dem, der når til Grækenland i både, er syrere, deriblandt mange kvinder og børn.

Lige siden den græske regering rejste et 10,5 kilometer langt pigtrådshegn ved en tidligere grænseovergang til Tyrkiet, er 90 procent af den illegale migration blevet kanaliseret gennem det østlige Ægæerhav, hvor kystvagten har måttet udkæmpe daglige kampe med menneskehandlere.

»Det er klart, at hegnet har omdirigeret strømmen til Det Ægæiske Hav,« siger Sutherland fra HRW. Et andet tilsvarende hegn, planlagt til opførelse langs den tyrkisk-bulgarske grænse, vil sandsynligvis få lignende effekt.

»Forseglingen af denne grænse vil føre til endnu flere søforbindelser,« forudsiger hun.

I de seneste uger er der konstateret snesevis af dødsfald i Middelhavet og Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland. Italiensk Røde Kors har ligefrem fundet det nødvendigt at opfordre til, at der åbnes en »humanitær korridor« for mennesker, der flygter fra krig og hungersnød.

I en erklæring, der fordømmer EU’s passivitet, udtaler Amnesty International: »Med så godt som ingen sikre og lovlige ruter tilbage bliver mennesker i stigende grad skubbet i hænderne på menneskesmuglere og menneskehandlere og tvinges ud i at sætte deres liv på spil i ikke-sødygtige fartøjer.«

Mindst en tredjedel af dem, som er på vej til Grækenland, ender med at blive reddet til havs. Mange både er i dårlig stand og er overfyldte. Hertil kommer, at »migranter, der rejser i små gummibåde, har fået udtrykkelige instruktioner fra menneskehandlere om at sænke bådene, når de ser kystvagten, således at de kan blive opsamlet i EU-farvand«, siger Varvitsiotis.

»Vi kan ikke for evigt løse dette problem alene. Europa er nødt til at have en politik om en mere ligelig byrdefordeling.«

Sicilien har modtaget hovedparten af de illegale indvandrere på vej til Italien siden den midlertidige lukning af et modtagelsescenter på øen Lampedusa, og de ​​lokale myndigheder siger, at de føler sig svigtet af EU og Italien. De forudser en fortsat stigning i antallet af illegale migranter hen over sommeren.

»Hvis der ikke handles med resolutte og robuste midler, står vi over for en katastrofe,« siger Enzo Bianco, centrum-venstre borgmester i Catania og tidligere italiensk indenrigsminister. »Enten tager Italiens regering og EU et stærkt initiativ, eller også bliver vi kastet ud i en reel katastrofe af kolossale dimensioner. Hvis 50.000 illegale migranter betyder en krise for os, forestil jer så, hvad der vil ske, hvis der kommer 500.000-600.000.«

Under en begravelse i Catania i sidste uge af 17 indvandrere, der døde ud for Libyens kyst, fordømte Bianco Europas »øredøvende tavshed«:

»Stillet over for en truende, kolossal humanitær katastrofe med næsten 800.000 mennesker på den afrikanske kyst, der er klar til at krydse Middelhavet (…), og stillet over for disse kister må Europa vælge, om vi vil begrave vores samvittighed som civiliserede mennesker sammen med disse.«

Da 366 migranter døde ud for kysten ved Lampedusa sidste efterår, nedsatte den europæiske kommission EUROSUR, et overvågningsorgan, der skulle reagere hurtigere på både i nød.

Dette initiativ er siden blevet styrket af den italienske eftersøgnings- og redningsaktion Mare Nostrum, som hidtil har reddet 30.000 mennesker på havet til en pris på over ni millioner euro om måneden.

Italien slår til lyd for, at Frontex, den europæiske grænsemyndighed, skal flytte sit hovedkvarter fra Polen til Sicilien for at håndtere den voksende krise.

»Europa er distraheret. Men Europa kan ikke lade som ingenting. Problemet eksisterer ... Vi har brug for ressourcer,« siger Luigi Ammatunna, borgmester i Pozzallo på Siciliens sydøstlige kyst, som har modtaget 8.500 migranter i år.

Den økonomisk trængte græske regering siger, at man brugte 65 millioner euro på at beskytte sine østlige kyster, men at EU kun bidrog med to millioner af disse penge.

Det stigende antal flygtninge har næret støtten til højreorienterede politikere i Grækenland og Italien. Det neofascistiske Gyldent Daggry, som har fokuseret på problemet, fik en overraskende stærk tilslutning ved de lokale og europæiske valg i Grækenland. Og lederen af ​​den fremmedfjendske Lega Nord i Italien, Matteo Salvini, fløj i sidste måned til Sicilien for at kræve Mare Nostrum nedlagt.

Alfano, den italienske indenrigsminister, som under valgkampen til Europa-Parlamentet anlagde en stadig mere udæskende retorik mod Bruxelles, truer med at trodse EU’s regler på asylområdet og »bare sende asylansøgere videre fra Italien til andre lande«.

I sidste uge erklærede han, at Bruxelles må påtage sig at afholde omkostningerne til Mare Nostrum på 300.000 euro om dagen, eller også vil den italienske regering trække dem fra sine bidrag til EU.

»Italien,« sagde han, »kan ikke blive et fængsel for flygtninge, der ønsker at komme videre til det nordlige Europa.«

I mellemtiden indkvarteres flygtninge i Sicilien under interimistiske forhold i skoler og sportshaller med utilstrækkelige modtagefaciliteter. Ankomsten af ​​et stort antal indvandrere, herunder mange uledsagede børn »skaber problemer for os – ikke fordi vi ikke vil have dem, men fordi vi vil kunne give dem en værdig modtagelse«, siger Ammatunna.

»At modtage disse mennesker, behandle dem dårligt, ikke give dem en ordentlig velkomst, ikke være i stand til at yde dem de tjenester, vi gerne vil – det er ikke, hvad vi ønsker.«

Helena Smith, Lizzy Davies, Harriet Grant bidragede til denne artikel.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Per Torbensen
  • Lasse Damgaard
  • Niels Ottosen
Britta Hansen, Per Torbensen, Lasse Damgaard og Niels Ottosen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristoffer Larsen

Nordengland var 'rigt' da man brød kul og jern og der opstod en lang række byer med velstand. Da der ikke længere var råstoffer eller brydningen ikke var rentabel mere sank områderne hen i armod og social deroute.

Sådan er der så meget og det kan man ikke leve på. Det er fortid.

Henrik Leffers

Kjeld Hansen
11. juni, 2014 - 19:29
Mugabes guerilla hær overtog et land (koloni) der var besat af England (Rhodesia hed det), og alt den produktive landbrugsjord var "stjålet" fra de oprindelige ejere og givet til englændere. Men landet består af 3 nogenlunde lige store befolkningsgrupper, som altid har hadet hinanden. Mugabe har så "stjålet" landet tilbage og givet det til hans "folk", uden at skele til hvem der oprindeligt boede i områderne. Så det er i højeste grad noget der er sket pga. "vores" kolonialisering af Afrika! -Men jeg tror faktisk ikke jeg er særligt uenig med mange her, jeg er absolut ikke indstillet på en ny omgang folkevandring, men vi kan altså ikke stoppe den, hvis ikke problemerne løses hvor de kommer fra. Og ulandsbistand hjælper ikke det mindste!

Kristoffer Larsen

Henrik Leffers

Vores kalder du det "vores" ? Jeg har ikke noget med dem, at gøre. Jeg har ikke haft noget med dem at gøre og ideen om kollektiv skyld er en konstruktion.

Philip B. Johnsen

Det er ikke en udvikling, der i fremtiden kan styres ved hjemsendelse, om få år har mange mennesker intet hjem, at vende tilbage til, klimaforandringer vil have fjernet eksistensgrundlaget.

Millioner af krigsflygtninge skal lægges til antallet af klimaflygtninge, hvis det bliver muligt vil de søge samme vej til Europa, hvor det regner og der kan vokse afgrøder.

FN har forsigtigt sagt de rige lande "nu", som i med det samme, skal indlede en ekstrem udbygning af vedvarende energi, og reducere udledning af drivhusgasser med op til 70 procent, blot for udviklingen ikke skal eskalere helt ud af balance.

"Det har været anslået at 200 millioner mennesker vil være fordrevet pga. klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau."

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/

Michael Kongstad Nielsen

På det helt overordnede plan er der for mig at se ingen anden løsning, end at samarbejde om at fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener. Som mange har sagt, senest økonomen Piketty, er uligheden i verden den største trussel i verden næst efter klimatruslen. Uligheden skal bekæmpes af al magt, hvilket vil betyde afsavn og nedgang for de rige, så enkelt er det.

Philip B. Johnsen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Nanna Wulff M., Lasse Damgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det er slet ikke så slemt, som ser ud til at være: Vi Europæernes demokratisk valgte politikere har styr på hele "molavitten", også kaldet "roderiet". Vi har i fællesskab fået valgt en flok "snakkesalige intetsigende" politiske "hængerøve", i stedet for "viden om", har vi fået installeret "illusionen" i vores rige. " Fred være med dem", og så er beslutningen taget.

Et nyt Europa er på vej, et Europa, så stort og smukt, at også russerne og tyrkerne tør og vil være med i "ny skabningen". Et Europa for "ALLE".

Kjeld Hansen

Henrik Leffers
11. juni, 2014 - 19:44

Det er ikke de historiske kendsgerninger jeg sætter spørgsmålstegn ved. Slet ikke. Og bestemt heller ikke afrikanernes ret til deres eget land.

- Min pointe er, at de landbrug som blev drevet velorganiseret og gav mad på bordet og overskud til en eksport af fødevare endte op i kaos og nød.

ellen nielsen

Hvor er grænserne til Schengen henne? De eksisterer tilsyneladende ikke!
Illegale indvandrere har tilsyneladende fri adgang over grænsen til Schengen
og videre rundt i Europa. Er EU virkelig rigtig kloge?

Nanna Wulff M.

Og også denne, som vil få hårene til at rejse sig i nakken:

"When the son of the president of a desperately poor country starts buying mansions and sportscars on an official monthly salary of $7,000, Charmian Gooch suggests, corruption is probably somewhere in the picture. In a blistering, eye-opening talk (and through several specific examples), she details how global corruption trackers follow the money — to some surprisingly familiar faces….”

https://www.ted.com/talks/charmian_gooch_meet_global_corruption_s_hidden...

Nanna Wulff M.

@Michael Kongstad Nielsen
11. juni, 2014 - 20:05

[...]

"Som mange har sagt, senest økonomen Piketty, er uligheden i verden den største trussel i verden næst efter klimatruslen. Uligheden skal bekæmpes af al magt, hvilket vil betyde afsavn og nedgang for de rige, så enkelt er det. "

*******
Michael,

Jeg mener, at du har ret i meget af det du siger, lige på nær den sidste sætning.

I forhold til mange, er vi rige. for selv dem der kun har lidt (her i Europa) har meget mere end de fattigeste flygtninge, så det gælder os alle. Ikke kun de rige, for hvem er de?

Nanna

Lars R. Hansen

Henrik Leffers, du har tydeligvis ikke kendskab til historien, men forlede dig på latterlige fordrejelser og forenklinger.

"Afrikas problem er skyldes faktisk vores oldeforældre"

Det er så tåbelig, ansvarsforflygtende og nedladende en måde at anskue Afrikas problemer på. Det er ikke vores oldeforældres skyld, at Afrika er som det er i dag. Afrika er fri til at indrette sig som Afrika vil, Afrika er ikke viljeløst ler i vores oldeforældres hænder.

De afrikanske landes ringe evne til at opbygge og opretholde velfungerende statssamfund med god regeringsførelse, hvad manifesterer sig på en række områder som fx. uddannelse, sundhed, infrastruktur og retsvæsen, skyldes ikke kolonitiden. Afrikas problemer skyldes først og fremmest: Korruption, nepotisme, overtro, autoritære og patriarkalske sociale strukturer, lov- og retsløshed, hysterisk religionsdyrkelse, stammevælde, klantænkning, overbefolkning med udpining til følge, analfabetisme og epidemier skabt og skaber af de dysfunktionelle statssamfund. Afrikas problemer kan ikke reduceres til kolonitiden, og når det kommer til moderne statsdannelser og statsadministration, så har kolonitiden haft en velgørende virkning, og de områder, hvor den europæiske tilstedeværelse har været stærkest, er da også blandt de lande, der er mest udviklet i dag.

Før kolonitiden var Afrika ikke et kontinent af lutter velordnet, velstående, velfærdsstater i fred med sig selv og deres omgivelser, nej, det var en række afrikanske stater og stammesamfund, som bekrigede hinanden og slugte svagere naboer, ja, og holdt slaver og solgte slaver længere før den europæiske kolonisering, der sjovt nok endte slaveriet.

"På en konference i Berlin i 1895 mødtes de Europæiske stormagter og fordelte Afrika mellem sig, og alle grænserne på kontinentet blev designet der. Målet var, at maximere udbytningen af Afrika, med koloniseringen af Syd Amerika som forbillede"

Det er usandt. Formålet med berlinkonferencen i 1895 var at undgå stridigheder mellem de europæiske stormagter over områder og handel på Afrika. Udbytning var slet ikke på tale, men civilisering og missionering samt udryddelse af slaveri, var dagsorden for den europæiske kolonisering i denne periode, hvad naturligvis indbefattede økonomisk udvikling og handel, men den grove udplyndring som kendetegnende 1500- og 1600-tallets kolonisering af Sydamerika, der i 1895 var blevet selvstændige, var der ikke tale om. Måden Leopold II's private Congo selskab i Fristaden blev drevet på uagtet, bemærk denne brutalitet og udbytning ikke lades passere, men at man allerede i 1908 ender Leopolds misregime, bemærk endvidere, at Leopold kun fik herredømme over Congo fordi Leopold havde ført en dygtig kampagne med lovning på et uegennyttigt og humanistisk styre af Congo.

"Der var ikke en eneste afrikaner inviteret til konferencen!"

Hvad giver god mening, da formålet var et finde en ordning mellem de kolonimagterne i Afrika, samt det Osmanniske rige og USA.

"De grænser tager absolut ingen hensyn til hvem der faktisk bor der, så alle landene består af folkeslag der aldrig før havde haft noget med hinanden at gøre"

Grænserne, der er i flere tilfældet har ændret sig mage gange siden afkoloniseringen, er tegnet på samme måde som tilfældet er i Europa. Magtforholdene magthaverne imellem. Og der er intet til hindre for grænserne tegnes om, hvis indbyggerne ønsker det i Afrika, på samme måde som der intet var til hindre for Tjekkiet og Slovakiet gik fra hinanden i Europa.

Desuden siger man jo at mangfoldighed er en styrke for et land, man mener jo for eksempel at Danmark bliver et bedre land, når vi får udryddet vores homogenitet gennem masseindvandring af kulturfremmede, og jeg kan ikke undgå, at bemærke, at dem som oftest er fortaler for mangfoldighed i Danmark ofte også er dem som mener det et problem for lande i Afrika, at de er mangfoldigt befolket.

Og ser vi fx på Etiopien, der ikke blev koloniseret og hvis grænser ikke tegnet af kolonimagter, så forekommer det ikke at være et land, der fungere væsentligt bedre end fx Kenya. Nærmere tværtom. Bemærk både Etiopien og Kenya er heterogent, bemærk endvidere, at de førkoloniale riger i Afrika typisk ligeledes var heterogene, hvor et folkeslag herskede over andre afrikanske folkeslag. Den europæiske kolonisering ændrede således ikke så meget på homogeniteten, men samfundsstrukturerne på en række områder, som nævnt afskaffede man fx slaveri.

" I dag ser vi det ved korrupte politikere der alene har som mål at berige sig selv, og "vi" fortsætter udbytningen ved at betale korruptionen, fordi det er langt billigere end at betale rimelige skatter, som kunne hjælpe befolkningen."

Det er ikke os, der vælger de afrikanske ledere, det er ikke os, der har ansvaret for at afrikanske lederes korruption, det er ikke vores ansvar, at der bliver betalt rimelige skatter i afrikanske lande og det er ikke vores ansvar, at de skatter kommer befolkningen til gode.

Desuden er det intet som tyder på, at betaling til korruption skulle give billigere varer end betaling til skatter, der så alligevel røves af det korrupte system, skulle gøre. Altså hvis jeg betaler afrikanske ledere 10 mio. så ryger de i ledernes egne lommer, hvis jeg betaler 10 mio. i skat så ryger de også i ledernes lommer, hvorfor skulle de afrikanske ledere give rabat, når de alligevel sidder på,skattesystemet. Nej, det noget sludder om en sammenhæng, der ikke findes, men som du synes lyder godt.

"Hvis ikke grænserne bliver rettet ind så de passer med befolkningerne, bliver Afrika vores børns og børnebørs helt store problem!"

Igen, grænserne kan tegnes som de nu ønsker det i Afrika, og de afrikanske grænser bliver i hvert fald ikke bedre ved de europæiske lande nedbrydes gennem masseindvandring.

Afrikanere må selv skabe det Afrika de vil leve i, hvis vi skal have ansvaret for Afrika, må vi også have den poltiske magt, altså en genkolonisering.

"Hvis jeg var boede i Afrika, ville jeg have en pligt til at få min familie ud!"

Og nu hvor du bor i Danmark har du vel en pligt til Danmark ikke omdannes til en sammenbrudt stat som følge af masseindvandring af kulturfremmede?

Desuden er der altså masser af steder i Afrika, hvor der er udmærkede leveforhold for middelklassen.

Kjeld Hansen, Morten Pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

hvis man vil have standset denne farlige trafik, så er der kun en måde, og det er at sende alle tilbage, som forsøger at sejle over, og gøre det klart, at man intet har at vinde ved at tage den farefulde rejse over Middelhavet, at man bliver sendt tilbage uden videre og lige meget hvad. Det er den eneste måde at standse det på.

Så må der i stedet oprettes visitationslejre på den nordafrikanske kyst, hvorfra man kan søge om asyl eller opholdstilladelse...

Lars R. Hansen

"På det helt overordnede plan er der for mig at se ingen anden løsning, end at samarbejde om at fordele rigdom og velstand ud over kontinenter..."

rigdom og velstand er ikke en fast mængde som blot skal fordele, men noget som hele tiden skal skabes, hvis man fjerner de velstandsfrembringende strukturer ved at lave en sådan omfordeling, ja, så fjerner man velstanden punktum.

Vi er ikke rige i vesten fordi de er fattige i Afrika, vi er rige fordi vi har indrettet os i statssamfund, der er velegnede til at frembringe velstand, mens de i Afrika har undladt at indrette sig på en velstandsfrembringende facon.

Kaj Spangenberg

Der er store hjerner og små hjerter. Og store hjerter og små hjerner. Endelig er der små hjerter og små hjerner, som er ret udbredte. Mere sjældene er de store hjerter og store hjerner. Mangel på de sidste skyldes, at vi står over for problemer af en størresesorden og en kompleksitet, som verden aldrig før har set. Og som der ikke findes nogen anstændig løsning på. Der er virkelig ingen grund til optimisme.
Da jeg blev født i 1939, levede der på Moder Jord ca. 2,5 - højst knapt 3 milliarder mennesker. I dag har vi forlængst passeret de 7 milliarder. Og antallet accellererer!
Overbefolkningen er alle nutidens problemers moder. Den er roden til kampen om vandet, kampen om føden og energien. Mærkelig nok fokuserer vi på de afledte problemer, men griber ikke fat på hovedproblemet - overbefolkningen.
I Afrika hænger knapt noget land ordentligt sammen. Undtagelsen er Sydafrika med en vis balance i form af en fin infrastruktur, en veluddannet befolkning (hvide, indere, kinesere og cape coloured) og mange resourcer, der udnyttes delvis rationelt. Vist har SA har et væld andre problemer - korruption, fortsat raceproblemer, etc. - men generelt fungerer landet. Det kan faktisk ikke siges om andre lande i det "sorte Afrika", hvor befolkningstilvæksten eksloderer.
Kolonialismen var absolut udbytning. Men glemmes må det ikke, at imperialismen efterlod sig spor i form af et skolesystem, en uddannet klasse, et sundhedsvæsen og en vis infrastruktur. Men efter den store selvstændighedsbølge igennen 1960'erne forfaldt det ene land efter det andet. Ulandshjælpen skulle være de riges landes bidrag til at få landene til at fungere. Noget lykkedes. Det meste var spild af penge og resourcer. Og så begyndte folkevandringen, som nu sydfra truer det velkonsoliderede Europa.
For mig at se gives der kun to løsninger på dette problem: At give efter og udstede asyl ad libitum i overenstemmelse med de menneskerettigheder, som fortolkes mere og mere bredt, så det ikke kun er politiske flygtninge, Europa tager imod, men også fattigdomsflygtninge.
Den løsning vil betyder et europæisk sammenbrud, som vil være en katastrofe for Europas befolkninger - og bestem ikke til gavn for Afrika. Sådan lyder løsningen for de store hjerter med de små hjerner.
For de små hjerter med de større hjerner er svaret Fort Europa, som kræver menneskerettighederne omskrevet. Disse er skabt i en tid efter Anden Verdenskrig, hvor ingen havde fantasi til at forestille sig, at nødstedte mennesker fra alle egne af verden strømmede til Europa og søgte asyl (= indvandring).
Det er ikke fascisme, men selvforsvar.
Europa - Qui Vadis?

Ole Olsen, Kjeld Hansen, Morten Pedersen, Preben Haagensen og Lars R. Hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Kaj
- Hvad er så de store hjerter med de store hjerners løsning ?

Det kan ikke være tilfredsstillende med alt småtteriet. Heller ikke en forsvarskamp med dertil hørende blodbad

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Johansen - skulle min pc og mit internet kunne forandre verden? Nej, tværtimod, det vigtige ville være, at flere bliver bevidste om, at rigdom og velfærd skal omfordeles ud over hele verden.

Kristoffer Larsen

Nanna Wulff M.
11. juni, 2014 - 22:09
@Michael Kongstad Nielsen
11. juni, 2014 - 20:05
[...]
"Som mange har sagt, senest økonomen Piketty, er uligheden i verden den største trussel i verden næst efter klimatruslen. Uligheden skal bekæmpes af al magt, hvilket vil betyde afsavn og nedgang for de rige, så enkelt er det. "

Jamen, så må man jo komme med forslag til hvordan de fattige i Afrika kan komme ud af deres fattigdom som kinesere nu rykker op i den lavere middelklasse.

Kristoffer Larsen

Michael Kongstad Nielsen
11. juni, 2014 - 20:05
På det helt overordnede plan er der for mig at se ingen anden løsning, end at samarbejde om at fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener.

Så almindelige familier i Danmark skal gå ned i levestandard fordi andre ikke kan finde ud af det?

Det vurderer jeg ikke mange er enige med dig i. Det har taget generationer for Danmark at nå det velstandsniveau man har i dag, men det er ikke givet og allerede i dag ser man hvordan følgerne af tilgangen af grupper fra mellemøsten har negative indvirkninger på skoler, nærområder, kriminalitet o.s.v.

Karsten Kølliker

Vi taler om bæredygtighed som om det er en politisk utopi. Men der er ikke noget idealistisk eller ideologisk over bæredygtighed. Bæredygtighed er naturlove, kausalitet og konsekvenser, kort sagt en eksistentiel fordring. Og effekten af at vi tillader os at behandle bæredygtighed som en utopi og ikke som en fordring er, at vores livsgrundlag udhules mere og mere. Vores liv og samfund bliver mindre og mindre bæredygtige, måned for måned, år for år. I Afrika, i Europa, over hele planeten.

Således er vores virkelighedsopfattelse totalt forskruet. Overfor vores svigtende evner for at begribe bæredygtighedens fordring omtaler vi aktiekurser og pensionsopsparinger og politiske 2020-planer som om vores samfundsøkonomiske forestillinger er reelle, som om de omhandler reelle, iboende værdier, når de i realiteten blot er nogle spil vi er blevet enige om at spille. Nogle spil som vi efter al sandsynlighed allerede har drevet alt for langt.

Selvfølgelig vil de afrikanske flygtninge langt hellere leve i deres hjemlande, hvis der blot kunne etableres en basal grad af fred og trivsel. Og der er så mange og så varierede måder vi kan understøtte og udvikle samfundenes og naturens trivsel, hvis vi fik gendannet vores dømmekraft, gendannet vores evne til at skelne mellem hvad der er sandt og værdifuldt, og hvad der er blændværk. Hvor vi kunne være i fuld gang med at hele sårene, menneskelige såvel som økologiske, så fortsætter vi i stedet med ødelæggelserne.

Og så skulle man have troet, at realiteterne meldte deres ankomst med finanskrisen i 2008, og at årtiers blændværk blev afsløret for at være netop det. Men nej. Det lykkedes i stedet at uddybe og udbygge blændværket i hidtil uset grad, og således er den fortsatte udhuling af vores livsgrundlag også blev uddybet og udbygget. For hvert år vi udsætter opgøret med finanssystemernes halvverden, jo større bliver den humanitære krise, og jo mindre bliver sandsynligheden for at vi med held kan omstille vores samfund og sikre et basalt livsgrundlag for alle.

Nanna Wulff M., Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Lasse Damgaard: De store hjerter med de store hjerner har ingen løsning. De aner faktisk ikke, hvad de skal stille op med et så enormt problem. Følelser og hjerne er i konstant konflikt. For de store hjerter (med mindre hjerner) hedder løsningen: Asyl til alle fattige og mere ulandshjælp. For de store hjerner (med små hjerter): Fort Europa. Her er det enten-eller - og det er dér, vi nærmer os! Uhyggeligt nok, men kaos og krig ligger i kortene for fremtiden, for ingen kan eller har vist vilje til at løse det alt overskyggende problem: Den stadig voksende overbefolkning.

Preben Haagensen

Jeg er som sådan enig med mange af dem, der mener der er en grænse for hvor mange fremmede Europa og Danmark kan absorbere. Glemmes må det ikke, at størsteparten af dem der kommer er muslimer, og de vil aldrig integreres, og ønsker det ikke. Dem som tror anderledes kender ikke noget til Islam. Islam er en politisk religion (Muhammad var nok profet, men han var også statsmand og krigsherre). I følge Islam er deres lande "fredens hus" og vores, de europæiske lande "krigens hus" og som sådan skal Europa under Islam, og dem som ikke vil være muslimer, får Dhimmi status. Med de muslimer som er kommet til Europa er der en udbredelse af parallel samfund, og det bliver værre hvis der kommer flere.
Så skrives der om kolonitid, udbytning og slaveri. Der må der ikke glemmes, at den største udbytter i dagens Afrika er kineserne, man ser dem overalt i Afrika. Den europæiske del af slaveriet var en del af den såkaldte trekantshandel, altså handel med mennesker. Europæerne købte slaverne, men det var ikke dem der indfangede dem, det var de lokale afrikanske konger, og det var vel at mærke før kolonitiden, som satte en stopper for slaveriet. Det kan så siges, at de afrikanere der kom over Atlanterhavet fik en bedre skæbne end de muslimske slaver (og her er det millioner og atter millioner), som konsekvent blev kastreret. De afrikanske slaver fik i modsætning til muslimernes slaver, efterkommere, hvad befolkningssammensætningen i Amerika er et levende bevis på. Nu er slaveri ikke noget specielt europæisk men noget som alle folkeslag har praktiseret, altså noget menneskeligt, men europæerne har det specielle, at de korrigerer, når noget er galt, i modsætning til mange andre.

Lasse Damgaard

Kaj

- så er det som jeg indledningsvist skrev; lad os læne os tilbage og se showet live på vores HD mega storskærme.
Det er defaitisme og udtryk for opgivelse. Europa har opgivet at udvikle fremtiden - de satser på murer og at vores unge mennesker skal skyde når der bliver sagt FYR !!
Europa er et kontinent af pensionister der er angste for ikke at få deres guld med sig når de dør.

Karsten Kølliker

@Kaj Spangenberg m.fl.
I forlængelse af min kommentar ovenfor så er ’overbefolkning’ vel betegnelsen for det forhold, at naturgrundlaget ikke længere kan understøtte en given befolkning. Således har problemet med overbefolkningen to sider: Befolkningstilvækst og degradation af naturgrundlaget. Og så er det jeg spørger, hvorfor er det lige at vi er så fokuserede på befolkningstilvæksten, når degradationen af naturgrundlaget er langt mere iøjnefaldende?

Og hvad nu hvis det der ville gøre hele forskellen er, at mennesket begyndte optræde som ansvarlige ’caretakers’ for planetens økosystemer? Måske er løsningen på overbefolkningsproblemet den enkle, at menneskeheden igen indskriver sig i det store samfund vi kalder Gaia, altså at vi gør en ende på vores ikke-bæredygtige, liniære udvindingsøkonomi og skifter til en ren kredsløbsøkonomi. Ligesom naturen selv er en ren kredsløbsøkonomi.

Se evt. også http://kolliker.co/category/din-indre-have/

Britta Hansen, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Jeg syntes det er utroligt absurd at høre folk påstå at kolonitiden har noget nær nul betydning for Aftikas generelle tilstand. ligeså vel som det er komplet absurd at give Europas oldeforældre hele skylden.

Man kan ikke fjeren en så vigtig del af Afrikas historie, koloniseringen betyder en del, vil man ikke indse det så har man da en utrolig ringe historie forståelse. Med al respekt ville Afrika med al sandsynlighed have udvikler sig i en anden retning uden koloniseringen. Men vi kan af gode grunde ikke vide hvordan det eksakt ville have udviklet sig, da dette er kontrafaktisk.

Men afrikanerne etc. har selvf. også et ansvar for den vej det er gået, godtnok kan man bebrejde den hvide man meget, men man kan altså trods alt ikke give ham skylden for alt hvad der er galt i Afrika. Afrikansk kultur mm. spiller altså også en rolle og det kan man ikke benægte, ligesom man ikke kan benægte at afrikanere og araberne var ligeså slemme og ligeså skyldige når det kom til slavehandel.

Afrikanerne må også tage deres del af skylden for udviklingen, ligesom den hvide man må tage hans ansvar, og de religiøse spændinger og fanatisme er også og ikke mindst influreret af den vestlige mands prædikener, igen går afrikanere ikke fri, men det gør den hvide man så sandelig heller ikke.

Jeg stiller desuden stor spørgsmålstegn ved frygten for de skønnet 200 millioner klima flygtninge, de fleste af disse ville ikke have krafterne eller resurserne til at flygte til Europa. Det er dyrt at flygte til europa og er altså ikke bare noget man bare lige gør, de fleste af disse klima flygtninge vil flygte til nærområderne og det er disse der vil blive påvirket i en ekstrem negativ retning. Europa bliver slet og ret ikke ramt i nærheden af dette. Ja der kommer givet nogle millioner på den konto, men det er umuligt at forhindre dette ikke mindst pga. Europas meget store grænse, det er så at sige umuligt at forhindre at folk kommer ind

Steffen Gliese

Som sædvanlig er det Karsten Kølliker, der bedst er i stand til at tænke uhildet om problemerne. Og det største problem er, at vi tænker i at kunne profitere på de andre i stedet for at tænke rationelt: at hvis de andre kan klare at efterkomme deres egne behov, kan vi blive fri og bruge tiden på os selv og hinanden. For tid er den eneste værdi, vi reelt besidder, og den kaster vi i grams - oven i købet uden at få nævneværdigt ud af det selv, det forærer vi hellere til slavefogederne.

Britta Hansen

Nogle kommentarer til det, jeg læste undervejs.

Jørn Bøye skriver: 'Når de "røde" taler om den ulige fordeling af rigdommene i verden, glemmer de, at de rigeste også er de, der har skabt flest arbejdspladser,...' Det er desværre en myte. De virkelig riges penge er virtuelle. De skaber ikke arbejde og arbejdspladser. De ligger og forplanter sig i skattely uden at løfte en finger. De eneste der er på overarbejde, er computerne, der skal handle i en brøkdel af et sekund for at købe eller sælge aktier og værdipapirer!

Kristoffer Larsen skriver: 'Vores kalder du det "vores" ? Jeg har ikke noget med dem, at gøre. Jeg har ikke haft noget med dem at gøre og ideen om kollektiv skyld er en konstruktion.' Det er denne dem vs. os-tænkning, der er hele problemet. Til dels er det løgn, at du ikke har 'noget med 'dem' at gøre', da store dele af vores velfærd hidrører udnyttelsen af slaver i Afrika og Asien og fortsætter med at gøre det (tænk, hvis du skulle betale den virkelige pris for dit guld, din mobiltelefon (sjældne råstoffer, udvundet i Afrika) eller dit T-Shirt! Det ville nemlig være deling, Kristoffer! Desuden er 'de' medlemmer af jordens befolkning. Der ER ikke en anden planet, mennesker kan udvandre til!
Så noget er der, som hver især kan yde: støtte Fair Trade på alle områder og foragte (ikke købe) produkter, som er kendt for at udnytte slaver! Hvis mennesker kan leve og overleve hvor de er, rejser de som regel ingen vegne.

Kaj Spangenberg: 'De store hjerter med de store hjerner har ingen løsning.' Måske skulle du lige læse Karsten Køllikers kommentar, placeret lige oven over din egen samt længere nede, der er præget af begge egenskaber. OG tager fat der, hvor problemerne virkelig ligger!

Lars R. Hansen

Mikkel, selvfølgelig spiller kolonitiden en enorm rolle for Afrikas nuværende stade, men når der kommer til udviklingen af fungerende staten, den offentlige administration og ydelser, så som uddannelse, så har koloniseringen været en konstruktiv faktor, og de lande, hvor koloniseringen har været kraftigst, er de lande, som har de bedst fungerende i dag.

Det betyder ikke kolonisering og imperalisme er godt og i orden, men lidt ligesom Hitler kunne få togene til at køre til tiden, så havde den europæiske administration og opbygning af infrastruktur en betydelig indflydelse på udviklingen af de afrikanske kultursamfund til moderne statsdannelser.

Britta Hansen

Det er ikke togene, H fik at køre til tiden (og hvis han gjorde, ved vi, hvor de kørte hen og med hvem), men de berømt-berygtede motorveje, han udbyggede.

Lasse, det er desværre et totalt brud på nogen form for god stil og absolut tabu at komme med den sammenligning!

Lars R. Hansen

Nej, det var en udmærket sammenligning, Britta, da det tydeliggør mit budskab.

Kolonitiden opbyggede de afrikanske samfunds evne til at opretholde fungerende statsdannelser.

Problemet, i den forbindelse, er ikke kolonitiden, men at afkoloniseringen skete under indtryk af den kolde krig, hvad medførte at afkoloniseringsperioden blev præget af en række konflikter, hvor hhv. Vest og Øst støttede hver deres part, og efterfølgende fortsatte støtten til hhv. at undergrave eller understøtte et regime, hvis beskaffenhed var fuldkommet underordnet dets tilhørsforhold.

Jan Mogensen

Kølliker: naturen er ikke baseret på kredsløbs økonomi men konflikt lige som mennesket, alt fra planter til dyr kæmper om dominans og ekspansion af territorium.

Britta Hansen

Du forstår ikke, Lasse Johansen. Det er fuldkommen ligegyldig, hvad du anfører i den sammenhæng. H kan aldrig nogensinde modificeres eller relativeres. Sammenligningen er (ifølge muligvis uskrevne men decideret prakticerede) etiske regler ganske utilladelig.

Med mindre, naturligvis, du accepterer, at du, ved at relativere på den måde gør du dig selv til talerør for neonazister og fascister (eller nogle forhåbentlig efterhånden uddøende uforanderlige gamle nazister).

Philip B. Johnsen

Vesten har mulighed for, at gøre en positiv indsats.

Det er lidt af sporet, men vesten har et ansvar for den indflydelse vi har og har haft på Afrika, økonomisk gennem støtte til diktatorer vesten kunne/kan lide, våben salg til diktatorer vesten kunne/kan lide, udbytning af den konstellation og ikke mindst klimaforandringer vesten bære ansvaret for.

Hver gang kolonimagter har indledt en krig og kolonisering af et stammesamfund, er det endt i borgerkrig når tropperne forlader landet, Afrika er ingen undtagelse, når besættelsesmagten forlader en fremmed kultur, funderet på stamme samfund, er vores opfattelse af demokrati og retssamfund overflødigt når kampagnen afsluttes.

Læren af det er, man ikke skal tro vores kultur, er den hele verden ønsker sig.

Men pointen for en positiv fremtid er vel noget i retning af, at støtte Fair Trade og udbygger konceptet, så samfundet med garanti udvikler sig, med f.eks. konceptet Community Fair Trade, ikke sælge våben til diktatorer og tage hånd om klimaforandringer mm. hvilket indebærer, at tage et opgør med finanskapitalisme og den illegitime negative magt, penge har på verdensudviklingen.

Man kunne fristes til, at antyde det er umuligt politisk utopi, men der er meget der tyder på, at alternativet er en meget snarlig grum fremtid, så selvfølgelig må EU må i arbejdstøjet og få andre med på denne nye udvikling, men i den rækkefølge, EU skal ikke kun vise vejen, EU skal gå den selv.

Kristoffer Larsen

vBritta Hansen
12. juni, 2014 - 11:30

Sikken en omgang udokumenteret vås.

da store dele af vores velfærd hidrører udnyttelsen af slaver i Afrika og Asien og fortsætter med at gøre det (tænk, hvis du skulle betale den virkelige pris for dit guld, din mobiltelefon (sjældne råstoffer, udvundet i Afrika) eller dit T-Shirt!

Det er om nogen Afrika og andre ulande der udnytter og har glæde af teknologier mm. der er udviklet i Vesten.

Henrik Leffers

Lasse Johansen: Jeg kan forsikre dig, at jeg har fint styr på Afrikas historie... Da Afrika blev afkolonialiseret diskuterede man om de oprindelige grænser skulle ændres så de passede bedre til befolkningerne, men alle havde en ret ekstrem modvilje mod at ændre grænser, for "de virkede jo fint" og afkolonialiseringen skete et land af gangen, så ingen grænser blev ændret. Du skriver, at der er sket ændringer, men så vidt jeg ved er ikke der ikke ændret grænser overhovedet! Der var flere afrikanske ledere der argumenterede for det, Lumumbo bl.a., men -sjovt nok- så døde de allesammen...
Så længe landene består af indbyrdes stridende befolkninger, er de nemme at styre, som det vist er almindeligt anerkendt i dag, det tog næsten 1000 års krige før Europas lande var homogene, og krigene stoppede. Det tager EU i høj grad æren for, og EUs rolle var vigtig, men det er først og fremmest "balkaniseringen" af Europa der har æren for det. I dag er de fleste lande i Europa rimeligt homogene. -Og det vil sikkert fortsætte, måske med Skotland som det næste eksempel. Men situationen i Afrika er meget meget værre og hvis ikke det ændres, vil det føre til hundrede-års borgerkrige! Jeg forstår ikke, der ikke er flere her der støtter grænseændringer, og jeg har desværre heller ikke en opskrift for, hvordan man kan gøre det. Hvis nogen har ideer til, hvordan man kan gøre det, inkl. legale muligheder, synes jeg de skulle blande sig.

Lars R. Hansen

Ja, der er vist forståelsesproblemer, hvis du tror jeg relativerer naziregimets forbrydelser, det gør jeg ikke, men jeg giver ikke nazisterne skylden for togene ikke går til tiden i Afrika, Britta!

Lars R. Hansen

Philip, de afrikanske magthavere bygger deres regimer på de interne magtforhold. Det er ikke Vesten, der bestemmer, hvem der skal sidde på magten i et afrikansk land, tag fx. Mugabe, Afwerki eller Omar al-Bashir, men under den kolde krig forsøgte begge blokke at vinde afrikanske lande for deres respektive blok med økonomisk, politisk og militær støtte til hhv. regering eller oprørsgruppe.

Og Afrikas problemer skyldes ikke, at Vesten sælger dem våben, de fleste våben på kontinentet stammer desuden fra østbloklandene og Kina, det er en patroniserende holdning til afrikanerne, der også overser, at de skam kan lave dem selv. Sydafrika, det mørke Afrikas militært stærkeste magt, har en betydelig våbenproduktion og eksport.

Udbytningen af Afrika sker i så fald på afrikanske præmisser. Det er afrikanerne selv, der bestemmer hvilket økonomisk system de ønsker, hvem de vil handle med og med hvad. Kapitalisme virker på samme måde i Afrika som i Danmark, den kapitalistiske udbytning rammer Danmark lige hårdt som den rammer Afrika, og kan således ikke være årsag til velstandsforskellen mellem os.

Og så det fuldstændig tåbeligt, at henføre klimaforandringerne til vesten! Klimaet har altid forandret sig, og den CO2-udledning, der stammer fra vestens brug af fossile brændstoffer lader sig ikke udskille fra den øvrige verdens udledning, det være sig fra skovrydning, koprutter, forssile brændstoffer såvel som alle levende levende væseners udånding og biomasses forrådnelse. Og glem ikke at temperaturen har været betydeligt højere i historisk tid, dengang var Nordafrika ganske frodigt, at temperaturen er på vej tilbage til stadiet før den lille istid overskygges fuldstændigt af befolkningsekseksplosionerne og den afledte udpining af naturen i Afrika. Udtørring, jordflugt og ørkendannelse skyldes menneskenes rovdrift lokalt og regionalt som følge af den voldsomme befolkningsvækst. Og denne befolkningsvækst kan man godt give vesten skylden for, da det er vestlig bistand, fx i form af moderne medicinvidenskab, som har ført til et kæmpe fald i børnedødelighed.

Og så er der ingen kolonimagt, der har koloniseret et område, hvor der ikke tidligere har været krig, og det er sandt, at fortid som koloniseret ikke er en vaccine mod krig og borgerkrig. Der var krig i Afrika før og efter koloniseringen.

At hele verden ikke ønsker vestlig kultur fortrænge deres egne er til gengæld sandt.

Så meget desto mere er det sigende, at alle dine forslag til et bedre Afrika er noget VI i Vesten skal gøre anderledes, mens Afrikanerne INTET selv skal gøre for at ændre deres fattigdomsskabende samfundsordninger...

Lars R. Hansen

Henrik, grænserne har ændret sig flere steder siden 1895, fx er Fransk Vest Afrika delt op i flere efterfølgerstater og Somalia, Sudan og Eritreas grænser har ændret sig, men overondet er grænserne rigtig nok tegnet af kolonimagterne, men der er jo ingen, der kræver, at afrikanerne ikke må tegne grænserne om, hvis de ellers kan gøre det fredeligt. Så det at de afrikanske grænser fortsat går som de går må være deres eget ansvar.

Og selv mener jeg også homogen nationalstater er langt at foretrække, hvis man skal udvikle stabile og velstående stater i fred med sig selv og sine naboer, men tidens elite siger jo noget andet, nemlig at mangfoldighed er en styrke og en berigelse, det siges der i hvert fald, når det gælder om at nedbryde de europæiske nationalstater...

Philip B. Johnsen

Lasse Johansen
Jeg har intet tilovers for din udlægning, af vestens kolonisering af Afrika og den efterfølgende indvirkning på forholdene, gennem støtte til illegitime leder og den i kølvandet udbytning og gældsætning af staterne og det er sørgeligt, man stadig kan møder klimafornægtere, det er den største udfordring Afrika står over for de kommende år.

UDFORDRINGER
"I Danmark har vi endnu ikke oplevet alvorlige effekter af det ændrede klima. Men mange lande i Asien, Afrika og Sydamerika oplever allerede tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer på grund af klimaændringerne."

Link: http://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/sult/klima-og-sult

"MINISTERFORORD
Klimaforandringerne sætter spor overalt i verden, og der er behov for, at vi gør en særlig indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, udnytte alternative energiformer og tilpasse vores samfund til de nye tider."

Link: http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Servicemenu/Publik...

"Mellem 2006 og 2011 var 60 pct. af Syrien ramt af tørke, 75 pct. af alle syriske landmænd blev ramt at total misvækst, og i den nordøstlige del af landet mistede landmændene 80 pct. af deres husdyr."

Link: http://www.b.dk/globalt/klimaforandringer-varsler-krige

Afrika (Sudan)
I dele af Afrika er tørke og hungersnød pga. klimaforandringerne allerede nu et alvorligt problem. Flere mener f.eks., at den nuværende konflikt i Sudan skal finde sin årsag i et ændret klima. Mad og vand er ikke længere tilgængeligt for alle i området, og folk er i desperation begyndt at stjæle og myrde for at overleve. Konflikten i Sudan er meget kompleks, og har også politiske årsager, men klimaforandringerne har uden tvivl spillet en central negativ rolle. I bogen ”The Hot Topic” fra 2008, beskrives Sudan konflikten ligefrem som verdens første ”klima-krig”.

Link: http://www.climateminds.dk/index.php?id=582

Lars R. Hansen

Philip

Det handler ikke om hvad du har tilovers, men hvordan historien faktisk indvirker på nutiden. Og det er bare et faktum, at koloniseringen ikke er årsagen til afrikanerne kun i ringe grad har lykkes med at opbygge og opretholde velfungerende statsdannelser, som er en forudsætning for velstand og velfærd. Der hvor koloniseringen har været stærkest findes de mest velfungerende afrikanske stater i dag, fx Sydafrika eller Kenya, mens lande som fx Etiopien, der ikke have været koloni, er blandt de ringest udviklet og fattigste. Det nytter ikke noget, hvis man vi lave positive ændringer, at man bygger på fordummende propaganda fra 70'erne.

At en bro er blevet bygget af en kolonimagt gør det ikke til en dårlig bro, at en jernbaneforbindelse er blevet bygget af kolonimagten gør det ikke til en dårlig jernbane, at en havn er blevet anlagt af kolonimagten gør det ikke til en dårlig havn, at en skole er blevet opført af kolonimagten gør det ikke til en dårlig skole etc.

Det som har ødelagt Afrika, er især alle de krige kontinentet oplevede under og efter afkoloniseringsperioden, næret af konflikten mellem verdenskommunismen og kredsen af vestlige demokratier, ikke at et land har været koloni.

Klimafornægteren må være dig, jeg erkender der altid har været klimaændringer, og fx at det var varmere for 1.000 år siden end i dag, noget som du åbenbart i mod al videnskab fornægter. Jeg erkender videre, at det er befolkningsekseksplosion i Afrika, som fører til nød og elendighed, ikke at klimaet ændrer sig som det altid har gjort, og nu er på vej tilbage til til de grader vi havde for omkring 1.000 år siden, hvor Nordafrika og Levanten var frodige landbrugsområder.

At organisationer bruger klimaforandringer til at fremme deres egne formål, det være sig VE eller bistand, ændrer ikke på fakta.

Lars R. Hansen

Bemærk desuden, at de citater taler om klimaændringer, ikke klimaændringer som følge af den marginalt øgede CO2 som følge af forbrug af olie, gas og kul, endsige vestens anvendelse af disse.

Britta Hansen

Lasse Johansen: Interessant, at en person, der tilsyneladende læser Information ikke er bekendt med arbejdsbetingelser samt lønninger for arbejderne i fx Afrika og Asien. Endvidere er det mig ubegribeligt, at nogen, der har adgang til medier i det hele taget ikke har fået diverse dokumentarer om fx arbejdsbetingelserne i fx Bangladesh med, der, hvor tøjmærkerne får produceret T-Shirts og andet kluns!

Da det i dag er International Dag mod børnearbejde anbefaler jeg, et lille kig ind hos IBIS, hvor man bl.a. kan læse : 'I Asien er 1 ud af 8 børn børnearbejdere - I Afrika syd for Sahara er 1 ud af 4 børn børnearbejdere.' http://heleverdeniskole.dk/hvor-bor-der-flest-boernearbejdere-trin-2-3-o....

Og til Lasse Johansen: Det er umuligt, at fremhæve det værste fascist-regimes i verden nogensinde infrastrukturelle succeser uden at relativere dette system (og til din orientering, da du mente, det var togene, H fik til at køre rettidigt, mens det var motorvejene, han fik ordnet: det skete, så panserne kunne rulle, hvilket de jo også gjorde!). Så hvis du ikke fatter det endnu, kan jeg ikke hjælpe dig videre. Men så skal du vide, at du synger med i fascisternes kor!

Lars R. Hansen

Britta, prøv at forstå, at udtrykket "fik togene til at køre til tiden" ikke retter sig mod togdrift, men at det pågældende regime drev en velordnet, velorganiseret og veldisciplineret offentlig administration og ditto samfund.

Og nej, man kan skam sagtens påpege Nazitysklands stramme administration uden at man derved relativerer dets forbrydelser, sagtens, at du så åbenbart har et personlig problem med nogen ikke vil give Nazityskland skylden for togene i Afrika ikke går til tiden kan jeg ikke tage mig af, det bare for dumt til mig.

På samme måde er det ikke kolonitidens skyld, at togene i Afrika ikke går til tiden.
Man kan kritisere kolonimagterne for meget, men ikke det, og ejheller at de afrikanske lande er så ringe til at opbygge og opretholde velfungerende stater.

Karsten Kølliker

Tak, Britta og Peter, for de anerkendende ord højere oppe. Og ja, Jan M., naturen er fuld af modstridende interesser og livsformer der fortærer andre livsformer, ikke desto mindre er det så forunderligt, at al denne strid i den lille skala summerer op til systemer, der er i balance i den store skala. Samtidig er det også forunderligt, at fænomenet affald ikke findes. I naturens kredsløb omsættes stofferne konstant fra nogle tilstandsformer til nogle andre, men man kan ikke på noget stadium hævde, at der er sket en forringelse af kvaliteten, blot sker der det, at stofferne igennem deres forskellige tilstandsformer vil være af kvalitet for skiftende livsformer. I den forstand er naturen en perfekt kredsløbsøkonomi (i hvilket regnestykke solen og energibidraget herfra dog selvfølgelig må indregnes).

Samtidig vil jeg også understrege, at ethvert natursyn i mine øjne er en projektion af vores forestillinger om os selv. Hvis vi ser den stærkes ret og nådeløs overlevelseskamp i et rovdyrs nedlæggelse og fortæring af et byttedyr, eller i én myrekolonis udslettelse af en anden, så er både ’den stærkes ret’ og ’den nådesløse overlevelseskamp’ vores egne projektioner. Vi aner intet om, hvilken relation der reelt består mellem parterne i disse kampe. Måske er naturlovene mejslet så eftertrykkeligt ind i dyrenes bevidsthed, at selvom de kæmper for deres liv, så er der intet forkert eller nådesløst eller urimeligt i den skæbne de gennemlever. Og hvis således henviser til naturen i en legitimering af en brutal og barbarisk adfærd mellem mennesker, så står det helt for vores egen regning, ligesom vi efterfølgende må tage konsekvenserne af vores adfærd og muligvis erkende, at netop denne strategi viste sig ikke at være ’the survival of the fittest’.

Således er jeg også fortaler for, at der gælder nogle fundamentalt andre ’leveregler’ for mennesker end for dyr. Med de redskaber mennesket har til sin rådighed er det indlysende, at vi ikke bare kan sætte vores vilje igennem på bekostning af alle andre livsformer. Eller rettere, det er jo rent faktisk det vi har gjort, men det har bragt os et sted hen, hvor det er et åbent spørgsmål om menneskeheden vil overleve det 21. århundrede. Jeg vil mene, at vores overlevelse afhænger af udviklingen af vores evner for at vise omsorg for andre end os selv, andre mennesker, andre livsformer, og dermed vores evner for at skabe værdi for andre samtidig med at vi skaber værdi for os selv.

Sider