Læsetid: 7 min.

Europa står over for en ’kolossal humanitær katastrofe’

Titusinder af illegale migranter ventes at sætte livet på spil i et forsøg på at nå Europas kyster, når denne sommers ’Bådsæson’ indledes i disse uger – FN overvejer nu at oprette modtagelses- og behandlingscentre i de afrikanske grænselande
Illegale migranter i en flygtningelejr på Lampedusa. Men det er ikke alle, der når frem fra Afrika. Sidste efterår døde 366 migranter ud for Lampedusas kyst. I år er der udsigt til endnu flere migranter, som forsøger at komme til Europa i både over MIddelhavet.

Matias Costa

10. juni 2014

FN ser sig nu nødsaget til at overveje at oprette nye flygtningelejre i det nordlige Afrika og Mellemøsten. Det sker på grund af det stadigt stigende antal migranter, der kaster sig ud i farefulde rejser over Middelhavet i desperate forsøg på at nå ind i Europa.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, siger nu for første gang, at et omfattende modtage- og behandlingssystem for indvandrere og flygtninge umiddelbart uden for Europa – i lande som Egypten, Libyen eller Sudan – kan blive nødvendigt.

Samtidig hævder myndighederne i flere af de såkaldte frontlinjestater uden for Europa, at de føler sig svigtet af EU og ladt i stikken med udsigt til en »kolossal humanitær katastrofe«.

I disse uger begynder en ny sommers ’bådsæson’: Hundredtusindvis af mennesker forbereder sig på at krydse det farlige farvand mellem Nordafrikas kyster og Grækenland og Italien i fartøjer af tvivlsom sødygtighed. Tallene fra de første måneder af 2014 viser allerede en dramatisk stigning i forhold til de foregående år.

UNHCR’s europæiske direktør, Vincent Cochetel, siger: »Vi vil ikke modsætte os et eksternt behandlingssystem, forudsat at vi kan få garanti for, at bestemte sikkerhedsforanstaltninger er på plads: Der skal være ret til appeller, en fair proces, og ret til at blive her, mens appelsager foregår.«

Alt tyder på en voldsom stigning i antallet af bådfl ygtninge mod Europa, selv om ’sæsonen’ kun lige er begyndt.
Alene i pinsen er 5.200 sejlet til Italien, og FN går nu for første gang med på tanken om at oprette modtagecentre
uden for EU – i lande som Sudan, Libyen og Egypten.

Matias Costa

EU har ikke været i stand til at finde effektive mekanismer til at forhindre, at indvandrere drukner på vej over havet, siger han. I stedet for kun at holde fast fokus på stadigt skrappere grænsekontroller, burde EU sørge for at etablere mere sikre ruter.

Forkæmpere for flygtningerettigheder har hidtil afvist tanken om store asylbehandlingslejre uden for Europa. De frygter, at flygtningene vil blive ladt i stikken af stater, der ikke har ry for at respektere menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

»Det er helt utænkeligt, at en sådan ordning kan komme til at fungere,« siger således Judith Sutherland fra Human Rights Watch (HRW). »I teorien har HRW ikke noget problem med at skabe muligheder for adgang til asyl i EU udefra, men vi kan bare ikke forestille os, at de rette vilkår vil kunne blive etableret og varetaget af Libyen, Egypten eller Marokko.«

Grækenland, som for øjeblikket har formandskabet i EU, presser også på for at få etableret asyl og interneringscentre i det nordlige Afrika og Mellemøsten, der kan behandle flygtninges og migranters sager, før de når frem til europæisk jord. I et forsøg på at dæmme op for strømmen af indvandrere vil Grækenlands regering desuden opfordre til, at der nedsættes en international skibsfarts-taskforce, der kan patruljere i Middelhavet. Grækenland agter at fremsætte et sådant forslag på et EU-topmøde i næste måned, oplyser højtstående regeringsembedsmænd i Athen.

»Udformningen af en samlet indvandringspolitik [i EU-regi, red.] er et af ​​de højest prioriterede politiske mål for såvel det græske som det italienske formandskab, der følger vores,« siger således Grækenlands vicepremierminister, Evangelos Venizelos.

»Middelhavslandene i EU arbejder tæt sammen. Men den græske kyststrækning er længere end den samlede kystlinje for de øvrige medlemslande. Uden en væsentlig omlægning af [EU’s politik, red.] ... kan vi ikke konfrontere krisen.«

Miltiadis Varvitsiotis, minister for Grækenlands handelsflåde, siger, at der bør oprettes et behandlingssystem med kontorer i Syrien eller Tyrkiet »for at undersøge, hvem der er berettiget til asyl og ophold og hvem der ikke er, før folk går om bord i både, sætter deres liv på spil og overskrider vores grænser«.

Også Italien har lovet at sætte spørgsmålet om illegal indvandring øverst på EU-dagsordenen, når det overtager formandskabet til juli.

»Europa vil ikke se et Italien, der hamrer sin knytnæve i bordet, men et Italien, der vælter hele bordet,« advarede indenrigsminister Angelino Alfano i sidste uge.

De seneste tal viser et hastigt accelererende problem. Allerede i de første fem måneder af i år har omkring 42.000 mennesker forsøgt at krydse Middelhavet til Italien, oplyser EU’s grænseagentur, Frontex. Sidste år var der blot 3.362 ankomster ved udgangen af ​​april, siger UNHCR.

I sidste uge stormede over 1.000 migranter med barberknive et trådhegn ved Melilla, en spansk enklave i Marokko, for at trænge ind på europæisk territorium, og det lykkedes for 400 at trænge igennem barrieren. Samme dag indsatte det franske uropoliti bulldozere mod tre interimistiske lejre med hundredvis af flygtninge i Calais.

Den græske handelsflådeminister siger, at 15.000 papirløse indvandrere forsøgte at komme ind i Europa via Grækenland sidste år, hvilket nødvendiggjorde, at den 7.000 mand stærke græske kystvagt måtte omposteres til det østlige Ægæerhav.

Tallet er i høj grad steget på grund af det store antal syriske flygtninge, der forsøger at slippe væk fra landets borgerkrig, som over de seneste tre år har fordrevet millioner af mennesker. Omkring 7.000 flygtninge fra Syrien ankom til italienske kyster i de første ni måneder af 2013 sammenlignet med 350 i hele 2012. De er den næststørste gruppe, der er ankommet til Italien i år, efter eritreerne. De fleste af dem, der når til Grækenland i både, er syrere, deriblandt mange kvinder og børn.

Lige siden den græske regering rejste et 10,5 kilometer langt pigtrådshegn ved en tidligere grænseovergang til Tyrkiet, er 90 procent af den illegale migration blevet kanaliseret gennem det østlige Ægæerhav, hvor kystvagten har måttet udkæmpe daglige kampe med menneskehandlere.

»Det er klart, at hegnet har omdirigeret strømmen til Det Ægæiske Hav,« siger Sutherland fra HRW. Et andet tilsvarende hegn, planlagt til opførelse langs den tyrkisk-bulgarske grænse, vil sandsynligvis få lignende effekt.

»Forseglingen af denne grænse vil føre til endnu flere søforbindelser,« forudsiger hun.

I de seneste uger er der konstateret snesevis af dødsfald i Middelhavet og Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland. Italiensk Røde Kors har ligefrem fundet det nødvendigt at opfordre til, at der åbnes en »humanitær korridor« for mennesker, der flygter fra krig og hungersnød.

I en erklæring, der fordømmer EU’s passivitet, udtaler Amnesty International: »Med så godt som ingen sikre og lovlige ruter tilbage bliver mennesker i stigende grad skubbet i hænderne på menneskesmuglere og menneskehandlere og tvinges ud i at sætte deres liv på spil i ikke-sødygtige fartøjer.«

Mindst en tredjedel af dem, som er på vej til Grækenland, ender med at blive reddet til havs. Mange både er i dårlig stand og er overfyldte. Hertil kommer, at »migranter, der rejser i små gummibåde, har fået udtrykkelige instruktioner fra menneskehandlere om at sænke bådene, når de ser kystvagten, således at de kan blive opsamlet i EU-farvand«, siger Varvitsiotis.

»Vi kan ikke for evigt løse dette problem alene. Europa er nødt til at have en politik om en mere ligelig byrdefordeling.«

Sicilien har modtaget hovedparten af de illegale indvandrere på vej til Italien siden den midlertidige lukning af et modtagelsescenter på øen Lampedusa, og de ​​lokale myndigheder siger, at de føler sig svigtet af EU og Italien. De forudser en fortsat stigning i antallet af illegale migranter hen over sommeren.

»Hvis der ikke handles med resolutte og robuste midler, står vi over for en katastrofe,« siger Enzo Bianco, centrum-venstre borgmester i Catania og tidligere italiensk indenrigsminister. »Enten tager Italiens regering og EU et stærkt initiativ, eller også bliver vi kastet ud i en reel katastrofe af kolossale dimensioner. Hvis 50.000 illegale migranter betyder en krise for os, forestil jer så, hvad der vil ske, hvis der kommer 500.000-600.000.«

Under en begravelse i Catania i sidste uge af 17 indvandrere, der døde ud for Libyens kyst, fordømte Bianco Europas »øredøvende tavshed«:

»Stillet over for en truende, kolossal humanitær katastrofe med næsten 800.000 mennesker på den afrikanske kyst, der er klar til at krydse Middelhavet (…), og stillet over for disse kister må Europa vælge, om vi vil begrave vores samvittighed som civiliserede mennesker sammen med disse.«

Da 366 migranter døde ud for kysten ved Lampedusa sidste efterår, nedsatte den europæiske kommission EUROSUR, et overvågningsorgan, der skulle reagere hurtigere på både i nød.

Dette initiativ er siden blevet styrket af den italienske eftersøgnings- og redningsaktion Mare Nostrum, som hidtil har reddet 30.000 mennesker på havet til en pris på over ni millioner euro om måneden.

Italien slår til lyd for, at Frontex, den europæiske grænsemyndighed, skal flytte sit hovedkvarter fra Polen til Sicilien for at håndtere den voksende krise.

»Europa er distraheret. Men Europa kan ikke lade som ingenting. Problemet eksisterer ... Vi har brug for ressourcer,« siger Luigi Ammatunna, borgmester i Pozzallo på Siciliens sydøstlige kyst, som har modtaget 8.500 migranter i år.

Den økonomisk trængte græske regering siger, at man brugte 65 millioner euro på at beskytte sine østlige kyster, men at EU kun bidrog med to millioner af disse penge.

Det stigende antal flygtninge har næret støtten til højreorienterede politikere i Grækenland og Italien. Det neofascistiske Gyldent Daggry, som har fokuseret på problemet, fik en overraskende stærk tilslutning ved de lokale og europæiske valg i Grækenland. Og lederen af ​​den fremmedfjendske Lega Nord i Italien, Matteo Salvini, fløj i sidste måned til Sicilien for at kræve Mare Nostrum nedlagt.

Alfano, den italienske indenrigsminister, som under valgkampen til Europa-Parlamentet anlagde en stadig mere udæskende retorik mod Bruxelles, truer med at trodse EU’s regler på asylområdet og »bare sende asylansøgere videre fra Italien til andre lande«.

I sidste uge erklærede han, at Bruxelles må påtage sig at afholde omkostningerne til Mare Nostrum på 300.000 euro om dagen, eller også vil den italienske regering trække dem fra sine bidrag til EU.

»Italien,« sagde han, »kan ikke blive et fængsel for flygtninge, der ønsker at komme videre til det nordlige Europa.«

I mellemtiden indkvarteres flygtninge i Sicilien under interimistiske forhold i skoler og sportshaller med utilstrækkelige modtagefaciliteter. Ankomsten af ​​et stort antal indvandrere, herunder mange uledsagede børn »skaber problemer for os – ikke fordi vi ikke vil have dem, men fordi vi vil kunne give dem en værdig modtagelse«, siger Ammatunna.

»At modtage disse mennesker, behandle dem dårligt, ikke give dem en ordentlig velkomst, ikke være i stand til at yde dem de tjenester, vi gerne vil – det er ikke, hvad vi ønsker.«

Helena Smith, Lizzy Davies, Harriet Grant bidragede til denne artikel.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Per Torbensen
  • Lasse Damgaard
  • Niels Ottosen
Britta Hansen, Per Torbensen, Lasse Damgaard og Niels Ottosen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kjeld Hansen

Michael Kongstad Nielsen
11. juni, 2014 - 20:05

"fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener"

Og hvilken nytte skulle det så gøre på lang sigt? Det ville selvfølgelig lune en smule umiddelbart, men hvad så, når risskålen igen er tom? Skal vi så fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener endnu engang og endnu en gang?

At vi har velstand og gode livsbetingelser i Europa skyldes hverken held eller udbytning. Det skyldes udelukkende, at vi har tilrettelagt vores gøren og laden i en højt organiseret strutur som vi i ved udstrækning arbejder sammen om.

- Når der plantes en kartoffel kommer der fem nye. Men når du spiser alle fem nye kartofler uden, at gemme en til at sætte, så er det slut.

Så at "fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener" vil intet ændre på den lange bane og dermed være nytteløs.

Britta Hansen

Som en allersidste kommentar til Lasse Johansen vil jeg skrive, at Nazitysklands stramme organisation er systemimmanent og ikke kan adskilles fra terrorregimet. Uden tog, der kørte til tiden ingen organiseret jødetransport til Auschwitz, og uden fine motorveje ingen rullende pansere. Og det er ligegyldigt, om du mener det bogstaveligt eller i overført betydning, da det under alle omstændigheder bunder i de faktuelle forhold! Og enhver, der roser infrastrukturen, opstået og udnyttet under disse fortegn, må nødvendigvis være klar over denne sammenhæng og vide, at det kun kan falde gamle nazier og nynazister ind, at komme med den form for sammenligning.
Dette er ikke et 'personligt' problem jeg har - i Tyskland risikerer en person, der offentligt argumenterer som dig, at miste sit job (især, hvis det er en person, der står i rampelyset) - det er sket så sent som et par år siden (Eva Herrmann, newsspeaker i tysk TV). Mere har jeg ikke at sige om det.
Og til Kjeld Hansen, der mener, at det er nyttesløst, at "fordele rigdom og velstand ud over kontinenter og verdener".
Jeg forstår det ikke således, at der sendes en check til Afrika. Men at der finder strukturpolitiske ændringer sted, der sikrer, at vores velstand ikke fortsat bygger på de fattige landes udnyttelse. At mennesker over hele verden (og det starter ikke længere end syd for den danske grænse, eller i vores eget land, hvis arbejdsforholdene og lønforhold ikke hurtigst muligt ses efter i sømmene - stikord 'dumping-løn') tjener en løn, der garanterer deres overlevelse og en vis velstand samt uddannelse m.v. Der findes initiativer som FAIR Trade, der tage første vigtige skridt i den retning og du og vi kan støtte dem.

Lars R. Hansen

SS-tropperne var klart de bedst klædte, de flotte SS-uniformer slog de russiske kaffesække-uniformer med flere længder!

Vores velstand bygger ikke på fattige landes udnyttelse, vi er ikke rige fordi andre er fattige, velstand bygger på velstandsfrembringende aktivitet, den kan være lav eller høj i de forskellige lande af forskellige årsager, der alle afhænger at landenes egen indsats.

Steffen Gliese

Nej, Lasse Johansen, vores velstand baserer sig på import af råstoffer til en pris, der holder lønnen nede i de lande, hvor råstofferne findes.

Lars R. Hansen

Nej, den gør ikke, Peter!

De fleste råvarer sælges på et kapitalistisk verdensmarkedet, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. En væsentlig undtagelse er oliekartellet OPEC, der skaber en falsk mangelsituation, som giver en falsk høj markedspris på olie, og dermed på varer og tjensteydelser, der er afhængig af olie.

Lars R. Hansen

Og arbejderlønnen i fx en mine i Congo påvirker ikke prisen på råvaren.
Arbejderen får en slaveløn, ligemeget hvad fx coltan koster på verdensmarkedet, profitten, hvis markedsprisen øges, scorer magthaverne med kontrol over mineområdet og adgangsvejene til markedet.

Slaverne i Virginia fik hellere ikke mere ud af deres arbejde, når tobakprisen var høj!

Lars R. Hansen

I velfungerende lande, demokratiske retsstater, hvor statsmagten holdhæver frihedsrettighederne, der kan arbejderne organisere sig og afkræve en rimelig løn for deres arbejde. Hvis det arbejde er minedrift, så vil råvareprisen have betydning for løndannelsen, men i slaveøkonomier, da det magthaverne, der scorer differencen.

Kjeld Hansen

Britta Hansen
13. juni, 2014 - 10:31

"strukturpolitiske ændringer" i Afrika vel at mærke. Alt andet vil være nytteløst.

Den som gentagende gange fortsætter ad samme spor og forventer forandring er i min verden en smule naiv.

Steffen Gliese

Du har ret, Kjeld Hansen, øv! Tid til at skifte deo - de e så meget lettere at boycotte en Lagerfeldt-model.

Lars R. Hansen

Philip,

vi kan ikke fastfryse klimaet, det har altid forandret sig og menneskene har altid skulle tilpasse sig.
Det nye er ikke klimaændringer, men at vi står overfor en befolkningseksplosion i de områder, hvor klimaændringerne, herunder de menneskeskabte, slår hårdest igen i den nærmeste fremtid.

Philip B. Johnsen

Lasse Johansen

Faktisk er fattigdom, billig arbejdskraft, befolkningsvækst og overforbrug blandt de rige, en forudsætning for kapitalistisk vækst, Kina har indset problemet og overvejer, at tillade befolkningen, at får et barn mere, eller en forbruger nummer to, om du vil.

Med hensyn til klimaforandringer, tager gas på mig, gas fra ende til anden, læs 2014 rapporten fra FN's Klimapanel.

PS. "Acceleration"

Link: http://ing.dk/artikel/forskere-om-metan-udslip-ved-sibirien-vi-har-aldri...

Kjeld Hansen

Philip B. Johnsen
13. juni, 2014 - 16:02

Hvad synes du selv...

De kommer ikke til at campere i min baghave med min gode vilje og med sikkerhed heller ikke med langt den største del af Europas befolkning ligeså - Det er det som kaldes realitets fornemmelse.

- Men sig endelig frem, hvordan du ser en løsning.

At problemet er der eller vil komme kan såvel store som små hjerter og hjerner se ikke...

Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen
EU må få focus på fattigdom og retfærdig omfordeling, er et værktøj, hvilket betyder et opgør med den økonomiske magt, der fastholder verdensbefolkningen fra handling, mod energisektoren gas, olie og kul.

Personlig tror jeg ikke på automatisk velfærds spredning og det er ikke vejen frem, at udelukke mennesker fra fælleskabet, stigmatisering af mennesker i nød, får fatale konsekvenser, det håber jeg ikke nogen er i tvivle om, men indragelse af de klimaforandringudsatte, i udformning af løsningsmodeller, som i en videreudvikling af Fair Trade, så lokalsamfundet med garanti udvikler sig, med f.eks. konceptet Community Fair Trade.

Og meget meget mere, men samarbejde og tage problemerne alvorlig, er en forudsætning, også for klimaproblematikkerne, glem ikke man kan udrette meget, hvis der er vilje, husk på CFC gas problemerne og den skadelige virkning på ozonlaget.

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/CFC-gas

Kjeld Hansen

Philip B. Johnsen
13. juni, 2014 - 20:30

Afrikas elendighed er ikke udelukkende et EU problem/løsning. Det er mere en FN løsning, som skal til...

Kjeld Hansen

I øvrigt hjælper Fair-trade ordningen ikke meget i de områder, som er præget af politisk og voldelig uro af høvdinge, som mener det har retten til at gøre som de vil.

- Uden lov og orden, samt stabile samfundsstrukturer vil Afrika forblive i elendighed i al evighed.

Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen

Klimaforandringer er en global katastrofe, det er fattigdom også, der kræver global handling, men EU skal ikke kun vise vejen, men gå den selv.

Lars R. Hansen

Philip

Nej, fattigdom, billig arbejdskraft, befolkningsvækst og overforbrug blandt de rige er ikke en forudsætning for kapitalistisk vækst. Kapitalisme er et økonomisk system, hvor der er privat ejendomsret og markedsmekanismerne sat i kraft. Vækst i dette økonomiske system kræver ikke det af dig nævnte faktorer.

Og nej, jeg tager ikke gas på dig, der har altid være klimaforandringer, og at temperaturerne nærmer sig ditto fra før den lille istid er noget vi mennesker må tilpasse os. Vi kan ikke fastfryse klimaet. Problemer med sult i Afrika har langt mere at gøre med befolkningseksplosion og de generelle ringe samfundsindretninger end klimaændringer, det første kan der gøres noget ved, det kan der ikke med det sidste. Den marginale indflydelse forbrændingen af fossile brændsler har på klimaforandringer kan vi naturligvis også gøre noget ved, men det kommer ikke til at ændre ved klimaet ændrer sig.

Torsten Jacobsen

Lasse Johansen,

Du er desværre dårligt informeret hvad angår den rolle co2 spiller for den igangværende globale opvarmning. Hvorfor du uden videre afviser hvad videnskaben fortæller os på det område, må guderne vide, men det frister mig til at spørge:

Kommer du nogen sinde selv i tvivl om rigtigheden af de påstande du så gavmildt strør om dig med i denne tråd?

Britta Hansen, Steffen Gliese og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Torsten, du her misforstået noget, jeg afviser da ikke videnskaben, heller ikke når det gælde klimaændringerne.

En ukendt, men væsentlig del af klimaændringerne er medført af menneskelig aktivitet, herunder den øgede udledning af CO2 gennem afbrænding af olie, kul og gas men også øgede skovrydning og andet. Men selvom vi ikke havde denne udledning ville vi stadigvæk havde klimaændringer.

Hvis du afviser dette afviser du al videnskab, Torsten, det du vel ikke i tvivl om?

Kaj Spangenberg

Med en del forsinkelse til Henrik Jensen: Nej, min far hed ikke Max. Han hed Carl Johan Andersson og døde, da jeg var knapt 3 år. Spangenberg er min mors pigenavn.

Torsten Jacobsen

Lasse Johansen,

Jeg indrømmer gerne at jeg er fristet til at indgå i en længere diskussion med dig om hvad der er op og ned i forhold til Co2-udledninger og den pågående globale opvarmning.

Jeg vælger dog at modstå fristelsen. Det vil ikke føre til andet end frustration, i hvert fald for mit vedkommende.

Tro hvad du vil. Jeg fik svar på mit spørgsmål, det må være nok for denne gang :)

Torsten Jacobsen

...og dog kan jeg ikke helt nære mig (selvkontrol har aldrig været min stærke side) ;)

Hvis du anerkende at menneskelig co2-udledning medfører global opvarmning, men at dette ikke er et problem, da klimaet alligevel ændrer sig under alle omstændigheder, så overser du at det ikke er ændringerne der i sig selv er et problem, men den hastighed de sker med.

Til sammenligning kan man også sige, at rygning ikke er et problem. Nok skader det helbredet at ryge, men vi skal jo alle dø før eller siden alligevel..

Lars R. Hansen

Hvis du med menneskelig udledning mener vores udånding, så ja, jeg mener ikke den menneskelig udånding af CO2 er et problem.

Hvis du med menneskelig udledning mener afbrænding af fossile brændsler samt skovrydning o.l., så mener jeg helt klart det et problem, der har afgørende betydning for klimaændringerne og deres hastighed.

Men i konteksten af afrikansk fattigdom, ja, da spiller de nuværende klimaændringer en ubetydelig rolle i forhold til en række andre tidligere nævnte faktorer, heriblandt en befolkningsvækst, der langt overstiger den økonomiske vækst for fattigdommen.

Kjeld Hansen

På mange måder kan CO2 og klimaforandringer jo sætte en naturlig stopper for den evt. kommende overbefolkning - Sådan lidt kynisk betragtet. Måske er der ligefrem en politisk interesse i disse klimaforandringer, for de ville være et naturligt værn og dermed acceptabelt våben i kampen mod fremtidig overbefolkning.

- Naturen kan intet menneske styre, den er sin egen og den gennemretter altid balancen igen.

Torsten Jacobsen

Lasse Johansen,

Du har selvfølgelig ret i, at antallet af mennesker på kloden er bestemmende for hvor stort et pres vi samlet set lægger på klodens ressourcer (herunder medregnet den problematiske stigning i mængden af co2 i atmosfæren).

Nu er vi jo det antal mennesker vi er. Det kan man ikke lige lave om med et trylleslag. Medmindre du da forestiller dig et verdensomspændende lotteri, hvor hver 4. lod udløser en øjeblikkelig henrettelse? For hvorfor er det altid de andre der er for mange? Jeg ser aldrig nogen der bekymrer sig om overbefolkning nå til den konklusion, at det er dem selv der er 'for meget'?

Så hvad er din pointe egentlig? At de mennesker der bruger færrest ressourcer, må bringes ned i antal, så du stadig har råderum til at fyre op for Webergrillen, eller suse på ferie i SUV'en?

I så fald synes du at være i ét med tidsånden. Den tidsånd, jeg tidligere i tråden kom for skade at kalde fascistisk. Som Peter Hansen var så venlig at gøre mig opmærksom på, er det udtryk nok ikke det rigtige. Så lad os i stedet for kalde den blind, fantasiløs, egoistisk, selvretfærdig og grusom.

Jeg foreslår, i en anerkendelse af alle menneskers lige og ukrænkelige værdi, at vi forfølger en politik der medfører, at vi der har mest materiel velstand, indskrænker vores forbrug radikalt, således at der på kort sigt er plads til en fortsat udbygning af materiel velstand for verdens fattigste. En udbygning som ikke skal nå den vestlige verdens nuværende, absurde niveau, men hvor vi tværtimod mødes på 'midten', eller endda lidt under den.

Det vil selvfølgelig kræve, at vi begynder med radikalt at forandre vores syn på hvilken værdi materiel velstand egentlig har, i et godt levet liv. At vi holder op med at tage for givet, at lykken er stadig flere ting i skabet. At vi holder op med at lære vores børn, at deres liv skal måles på hvor produktive de kan være. At vi holder op med at fylde medierne med budskabet om, at frihed, lykke og økonomisk velstand, er 3 uadskillelige størrelser.

Lars R. Hansen

Befolkningsekseksplosion pågår jo visse steder, mens der er befolkningstilbagegang andre steder. Det forekommer mig oplagt, når det gælder befolkningsvækst, at man sætter ind der, hvor befolkningsvæksten dels sker, dels overstiger landets økonomiske vækst og dels hvor landet ikke kan bærer eller forsørge befolkningsvæksten.

Hvad angår ressourceforbrug, så sker ressourceforbruget hos dem der er produktive, og dermed har råd til at forbruge ressourcerne, måler vi kun på olie, gas og kul, så har vi i Europa samme forbrug pr. indb. som i Kina. Og i reglen er det jo ikke sådan, at olie, kul og gas er gratis for forbrugeren, nej, forbrugeren må betale for dem. Afrikanerne bruger alle de ressourcer de kan få hænderne i, de er bare ikke så dygtige som fx kineserne, så produktive, at de kan købe sig adgang til flere olie, kul og gasressourcer.

Forresten skulle 7 mia. menneskers udånding udgøre omkring 2 mia. tons CO2 om året. Til sammenligning udledte Afrika ca. 1,1 mia. ton i 2009, altså når man, som man gør i FN's klimapanel, kun måler udledningen fra afbrændinger af olie, gas og kul, ikke alle mulige andre kilder så som mennesker og dyrs udånding, skov- og markafbrændninger, biologisk masses forrådnelse, vulkansk aktivitet mv.

Så befolkningsvæksten, bare gennem udåndingsluftens CO2 indhold, har ikke uvæsentlig betydning for CO2 indholdet i atmosfæren.

Lars R. Hansen

Men jeg glemte pointen, nemlig at din løsning lyder til at være, vi alle skal være lige fattige som afrikanerne, så bliver alt godt. Jeg tror det en bæredygtig løsning.

Lars R. Hansen

Men det jo dig, der tager fejl, Stig.

Det er netop vedtagelsen af 1441, der fastslår Irak ikke har opfyldt våbenstilstandsaftalen (687), der gør USA m.fl. kan henholde sig til det gamle magtanvendelsesmandat (678).

Og jeg har skam ikke samtlige folkretsjurister i mod mig, men blot de ringe blandt dem eller de politiske aktivister med en juridisk grad. Hvis du søger lidt uden for andedammen, og glemmer Jens "Fogh skal for en rigsret" Rytter og Jens "udlændingeloven bryder menneskerettighederne" Vedsted-Hansen for et øjeblik, så vil du finde rigeligt med folkeretsjurister, der naturligvis vedkender 1441 åbnede for genanvendelsen af 678.

Sider