Læsetid: 3 min.

Noget-for-alle i EU’s strategiske dagsorden

I skyggen af slagsmålet om Jean-Claude Junckers valg til EU-Kommissionsformand besluttede Europas stats- og regeringschefer, hvad der skal prioriteres de kommende fem år. Og alle lande fik sat deres aftryk
Trods et heftigt politisk slagsmål blev Jean-Claude Juncker fredag EU-kommissionsformand. Og dagsordenen blev sat for de næste fem års europæisk unionssamarbejde.

Paulo Cunha

1. juli 2014

Det skabte overskrifter om splittelse mellem primært briterne og alle andre, da fredagens slagsmål om udnævnelsen af EU’s næste kommissionsformand stod på. Til gengæld blev det arbejdsprogram, de 28 stats- og regeringsledere efterfølgende blev enige om, et skoleeksempel på at tilgodese alle.

Både den ydmygede britiske premierminister, David Cameron, Italiens Matteo Renzi, Grækenlands Antonis Samaras, tyske Angela Merkel og danske Helle Thorning-Schmidt kunne ved hjemkomsten henvise til målsætninger i arbejdsprogrammet, som var resultatet af præcis deres hårde arbejde og taktik.

»Jeg [er] meget glad for, at vi har fået en tekst ind om velfærd, hvor vi slår fast, at det er medlemslandene selv, der er ansvarlige for indretningen af deres velfærdssystemer,« sagde Thorning-Schmidt ifølge Ritzau, mens Renzis toprådgiver, Graziano Delrio, ifølge italienske medier erklærede en »stor sejr« på grund af »løsere« finanspolitiske regler. Merkel kunne omvendt henvise til sætningen om, at »vi respekterer Stabilitets- og Vækstpagten«, mens Cameron har hævdet, at hans taktik allerede har givet pote, idet der nu står indskrevet i arbejdsprogrammet, at »unionen må koncentrere sin indsats på områder, hvor det gør en reel forskel« og »bør afstå fra at handle, hvor medlemslande bedre kan opnå samme mål«.

Ifølge den politiske iagttager Janis Emmanouilidis fra Bruxelles-tænketanken European Policy Centre er den strategiske dagsorden »som ventet et balanceret dokument, der reflekterer de individuelle interesser« hos alle de 28 medlemslande. »Det inkluderer ikke noget detaljeret program, men leverer en temmelig generel ramme med masser af plads til manøvre i de kommende år,« skriver Emmanouilidis i en analyse.

Pointerne

Øverst på unionens dagsorden er fortsættelsen af den økonomiske genrejsning, at øge væksten og konkurrenceevnen og ikke mindst at nedbringe ledigheden – særligt blandt unge. Det skal bl.a. ske ved at færdiggøre det digitale fællesmarked.

Den del, der har ledt til overskrifter, er dog, at det netop er lykkedes Renzi at få en sætning tilføjet om behovet for »dristige tiltag for at fremme væksten«.

»Dette kræver også, at den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler i Stabilitets- og Vækstpagten, benyttes bedst muligt,« står der i unionens dagsorden med henvisning til netop ideen om, at landene skal have længere tøjler i forhold til at nedbringe gæld og budgetunderskud, hvis de til gengæld gennemfører reformer.

EU’s ’slagkraft’ skal maksimeres

Andre dele af arbejdsprogrammet består i opfyldelsen af et polsk ønske om at arbejde hen imod en energiunion ved at fokusere på »økonomisk overkommelig, sikker og grøn energi«. Bagtanken er at mindske afhængigheden af russisk gas og olie i lyset af krisen i Ukraine. Et andet punkt tilgodeser de syd- og østeuropæiske lande, der har problemer med migration udefra, ved at opfordre til øget solidaritet. Endelig understreger arbejdsprogrammet, at unionen – i lyset af de adskillige kriser i EU’s nærområde – bør »maksimere unionens slagkraft« og udvikle et sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

På trods af de mange ord om tættere samarbejde, er det dog dem, der omhandler mindre europæisk integration, som Janis Emmanouilidis mener, dominerer tonen i dokumentet. Det får ham til at konkludere at »konsolidering synes at være den herskende stemning blandt hovedparten af medlemsstaterne«.

»Den strategiske dagsorden reflekterer den herskende holdning i de nationale hovedstader om, at EU bør koncentrere sig om at levere og – i det mindste på nuværende tidspunkt – undgå overambitiøse forsøg på væsentligt dybere samarbejde,« skriver han og tilføjer, at resultatet af europaparlamentsvalget har styrket den lejr, der går ind for mindre Europa.

»’Anti-styrkernes’ succes (ved valget) ser ud til at have styrket vurderingen af, at det ikke er det rette tidspunkt for større europæiske initiativer,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu