Portræt I
Uhyggelig velformuleret, moderne, elegant, charmerende. Det er nogle af de centrale beskrivelser, som går igen i beskrivelserne af den 53-årige Abdullah Abdullah, der siden 2009 har ført sig frem som leder af Afghanistans officielle »opposition«.
Først som Karzais farligste rival ved præsidentvalget i 2009 og siden som initiativtager til det politiske netværk Koalitionen for Forandring og Håb, der i 2011 skiftede navn til Afghanistans Nationale Koalition.
Præcis hvor meget opposition, der egentlig er tale om, er som så meget andet ved Abdullah Abdullah svært at få hold på.
Selv om han offentligt har været en af Karzais skarpeste kritikere, især med hensyn til korruption, har han ikke udviklet noget reelt politisk program, og hans organisation er nærmere et halvdemokratisk kampagnenetværk end en egentlig oppositionsgruppe. Trods Abdullahs deltagelse i utallige tv-debatter, offentlige valgmøder og interview med alt, hvad der kan kravle og gå af presse, både i og uden for Afghanistan, er der lykkede ham at undgå at svare på stort set alle spørgsmål om, hvad han vil foretage sig, hvis han skulle vinde valget.
Uld i mund
Med sin charme og velpudsede formuleringer på dari, pashtu, engelsk, fransk eller arabisk. Nyrup-uld-i-mund med flere hestelængder.
»Afghanistans kommende præsident må udnytte chancen for at forholde sig udfordringer af netop den type, du nævner,« lyder et typisk undvigende svar fra Abdullah, uanset om han bliver spurgt, hvad han vil gøre for at bekæmpe korruption, nepotisme eller Taleban.
Nogle enkelte løfter er det dog lykkedes at få ud af den elegante speedsnakker med de farverig halsklude og de håndsyede italienske sko. Hvis Abdullah bliver præsident, vil han opretholde den militære og økonomiske alliance med USA, sørge for at flere afghanere får adgang til at uddanne sig og gør et seriøst forsøg på at forhandle fred med Taleban.
I Massouds skygge
I stedet for politiske budskaber har Abdullah primært ført valgkamp på sin fortid. Som den eneste af præsidentkandidaterne har han insisteret på at optræde med et Dr. foran sit navn på stemmesedlen, et klar signal til vælgerne om, at han er en veluddannet mand, tidligere øjenlæge på Kabuls Al-Noor hospital og en erfaren statsmand. Derudover forbigår han ikke nogen lejlighed til at minde sine tilhørere om, at han har en glorværdig fortid som mujahedin-kriger under den sovjetiske besættelse og højrehånd for Nordalliancens legendariske leder, Ahmed Shah Massoud, der blev dræbt af al-Qaeda to dage før 11. september 2001, men stadig har ikonstatus i store dele af landet.
Fortiden som mujahediner giver Abdullah stor troværdighed hos mange afghanere, der ser den som tegn på politisk handlekraft, personligt mod og nationalistisk sindelag.
I det hele taget har Abdullah optrådt med stigende selvbevidsthed, ikke mindst efter første valgrunde, hvor han scorede hele 45 procent af stemmerne. På sin twitterprofil optræder han således allerede som Afghanistans præsident.
Selvsikkerheden er desuden blevet styrket af, at nogle af de vigtigste præsidentkandidater fra valgets første runde har valgt at lægge deres æg i Abdullahs kurv. Den vigtigste er uden tvivl tidligere udenrigsminister og Karzai-protegé Zalmay Rassoul, der kom ind på en tredjeplads. Men også andre pashtunske kandidater har valgt at støtte Abdullah, givetvis til gengæld for løfter om nye magtfulde positioner i fremtidens Afghanistan.
I det hele taget er det svært at afgøre, hvor megen fornyelse, Abdullah reelt vil bringe som præsident. At dømme ud fra hans hidtidige politiske udmeldinger, skal man nok ikke have for store forventninger.
