Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Det er ikke en finanskrise. Det er en pengekrise’

En skat på finansielle transaktioner vil ikke sikre os mod nye kriser, og besættelsen af den er et udtryk for, at vi har stirret os blinde på forestillingen om finanskrisen som en finansiel krise, mener sociolog Ole Bjerg. Problemerne er mere grundlæggende, men selv navngivningen af krisen indsnævrer de løsninger, der foreslås
Ole Bjerg, sociolog og lektor på Copenhagen Business School, bogaktuel med Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism

Ole Bjerg, sociolog og lektor på Copenhagen Business School, bogaktuel med Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism

Tor Birk Trads

Udland
10. juni 2014

Man kan lave penge på mange måder. Man kan tjene dem – altså tilegne sig en større del af den eksisterende mængde af penge. Eller man kan skabe dem – altså fremstille dem. Det første, at tjene penge, er noget, der optager de fleste. Den anden del, hvordan pengene bliver til, bekymrer de færreste sig om.

»Den dimension er på mange måder blændet ud af vores almindelige forståelse af penge,« siger Ole Bjerg, sociolog og lektor på Copenhagen Business School. I august sidste år udgav han bogen Gode Penge – et kontant svar på gældskrisen, der anbefaler at gøre op med det pengesystem, vi har i dag. Nu er han aktuel med en længere, mere filosofisk, engelsksproget bog over samme emne: Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism.

Ole Bjerg ønsker, at vi »politiserer pengeskabelsen«. Ligesom finanspolitikken og regeringens årlige finanslove er dybt ideologiske og politisk prægede, skal pengepolitikken og skabelsen af penge også betragtes på samme måde.

»Vi har en finansminister, men vi har ikke en pengeminister. Det burde vi have, synes jeg.«

Ved at lade banker udvide mængden af penge, når de laver nye udlån, har vi givet bankerne en helt central rolle i selve pengesystemet.

»Det er et kæmpe privilegium at have tildelt bankerne,« siger Ole Bjerg.

Der er masser af politik i det, når bankerne – som de gjorde op til finanskrisen – låner vildt og voldsomt ud. Der er magt for bankerne i at kunne skabe penge, et magtinstrument som de også profiterer af.

Men sådan, mener Ole Bjerg, tænker de færreste på penge. I stedet betragter vi det som en praktisk løsning på et praktisk problem, og således »har man ikke øje for al det politik og ideologi, der også er i det«.

Fastholde systemet

At vi kun betragter den ene dimension af det at lave penge, begrænser os i de løsninger, vi kan se på for eksempel finanskrisen.

»Langt det meste af det, man har foretaget sig efter finanskrisen, har handlet om at fastholde det system, vi har nu,« siger Ole Bjerg.

Et eksempel på det er den europæiske bankunion, der kun handler om at styrke og bevare bankerne i den form, de har nu.

Selv i navngivningen af finanskrisen har vi sat rammer for, hvilke løsninger vi kan forestille os.

»Jeg mener ikke, at det er en finanskrise. Jeg mener, at det er en pengekrise eller en monetær krise. Men ved netop at kalde det en finanskrise, så siger man, at det er en krise, der foregår på de finansielle markeder, og en krise, der handler om de finansielle markeder. Samtidig siger man så også, at løsningen må findes ved på en eller anden måde at regulere de finansielle markeder.«

På samme måde ligger der i ordet krise, at det er en afvigelse fra normalen, og at det altså bare handler om at komme tilbage til udgangspunktet eller normaltilstanden. Men det er også en forkert og for snæver måde at tænke på.

»Hvis du kigger på de sidste fyrre år på de finansielle markeder, er man sprunget fra den ene krise til den anden. Det er rigtigt, at det har haft forskellige udtryk, men der har været masser af kriser. Enten har man befundet sig i et vildt opsving fra en krise eller i en nedtur efter en krise,« siger Ole Bjerg. Og dermed eksisterer normaltilstanden slet ikke.

Tobin-skatten

Et eksempel på den snævre ramme, som løsningerne på finanskrisen er blevet tænkt inden for, er skatten på finansielle transaktioner – den såkaldte tobinskat: »En tobinskat kan sikkert være fin nok, men det er ikke noget, jeg er voldsomt begejstret for. En af grundene til, at jeg ikke er voldsomt begejstret, er, at det accepterer den præmis, at det er et problem, der ligger på de finansielle markeder. Men det mener jeg ikke, at det er. Det er et mere grundlæggende problem,« siger Ole Bjerg

På samme måde blev diskussionen under finanskrisen hurtigt indsnævret til en diskussion om, hvordan staten skulle redde de nødlidende banker. Og ikke til en diskussion om de grundlæggende strukturer i kapitalismen.

»Mit budskab er nok egentlig bare at åbne et politisk rum, hvor man kan tage stilling til, hvilke muligheder der måtte være.« Han nævner fænomener som den digitale valuta Bitcon som »enormt spændende«, fordi der omkring Bitcoin »er en ekstrem kritik af markedet og økonomien for ikke at leve op til nogle liberale idealer om, hvordan et marked bør være«.

Selvom pengesystemet i stigende grad diskuteres, og Ole Bjerg forklarer, at han faktisk oplever, at der er et paradigmeskifte på vej, så har debatten stadig meget svært ved at knytte an til den almindelige politiske diskussion.

»Overhovedet at tage spørgsmålet om pengeskabelse op bryder med de linjer for politik, der er lagt.«

Mens der er en lang tradition for at diskutere, om skatten skal op eller ned, så er spørgsmål om pengepolitikken fremmed for nutidens politikere.

»Jeg tror ikke, at det handler om uvilje. Men det åbner simpelthen et nyt politikfelt, som er uvant.«

»I og med at det er så svært at forestille sig, at det kunne være anderledes, virker det også som om, at det ikke giver mening at tale om det. Man kan være bange for, at man kommer til at fremstå som en klovn.«

Ole Bjerg: ’Making Money: The Philosophy of Crisis Capitalism’, 292 sider, forlaget Verso, $29,95

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Jongberg

»Jeg tror ikke, at det handler om uvilje. Men det åbner simpelthen et nyt politikfelt, som er uvant.«

Ja, og hvorledes skal jeg kunne forestille mig, at de nuvaerende politikere og topembedsmaend skal kunne tage afstand fra den dogmatiske oekonomiske "religion", og tilpasse sig de nye stroemninger og ideer om en mere virkelighedsnaer oekonomisk videnskab ?

Nej vel, se f.eks. Rasmussens seneste udbrud fra tingets talerstol ... middelalder eller hvad ?

morten Hansen, Martin Sørensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Steen Thaulow Olsen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Bjarne Riisgaard anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Et eksempel på den snævre ramme, som løsningerne på finanskrisen er blevet tænkt inden for, er skatten på finansielle transaktioner – den såkaldte tobinskat: "

Øhh. Tobin skat er en skat på valuta transaktioner og ikke på finansielle transaktioner.

"A Tobin tax, suggested by Nobel Laureate economist James Tobin, was originally defined as a tax on all spot conversions of one currency into another. The tax is intended to put a penalty on short-term financial round-trip excursions into another currency."

http://en.wikipedia.org/wiki/Tobin_tax

I øvrigt er jeg enig i at en skat på finansielle transaktioner udsender signalet: "Det er OK det i gør, Vi vil bare have del i profitten da vi derved beskatter borgerne og de opsparinger borgerne foretager på en ny måde."

Hvis det er fordi man vi begrænse finansielle transaktioner (hvad jeg heller ikke kan se nogen ide i), kan man lave en lov der siger : Det må i ikke!

Børge Rahbech Jensen

"Der er masser af politik i det, når bankerne – som de gjorde op til finanskrisen – låner vildt og voldsomt ud."

Den anden side ignoreres fortsat, selvom den var en vigtig faktor for, finanskrisen opstod, og for krav om økonomisk vækst. En af bankernes opgaver er udlån af penge. Desværre ignoreres låntagerne, og befolkningens ønske om økonomisk gevinst er stadig ikke til debat. I stedet kritiseres pengeinstitutter for at passe sit arbejde. I nogle tilfælde defineres låntagere endda som ofre, selvom de lånte store beløb til risikobetonede formål. Jeg mener, finanskrisen i Danmark i høj grad skyldtes, udbuddet af fast ejendom og serviceydelser blev finansieret med lån og på et tidspunkt blev større end efterspørgslen, hvorved indtægter udeblev, mens gælden stadig skulle betales.

Bjarne Riisgaard

Udtrykket "Tobin Skatten" har været brugt som praktisk fællesnævner for flere forskellige former for beskatning af internationale spekulative transaktioner indenfor den finansielle sektor. Blandt andet fordi det kan være svært at sondre præcist mellem valutatransaktioner og andre typer internationale finanstransaktioner, idet transaktionerne kan have elementer af begge dele.

En simpel lov af den omtalte type vil af mange indlysende årsager, bl.a. definitoriske problemer, være næsten umulig. Derimod er det moralske budskab mere åbent for hvordan man ønsker at bruge det. Miljø- og spiritusafgifter for eksempel, er heller ikke et udtryk for, at man moralsk ønsker at støtte og legitimere miljøsvineri og spiritusmisbrug, men at man forsøger at begrænse det, ved at gøre det dyrere. En "Tobinafgift" ( i ovennævnte brede forstand) kunne være det samme.

Lars Dahl og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Larsen

At åbne pengepolitik som aktivt felt kræver et opgør med den herskende holdning, nemlig at pengepolitik skal holdes politikerfri. Pengepolikken ses som partineutral, noget centralbankerne tager sig af, og som samfundet bare tager til efterretning. Ole Bjerg gør en fantastisk indsats for at få pengeskabelsen op i det synlige felt og vise det problematiske i det nuværende system. Stor ros for det

morten Hansen, Ole Henriksen, Steen Thaulow Olsen, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Og hvad er det så mere præcist Ole Bjerg sigter til med begrebet en pengekrise? På engelske og amerikanske hjemmesider, hvor disse forhold diskuteres, skelnes der mellem ’asset bubbles’ og ’liquidity crisis’, og har vi at gøre med en verdensomspændende ’asset bubble’, så er det vel relevant at tale om en ’finanskrise’.

Hvad nu hvis der er sket et markant skift i sindelag, hvor meget af det vi tidligere har anset for at have værdi i samfundet, faktisk ikke rigtig længere fremstår som særlig værdifuldt. Hvad nu hvis det vi står med er en værdikrise? Et skift i sindelag hvor ’the american dream’ og forbrugseventyret og instrumentet til at generere forbrugseventyret, kapitalismen, har mistet sin tiltrækningskraft? Hvad hvis det der virkelig har værdi er vores evner for at drage omsorg for hinanden og den dyrebare planet vi har fået i nådegave?

Igennem hele det 20. århundrede levede vi indenfor rammerne af et mægtigt modsætningsforhold mellem kapitalisme og planøkonomi. Og hvor værdiansættelsen i en planøkonomi skete ved politiske beslutningsprocesser skete værdiansættelserne indenfor kapitalismen indenfor markedet gennem forbrugernes valg af varer og ydelser. Men planøkonomierne blev ædt op indefra af deres egen magtfuldkommenhed og korruption, og hvor vi står i dag er ved erkendelsen af, at kapitalismen også er blevet ædt indefra af sin egen magtfuldkommenhed og korruption.

Der findes ikke længere nogen frie markeder. Alle markeder er ’rigged’. Og alle realøkonomiske prioriteringer er blevet formålsløse, fordi afkastene på realøkonomiske investeringer er ubetydelige ift. rene finansinvesteringer. Således har det kapitalistiske systems stærkeste parter i realiteten overtaget kontrollen med markederne, og dermed suspenderet den værdiansættelse vi hidtil har forladt os på.

Således hænger vi i et tomrum, og der er ingen chancer for at det hidtidige kapitalistiske system kommer på benene igen. Det system vil ikke længere kunne samle nogen form for tillid eller forhåbninger til fremtiden. Efter min opfattelse er vi på vej mod en form for økonomisk demokrati, hvor ejerskabet til produktionsmidlerne er distribuerede, og hvor hver enkelt altså har en ejerandel i sin egen arbejdsplads. Og sandsynligvis med en virksomhedsstruktur hvor langt flere orienterer sig mod at levere lokalt og regionalt. Hvis Bitcoin og de andre cryptocurrencies kan understøtte transformationen til en sådan decentraliseret økonomi, så er det fint.

morten Hansen, René Petersen, Niels-Holger Nielsen, Torben Arendal, Lars Dahl, Steen Thaulow Olsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Kontrollen af penge- og finanspolitikken overføres til storbankerne og ECB.
Handel og regler flyttes ud til TTIP/ISDS
Patenter og rettigheder til Innovation skubbes ud til overnational institution
Overvågning er sat i system af 1,5,9,13 EYE's sytem, hvor nationale regeringer har lagt sig fladt ned.
Nogen, herunder især AFR, ønsker militæret i Europa styret overnationalt af Nato, og altså ude af EU og især FN

Hvad skal politikerne lave fremover, udover at udskrive blank-checks til disse systemer - og holde pøblen i ave.

Ja noget kunne tyde på en underlig samkørende kraft - der ønsker at ophøje sig til GUD - og under dette paraply-system kan pøblen så lege med fornemmelsen af demokrati, retfærdighed, tryghed - udfra den del af kagen der bliver tilbage - i en størrelse hvor pøblen ikke går amok, og begynder at stille spørgsmål til hvad der foregår "overskyerne".

morten Hansen, Henrik Klausen, Torben Arendal og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Det helt store problem er selvfølgelig at spekulation har fået en alt for stor rolle i penge/finans-verdenen. Og her skelner jeg skarpt mellem spekulation og investering !
- Investering var vist en af de oprindeligt fine tanker bag et banksystem - banken fremstod som facilitator mellem folk der havde penge til investering og folk der behøvede disse til at starte/udvikle projekter, (der måske ligefrem ville ha' en gavnlig effekt på samfundet - ikke at dette altid var/er tilfældet)
- Spekulation derimod har kun et formål: At øge ens pengemængde uden hensyntagen til noget som helst (klima, miljø, mennesker, etc.)

I min optik er Investering et muligt non-zero game, hvorimod spekulation altid er et zero-sum game. (omfordeling af den samlede værdimængde i samfundet).

...

Der tales om finansielle transaktioner. Jeg savner her en klar definition på hvad en 'finansiel transaktion' er !

Ole Bjerg siger endvidere, at vi skal skelne mellem penge og finans ?!
Jeg følger for tiden et Coursera kursus i finance and banking - og kan ikke lige se hvordan hulen det skulle kunne lade sig gøre !
- Penge er et instrument i en finansiel model (credit and money - bemærk at penge/currency ikke er lig med money)
- Money er som begreb blot et system, hvor varer eller services relative værdi beskrives i forhold til en symbolsk/virtuel skala. (Money er ikke nogen værdi i sig selv)

Som andre skriver er Tobin-skat blot på valuta exchanges !
- Denne burde selvfølgelig som et minimum udvides til at omfatte stor skat på alle aktie-handler -
også/specielt 'high frequency trading' !
(Dette ville formodentlig stoppe den værste spekulation).

Hvis der er nogen der kan forklare mig, hvorfor man skal kunne købe og sælge den samme aktie 1 millard gange om dagen, så må de gerne lige forklare mig dette. (Som om værdien af aktien - dvs. virksomheden - ændrer værdi 1 millard gange om dagen !!!).

morten Hansen, Janus Agerbo, Torben Arendal, Philip B. Johnsen, Karsten Kølliker, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

@Bjarne Riisgaard

Og så mangler du lige at gøre rede for hvorfor min pension skal blive mindre værd, mine lån blive dyrere og mine forsikringer stige i pris frem for at sige "Det må i ikke!"

Og så tror jeg ikke på at det er finanstransaktionerne der har været skyld i den situation vi befinder sig i men derimod en alt for lempelig solvenspolitik (som er blevet strammet gevaldigt), manglende værktøjer til overvågning af pengesystemerne (er blevet indført), sammenblanding af investerings og almindelig bankvirksomhed (her kan der så afgjort gøres noget, f.eks at amerikanerne rullede Glass-Steagall tilbage) og bankernes mulighed for at udstede nye penge (og her mangler der en gevaldig opstramning).

Men at finanstransaktioner i sig selv skulle være et problem har jeg stadigvæk ikke set nogen som helst forbindelse til. Og som sagt giver det ingen mening for mig at gøre min hverdag dyrere frem for en lovgivning der siger "Det må i ikke".

Og de planer der ligger for finanstransaktioner indeholder endnu mere alarmerende aspekter, nemlig det faktum at EU derved bliver etableret som skatteudskrivningsmyndighed, hvorved de enkelte lande for alvor fuldstændig og aldeles er kørt ud på et sidespor. Og når først EU een gang er etableret og accepteret som skatteudskriver kan denne rettighed ikke fjernes igen.

Steffen Gliese

Spekulation er ligesom matador i virkeligheden: den, der besidder mest, kan bestemme, også selvom der i realiteten er tale om opskruede priser, der ikke står i forhold til den reale brugsværdi.
Der er jo reelt tale om et misforhold, hvor varemængden overstiger forbrugsmulighederne, fordi indtægterne puges sammen eller investeres i endnu mere produktion, således at misforholdet vokser.

Nic Pedersen

Det var på tide, at nogen her i landet omtaler sagens kerne.

Og kernen er, at falskmøntneri de facto er legaliseret, hvis man altså har en bank eller endnu bedre en centralbank.

Alle andre ryger i brummen meget længe for samme aktivitet. Det er også meget forståeligt, da falskmøntneri er aldeles destruktiv og i stor stil katastrofal for en pengeøkonomi, hvilket man i klogere tider end vores altid har vidst.

lars abildgaard, Tue Romanow, Kim Øverup, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, og stater , særlig USA, gør fælles sag med spekulanterne ved at lade seddelpressen køre - I stedet for at regulere spekulationen.
Trykker jeg selv, er det en forbrydelse. Trykker stater , er det (fornuftig/nødvendig) politik - Finans eller pengepolitik ?

Steen Thaulow Olsen, Tue Romanow og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Jeg er med Mikael Velschow-Rasmussen, der skelner mellem investeringer og spekulation.
Jeg foreslår, at folk sætter sig ind i Stephan Schulmeisters studie og anbefalinger.
Her er et eksempel på engelsk til de, der ikke læser tysk: http://stephan.schulmeister.wifo.ac.at/fileadmin/homepage_schulmeister/f...

Niels Engelsted

Indtil Ole Bjergs mere ideelle løsning på problemet er inden for rækkevidde, er en finanstransaktionsskat vel en god ting? For det er vel ikke de radikales budskab vi hører, at indtil den ideelle løsning kan realisereres (den globale finansskat), så skal man ikke gøre noget?

Niels-Holger Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Anders Øbro Ravn

@Ole Bjerg & Kenneth Praefke
Et er at italesætte pengeskabelse i bred forstand, men det kunne overvejes om en konkretisering af løsningsmodeller ikke ville klæde anmeldelsen af Ole Bjerg’s bog.

Det bliver noget ”fluffy” når det at italesætte pengeskabelsen som kontrafaktisk f.eks. i forhold til termodynamikkens anden lov, her ville man have penge som watt, reduceres til at være for eller imod en finansskat.

Alternativ historisk kunne man kalde den nuværende krise (2013-14) appreciations- krisen fremfor finanskrisen, (kig på $ fald) eller forholde sig til den udtalte ikke-italesættelse (non-decision Lukes) i ECB’s manglende brug af M2 udvidelse (pengemængde) som krisestyringsinstrument, selvom ”seddelpressen” kører i USA og Japan. Når talen så falder på deflation begynder de fleste nærmest at hviske… ^^

Transaktioner imellem juridiske personer, kan vanskeligt afkvantificeres med et intellektuelt snuptag og tanker ud pengepolitik bør respektere den udbredte Maslowske nød i forskellige varianter fremfor at brygge julemands utopier der stille for høje forventninger til allerede indfriet Maslowsk behovstilfredsstillese.

@Mikael Velschow-Rasmussen
Man kan omsætte spilteori til mange kontekster, men helt basalt, reduktionistisk set, er der Plus-sum, Nul-sum og Minus-sum spil imellem to aktører om et gode med enten minus-, nul- eller plus-sum goder at fordele.

Det er vist på tide at få fastslået at den laveste dekonstruktion for tiden må være, i den nuværende erkendelseshorisont, at forstå virkeligheden (den objektive realisme) som et minus –sum spil med en konstant faldende mængde goder at fordele jævnfør termodynamikkens anden lov, herunder entropien.

Hvad du så lægger oveni af diskursive konstruktioner med egenskabskoblinger til ”uha” ordet spekulation koblet med ”uha” zero-sum og investering (positivt ord) med plus-sum (positivt ord) eller som I kappes om at kalde alt muligt ævl… win-win.

For så vidt angår High-frequency trading, herunder især at man på sigt må forvente at handlen i praksis automatiseres, flere mæglerfirmaer har iværksat signifikante reduktioner i antallet at floor-traders, kan man forvente politisk regulering hvis det bliver til fuldautomatiske pengemaskiner.

Claus Jensen

Niels Bøjden:

Hvorfor er det lige, at en "Tobin-skat" i bred forstand, altså på diverse transaktioner man finder formålstjenlige, rammer den almindelige ikke-spekulant så hårdt?

Philip B. Johnsen

’Det er ikke en finanskrise. Det er en pengekrise’ (overskriften)
Kært barn har mange navne.

Politikkere har den magt finanseliten giver dem, politikkere må pænt vente, til klimaforandringer ryder op for dem, til da bestemmer de meget lidt, selvfølgelig er der problemer politikere kunne og burde løse, hvis de fik tilladelse til det:

Afskaf bonusordninger "helt" i finanssektoren det er skyld i organiseret kriminalitet sammen ned skattely.

Afskaf og forbyd skattely og brug af skattely, gør det strafbart og opsplit finansinstitutioner, der kan forårsager statsbankerot eller systemisk domino effekter.

Forbyd højfrekvente algoritmer i børs handel, der har ændret børser til casinoer, hvilket har gjort aktiehandel til en vandvittig leg, med en mere eller mindre konstant risiko for et globalt krak.

Forbyd lånetyper som swap-lån der med hjælp fra Goldman Sachs svindel destruktivt sendte græske borgere på gaden.

Forbyd børsnotering på samfundsskadelig aktivitet, som fossil brændstof energisektoren og våbenindustrien.

Men som sagt politikkere må pænt vente, til klimaforandringer ryder op for dem, til da bestemmer finanseliten og vækst kravet, til stabilisering af gældsætningsproblematikkerne.

Martin Sørensen

Tanken om fuld solvens bag alle udlån, og indlån, er som at sige at jorden ikke er verdes centrum. på samme tidspunkt kopernikus sagte det. en mand der var tæt på at blive brændt på bålet som kætter,
men som der hade INDERLIGT ret,

vores tanke om penge dannelsen svare til at se, jorden som verdens centrum. og bygger på precist lige så ulogisk psudo videnskab, verdens økonomien med økonomer, banker, virksomheder og politikere kan sammenlignes med den katolske kirke, der reaktionært aktivt kæmper imod og vil desperat fastholde deres verdens opfattelse, i angst for. at vi nu vender deres tro ryggen, når vi bliver oplyst, om verden som den faktisk er,

derfor ser vi partier som SF gå indfor bankunionen, det er jo kætteri at sige at det er penge produktionen hos bankerne der er problemet, men JORDEN cirkler rund om solen og er IKKE verdens centrum men bare en lille satelit, ganske som at penge lavet som lån i banken ALTID vil skabe økonomiske kriser, det er en NATURLOV!!!!!!! som tyngtekraften. vi nægter at indse faktum fordi at systemet, er bange for at erkende at det tager fejl. indtil da vil krise afløse krise, og kun vokse i omfang, sammen med at vi pasere forbi peak oil og ender i et energi løst helvede vi ikke kan løfte os ud af,

Der er løsninger væk fra evig vækst og gældsætning. væk fra forsil energi i et nyt samfund,
det kræver bare at vi indser at det er en forkert vej og tør sige at jorden ikke er centrum i verden, og forsætter med at sige det, indtil at det ikke længere er kætteri at sige sandheden penge skabt som gæld er en rigtig dum ide lige så dum som at bygge en civilisation på at bruge forsile plante rester som vores primære og eneste energi kilde,

Nils Bøjden

@Lars Dahl

Prøv lige en gang til, for jeg forstår iukke hvad du skriver. Hvad er forskellen på spekulation og investering. For mig at se har begge som udgangspunkt at give et afkast. Med mindre man investerer for at blive fattig. Men det findes der enklere metoder til end finansielle transaktioner.

Nils Bøjden

@Claus Jensen

Hvordan tror du forsikringer sikres internationalt? Via finanstransaktioner , investeringer i værdipapirer, genforsikringer og brug af andre finansielle instrumenter. Alle de områder du vil øge skatte på. Tror du så forsikringerne bliver billigere eller dyrere når du beskatter de styringsredskaber der ligger bag prisdannelsen på forsikringer?

Og det samme gælder for pensionsopsparinger, huslån, budgetkonti og investeringer i offentlig infrastruktur.Alle er baseret på internationale finanstransaktioner, genforsikringer og udjævninger af risici. Alle områder du vil beskatte. Tror du så det bliver billigere eller dyrere at finansiere offentlige byggerier når finansinstitutterne bag finansieringsmodellerne skal beskattes for deres transaktioner?

Tror du at dine pensioner bliver mindre eller mere værd hvis du begynder at beskatte de investeringer der ligger bag pensionsforpligtigelserne?

Det lader umiddelbart til at Ole Bjerg har ladet sig inspirer vældig meget af Gunther Teubners (Tysk retsociolog) skrifter om finanskrisen Teubner er pt gæsteprofessor på Københavns Universitet. Så måske Information burde gå efter the real deal.

Det lader umiddelbart til at Ole Bjerg har ladet sig inspirer vældig meget af Gunther Teubners (Tysk retsociolog) skrifter om finanskrisen Teubner er pt gæsteprofessor på Københavns Universitet. Så måske Information burde gå efter the real deal.

Claus Jensen

Niels Bøjden:

Jeg ved ikke, hvor mange finasielle transaktioner mit forsikringsselskab skal igennem for at sikre min forsikring, og den slags almennyttige aktører er vel heller ikke de eneste, vi finder på finansmarkederne. Men under alle omstændigheder er det blot det generiske argument mod al beskatning af kapitalistklassen, nemlig at de vil sende regningen videre til arbejderklassen, så derfor er det bedre helt at lade være med at (op)kræve noget af kapitalisterne.

Steffen Gliese og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Claus Jensen,

du mener vel forhåbentlig ikke, at forsikringsselskaber er almennyttige ikkekapitalistiske foretagender, som ikke "vil sende regningen videre"?

Det lyder ikke som noget forsikringsselskab jeg kender, men jeg lader mig meget gerne oplyse.

Claus Jensen

Nic Pedersen:

Jeg prøvede blot at få Niels Bøjden i tale på hans egne præmisser, men jeg burde have vidst, at jeg ville blive stillet til regnskab af de altid (år)vågne debattører :-)

randi christiansen

Pengepolitik? Hvad med noget værdipolitik - som i værdisætning af realværdier. Tak. Og i den proces spørge sig selv, om det fx virkelig er hensigtsmæssigt med uligeløn > nedvurdering af andres arbejde og overvurdering af eget værd - egl bare asocialt - og får jungletrommerne til at dunke gennem byen - med distortion > forstyrrelse i stedet for, at vi deler abejde og udbytte - og de dygtige bør være beærede over at tjene fællesskabet og få det til at fungere.
Og slagterier - er kun en god ide som økologisk, bæredygtig højkvalitetsproduktion - alt andet er på sigt dødfødt.

Jesper Wendt

I gamle dage var det den fysisk stærkeste der bestemte, i dag er det den intellektuelle elite. - Det er jo den modsatte grøft, som bærer præg af de samme fejl. Den samlede masse er stadig inkonsistent. At den sekundære model så ... - flytter tragedierne fra det blotte øje, gør næsten kun seancen endnu mere ulidelig.

- You became the enemy -you set out to fight (aka, 9/11 syndrome).

Steffen Gliese

Det økonomiske system går tilværelsen unødvendigt usikker og besværlig for størstedelen af jordens befolkning, og den nødvendiggør de finanstransaktioner, Nils Bøjden skriver om for at "mindske risici". De risici er imidlertid nogle, vi selv etablerer i kraft af det økonomiske system og "there is no such thing as a free lunch". Det er alt sammen beslutninger, som må gøres om, og som kan gøres om, når den gensidige tryghed i samfundene bygger på de principper om at gribe hinanden i kniben afløser den dræbende indbyrdes konkurrence.

Søren Kristensen

Jo, hvad kunne der ikke ske hvis fx Verdensbanken trykte og gav alle fattige 1.000 dollars hver, kvit og frit, andet end at verden ville blive rigere og et bedre sted at være - i hvert fald indtil pengene er brugt? Vil en sådan happening have en positiv eller negativ indflydelse på verdensøkonomien? Købekraften vil i hvert fald blive større, et stykke tid, så meget kan siges med sikkerhed og hvis vi tænker tilbage på efterkrigstidens Marshallhjælp så er det i det hele taget nærliggende at tro der ville komme noget godt ud af det, ikke sandt? Men hvorfor gør man så ikke bare det, eller noget lignende på nationalt såvel som på internationalt plan? Tja, nu var og er Europa jo et veldefineret geografisk område, som har en hvis tradition for økonomisk rigdom, lidt ligesom bankerne også har. Det samme kan man ikke sige om verdens fattige. Derfor er resultatet ikke så entydig.
Jeg gætter på vi bare kører videre ud af det spor der allerede er langt, hvorefter afstanden mellem rig og fattig udbygges, mens vi til gengæld må deale med et stadig større behov for at skærme af mod fattigdom og flygtninge, der ultimativt sætte livet på spil for at få en del af kagen. Det ser i hvert fald sådan ud.

Nils Bøjden

@Claus Jensen

"Jeg ved ikke, hvor mange finasielle transaktioner mit forsikringsselskab skal igennem for at sikre min forsikring,"

Mange!. Rigtigt mange. Tror du at forsikringsselskaberne lægger dine penge ind i et skab og venter? For at kunne sælge forsikringer så billigt som muligt bruger forsikringsselskaberne alle de penge kunderne betaler i præmie til at optimere deres overskud. Dette sker bla. ved hyppige handler og genforsikringer.

Nils Bøjden

@Claus Jensen

"Men under alle omstændigheder er det blot det generiske argument mod al beskatning af kapitalistklassen, nemlig at de vil sende regningen videre til arbejderklassen, så derfor er det bedre helt at lade være med at (op)kræve noget af kapitalisterne"

Sikke dog noget sludder. Men jeg kan godt forestille mig at du tror på det.

Hele dette cirkus er ene og alene etableret for at kunne finansiere EU uden om nationalstaterne. Hvis hver eneste krone gik ubeskåret tilbage til nationalstaterne uden at EU kunne lægge sine hænder på hverken fordelingen , udbetalingen eller beløbene ville det stadig være en dårlig ide, men ikke direkte idiotisk.

Men du kan da svare mig på et spørgsmål: Beskatter vi i Danmark firmaer baseret på produktionen eller overskuddet?

Claus Jensen

Niels Bøjden:

Vi kan sagtens blive enige om, at EU er noget skidt, og at man kunne beskatte på så mange andre måde.

Steffen Gliese

Vi beskatter på baggrund af overskuddet, men vi bør beskatte på baggrund af produktionen - endnu mere end vi gør, for det er jo realiteten bag indkomstskatten, at den er en skat på produktion by proxy.

Mark Thalmay

Torben S. i går kl.13:45:
"Nogen, herunder især AFR, ønsker militæret i Europa styret overnationalt af Nato, og altså ude af EU og især FN.
Hvad skal politikerne lave fremover, udover at udskrive blank-checks til disse systemer - og holde pøblen i ave."

Tjae, - i forbindelse med det var der en ganske interessant 'NATO-nyhed' i Hollands trediestørste landsdækkende morgenavis 'de Volkskrant' i går:

"Billions of dollars are unaccounted for in the books of the North Atlantic Treaty Organization. Parliamentarians of 28 NATO countries have no idea how much taxpayers money flows through the military alliance and whether it is spent legitimately, says the Dutch National Court of Auditors. This is due to an administrative backlog of decades and abundantly marking expenditures as 'undisclosed'...
The purpose of the Auditors is to get this issue on the agenda of the next NATO Parliamentary Assembly in November 2014 in The Hague, The Netherlands."

Hele artiklen kan læses her:
http://www.volkskrant.nl/vk/nl/2664/Nieuws/article/detail/3669607/2014/0...

Med venlig hilsen

Nils Bøjden

"Vi beskatter på baggrund af overskuddet, men vi bør beskatte på baggrund af produktionen - endnu mere end vi gør, for det er jo realiteten bag indkomstskatten, at den er en skat på produktion by proxy."

Så du vil reducere personbeskatningen? Og derefter flytte den over på firmaet? Og hvad vil du så beskatte i produktionen? Antal involverede personer, antal transaktioner mellem personerne eller antal m3 en produktion fylder?

Steffen Gliese

Omsætning, Nils Bøjden, omsætning er det eneste, der giver mening.

Foruden emnet Tobinskat o.lign på unødvendig spekulation, burde skatten ligge på forbrug af naturen, og dermed på forbrug.
Skat på arbejde, person- og selskabsskat bør afskaffes. Den har gjort skade nok. Jo mere skat, især progressivt, jo større lønkrav. Det har vi besvær med nu ift EU og verden.

Med forbrugsskat (grundskyld og resurseafgift = Naturskat) er vi :
- individuelt medbestemmende om, hvor meget vi betaler.
- fri for unødig pengecirkulation i form af at staten giver og staten tager fra samme person.
- fri for spekulation og snyderi i skat.
- fri for sort arbejde.
- fri for unddragelse ved at flytte til udlandet.
- fri for anke- og retssager.
- fri for skatte revisorer og snedige skatteadvokater.
- fri for skat på vores hus, bygningen , som er menneskabt
- fri for offentlig vurdering af husene.
- fri......

Hvis vi samtidig gennemførte basisindkomst, gjorde vi borgerne fri af statstyranniet og fik fjerne de 12 forskellige ydelsesområder med tilsvarende kostbar bureaukrati, som blev erstattet af udbetaling gennem SKAT. De har systemet og god tid efter indkomstskattens afskaffelse :-)
Som jeg har beskrevet flere gange i detaljer her på avisen.

Men nej. Danske politikere er fantasiløse og vi trænger til folk som Ole Bjerg, der kan se gennem uklarhederne og beskrive det på en forståelig måde.

Frank Hansen

Søren Kristensen stiller et yderst interessant spørgsmål. Hvad ville der ske, såfremt Verdensbanken gav 1000 dollars til hver af dennes verdens fattige? Et sandsynligt scenario er følgende: De fattige i ulandene vil øjeblikkeligt efterspørge fødevarer i højere kvalitet og større mængde end hvad der kan produceres og leveres lokalt. Efterspørgslen vil derfor rette sig mod importererede varer, idet det tager lang tid at udvikle et produktionssystem. Verdensmarkedsprisen på fødevarer vil herefter begynde at stige.

Vi så noget lignende da Rusland fik gang i eksporten af gas og olie. Velstandsoverskuddet blev brugt til at importere fødevarer, så Rusland i dag er dybt afhængig af fødevareimport.

Men lad os vende tilbage til ulandene. Efterspørgslen efter lokale fødevarer vil gå i stå i en periode, idet der simpelthen er mere forretning i at distribuere de dyrere importvarer. Det kan skade distributionen af lokale varer og kan i værste fald betyde at landbruget opgives i visse områder. Vi har faktisk set denne effekt efter naturkatastrofer, hvor de lokale markeder pludselig oversvømmes af nødhjælp.

Når de 1000 dollars så er brugt står vi med en import, som ikke længere kan finansieres og et lokalt landbrug og distributionsnet, som er ødelagt.

Det behøver ikke at gå så galt som præsten prædiker, men det er en yderst risikabel proposition.

randi christiansen

Det handler selvf om, at gøre de enkelte habitater/biotoper så selvbærende som overhovedet muligt. En proces i takt med hvilken privatprofitten minimeres - hvilket er den største udfordring ifht at få orden i lokalt og globalt regnskab. Resten er ren logistik.

Nils Bøjden

@Frank Hansen

"Et sandsynligt scenario er følgende: De fattige i ulandene vil øjeblikkeligt efterspørge fødevarer i højere kvalitet og større mængde end hvad der kan produceres og leveres lokalt"

Et andet sandsynlig scenario er at inflationen vil eksplodere de steder hvor der er udleveret penge da produktion, infrastruktur og distributionssystemer ikke er ændret.

Nils Bøjden

@Leo Nygaard

Hvordan definerer du "unødig spekulation"?

Jens Thaarup Nyberg

@Søren Kristensen
Marshallhjælpen var, vist nok, lidt mere sofistikeret tilrettelagt: http://da.wikipedia.org/wiki/Marshallplanen

Jens Thaarup Nyberg

@ Jesper Wendt
"I gamle dage var det den fysisk stærkeste der bestemte, i dag er det den intellektuelle elite. - ..."
Mon dog.

georg christensen

Hvad er det dog for en Finans direktør, som her udtaler sig?.

Det er ikke andet som en kapitalistisk finanskrise vi alle er landet i, og grunden er ganske enkelt: Hver enkelt idiot, tror, at kunne vinde ved at træde på sin nabo.

Det største problem med den nuværende krise er bare, at den opfattes som en penge krise, og nationalbankerne trykker flere og flere sedler med "folkene" (du og jeg (i vores uvidenhed)), som garanter. Med disse sedler opkøbes så værdiløse gæld s forpligtigelser , samfundene betaler igen. De så tiloversblevne sedler fra dette vanvittige trykkeri lander så på "cassinobordet" til "pokerspillernes" galimatias (småtbegavede "idioters" fornøjelser), og igen står vi alle "samfundene" side om side for at få styr på dette roderi.

NB: For måske bare at udtrykke udsagnet lidt tydeligere: En ydelse mod en anden har værdien af: 1 krone, hvis der så hver gang trykkes 2 kroner, mister ydelsen sin værdi, og en form for opløsning er i gang. Hvilket nemlig er hele grundlaget for den nuværende kapitalistiske tankegang, som vi i "nuet", i fællesskabet er øjenvidner til.

En sådan nationalbank direktør, samt hans bestyrelse burde nok sættes foran det "grønne" bord inden de fik lov til at fortsætte.

Claus Jensen

Niels Bøjden:

Skal det forstås sådan, at du ser på finansielle transaktioner, som en del af produktionsfasen - altså at jeg er produktiv når jeg går ind på mit FX software, her til aften og veksler de dollars tilbage yen, som jeg vekslede om til dollars i morges, eller når jeg sælger mine aktier i Nestle og sætter pengene i United Fruit Company i stedet for?

georg christensen

Ja kære Claus Jensen, også dine Finans transaktioner, betragter jeg som en arbejdsydelse, som bør beskattes på samme vis, som bondemandens,kontorassistentens og arbejdsmandens, som i forening, udgør "lønmodtageren".

Til sidst til dig Claus: At du nyder dit "pokerspil", er dig velundt, du må bare lære, og forstå, at en vinder alt for ofte henter betalingen hos uvidende tabere, lære, at forstå, at "kagen" ikke forøges af sig selv.

Nils Bøjden

@Claus Jensen

"Skal det forstås sådan, at du ser på finansielle transaktioner, som en del af produktionsfasen "

Som en del af det at drive bankvirksomhed, forsikringsvirksomhed, realkreditvirksomhed osv. Ja da. Hvordan vil du ellers beskrive produktionsfasen af bankvirksomhed?

Claus Jensen

Niels Bøjden:

Jeg ved ikke, måske produktionen af penge ved indtastningen af nogle tal på et keyboard :-) Jeg ville nok ikke kalde det en bank laver for produktion overhovedet, men begrebet er jo åbent for forskellige definitioner, så... Jeg ville bare sikre mig, at jeg har forstået rigtigt. Jeg er som sagt ikke uenig i,at der nok kan være smartere måder at beskatte på.

Claus Jensen

Jeg prøvede lige for sjovs skyld Yahoo answers til what does a bank produce?

Her er de top 4 svar:

1. A big hole in your pocket

2. Misery

3. Nothing

4. Corruption

Noget kunne tyde på, at i hvert fald bankernes PR-afdelinger kører med negativ produktivitet.

Andreas Trägårdh og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Nils Bøjden - 11. juni, 2014 - 16:35
Ikke nogen faglig definition. Men min egen def. er spekulation i valuta og finanser uden baggrund i produktion, tjenesteydelser og handel - altså handel med penge.
Hvis spekulationen tilmed skader samfundet og borgerne, er det en skærpende omstændighed, der skal beskattes særlig hårdt.
I øvrigt er der visse handlinger, der simpelthen skulle reguleres ved international lov.

Sider