Nyhed
Læsetid: 8 min.

Immigranter er også en forretning

Op mod en million immigranter venter i Nordafrika på at komme med båd over Middelhavet til det forjættede EU. Bag dem står en hel industri af organiserede smuglere, korrupte myndigheder og lokale flygtningenetværk. Forude venter et illegalt jobmarked i EU
Antallet af flygtninge, der i løbet af sommeren forventes at ville forsøge at krydse Middelhavet på vej fra Afrika til Europa, vurderes at blive rekordhøjt efter en vinter, hvor usædvanligt mange flygtninge allerede har forsøgt at komme til Europa i båd

Antallet af flygtninge, der i løbet af sommeren forventes at ville forsøge at krydse Middelhavet på vej fra Afrika til Europa, vurderes at blive rekordhøjt efter en vinter, hvor usædvanligt mange flygtninge allerede har forsøgt at komme til Europa i båd

AFP Photo

Udland
17. juni 2014

FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, advarede for nylig om, at Europa står over for en »kolossal humanitær katastrofe«. Antallet af flygtninge, der i løbet af sommeren forventes at ville forsøge at krydse Middelhavet på vej fra Afrika til Europa, vurderes at blive rekordhøjt efter en vinter, hvor usædvanligt mange flygtninge allerede har forsøgt at komme til Europa i båd. Og det betyder flere dødsulykker.

Alene i de fire første måneder af 2014 er mere end 18.000 flygtninge ankommet med båd til Italien. Og siden oktober sidste år er mere end 20.000 flygtninge ifølge UNHCR blevet reddet af italienske myndigheder og skibe, mens 600 er døde. Senest 11. maj i år sank endnu en båd på vej fra Libyen til Italien med mere end 200 immigranter om bord, hvor 17 mennesker døde.

Størstedelen af dem, der forsøger at nå Europa, er flygtet fra krige og diktaturer. Men der er også mange andre, nemlig dem, der vælger at tage chancen for økonomisk at få et bedre liv. Som Nina Nyberg Sørensen, socialantropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), siger, vil der være folk, der forsøger at nå til Europa, så længe der er fattigdom.

»Vi forestiller os, at vi kan lave et skjold (mod flygtninge, red.), men det er fuldstændigt umuligt,« siger Nina Nyberg Sørensen.

»Samtidig er det helt usandsynligt, at folk ikke vil forsøge alligevel, når uligheden er så stor.«

Forventer paradis

Ifølge tal fra EU’s fælles immigrationskontor, Frontex, forsøgte godt 71.000 flygtninge at krydse middelhavet i båd i 2011. Langt de fleste med udskibning fra Libyen. I 2012 faldt det tal til godt 23.000, mens der i 2013 blev registreret mere end 60.000 flygtninge på havet.

Af dem, der krydsede eller forsøgte at krydse Middelhavet i 2013, var de største grupper fra konflikt-områder som Syrien, Eritrea og Afghanistan. De har alle en chance for at opnå politisk asyl i et EU-land.

Andre, fra eksempelvis Nigeria, Mali, Senegal eller Gambia, har derimod ikke store chancer for at opnå politisk asyl. Alligevel risikerer de liv og lemmer ved at forsøge at komme til Europa, og der er meget lidt, der kan stoppe dem. Forskellen på at være fattig i Nigeria og være det i Europa er fortsat alt for stor.

Til trods for massive kampagner rettet mod immigranter fra Afrika, der advarer imod farerne ved at krydse Middelhavet i små overfyldte både, er der fortsat vilje til at forsøge, siger Nina Nyberg Sørensen.

»Der har været massevis af kampagner, der beskriver, hvor farligt det er, men forestillingen om, hvor godt livet er på den anden side, er for stærk.«

Rejsen fra Afrika til Europa starter her:

1: Landsbyen

Hvert år tager flere hundredetusinde chancen og forlader deres oprindelsessted for at søge mod Europa. De er enten på flugt fra krig og uroligheder i lande som Somalia eller Syrien eller flygter måske fra militærtjeneste, forfølgelse og diktatur i Eritrea. For andre er flugten motiveret af et håb om et bedre liv væk fra fattigdommen i lande som Ghana, Senegal eller Nigeria.

Fælles for dem er, at de bevæger sig ud på en rejse, der ikke bare er farlig, men som også koster ganske mange penge. Ifølge Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i årevis har forsket i migrationsstrømme, koster det nemt 5.000 dollar at komme hele vejen fra eksempelvis en landsby i Ghana eller Nigeria til det afrikanske kontinents nordlige kyster, hvor den sidste del af turen mod Europa kan indledes. Og inden den endelige destination i Europa nås, kan en flygtning nemt have betalt langt over 10.000 dollar for rejsen.

Det betyder, at for hver flygtning er der ofte en familie hjemme, der enten er gældsat eller har satset hele familieformuen på at få sendt den flygtede til Europa, hvorefter pengene gerne skulle begynde at flyde den anden vej. Mislykkes projektet, står familierne tilbage i bundløs gæld.  

Omvendt er immigrantøkonomien i form af remitter (de penge, som immigranter sender tilbage til hjemlandene) enorm. Eksempelvis skønner Verdensbanken, at familier til flygtninge i et land som Nigeria årligt modtager mere end 21 mia. dollar i remitter.

2: De lokale myndigheder

Illegale immigranter efterladt i ørkenområdet mellem Sudan og Libyen er blevet lokaliseret af libyske myndigheder og transporteret til en militærbase i Dongola i Libyen.

Illegale immigranter efterladt i ørkenområdet mellem Sudan og Libyen er blevet lokaliseret af libyske myndigheder og transporteret til en militærbase i Dongola i Libyen.

Scanpix

Libyens kyster har i mange år været - og er fortsat - de mest benyttede til at begynde den farefulde færd over Middelhavet til Europa. Både fordi andre kortere og mere bekvemme ruter, eksempelvis over Gibraltar-strædet, effektivt er lukket ned af myndighedernes intense overvågning. Men også fordi Libyen over de seneste årtier været et af de største modtagerlande af immigranter i Afrika. Der har i lange perioder været op imod en million arbejdende immigranter i Libyen. Derfor er der i Libyen nogle ret solide, økonomiske strukturer omkring flygtningeindustrien. Det gælder både den organiserede kriminalitet af mellemmænd, men også myndighederne er dybt involveret i økonomien omkring flygtninge. Det er således kendt, at der eksisterer faste gebyrer for forskellige tjenester. Eksempelvis koster det 1.000 dollar at blive lukket ud af fængslet, hvis man som flygtning er blevet taget på åbent hav eller er blevet deporteret tilbage fra Europa.

»Det er blevet til en kæmpe økonomi i Libyen - og formentlig også en økonomi som mange myndighedspersoner har interesse i,« siger Hans Lucht.

Ruterne over Middelhavet kan dog hurtigt flytte sig afhængigt af politiske forhold og afsenderlandenes stabilitet.

3: Bagmænd & kaptajner

Liget af en omkommet immigrant ved Libyens kyst, 60 km øst fra Tripoli. Tragedierne skydes ofte at overfarten fra det afrikanske til det europæiske kontinent foregår i fartøjer, som ikke er ret sødygtige.

Liget af en omkommet immigrant ved Libyens kyst, 60 km øst fra Tripoli. Tragedierne skydes ofte at overfarten fra det afrikanske til det europæiske kontinent foregår i fartøjer, som ikke er ret sødygtige.

Epa photo

Bagmænd: Bag smugling af mennesker eksisterer en stor og veletableret industri, der er altafgørende for de flygtende immigranter. Uden de organiserede smuglere ville de flygtende aldrig nå Europa. De hjælper med alt fra falske papirer, transport ad landeveje, smøring af myndigheder, gemmesteder undervejs og ikke mindst bådturen fra Afrika til Europa, der lige nu koster mellem 800 og 1.200 dollar, stigende i løbet af sommeren, der er højsæson på grund af det gode, stabile vejr.  I en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp, Going west: Contemporary mixed migration trends from the Horn of Africa to Libya & Europe, skønnes det således, at alene transporten over Middelhavet fra Libyen til Italien samlet er en forretning til langt over 100 mio. dollar om året.

»Ydermere er smuglerindustrien i selve Libyen en tilsvarende lukrativ forretning«, hedder det i rapporten, der peger på, at industrien omkring menneskesmugling udgør fundamentet for organiseret kriminalitet i Libyen – og at menneskesmugling oftest udføres af samme personer, der også står bag  andre kriminelle aktiviteter.

Betaling til mellemmænd foregår næsten altid via elektroniske overførsler, eksempelvis igennem Hawala eller andre systemer til at overføre penge. Fordelen er, at penge kan overføres anonymt og derfor egner de systemer sig til organiseret kriminalitet.

Kaptajner: Når debatten om særligt afrikanske flygtninge raser i Europa, ligger der næsten altid en tragedie bag som den, der ramte i efteråret 2013, da en nedslidt fiskerbåd brød i brand, og 366 mænd, kvinder og børn – fortrinsvis fra Eritrea – mistede livet ud for den italienske ø Lampedusa.  

Tragedierne skyldes dels, at de både, der benyttes til overfarten, som regel ikke er særligt sødygtige. Men det skyldes også, at ’kaptajnerne’ – der i Europa betegnes som menneskesmuglere – i mange tilfælde blot selv er flygtninge, der håber på en gratis plads om bord, nemlig den plads, der er reserveret til bådens fører, kaptajnen.

»Når de europæiske myndigheder siger, at de har fanget en menneskesmugler, så skal det tages med et gran salt. De her ’kaptajner’ gør det ikke for egen økonomisk vindings skyld, men for selv at få en gratis plads om bord på båden,« fortæller Hans Lucht. Men det er ikke kun kaptajnen, der ikke er vant til havet. De fleste immigranter har heller aldrig været om bord på en båd.

»Det, der ofte går galt, er, at folk ikke er vant til at sejle. De har måske aldrig været om bord på en båd før. Kommer der en stor bølge, flytter folk sig automatisk i båden, og det kan få den til at kæntre,« fortæller Hans Lucht.

4: De illegale netværk i EU

Ved ankomst til et Europa er lokale netværk vigtige, og ofte er en flygtnings endelige destination bestemt af, hvor der i forvejen er immigranter af samme nationalitet. Således er den foretrukne destination for flygtninge fra Eritrea og Somalia de skandinaviske lande.

Som det konkluderes i rapporten Going West: Contemporary mixed migration trends from the Horn of Africa to Libya & Europa:

»Flygtninge-samfundene (i Europa, red.) spiller en aktiv rolle ved at sørge for informationer, finansiering af deres rejser og overførelse af penge, hvis den flygtede løber tør.«

De flygtninge, der ankommer til et EU-land uden at have en chance for at få politisk asyl, har som mål hurtigst muligt at blive etableret og få et arbejde. Og selv om en flygtning fra eksempelvis Nigeria ikke har store chancer for at opnå asyl, så melder de fleste sig alligevel i første omgang til myndighederne.

»Modtagerlandets myndigheder er forpligtet til at undersøge deres sag, og i den periode forsvinder folk væk og ind i den sorte økonomi,« forklarer Hans Lucht.

5: Arbejdsgiverne i EU

Immigrant fra Marokko arbejder som plukker på en spansk tomatplantage i El Ejido.

Immigrant fra Marokko arbejder som plukker på en spansk tomatplantage i El Ejido.

Scanpix

Blandt forskere af immigration beskrives de job, som de illegale immigranter tager i Europa, som 3D jobs: Dirty, Difficult & Dangerous.

»Det er de job, som landenes egne arbejdsløse ikke gider tage. Så selv om det ser skidt ud i Sydeuropa med ungdomsarbejdsløshed på op mod 25 procent, så er det ikke dem, flygtningene kæmper med om arbejde. Det er med andre immigrantgrupper, at de kæmper om job.«

Selv om der eksisterer et illegalt jobmarked i alle europæiske lande, er der stor forskel landene imellem. Derfor vælger mange flygtninge med Nordvesteuropa som bestemmelsessted at blive en tid i Sydeuropa, fordi markedet for sort arbejde er langt større der. Særligt Italien og Spanien har store uformelle jobsektorer.

I et studie foretaget af den spanske bank Caixa Catalunya tilbage i 2007 konkluderes det, at Spaniens økonomi stort set kun voksede i perioden 1995-2005 på grund af den illegale arbejdskraft. Væksten var årligt på gennemsnitligt 2,6 pct., men banken beregnede, at den ville have været på blot 0,6 pct., hvis ikke det var for den store mængde underbetalt og illegal arbejdskraft, der blandt andet beskæftiger tusinder af immigranter i landbruget.

Derfor klinger det en smule hult, mener Hans Lucht, når eksempelvis de italienske eller spanske myndigheder brokker sig over de høje udgifter i forbindelse med patruljering og modtagelse af illegale immigranter.

»Sagen er, at i et land som Italien er der behov for de her illegale immigranter til at tage de job, som ingen andre gider at udføre. Derfor er der også en vis portion hykleri i det her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Mosbak

Og når de ankommer til Europa, venter arbejdsgiverne på at udnytte dem - både i Syd-Europa, England og andre eksotiske steder...

http://bloodstrawberries.tumblr.com/post/48277461506/boycott-blood-straw...

Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen, Torben Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Når man kan købe ti spanske tomater til en tier, bør det ikke være en overraskelse at det indebærer grov udnyttelse af arbejdskraft. Ikke fordi at de danske tomatgartnerier er meget bedre.

Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mener Lars Bo Jensen at tomatplukkerne i DK kommer fra Nordafrika ?

Lars Bo Jensen

Nej jens peter, jeg mener at de fleste kommer fra østeuropa. men deres arbejdsforhold er kun marginalt bedre end de illegale immigranter der arbejder i Spanien.

Niels Mosbak, Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Det er frygteligt, at der er flygtninge, der er nødt til at læge deres liv i hænderne på skruppelløse bagmænd. Og risikoen for alligevel at dø undervejs er enorm.

Den nuværende flygtningeform er umenneskelig og vi må gøre alt hvad der er i vores magt for at stoppe det. Om nødvendigt må vi stille militære transportfly til rådighed, så flygtningene kan komme sikkert til Europa fra Nigeria og Syrien.

Philip B. Johnsen

EU bør i fælleskab håndtere flygtningestrømmen også årsagerne til, at folk flygter, i den udstrækning EU har mulighed for det, men EU er ikke solidarisk.

Klimaforandringer, klimaflygtninge, folkevandring, EU fattigdom, EU ungdomsarbejdsløshed, en illegitim finanselite der diktere politikken, det er virkeligheden borgerne i EU lever med og udviklingen, vil i den nærmeste fremtid nemt, blive kimen til voksende radikalisering af socialt udsatte EU borgere, hvis ikke EU vågner op og viser solidaritet, med den brede befolkning, frem for den økonomiske elitisme.

98 % af den appelsinjuice der drikkes i Danmark kommer fra Kina. Dér er der arbejdsmiljøproblemer, som vil noget.
Naturligvis bør Europa gøre noget ved de manglende investeringer i virksomheder i Sydeuropa og i Afrika.
Jeg er af den mening, at en stor del af problemerne med varepriser består, fordi vi accepterer de helt horrible forhold i Kina, hvor en hovedrig klike, der selv kun lever af frisk-fløjet newzealands og australsk mad, hensynsløst undertrykker og udnytter mennesker. Og vi samtidig er ligeglade med at transporten af varer fra Fjernøsten forureninger langt langt mere end alle verdens biler.

jens peter hansen

At der findes underbetalte østeuropæiske arbejdere DK er velkendt, men at sammenligne deres situation med de illegale immigranter der kommer til fx Spanien er helt ude af proportioner og et godt eksempel på alt skal kunne lokaliseres og sammenlignes også selv om sammenligningen ikke er relevant. Østeuropæerne er IKKE illegale migranter.

Henrik Christensen

Min appelsinjuice kommer fra Kina? Shit...

Kristian Rikard

Å propos tomatplukkere. Så har der gennem alle tider været 5 måske 7 millioner nordafrikanere som hvert år er kommet til de sydeuropæiske lande som høstarbejdere! Så lige omkring tomatplukkeri er der intet nyt under solen.
Ovenstående ikke for at forklejne problemet, som i sin nuværende form er langt større end Europa kan magte!

Jeg tro at der er også et stor problem med mange kristelig grupper at altid vil 'plukke' og adoptere et ny barn fra udenfor danmark. Det er en 'Business' og ofte det er nærmest ideologisk som de ønske kun at adoptere/købe børn fra afrika osv og ikke fra herhjemme. Kristen burde tænke lidt om hvis det er faktisk umoralsk at 'traffic' børn fra verden rundt?

John Houbo Pedersen

Hvis man ikke forstår problemet, tænk da på USA/ Mexico der har et tilvarende problem, og har haft det i årevis og må leve med det.

Niels Mosbak

Jens Peter Hansen

Når vi er nede i de små marginaler der adskiller danske gartneriejere fra udenlandske, er det faktisk sådan, at gartnerierne i Danmark ikke er tilbageholdende i deres grove udnyttelse af andre mennesker - heller ikke på det område er DK et eksempel til efterfølgelse...

http://www.fyens.dk/odense/Fynsk-gartneri-Betalte-oestarbejdere-52-krone...

http://www.fyens.dk/odense/Oestarbejdere-Boede-i-container-ved-Odense-ga...

jens peter hansen

Jo Niels Mosbak, men er pointen ikke at disse sager faktisk kommer op. Jeg tvivler på at immigrantarbejderne i Grækenland får den samme presse. Men du må jo vide det.

Niels Mosbak

jens peter hansen

Sagen med "blood-strawberries" trak jo også internationale overskrifter - og gartneriejerne i Manolada prøvede at imødegå kritikken ved at slå 4500 job op, til 25 Euro om dagen - som jordbærplukkere.
Imidlertid blev de arbejdsløse, der søgte, mødt af lukkede døre, under henvisning til at nu var jordbærsæsonen, der i Grækenland starter i April, ovre.
Altså et rent mediestunt.

Men det er uhyre problematisk at der i Grækenland udføres arbejde, så at sige på forventet efterbevilling. Min nabos datter arbejder i en offentlig stilling på et børnehjem, og har nu ikke fået løs i 7 mdr. - det samme gælder også immigrantarbejderne på gartnerierne, der så oven i købet måtte finde sig i at blive beskudt med jagtvåben, da de forlangte deres løn for det halve år de havde arbejdet.

Niels Mosbak

løs* = løn!

jens peter hansen

Jamen så ER forholdene sgu da heller ikke de samme her som i Grækenland, selv om det ved grød er en skandale, det som er foregået på Fyn. Hele foretagenet har været råddent fx fik kvinderne diæter, som de ikke betalte skat af. Nu får de et skattesmæk. Man kan læse om sagen i Fagbladet 3 F.
Dette ændrer imidlertid ikke ved at de migranter der kommer over havet ikke kan sammenlignes med de øst-arbejdere, der lige nu er over alt i DK.

Niels Mosbak

jens peter hansen

Den udnyttelse som Gartneriet Thoruplund på Fyn udsætter andre for, er som jeg skrev - mest et spørgsmål om marginaler - og det groteske tilfælde på Gartneriet Thoruplund, er jo ikke det eneste.
Og ja, de 2,50 euro som en bulgarsk tomatplukker får i timen i Grækenland er mindre end de 52 kr. som de litauiske kvinder blev spist af med - samtidig med at de skulle betale 1800 kr. pr. næse for at bo i en container, men det er ganske små marginaler, når man relaterer til det omgivende samfund.
Og ja, det er nemmere at være fattig i Grækenland - fordi det er flertallet af befolkningen i dag - men den kynisme som Bodil Johansen fra Gartneriet Thoruplund lægger for dagen, når hun underbetaler og udnytter litauiske kvinder og den dødsyge forklaring om, at det er et vikarbureau som står for ansættelsen, er jo blot et forsøg på at skjule den kynisme og vilje til at udnytte andre mennesker, der reelt er tale om. Ren ansvarsfralæggelse, fordi Bodil Johansen ved jo godt, at det der foregår ikke er i orden, og hun ville da ikke selv bo under de forhold, eller arbejde for den løn...

jens peter hansen

Artiklen drejede sig om ILLEGALE migranter, der prøvede at sejle over Middelhavet. IKKE østeuropæere. Det er det jeg forsøger at fortælle. Der er da fanden til forskel om du opholder dig lovligt eller ulovligt i et fremmed land. Det er min pointe. Udnyttede østeuropæere er også et problem, men bare et helt andet. Ikke sandt. Slut fra min side.