Læsetid: 2 min.

Jurister: EU-domstol vil gøre op med afgørende retsprincipper

EU’s retssystem lægger op til at holde afgørende materiale skjult i retssager, hvor personer vil fjernes fra unionens sanktionsliste. Det vil være i strid med Menneskerettighedskonventionen, lyder det fra eksperter
6. juni 2014

Terrormistænkte og russiske rigmænd, som i dag står på EU’s sanktionsliste, vil kunne blive nægtet at se beviserne imod sig, hvis de via EU’s retssystem forsøger at blive taget af sanktionslisten. Det bliver konsekvensen af et nyt reglement for EU’s to vigtigste domstole, som vil være i strid med det grundlæggende retsprincip, at den anklagede part skal have mulighed for at se afgørende materiale i en retssag, lyder det fra eksperter.

»Uden denne mulighed er det umuligt at forsvare sig,« siger Marcelle Reneman, der er lektor ved det juridiske institut på Amsterdam Universitet og en af de førende forskere i retsplejen ved EU’s domstole.

Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, advarer mod, at forslaget vil være i strid med Menneskerettighedskonventionen.

Danmark og resten af EU’s lande indleder i dag forhandlinger i Bruxelles om reglementet. Information har læst det, og af teksten fremgår det, at EU’s domstole fremover vil have mulighed for at hemmeligholdeholde materiale for personer under anklage. Baggrunden for ønsket om hemmeligholdelse er, at EU-landenes efterretningstjenester i tidligere tilfælde ikke har ønsket at offentliggøre oplysninger af frygt for, at det ville kunne kompromittere kilder og operationer.

Men bliver forslaget til virkelighed, risikerer EU-landene at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også er en del af dansk lov.

»Menneskerettighedsdomstolen har gjort det klart, at begrundelsen (det materiale, en domstol bruger til at nå en afgørelse, red.) skal være offentlig. Ellers er der et problem,« siger Marcelle Reneman.

Omstridt sanktionsliste

Den omstridte del af reglementet er møntet på sager, hvor personer forsøger at komme af EU’s sanktionsliste efter at være havnet på listen mistænkt for terror eller for tæt kontakt til lande, som EU har et udestående med.

Sanktionslisten har derfor været meget omtalt i forbindelse med konflikten i Ukraine, som har medført, at 61 personer, især russere, er kommet på listen. Flere af de personer er – med deres egne ord – uskyldige forretningsfolk. Og skulle de anlægge såkaldte annulationssøgsmål for at blive taget af listen, vil det med det nye reglement blive muligt for EU-dommerne at holde afgørende materiale skjult for disse personer og deres advokater med henvisning til national sikkerhed.

Udover russerne står der flere hundrede personer, organisationer og lande på EU’s sanktionsliste. Flere af dem anlægger hvert år sag for at komme af listen og derved slippe for sanktioner, der omfatter alt fra indefrysning af finansielle midler til indrejseforbud i Europa og våbenembargo.

Af hensyn til Danmarks forhandlingsposition ønsker udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ikke at udtale sig om sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

Se, det er sådan noget , der kan få en principiel EU-tilhænger som mig til at blive EU-skeptiker eller -modstander. Omvendt mener jeg, at en EU (bemærk "en EU" og ikke bare "EU") er nødvendig, så derfor må modstanden mod sådanne tiltag ske indefra.

Erik,
Det her er nok en af de mest misvisende overskrifter jeg har læst længe.
Det er ikke EUs domstole der vil dette.
Det er Sikkerhedstjenesterne i de enkelte EU-lande der lægger pres på deres regeringer så deres metoder ikke kommer frem i domstolens lys og undersøgelse.

Torben Selch

Kære venner på kommentatorrækkerne!!

Jeg vil lige gentage mit link fra B.dk fra den 13.5.2014

http://www.b.dk/globalt/hun-er-banditstaternes-advokat-i-europa

Jeg håber man snart kan begynde at se det store billede af hvor EU er på vej henad - man er nemlig på vej mod USA's forhold mht. retssikkerhed. Lukkethed - og hvor Lidengaard og andre kan kyle sanktioner og andet mod anderledes tænkende mennesker - UDEN at skulle oplyse hvorfor.

EU har slynget om sig med beskyldninger og sanktioner mod IKKE-vestlige nationer og mennesker - MEN har tabt over halvdelen af sagerne, i modsat til *U*S*A*, som bare kan nægte at udlevere materiale - og hvor de ramte INTET kan få at vide.

Det her er meget uhyggeligt - og HELT i tråd, med de "skjulte domstole"

Vedr. patent
Vedr. TTIP/ISDS
og nu også menneskerettigheder mod "fjender" af systemet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Jensen, Bo Carlsen, Dan Johannesson, lars abildgaard, Rune Petersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Bemærk venligst denne kvindelige top-advokats advarsel!!!


Det var Danmark, der foreslog de juridiske ændringer for – med den danske udenrigsminister Martin Lidegaards (R) ord – at »styrke sanktionsregimet« for at skabe »større overensstemmelse med det amerikanske sanktionsregime«, og for at sikre, at sanktionerne »kan holde i retten«.

Men Maya Lester er kritisk over for den gradvise optrapning fra EUs side.

»Generelt er jeg bekymret over, at EU-landene politisk kan gøre lige, hvad de vil, og der ikke synes at være grænser,« siger Maya Lester.

Lidengaard taler med klæftet tunge, Igen!!

Bjarne Bisgaard Jensen, peter fonnesbech, Bo Carlsen, Ture Nilsson, Janus Agerbo, Dan Johannesson, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg kan forstå behovet for hemmeligholdelse til et vist punkt men er det ikke et meget vigtigt princip i en retsstat at man præsenteres for de anklager man møder? Jeg vil mene at kan man ikke få oplyst hvad man har gjort forkert er det fordi det ikke kan bevises og at man derfor skal frifindes.

Robert Kroll

Hvis folk bliver sat på sanktionslisten for derved at øve pres mod en regering (russiske oligarker o s v ), så er det ikke en straffedom - det er et politisk pressionsmiddel , som er at foretrække frem for klassiske blokader og brug af "krudt og kugler" m v.

Så i den situation skal domstolen blande sig udenom.

Det vil være totalt til grin, hvis EU sætter f eks en flok indflydelsesrige pengemænd , militærfolk m v på en sanktionsliste for at presse en "slyngelagtig" regering, og så EU domstolen straks tager dem af listen igen.

Flemming Nielsen

Hvor er den del af artiklen, der burde forklare og beskrive, at menneskerettighedsdomstolen kan tage sagen op og dømme EU for brud på menneskerettighederne?

USSR var amatører i forhold til den fremtidige europæiske union. Resultatet er det samme, men her foregår det under påskud af demokratisk legitimitet og den nødvendige politik, og det foregår helt uden ansigt. Hvem skal vi gøre oprør mod ?

Bo Carlsen, Dan Johannesson og Thomas Østergaard anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Ja, enhver fornuftig person må være enig med Flemming Nielsen og Robert Kroll i, at politik og retsprincipper ikke skal blandes sammen.

Robert,

Det er en del af den klassiske demokratiske tredeling af magten. Exekutivens beslutninger underligger kontrol igennem Judikativens beslutninger. Så det er domstolenes opgave at holde regeringer i ørene hvis nødvendigt.

Robert Kroll

Kære Thomas Holm. (10.36)

Domstolene har IKKE til opgave at føre politik - hverken indenrigspolitik, økonomisk politik, udenrigspolitik, socialpolitik, familiepolitik o s v.

Dommerne er jo ikke folkevalgte og har derfor ikke noget folkeligt mandat på samme måde som parlamentssmedlemmer, som stilles til ansvar for vælgerne ved hvert parlamentsvalg.

Jeg ville nødigt leve i en stat, hvor den uafhængige ( og typisk uafsættelige) dommerstand regerede efter forgodtbefindende på tværs af folkets valgte repræsentanter.

Dommerne skal blot bedømme handlinger/mulige lovovertrædelser i forhold til den af parlamenterne vedtagne lovgivning og fælde dom i overensstemmelse dermed - intet andet.

Folketinget er den lovgivende magt, den udøvende magt er regeringen og den dømmende magt er domstolene. Domstolene arbejder (dømmer) ud fra den lovgivning, som er givet af folketinget gennem tiderne (gældende lov). Man kan således med rette hævde, at dommerne er underlagt politikerne, som jo fastsætter lovgivningen. Der er dog én undtagelse, nemlig grundloven. Hvis politikerne fifler lovgivning mod grundlovens bogstav, er denne grundlæggende lov over politikerne, som dog har mulighed for at 'afgive suverænitet i nærmere bestemt omfang', og det kan være lidt kompliceret, eller de kan ændre grundloven, men det er endnu mere omstændeligt.

Sådan var magtens tredeling oprindelig tænkt, men virkeligheden er i dag en anden, hvilket lissabontraktatens implementering og en efterfølgende højesteretsdom omkring en klagesag har vist. Spørgsmålet gik på, om Danmark afgav suverænitet i et sådant omfang, at en folkeafstemning var påkrævet. Højesteret valgte, ikke at tage stilling til selve hovedspørgsmålet, men gav en lille trøst til de forsmåede klagere. 'I kan bare vælge nogle politikere ind i folketinget, som med simpelt flertal kan rulle al suverænitet tilbage', og det er da altid noget.

Henrik Jensen

Hvorfor blive overrasket. Når poltikudviklingen er hemmelig - som det ofte sker i Bruxelles - er det vel kun logisk, hvis retssagerne også bliver det.

Hvad var det Orwell sagde: "Ignorance is Strength".

lars abildgaard, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Robert,

Du har fuldstændig ret. Så når en regering fører en politik er ulovlig, så skal domstolene pifte dem tilbage, tvinge dem til at overholde loven. Også politik er bundet og underkastet loven og må kun virke indenfor lovens rammer.

Og den der med udemokratisk besatte domstol, det er et meme fra højrefløjen. Mest når de brokker sig over at domstolene sætter politikere på plads der bryder loven.

Lars Bo Jensen

I Danmark har vi allerede godkendt hemmelige beviser, i den såkaldte tuneser-sag blev to tunesere administrativt udvist, uden at de eller deres forsvarere kunne få adgang til "beviserne".
Den danske statsborger der blev anholdt sammen med de to tunesere, blev løsladt inden for 24 timer, der var jo ingen beviser.
Men timingen for anholdelsen var god, medierne holdt helt op med at berette om CIA's ulovlige fange transporter via Grønland. PET's og regeringens viden om, og accept af fangetransporterne, gik i glemmebogen.
Jeg glemmer dog aldrig Per Stig's Knold og Tot kommentar, til de folketingsmedlemmer der med rette forfulgte den sag.

Karsten Aaen

Robert Kroll

Jeg kan så forstå, at du ikke vil leve i

Tyskland
USA
Tyrkiet

I alle disse lande har man en Forfatningsdomstol som kan trække i nødbremsen, såfremt politikerne vedtager love som de mener strider mod Grundloven/Forfatningen, f.eks. har den tyrkiske Forfatningsdomstol lige underkendt den folkevalgte Erdogans forbud mod Twitter og Youtube. I USA giver domstolene rundt om i landet, med tilladelse fra landets højeste domstol, Supreme Court, bøsser og lesbiske ret til at gifte sig, og blive erklæret ægtefolk, af både de civile myndigheder såvel som religiøse. Og i Tyskland (BRD) underkendte Verfassungsgericht den tyske lov om logning af tele-og internetdata; forfatningsstridig blev denne lov dømt som.

Colin Bradley

Ja, enhver fornuftig person må være enig med Flemming Nielsen og Robert Kroll i, at politik og retsprincipper ikke skal blandes sammen.

Men betyder det så man kan være fløjtende ligeglad med retsprincipper, bare man kan kalde sine handlinger 'politik'? Det må være en desperat farlig glidebane. Hvad kan man ellers bruge en forfatning til hvis ikke til at dømme om en ført politik er lovlig eller ej? Det er virkelig en Catch 22 med at materiale må hemmeligholdes mhp 'national sikkerhed' for når først materiale er blevet nægtet offentlig indsigt, er der ingen der kan kontrollere om der virkelig er tale om en national sikkerhedsbruds risiko eller om det i virkeligheden bare er en belejlig klausul der bruges til at tilbageholde materiale der ville være ubelejligt for sanktionshåndhæveren at have offentliggjort eller er i virkeligheden utilstrækkeligt til at bygge sanktioner på. Den selvopfyldende logik bliver cirkulært: National sikkerhed er på spil; derfor hemmeligholdes materialet. Materialet er hemmeligholdt; det må betyde national sikkerhed ellers ville kompromitteres. Ingen ville kunne bryde inde i denne jernring med en påstand om at det ikke forholder sig sådan.

Claus Jensen

Colin Bradley:

Det indlæg skulle ikke tages alvorligt. Robert Krolls og Flemming Nielsens teorier om exekutiv kongemagt er mildest talt ekstreme. Man har atter engang lejlighed til at citere en stemme fra en fjern og mere civiliseret fortid:

"In questions of power...let no more be heard of confidence in man, but bind him down from mischief by the chains of the Constitution." --Thomas Jefferson, 1798.

georg christensen

EU domstolen er allerede i dag røget ud i uoverskuelige problemer: Det skyldes ganske enkelt, at EU endnu ikke vil lade sig regere af en fælles "grundlov", og at en sådan ikke kan etableres inden Russerne og Tyrkerne kommer med ind i unionen.

Den sidste tydeligt men også synligt tilkendegivelse er: Patentdomstolen, som i grunden er flyttet ud af "samfunds kontrollen", og overladt til: Mere eller mindre private, måske "mafiøse" domstols afgørelser.

En domstol, som er i gang med at opløse sig selv.