Læsetid: 8 min.

Nu kommer det canadiske tjæresand til Europa

Den første last er ankommet, samtidig med at EU-Kommissionen udvander reglerne, der kunne have været en barriere for importen af den klimabelastende olie
En dreng bærer på en slange som symboliserer tjæresandsolieledningerne under en demonstration i Montreal i Canada imod udvinding af tjæresand og oprettelse af tjæresandsledninger på tværs af Canada.

Oscar Aguirre

17. juni 2014

Den 29. maj lagde den russiske tanker M/V Aleksey Kosygin til kaj i den spanske havneby Bilbao. Tankeren havde tilbagelagt en ugelang rejse over Atlanten fra udskibningshavnen Freeport i Texas med en ganske speciel last, bestilt af det spanske olie- og gasselskab Repsol: 600.000 tønder tyktflydende råolie fra de store tjæresandsfelter i Alberta, Canada.

Tjæresandsolien havde nået havnen i Freeport via det canadiske olieselskab Enbridges eksisterende netværk af olierørledninger fra Alberta, ned gennem USA til olieknudepunktet Cushing i Oklahoma og derfra mod syd til Texas. Eksport af amerikansk produceret olie er af historiske og forsyningsmæssige grunde forbudt, men Enbridge fik i april som det første canadiske olieselskab den amerikanske regerings tilladelse til at eksportere canadisk tjæresandsolie via USA.

Hvorfra olien skulle udskibes, i hvilke mængder og til hvem, ville Enbridges talsmand Terri Larson ikke oplyse på daværende tidspunkt. Det var – ifølge Larsons mail til Reuters – ’kommercielt sensitiv information.’ Afgørende var, at der nu omsider var hul igennem: De hastigt stigende mængder af produceret tjæresands-olie havde langt om længe via USA fundet en åbning ud til det verdensmarked, som de canadiske selskaber er afhængige af, hvis de skal kunne afsætte deres tyktflydende olie og tjene penge på den. En åbning, som man i Canada fortsat håber vil blive fulgt af det store, kontroversielle Keystone XL-rørledningsprojekt ned gennem USA, som Det Hvide Hus nu på femte år overvejer sin holdning til.

Den 14. maj kunne Reuters med anonyme kilder oplyse, at den canadiske eksport skulle udgå fra Freeport og var bestemt for Repsol i Spanien. En uge senere lagde den chartrede russiske tanker fra kaj med de 600.000 tønder olie, og nok en uge efter anløb man Bilbao. For første gang havde den omstridte tjæresandsolie fra Canada fundet vej til Europa.

’Game over’

Det er en udvikling, der øjeblikkelig er blevet mødt med protester fra spanske og europæiske miljøorganisationer. Ved anløbet den 29. maj stod de første 50 demonstranter fra en lokal spansk miljøorganisation klar i havnen med bannere og slagord, og andre miljøorganisationer har straks fulgt trop.

»Tjæresand er dødbringende for klimaet og må forblive i undergrunden og ude af Europa. At give denne farlige industri en livline er at lede os ud i en klimakatastrofe,« sagde Colin Roche fra Friends of the Earth.

»Denne last kan åbne døren for mere import af det beskidte tjæresand. Europa kan ikke både være klimaleder og marked for klima-ødelæggende tjæresand,« supplerede Franziska Achterberg fra Greenpeaces Bruxelles-kontor.

Problemet med det canadiske tjæresand er ud fra en miljøvinkel, at der er så meget af det – nogle skøn siger op til to billioner tønder olie – og at det målt pr. tønde belaster klimaet mere med drivhusgasser end konventionel olie.

Hvis Canada fortsætter, og vi ikke gør noget, vil det være ’game over’ for klimaet.

NASA’s mangeårige chefklimaforsker James Hansen, der i USA har ført an i protester mod Keystone XL-projektet, skrev i 2012 i New York Times, at de canadiske tjæresandsforekomster »rummer dobbelt så megen CO2, som er blevet udledt ved det globale olieforbrug gennem hele vor historie«.

»Hvis Canada fortsætter, og vi ikke gør noget, vil det være ’game over’ for klimaet,« advarede Hansen.

Til CO2-problemet kommer de voldsomme indgreb i landskabet ved udvindingen, det store forbrug af vand og kemikalier samt den energikrævende udvindingsproces, der gør, at tjæresandet energiøkonomisk set er et ringe produkt. Alt sammen noget, der også i Canada har ført til stærke protester fra miljøbevægelsen.

Ankomsten af Aleksey Kosygin til Bilbao falder sammen med, at det efter en årelang indsats og benhård lobbyisme nu ifølge en række medier er lykkedes for Canada og dets allierede i Europa at knægte bestræbelserne i EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet på at opstille EU-barrierer for klimabelastende brændsler som tjæresand. Det afgørende stød blev angiveligt sat ind under G7-mødet i Bruxelles den 4.–5. juni med krisen i Ukraine som det canadiske trumfkort.

Hedegaard slået

»EU synes at bakke ud af en omstridt brændstof-regulering, der ville ramme producenter af oliesand, idet regeringerne dér i stigende grad er bekymrede over deres afhængighed af russisk energiimport,« rapporterede det canadiske dagblad The Globe and Mail fra G7-mødet.

Canadas premierminister Stephen Harper forklarede, at man tænker på Europas forsyningssikkerhed.

»Vi ser ikke krisen i Ukraine som blot en mulighed for at få canadiske produkter bragt til markedet,« sagde han.

»Vi er naturligvis dybt engageret i diskussionen med vore allierede om, hvordan vi kan sikre, at vore energiforsyningerer globalt er sikre og stabile.«

Stephen Harper bekræftede, at canadiske ministre den seneste måned har gennemført »meget dybtgående diskussioner« med EU-kolleger om emnet, og ifølge Informations oplysninger er nu i hvert fald Storbritannien, Italien, Estland og Polen på linje med Canada og imod den hidtidige, restriktive linje i EU-Kommissionen, som klimakommissær Connie Hedegaard har kæmpet for.

»Hun er blevet slået,« sagde Chris Davies, medlem af parlamentets miljøudvalg, til Financial Times forleden.

Ifølge Informations oplysninger er slaget ikke endegyldigt udkæmpet. Hedegaard har måttet give efter for presset, men endnu diskuteres i kommissionen, hvordan sagen helt konkret skal landes.

Et spørgsmål om værdier

I centrum er det såkaldte direktiv om brændselskvalitet, i Bruxelles-jargonen kaldet FQD. Tilbage i 2009 beslutter EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet at indskrive et mål i direktivet om seks procent reduktion i 2020 af drivhusgasudledningerne fra den voksende europæiske transportsektor. Kommissionen får til opgave at udarbejde detaljerne til, hvordan dette mål kan implementeres. Efter flere forsinkelser fremlægger Kommissionen i oktober 2011 sit forslag, der omfatter livscyklusværdier for CO2-udledningen fra forskellige kilder til benzin og diesel, herunder den tunge tjæresandsolie. Baseret på beregninger fra Stanford University sætter man klimabelastningen fra tjæresandsolie til 107 gram CO2 pr. megajoule – for andre typer råolie er gennemsnitsværdien 87,5 gram, afspejlende en 23 pct. større klimabelastning fra tjæresandet.

Den praktiske konsekvens af dette er, at brændstofleverandører for at holde det overordnede seks procentmål vil være nødt til at gøre en større indsats på andre områder, hvis de insisterer på at ville sælge f.eks. diesel baseret på tjæresand. At vælge tjæresand gør med andre ord den samlede indsats mere krævende og omkostningsfuld – dermed er direktivets CO2-værdier et klart signal om at vælge tjæresandsolien fra.

Af samme grund fór den canadiske regering i flint. Så tidligt som i 2010 formulerede landets udenrigs- og handelsministerium en hemmelig plan for en lobby- og pr-kampagne, The Pan European Oil Sands Advocacy Strategy, med det formål »at beskytte og fremme canadiske inter-esser relateret til oliesand og bredere canadiske interesser i Europa.«

Lobbykampagnen

Friends of the Earth, der har kortlagt lobbyindsatsen, angiver, at canadierne alenen i perioden fra september 2009 til sommeren 2011 afholdt 110 kendte lobbymøder i bl.a. Bruxelles. Et internt mødenotat fra EU-Kommissionen i 2010 noterede, at »Canada har lobbyet kommissionen og medlemslande intenst for at undgå en særlig værdi for brændstof baseret på tjæresand«.

Presset var antagelig med til at forsinke Kommissionens udspil til CO2-værdier og efterfølgende med til i februar 2012 at hindre EU-landene i at nå til enighed om dette udspil med den højere CO2-værdi for tjæresandsolie.

Uenigheden i Ministerrådet sendte kommissionen tilbage i tænkeboksen med besked om at komme med et nyt forslag. I mellemtiden bakkede parlamentet op bag forslaget om den særlig CO2-værdi for tjæresand, lige som de grønne ngo’er og mere end 50 internationalt ledende klimaforskere – med James Hansen og en række nobelpristagere i spidsen – har gjort det.

Samtidig øgede imidlertid Canada presset – nu kraftigt sekunderet af USA og olieselskaberne. Både den canadiske og amerikanske regering har således i 2013 ladet EU forstå, at en fastholdelse af kommissionens forslag kunne opfattes som en uretmæssig handelshindring og dermed være både på kant med WTO-reglerne samt en mulig barriere for de to frihandelsaftaler, der i disse år forhandles mellem EU og de to nordamerikanske lande.

USA’s chefforhandler om TTIP-aftalen, Michael Froman, erklærede sig i juli sidste år på linje med et kongresmedlem, der kaldte EU-forslaget »diskriminerende, miljømæssigt uberettiget og en mulig barriere for handel mellem USA og EU«.

Froman forsikrede, at USA vil blive ved at presse EU-Kommissionen for bl.a. at få den til at lytte til protesterne fra de amerikanske olieselskaber, der i givet fald skal raffinere den canadiske olie før eksport.

Samme olieselskaber har i en fælleshenvendelse til kommissionen dateret 20. maj 2013 skældt ud over forslagets »perverse konsekvenser« og forlangt det droppet. Man har i stedet støttet et forslag fra Europia, sammenslutningen af europæiske raffinaderi- og salgsselskaber i olieindustrien.

Forslaget, præsenteret i januar 2013, går ud på, at benzin og diesel solgt fra tanken tilskrives én og kun én gennemsnitlig CO2-værdi. Altså ingen specifikke værdier for tjæresand eller andre af de forskellige typer råolie, der indgår i benzin og diesel. Tjæresandets særlige CO2-belastning vil altså med forslaget forsvinde ud af syne.

Udvandingen

Det er ifølge en række kilder netop, hvad kommissionen nu synes på vej med som sit reviderede forslag, forsinket siden 2011. EU-mediet Euractiv citerede forleden et internt udkast til nyt indhold i FQD-direktivet, der fortæller, at »leverandører (skal) indberette en gennemsnitlig EU-værdi for drivhusgas-intensitet pr. brændstof med en mulighed for at rapportere leverandør-specifikke værdier«.

Altså kun én gennemsnitlig værdi for f.eks. diesel. Specifikke værdier for de enkelte typer olie, der indgår i produktet, såsom tjæresand, skal være en frivillig sag. Tjæresandsolien bliver altså ikke’straffet’ for sin særlig høje CO2-belastning og importen og brugen af den derfor ikke demotiveret.

Ifølge Informations oplysninger har kommissionen bøjet sig for et canadisk argument om, at der kan findes eksempler på dårligt kontrollerede produktioner af konventionel olie med højere klimabelastning end en optimal tjæresandsproduktion, uden at disse konventionelle produktioner har fået en særlig CO2-værdi defineret i direktivet.

Der kan måske gå måneder, før kommissionen har håndteret de tilbageværende, interne meningsforskelle og er klar til at præsentere sit nye, udvandede forslag. Samtidig vil kommissionen lægge op til, at FQD-direktivet helt opgives fra 2020, så man i klimastrategien frem til 2030 ikke opererer med mål overhovedet for CO2-intensitet af brændsler i transportsektoren.

Der er ifølge Informations oplysninger ikke andre argumenter for at droppe reguleringen efter 2020, end at den er politisk besværlig og på kant med frihandelsinteresserne.

»Vi tror på, at budskabet er blevet hørt,« sagde forleden Derek Cummings, talsmand for provinsregeringen i Canadas tjæresands-delstat Alberta.

Den amerikanske miljøorganisation Natural Resources Defense Council har i en rapport fra januar estimeret, at svækkede EU-regler på dette område kombineret med mulig udbygning af nye tjæresandsrørledninger ned gennem USA kan åbne for en import til EU af canadisk tjæresandsolie på op til 725.000 tønder om dagen i 2020, svarende til en ekstra udledning af CO2 på 20,5-25,7 mio. ton pr. år.

I Spanien siger olieselskabet Repsol, at den netop modtagne last af canadisk tjæresandsolie er en første test på, om det går godt med at behandle den tunge olie. Er svaret positivt, vil der komme flere skibe fra Freeport, Texas, til Bilbao.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • randi christiansen
  • John Fredsted
  • Peter Jensen
  • Leo Nygaard
  • lars abildgaard
  • Rune Petersen
  • Jesper Wendt
  • Philip B. Johnsen
  • Ejvind Larsen
  • Jeppe Petersen
  • Nils Enrum
Bjarne Andersen, randi christiansen, John Fredsted, Peter Jensen, Leo Nygaard, lars abildgaard, Rune Petersen, Jesper Wendt, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Jeppe Petersen og Nils Enrum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

Det klart frihandelen går frem for alle andre hensyn - det er tidens guddom

Morten Lind, morten Hansen, Bjarne Andersen, Martin Andersen, lars abildgaard, Rune Petersen, Henrik Christensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jens Haushøj

"der gør, at tjæresandet energiøkonomisk set er et ringe produkt."

Med to billioner tønder må det stærkt formodes at Canada ender med et plus på bogen, uanset hvor lille en "profit margin", der måtte være tale om pr tønde. Det regnestykke må være blevet skriblet ned et sted i processen.

At det så eventuelt fører til den totale destruktion af Canadas baghave endsige klimaet, den må vi tage lidt længere ned ad vejen, som den slags jo gøres mest praktisk.

Filo Butcher

Når Danmark kan eksportere "økologiske mælk" til Kina, hvorfor skal Canada så ikke eksportere beskidt olie til Europa?
Og vi har endnu til gode at se det værste, når den transatlantiske "frihandelsaftale" først er kommet på plads.

Det viser bare hvor hyklerisk de europæiske regeringer og EU ledelsen i virkeligheden er, når det gælder at omsætte fine floskler til virkeligheden.

Det er stadig pengeinteresser, og kun pengeinteresser, der styrer.

Miljøpolitik er kun et tyndt lag grønt lak.

Morten Lind, Philip B. Johnsen, morten Hansen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Martin Andersen, Jacob Jensen, Marianne Christensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tjæresand er ondskabens akse, men er mennesket klogt nok til, at sige nej, menneskeligheden går en spændende tid i møde, hvor penge lobbyister vil tale om, de fleste bekymringer ikke går i opfyldelse og de forstandige forældre, bedsteforældre brødre, søstre børn og voksne, vil tale til, den økonomiske vandvidselites iskolde hjerter, hvor vækst og selvrealisering er deres eneste Gud.

At give tilladelse til tjæresand, fracking olie og gas, i dag er, som at sætte en pistol for panden, af hele din familie, men der er penge at tjene, men vinder grådighed over forstand, det bliver ikke kedeligt i den kommende tid.

De klimaforandringer vi har i dag, har startet en acceleration af klimaforandringerne.
Se link:

Link: http://ing.dk/artikel/forskere-om-metan-udslip-ved-sibirien-vi-har-aldri...

morten Hansen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Martin Andersen, Filo Butcher, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

James Hansen, vil erstatte det med atomreaktorer, hvis jeg ikke husker helt forkert. Det bliver højst til en riverdance på crack.

Dan Johannesson

Endnu et kig ind i krystalkuglen ifht. den kommende TTIP aftale. Så får vi en vestlig handelsunions svarende til det gamle EF, men med langt videre beføjelser. Helt uden folkeafstemning naturligvis. Ligesom TTIP jo forhandles i hemmelighed, og stort set ingen danske politikere aner hvad den handler om. (Jf. Informations dækning). De har blot sagt "go for it" til EU, som altid, uden nogen anelse om at de åbner helvedes forgår, og demokratiets endelige fald. (Eller også er de velvidende om dette, i begge tilfælde er det landsforræderi.)

Morten Lind, morten Hansen, Bjarne Andersen, randi christiansen, lars abildgaard, Martin Andersen, Filo Butcher, Peter Jensen, Jacob Jensen, Marianne Christensen, Benny Larsen, Niels Engelsted og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Det er langt fra alle canadiere som vil have noget at gøre med Stephen Harpers tjæresand. Mange canadiere er meget vrede over Harpers løsslupne behandling af miljølove vedtaget før han kom til magten. Som her, er Harpers regering kun interreseret i vækst. Og det lige meget hvorfra, hvordan og hvor skadeligt for miljøet og klodens fremtid.

http://www.nytimes.com/2014/03/31/opinion/is-canada-tarring-itself.html?...

[…]

Performing language makeovers is perhaps the most innocuous indication of the Canadian government’s headlong embrace of the oil industry’s wishes. Soon after becoming prime minister in 2006, Stephen Harper declared Canada “an emerging energy superpower,” and nearly everything he’s done since has buttressed this ambition. Forget the idea of Canada as dull, responsible and environmentally minded: That is so 20th century. Now it’s a desperado, placing all its chips on a world-be-damned, climate-altering tar sands bet.

[...]

Prøv at læse de mange kommentarer, som klart viser hvor vrede mange canadier er.

Et skridt frem og to tilbage. Så forsvandt endnu en motivation for en positiv holdning til EU.
Hvad er der tilbage at hænge ja-hatten på ?

Morten Lind, morten Hansen, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Martin Andersen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Hvad er der tilbage at hænge ja-hatten på ?"

Det bliver i hvert fald evident at EU (fint) faciliterer monopolkapitalismens interesser - hvilket faktisk hele tiden har været missionen.

Morten Lind, morten Hansen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Er vi ikke selv igang med at prøvebore i det nordjyske efter selv samme produkt??

Dennis Berg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
martin gowers

Theres a lot of good comments on this subject. But I think theres nothing intrinsically wrong with Repsol buying heavy tar sand oil - it depends what they will use it for. There are lots of products out there that are harmful to people and society if they are used to excess - sugar in food and drinks for example. I dont think we can get agitated about the sale of oil if we continue to use (and waste) it at the rate we do. No the focus of the problem is that tar sand oil, which is so enormously innefficient to produce, and does such a huge damage to the environment (even before considering CO2 and climate) does not have to bear the cost of that damage. Thats why its unethical for Repsol to buy the stuff. Its just as bad that the US, having got themselves a good supply of shale gas, actually export their coal to the EU, and they even export wood to the UK to burn instead of coal. We will never stop these commercial forces by arm-waving and jumping up and down at the producers. Thats just expected noise to big business. This only happens because we are willing to buy the products. We need to focus on energy conservation here at home so we dont need to but these products. Start by a boycott of Repsol products in Spain maybe.

John Fredsted

Det er sådan en underlig fornemmelse at vide, at indeværende århundrede er det sidste, hvor noget, der kan kaldes civilisation, er muligt på denne planet, i hvert fald i årtusinder; herefter vil vores art (for alvor) synke ned i barbariet i takt med klimatisk destabilisering og ressourceudtømning.

Morten Lind, Bjarne Andersen, Dennis Berg og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Hvad helvede er det for en forvrøvlet artikel ?
Der er ingen brændstoffer der indeholder CO2, det dannes først ved forbrændingen.
Hvis der dannes dobbelt CO2, bliver der også dannet dobbelt varme, - som vi udnytter i vore varmemaskiner (dampmaskiner, dieselmotorer, benzinmotorer osv.)
Hvis man regner CO2 udviklingen under udvindingen med, er det muligt at der er forhøjet CO2 udslip, men det har ingen direkte virkning på brændstoffet.

De grønne tabte kampen. Alle slag har allerhøjst forsinket det uundgåelige.

Nu skal der bygges en kulterminal på Great Barrier Reef og dermed overrasker den fossile industri overrasker igen, på trods af, at man troede det ikke kunne blive værre. Ikke bare er den fast besluttet på at trække menneskehedens fremtid ud i lokummet, men er om muligt endnu fastere besluttet på at gøre det så spektakulært, at kun Dr. Evil eller andre tegneserie-superskurke kan matche fantasien.

Hvornår siges der stop?
Hvornår skal vi starte rejsen mod den fremtid, som er den eneste mulige for menneskeheden?

Mit bud som vidne til de sidste 20 års udvikling: Aldrig. Desværre. Jeg håber jeg tager fejl.

Morten Lind, morten Hansen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Flemming Madsen

Hvad har skifergasboring med tjæresand at gøre ?
Er du misundelig fordi nogen har tjent penge på energi (olie) ?

Flemming Madsen

Jørn Boye

Skifergasboring og tjæresand etc udgør et massivt miljøproblem?
Nej, jeg er ikke misundelig, jeg er forarget.

"600.000 tønder tyktflydende råolie fra de store tjæresandsfelter i Alberta, Canada."

Skal jeg belære artiklens forfatter om, at olies viscositet er afhænging af temperaturen.
Ved hvad temperatur er råolien tykflydende ?

Jeg mangler helt at få oplyst svovlindholdet af råolien, da den er afgørende for skadevirkningerne af forbrændingsprodukterne, da råolie med højt svovlindhold danner svovlsyre ved forbrænding, og kan forårsage "syreregn".
Omvendt kan svovlaerosoler højt i atmosfæren afkøle jorden, kendes fra vulkanudbrud, men den skade som svovl skaber gør, at man helst vil undgå det, både p.gr.a. den tærende virkning som svovlsyre gør på forbrændings motorerne, og den skade som svovlsyre gør på vegetationen.

"Kommissionen i oktober 2011 sit forslag, der omfatter livscyklusværdier for CO2-udledningen fra forskellige kilder til benzin og diesel, herunder den tunge tjæresandsolie. Baseret på beregninger fra Stanford University sætter man klimabelastningen fra tjæresandsolie til 107 gram CO2 pr. megajoule – for andre typer råolie er gennemsnitsværdien 87,5 gram, afspejlende en 23 pct. større klimabelastning fra tjæresandet."

Nu giver det ingen mening, at beregne CO2 udledninger for råolie da man ingen steder anvender råolie drekte.
Råolien bliver raffineret, d.v.s. omdannet til benzin, petrolium, gasolie, dieselolie og heavy fuel,
Det er værdier fra disse produkter, man kan analysere, - brændværdier - flammepunkt og evt. CO2 udledning ved en forbrændingsprøve, og hvad angår dieselolie, laveste temperatur før der krystaliseres parafin.

randi christiansen

Det er vist evident at tjæresand - med mindre denne ressource udnyttes ekstremt costbenefit bevidst, og det tyder intet på - på de fleste parametre øger klima-og miljøbelastningen, og dette uden - i lighed med al anden ikke bæredygtig ressourceudnyttelse - at betale den reelle kostpris. Således at nogen få tjener uretmæssigt herpå. Det er - udover at være ekstrem uhensigtsmæssig ressourceadministration - ikke misundelsesværdigt jørn boye, det er subversiv virksomhed, landskadeligt og dybt forargeligt.

Flemming Madsen

"Skifergasboring og tjæresand etc udgør et massivt miljøproblem?"

Ondt i ryggen og tandpine udgør et massivt sundhedsproblem.

Klaus Brusgaard

Jeg forstod aldrig rigtigt hvad det var der fik USA til at financierer revolten i Kiev. Pludselig står det klart hvorfor Rusland skulle dæmoniseres og udsættes for tiltagende grader af boykot med USA som en aktiv spiller i promoveringen af opstanden på Maidan og den førende agitator for neddrosling af Europæisk -Russisk samhandel aktivt arbejdende på at ødelægge enhver fornuftig kommunikation imellem EU og Rusland. Det var den varer der skulle videreformidles uden ubehagelig konkurrence. Med USA den vigtigste parthavere i den industri ligger den jo lige til højrebenet.

Steffen Gliese

Det er alt sammen kapitalistisk idioti! Intet er billigere end at installere og udvikle vedvarende energi, der kan distribueres til brugerne for ingen penge og stort set uden at gøre skade. Det er det perspektiv, der er vigtigt, ikke det modsatte: at det giver job og omsætning, for job og omsætning giver kun mening, hvis det er nødvendigt. Ellers er den bedste forretning det, der kommer af sig selv efter et godt forarbejde.

Peter Jensen, Morten Lind, morten Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jørn Bøye,

oliens viskositet afhænger nu til en god del også af den gennemsnitlige carbonhydrid længde. En råolie med meget høj andel af lette carbonhydrider vil altid være mindre viskøs end en med en høj andel af tunge carbonhydrider. Det ses jo allerede ved forskellen imellem nordsøolie og f.eks. venezolansk råolie.

Peter Hansen,
se på EROEI. Ikke altid.

morten Hansen

Der er mere end rigeligt energi i solen til alt og alle på Jorden.
Det er kun idioti, magelighed, konformitet og magtstrukturer der forhindrer os i at udvikle og udnytte den rene vare.
Kapitalismen er et af problemerne - hvis ikke problemet - eftersom dens evindelige higen efter profitmaksimering er hovedårsagen til de altoverskyggende problemer væksten medfører.
Se for øvrigt filmen " There will be blod" med Daniel Day Lewis. Kapitalisme, olieindustri, mennesketyper, kynisme.

Morten Lind, Flemming Madsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finanskapitalismen på olie, gas og kul er galskab, af den værste skuffe, det er ubegribeligt, at der ikke foretages en nationalisering gennem ekspropriering af alle aktier og virksomhed, med begrundelsen samfundsundergravende virksomhed.

randi christiansen

Det globale konkurrenceæs er bare så hjernedødt, at man vist skal være mere end almindeligt heldig for at at få indført et fornuftigt ord. Godt nok træls.

Thomas Holm

Som gammel skibsmaskinmester må jeg oplyse dig om, at en viscositetsangivelse på svær olie uden temperaturangivelse er ubrugelig.

Jørn,
ja, det ved jeg da også. Men der er forskel på råolier, ikke alle er tunge. Brent/Nordsøolien er meget let, da meget høj andel af benzin- og dieselstoffer. Råolie fra tjæresand derimod, tja, det siger navnet i sig selv. Den kan du nærmest skære i klodser og stable pga. den meget høje andel af tjærestoffer.