Læsetid: 7 min.

I lovløst land

Europas hash-hovedstad ligger på Balkan. Information har besøgt Lazarat, Albaniens bedst bevæbnede by, der hvert år producerer omkring 900 ton cannabis – en produktion, hvis eksistens de lokale myndigheder og beboere ikke er meget for at indrømme, skønt den er åbenlys for alle
En albansk politimand ser til, mens 1,6 tons cannabis går op i røg i en dal sydøst for den albanske hovedstad Tirana.

En albansk politimand ser til, mens 1,6 tons cannabis går op i røg i en dal sydøst for den albanske hovedstad Tirana.

AFP

7. juni 2014

Vi bliver mødt af fjendtlige blikke fra første stund. Sidste gang, min lokale kontakt forsøgte at tage en udenlandsk journalist med til Lazarat, blev de begge smidt ud af byen under dødstrusler.

De lokale borgere lader til at hjælpes ad med at holde styr på besøgende udefra. Da jeg forsøger at fotografere en hamptilplantet mark med min mobiltelefon, går der ikke mange sekunder, før en kvinde, som står og fejer en terrasse, iler til og begynder at råbe.

»Nej, nej, er du vanvittig,« råber hun.

Når indbyggerne i den lille bjergby i det sydlige Albanien er så skeptiske over for fremmede, har det sine grunde: På markerne omkring byen dyrkes hvert år omkring 900 ton cannabis, lyder et skøn fra det italienske bagmandspoliti i en undersøgelse fra juli sidste år. Produktionen har en markedsværdi på cirka 4,5 milliarder euro svarende til godt halvdelen af hele Albaniens BNP.

Da det albanske politis specialstyrker for to år siden forsøgte at indtage byen og rive hampplanterne op med rode, kom det til voldsomme ildkampe. Skydevåben er almindeligt forekommende hos civilbefolkningen i hele Albanien, men Lazarat er særligt godt bevæbnet. Stærkt kriminelle organisationer kontrollerer handlen og transporten af stoffer ud af byen og længere ind i Europa, hvor de store penge tjenes. Det albanske politi blev således slået tilbage af tung maskingeværild, og siden har myndighederne ikke gjort forsøg på at bekæmpe produktionen. I stedet har man fokuseret på at forsøge at hindre, at cannabissen transporteres ud af landet.

Da Information besøger byen to år efter politiets mislykkede aktion, er såsæsonen i fuld gang. På markerne har hampavlerne pløjet rækker i jorden, og ved stort set samtlige huse på bakkerne ses lyseblå plastiktønder med cannabisfrø, der skal udplantes. Om et par måneder vil hele området være dækket af friske grønne skud.

De fleste indbyggere i landsbyen arbejder på en eller anden måde med hampproduktionen, men det er svært at få nogen til at snakke.

»Jeg og min familie kan få problemer, og det kan du også, hvis du ikke holder op med at stille spørgsmål,« siger en ung kvinde, der bor i byen.

Hashproduktionen i Lazarat har blomstret siden begyndelsen af ​​1990’erne. Da Enver Hoxhas kommunistiske diktatur faldt, opstod et magttomrum, og et væld af ulovlige aktiviteter rykkede ind i Albanien. Samtidig har Grækenlands skærpede indsats mod narkotikadyrkning bidraget til den forøgede produktion i Albanien, oplyser EU’s Narkotika-agentur, EONN (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug).

Hverken den tidligere albanske regering eller den nuværende, der vandt sidste års valg, har vist sig i stand til at få bugt med landets narkotikadyrkning. I stedet beskylder de albanske politiske partier gensidigt hinanden for at være korrupte og blandet ind i narkohandel.

Luftfotos fra Guardia Finanza, Italiens bagmandspoliti, dokumenterede sidste år mere end 500 forskellige dyrkningsarealer i Albanien med en samlet anslået produktion på omkring 1.000 ton cannabis. Lazarat, der rummer langt de fleste større dyrkningsområder, tegner sig således for næsten hele Albaniens produktion.

I månederne fra august til oktober, hvor hampen høstes, bliver arbejdsbyrden i Lazarat så stor, at det bliver nødvendigt at indkalde arbejdskraft udefra. Så venter en skare af dag-lejere på indfaldsvejen til Lazarat på at blive samlet op af en minibus eller en traktor med anhænger.

Glemt af regeringen

Det lykkes Information at få to kvinder i tale – de bor ikke i Lazarat, men søger hertil i dyrkningssæsonen for at finde arbejde. De ønsker ikke at oplyse deres navne, men siger, at de kan tjene, hvad der svarer til mellem 20 og 30 euro om dagen for otte timers arbejde. Det er en god løn i et land, hvor gennemsnitslønnen ligger på lidt over 300 euro om måneden. Den ene kvinde, der siger, hun er 32 år, arbejder til daglig på en tekstilfabrik, hvor lønnen er langt lavere. Den anden kvinde, 41 år, plejer at tage til Lazarat sammen med sin søn for at søge arbejde.

»Det er temmelig hårdt arbejde. Sidste sommer fik jeg hovedpine og blev svimmel af al den hash. Det kan være en meget stærk aroma. Jeg fik næsten samme følelse, som når man ryger det,« siger hun.

Hun er ikke alene om den oplevelse. I forrige høstsæson – rapporterer Reuters – søgte hundredvis af gæstearbejdere lægehjælp efter at have arbejdet på Lazarats hampmarker og have oplevet problemer med svimmelhed og kvalme.

En af kvinderne siger, at politiet kom på besøg i landsbyen flere gange, mens hun var der og var i gang med at høste cannabisplanter.

»De kiggede rundt, men foretog sig intet. De bryder sig måske ikke om det, de ser, men der er næppe heller meget, de kan gøre,« siger hun.

Selv om hun erkender, at arbejdet er slidsomt, har hun kun gode ting at sige om sine arbejdsgivere. Det er gode mennesker, almindelige landmænd, der behandler hende med respekt, siger hun.

»Hvis jeg ikke finder et andet arbejde til sommer, tager jeg nok derhen og arbejder igen.«

På en café på taget af rådhuset i Lazarat sidder byens byrådsformand og drikker kaffe og ryger cigaretter med sine venner. Iført sort jakke over en opknappet lys gul skjorte virker Fatmir Bilbili overrasket over at se en udlænding i byen. Efter et stykke tid indvilger han i at lade sig interviewe. Han rejser sig med et suk, og vi går ind på hans kontor – et rodet værelse, ikke større end 10 kvadratmeter, med lyseblå betonvægge. På skrivebordet ligger en opslået kalender uden notater og sportssektionen fra en avis. På en kommode ved siden af står to miniatureflag: Albaniens og EU’s.

»Lazarat er glemt af regeringen. De tilbyder os intet, og investeringer ser vi ikke noget til,« siger han og forklarer, at hans bysbørn har kastet sig over cannabisdyrkning, fordi de er nødt til at forsørge sig selv.

»Men,« tilføjer han, »i år dyrkes der ingen cannabis. Vi har ikke det problem længere. Nu dyrker folk grøntsager i stedet,« siger han.

Fra trappen til rådhuset er der udsigt til en lang række dyrkningsarealer med de blå frøtønder.

Vigtigt transitland

Korruption er den dybereliggende forklaring på, at lovløsheden i Lazarat kan fortsætte, og kommunalpolitikere foregiver, at problemet ikke eksisterer. I Transparency Internationals korruptionsindeks faldt Albanien sidste år ned på en placering som nummer 116 efter at have været nummer 95 i 2011. Det er den laveste position af samtlige europæiske lande.

Ifølge en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium er korruption et problem i alle grene af den albanske regering og »navnlig i retssystemet«. US State Department bemærker i en anden rapport fra 2013 om international handel med narkotika, at Albanien er et vigtigt transitland for narkotika til Europa. Ifølge EU’s Narkotika-agentur EONN, er Italien det vigtigste bestemmelsessted for den cannabis, der produceres i det sydlige Albanien. I EONN’s rapport fra 2012 beskrives Albanien som en »betydelig, men ofte overset kilde til de cannabisprodukter, der finder afsætning på de europæiske markeder«. En anden væsentlig årsag er fattigdom. Til en vis grad har byrådsformand Fatmir Bilbili ret, når han siger, at det handler om folks levebrød. Det erkender også den albanske regering, som ikke ser ud til at have planer om at gribe til magt imod den ulovlige hashproduktion i Lazarat. I et tv-interview for nylig udtalte indenrigsminister Saimir Tahiri, at »vi skal ikke invadere Lazarat, vi skal hjælpe Lazarat«.

Ideen er, at investeringer og sociale programmer vil gøre det muligt for folk at engagere sig i lovlige aktiviteter for at overleve.

Få vil legalisere

En debat om mulig legalisering af cannabis har Albanien også fået. Især efter at formanden for det amerikanske handelskammer, Mark Crawford, i et interview med albansk tv sagde, at Albanien bør legalisere og beskatte hash. Det ville betyde store skatteindtægter til staten og være et væsentligt bidrag til at stække den uformelle og kriminelle økonomi, sagde Crawford. Albanien virker dog endnu ikke moden til en sådan reform: Der findes ingen politiske partier med indflydelse, der vil prioritere problemet højt, og ifølge meningsmålinger er den overvejende majoritet af albanerne imod at legalisere.

Fatmir Bilbili er gået tilbage til sine venner i cafeen på taget af ​​den kommunale bygning. Jeg går tilbage til byen i håbet om at finde flere at tale med. En brun Mercedes kører langsomt frem og skygger os, hvor end vi kører hen.

»Så er der problemer,« siger min assistent og ser bekymret i bakspejlet.

Pludselig, som ud af det blå, kører en anden Mercedes, denne gang en hvid, op på siden af ​​os. Bilens fører ser ud til at være omkring 30 år. Han ser vred ud og har tændt for advarselsblinkene. Gennem det nedrullede vindue vinker hans hånd afværgende – han vil have os væk fra vejen.

»Hvem er I? Hvad laver I her,« råber han vredt, da vi har stoppet vores bil ved siden af hans.

Manden forklarer, at han har set, at vi har fotograferet. Vi forklarer, at vi er journalister, men insisterer på, at vi ikke har fotograferet. Til sidst giver han op og eskorterer vores bil ud til bygrænsen.

Tilbage i Gjirokastra, Lazarats naboby, taler jeg med en advokat, der siger, at retsstatens magt er meget svag i denne del af landet.

»Politiet har ikke lyst til at sætte livet på spil for at rydde op i Lazarat. Og de vil desuden aldrig få ordre til at gøre det. Der er for mange politikere, der i dag drager fordel af den illegale narkohandel gennem bestikkelse og korruption,« siger han.

Lidt senere løber jeg tilfældigt ind i Gjirokastras vicepolitichef, Gentian Mullai, på en café ved vejen mellem Lazarat og Gjirokastra. Jeg benytter lejligheden til at spørge ham om situationen i Lazarat.

»Hvilken situation?« siger han og smiler til mig, spørgende.

Narkotikaproduktionen, forklarer jeg.

»Jeg var der i dag med mine kolleger. Alt er under kontrol. Vi så ikke noget usædvanligt,« siger han, smiler igen og går.

Axel Kronholm er svensk freelancejournalist

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Bjarne Riisgaard
Allan Ⓐ Anarchos og Bjarne Riisgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Hansen

PS :
AL denne forskning skal tages med MERE end et gran salt, dels er det et stærkt politiseret felt, dels er der store økonomiske interesser på spil. dels er der RIGTIG mange af disse undersøgelser hvor man blander tobaks og cannabis brugere sammen i den samme store gryde .

Niels Mosbak

Palle Hansen

Nu er der heller ikke af indlysende årsager, lavet LD 50 forsøg på mennesker med nikotin - men der ligger bl.a. en afhandling fra Kroatien -

FACTS ABOUT NICOTINE TOXICITY
Institute for Medical Research and Occupational Health, Zagreb, Croatia
Received in July 2005

hrcak.srce.hr/file/210

hvoraf fremgår at: "Probable oral lethal dose in humans is less than
5 mg kg-1 or a taste (less than 7 drops) for a 70 kg
person (27). It may be assumed that ingestion of 40
mg to 60 mg of nicotine is lethal to humans."

Hvad cannabis angår -

These doses would be comparable to a 154-pound human smoking at one time almost three pounds (1.28 kg) of 1%-marihuana or 250,000 times the usual smoked dose and over a million times the minimal effective dose assuming 50% destruction of the THC by smoking.

Thus, evidence from animal studies and human case reports appears to indicate that the ratio of lethal dose to effective dose is quite large. This ratio is much more favorable than that of many other common psychoactive agents including alcohol and barbiturates (Phillips et al. 1971, Brill et al. 1970).

http://www.druglibrary.org/schaffer/library/mj_overdose.htm

Jens H. C. Andersen

Niels vi køre jo i ring i debatten, du bliver ved med dit spin om at fordi man ikke straks falder om og dør på stedet, så skulle det være sundt.

Godt at Palle kom på bordet, så kom der lidt farligt fra flere sider.
Du har stadig ikke nogen sag i forhold til at det skulle være sundt. Mon ikke alle folk med bare nogle brikker godt ved at rusmiddler er usundt både fysisk og psykisk. Den psykiske del om hvordan det påvirker folk til at gøre dumme ting, graden af afhængighed etc., behovet for rusmidler, er det individet eller samfudet der er sygt.
Hvilken seriøst fagligt anledning er der til at gøre brug af cannabis privat?

Nej, jeg blander ikke brug og misbrug sammen, fra min verden er det dig der roder det sammen. Al indtagelse af rusmiddler er misbrug, medmindre det ske i lægefaglig sammenhæng. Det er uanset om vi snakker cannabis, smøger, alkohol eller for den sags skyld kaffe/koffein.
"Jamen et glas rødvin og kaffe hver dag er da sundt" - ja klart nok! Måske vi lige skal have defineret "sund" først?

Medmindre du vil erkende at cannabis er usundt, både fysisk og psykisk for individet og samfundet, så giver det ikke nogen mening at vi fortsætter debatten.

Toke Andersen

Jens H. Andersen
Jeg forstår ikke dit behov fortsatte behov at udstille dine intellektuelle svagheder og misforståelser. Det er ved at blive pinligt !!

Masser af usunde ting er fuldt lovlige. Så hvorfor overhovedet åbne den vinkel ?
Sundt derimod er en klar smagssag der afhænger af ens syn på en lang række andre faktorer. Man kan ikke drage almengyldige konklusioner på baggrund af holdninger til sundhed.
Og INGEN har ret til at tvinge andre til en "sund" livsstil.

Det er fint nok at du i din egen verden opfatter al indtagelse af rusmidler som misbrug, men det er dit helt private syn på sagen - det har absolut ingen relevans til de valg jeg eller andre foretager i vores liv. Så hvorfor bringe det på banen ?

Om cannabis er sundt eller usundt har absolut ingen relevans for dette emne.
Samfundets eneste rimelige begrundelse for at gribe ind i private menneskers adfærd og muligheder er hvis en adfærd medfører skade på eller risiko for andre.

Det er ikke tilfældet med Cannabis, der eksisterer derfor ikke et sagligt og civiliseret grundlag for et indgreb.
Ønsker du eller andre ikke at efterleve denne konklusion, og vise andre mennesker den respekt og tillid at de må varetage vigtige beslutninger i deres eget liv, ja som er du eller evt andre, nogle små stupide skabs fascister, og I er væsentligt farligere for både samfundets og individers sundhed, end selv de værste stoffer derude.
Diskussionen her handler om retten til at foretage egne valg i eget liv, og hvilke

Jens H. C. Andersen

Toke: Det irritere mig at jeg ikke har så meget tid pt til at argumentere udtømmende, så jeg må bare kort skitsere hvor jeg er uenig med dig, så må jeg se om jeg kan tage den op en anden gang.

1. Du snakker om mit private syn på sagen, ja og dit syn på sagen er så "offfentligt"!
2. "Og INGEN har ret til at tvinge andre til en "sund" livsstil." - ALLE har et ansvar både for sig selv, hinanden og samfundet.
3. "Samfundets eneste rimelige begrundelse for at gribe ind i private menneskers adfærd og muligheder er hvis en adfærd medfører skade på eller risiko for andre."
For det første er den forudsætning ikke på plads, det påvirker både sundhedsvæsenet og politi.
For det andet er det ikke den eneste rimelige begrundelse for at blande sig.
4. "Diskussionen her handler om retten til at foretage egne valg i eget liv,"
Jeg ved ikke hvor du har den ide fra om et selvstændigt og fuldstændigt frit og uafhængigt individ, det er ikke sådan samfundet fungere. Du går måske også ind for at folk selv skal vælge hvad de skal betale i skat og om de helst vil køre over for rødt eller grønt.

Sider