For første gang behersker sunniislamistiske oprørsmilitser en hel irakisk provins og tilmed en af de vigtigste: I Ninive findes nogle af landets vigtigste oliefelter.
Så meget står klart efter, at jihadistiske grupper, de fleste fra den ultraradikale bevægelse Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) i løbet af tirsdag kunne erobre provinshovedstaden Mosul, der med sine to millioner indbyggere er Iraks næststørste by, og i går også fik kontrol med bl.a. byen Tikrit. I forvejen kontrollerer ISIL bl.a. byerne Fallujah og Ramadi.
Midt i alarmerende meldinger om en kaotisk situation med flygtningestrømme fra Mosul på en halv million mennesker fortsatte ISIL-styrkernes i går deres fremstød. Det vurderes, at store dele af naboprovinserne Anbar, Kirkuk og det centrale Salaheddin, der grænser op til Bagdad, kan være faldet under ISIL’s kontrol i de seneste dage. Hertil kommer, at ISIL i forvejen står stærkt i det nordøstlige Syrien, uanset at det møder kraftigere modstand fra den rivaliserende al-Nusra-milits og andre syriske oprørsstyrker.
Bekræftes de seneste sejre i Nordirak, vil Den Islamiske Stat i Irak og Levanten ikke bare være navnet på en oprørsgruppe. Det vil også være navnet på en sammenhængende, transnational og ekspanderende enklave.
Osama al-Hababeh, der arbejder for det danske International Media Support i Nordirak, passerede tirsdag forbi Mosul og »et helvede af flygtninge«, der søger at nå i sikkerhed på kurdisk territorium, hvor alarmberedskabet nu også er sat i vejret.
Kurdisk-irakisk sikkerhedsvagt ved et checkpoint ved Aski Kalak
»Vejnettet er plastret til med kurdiske kontrolsteder. Også i Erbil og Sulimaniya bliver man stoppet, hvis de kan se, man er araber. En kvindelig irakisk kollega, jeg rejste med, blev afhørt i fire timer,« fortæller al-Hababeh til Information og tilføjer: »For første gang har jeg hørt arabere tale om ’kurdisk racisme’, og med ISIL’s erobring af Mosul vil spændingerne kun blive voldsomt forværret. Også fordi der i Nordirak i forvejen befinder sig over en million flygtninge fra Syrien og Anbar-provinsen.«
ISIL er en udbrydergruppe fra al-Qaeda, der dog fremstår ’moderat’ i sammenligning. Al-Qaeda har da også taget afstand fra ISIL’s »kompromisløse ekstremisme«. Ifølge den amerikanske Irak-ekspert Jacob Sigel er det vigtigste ideologiske skisma imellem de to grupper, at hvor al-Qaeda mener, at en vis folkelig støtte er nødvendig, før Kalifatet – det islamistiske idealsamfund – kan udråbes, »ser ISIL sig selv som selve inkarnationen af det islamiske kalifat«. Gruppen påberåber sig »guddommeligt mandat til at herske overalt, hvor den kan plante sit sorte flag«, bemærker Sigel i Daily Beast.
I ISIL-holdte områder som f.eks. den nordsyriske by Raqqa har ’mandatet’ givet sig udslag i brutal undertrykkelse og offentlige nedslagtninger, som ISIL triumferende har transmitteret via Twitter. Fra Syrien har man set billeder af korsfæstelser af kristne, og fra Mosul har ISIL i de seneste dage udsendt en makaber strøm af billeder af mishandlede lig af dræbte irakiske sikkerhedsstyrker.
Skal ISIL nedkæmpes, kommer de irakiske regeringsstyrker på en hård og blodig opgave, og konsekvensen kan blive genopblusning af Iraks sekteriske borgerkrig. Trods sine brutale metoder kan gruppen nemlig støtte sig til stærke regionale forbundsfæller, deriblandt Raffa Mechine al-Joumayli, sheik for en stor stamme i Anbar-provinsen. Til avisen Le Monde siger sheiken, at der består en tæt alliance imellem ISIL, flere større sunnistammer, tidligere officerer fra Saddam Husseins Baath-regime og andre islamistiske grupperinger. Fælles operationer koordineres angiveligt i »revolutionære militærråd«.
»Vi har forskellige ideologier, men den samme modstander,« siger sheiken og sigter dermed til hovedfjenden: den shiamuslimske premierminister Nouri al-Malikis autoritære regime.
Netop Bagdads ’sekteriske’ politik over for Iraks sunniarabere er en væsentlig forklaring på radikaliseringen af de lokale sunnistammer, påpeger analytikere. Al-Maliki har ikke tøvet med at sætte sine shiamuslimske elitemilitser ind mod demonstrationer i de oprørske sunnibyer. Disse enheder er bedre trænede og bevæbnede end den regulære hær, men de er lige så ekstreme i deres retorik og metoder som deres sunnijihadistiske fjender. Intense bombardementer med civile tab kan have drevet en del sunniarabere i armene på ISIL, vurderer Le Mondes Irak-korrespondent, Cécile Hennion.
Osama al-Hababeh citerer imidlertid kurdiske iagttagere for en teori om, at Bagdad har om ikke tilskyndet, så tolereret ISIL’s tilstedeværelse i Mosul.
»I lighed med oliebyen Kirkuk er Mosul omstridt, fordi både kurdere og irakiske arabere gør krav på byen. Synspunktet er, at ved at lade al Qaeda-ekstremister besætte Mosul kan al-Maliki indsætte flere styrker og dermed sikre byen på arabiske hænder.«
For al-Maliki kommer Mosuls fald som et nederlag, der kan svække ham yderligere i en kritisk situation, hvor han efter parlamentsvalget i april stadig ikke har formået at sammentømre en ny koalitionsregering. Muligvis er dette grunden til, at al-Maliki overlod det til sin parlamentsformand, Osama al-Noujaifi, at udsende appeller om sammenhold:
»Vi må glemme vores stridigheder. Tiden er inde til national enhed, for Irak invaderes af udenlandske styrker. Stopper vi ikke offensiven ved Ninives grænser, vil den sprede sig til hele Irak,« erklærede han i går.
USA’s udenrigsministerium melder da også, at man ser »med stor alvor« på de aktuelle trusler mod den irakiske regering og nu vil arbejde tættere sammen med Iraks regering og sikkerhedskræfter for at inddæmme ISIL’s operationelle muligheder i Irak.
»ISIL truer ikke blot stabiliteten i Irak, men i hele regionen,« lyder det fra State Department.
I Tyrkiet blev det nationale sikkerhedsråd i aftes indkaldt for at diskutere, hvad man stiller op med den kendsgerning, at ISIL i Mosul har taget 48 tyrkere som gidsler, deriblandt byens tyrkiske generalkonsul og militærinstruktører fra de tyrkiske specialstyrker.
Tænketank advarer: Militante har kurs mod Bagdad
Clusterfuck.
http://www.juancole.com/2014/06/promises-modern-history.html
Overalt er militant islam tilsyneladende på fremmarch.
Isil er ren fascisme der får malikkis styre til at ligne en børnehave, de kommer dog ikke længere end til de sunni dominerede områder, shiiterne og kurderne vil stoppe dem og når befolkningen i isil områderne ser hvilket monster der kontrollerer dem vil de smide dem ud.
"America Must Always Lead": President Obama Addresses West Point Graduates. Når vi tænker på Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Ukraine er det måske en dårlig ide?
Hvorhen i verden Danmarks aktivistiske udenrigspolitik har sendt sine sønner og døtre på krigsmission hersker nu krigeriske mørkemænd og barbari: Irak, Libyen, Afghanistan. Var man idiot eller var netop dette meningen?
Niels, var taliban da det modsatte af mørkemænd? Hvis du vil bebrejde nogle for kaoset i Afghanistan er det nærmere Sovjet hvis man skal følge din analogi.
USA's strategi under Bush slog fejl, og det er vanskeligt at se, hvordan omfanget at strategiens fiasko kan skjules og bortforklares.
1. USA gik ind i Irak. Ikke for at indføre demokrati, men for at fjerne de masseødelæggelsesvåben, som de vidste, at Irak havde haft under den første golfkrig (invasionen af Kuwait), men som våbeninspektørerne ikke kunne finde, fordi Irak faktisk ikke havde dem mere. (Mit gæt er, at Irak havde solgt både Scud missilerne og masseødelæggelsesvåbnene - mest sandsynligt til Nordkorea.)
2. USA havde brug for Irak til at dæmme op for Irans indflydelse i området. Men nu har Irak også fået en shiamuslimsk regering, og Iraks regering bliver mere og mere afhængig af støtte fra Iran. Hvordan USA skal forhindre dette er svært at se. (Men USA vil sikkert forsøge alligevel.)
Jan, hvis jeg ikke husker helt forkert, var Al Queda i Afghanistan en amerikansk opfindelse. Du husker måske billedet af den unge stolte Lars Løkke Rasmussen i Taliban-uniform med kalashnikov, han var ovre og give islamisterne en pose penge fra Venstres Ungdom for at støtte kampen for frihed. At Osama bin Laden senere brød kontrakten med CIA, og amerikanerne skulle bruge en syndebuk efter 9/11, som de mente at kunne vinde over, det gik jo ikke med Saudi Arabien, er en anden sag.
Osama bin Laden boede i Afghanistan, og Afghanistan tøvede med at udlevere ham. Derfor angreb USA Afghanistan.
Al Queda's historie går tilbage til krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan, hvor USA støttede det muslimske Afghanistan og bl. a. leverede Stinger missiler til muslimerne, så de kunne skyde de sovjetiske fly ned. Al Queda blev grundlagt med udgangspunkt i det muslimske Mujahideens sejr over russerne i Afghanistan.
Det ender med Kongstad for ret. At flere lande med tiden vil løsrive sig i den region,måske ikke i en én til én, men tanken var ikke så fjern. Der er ingen løsning på vej, tværtimod er der flere våben på vej til regionen. Regionen var styret med hård hånd, nu er det bare hårdt - ingen styring, eller udsigt til stabile regeringer. Mest af alt bebrejder jeg de regionale lande. USA ved man er som en elefant i et glashus, men naboerne burde vide bedre.
Muslimer må stoppe med at forbryde sig imod hinanden og stå sammen, kun på den måde vil de kunne få regionen på benene igen. Imens klannerne slås, suger USA og klakører olien op til spotpris. Glem alt om demokrati, pretext at best.
Shiamuslimer og sunnimuslimer har altid været fjender, og kurderne var oprindeligt slet ikke muslimer. Selv i dag er mange kurdere fortsat kristne.
Så at de tre grupper kæmper hårdt om magten i Irak kan ikke undre. USA's fiasko ses tydeligst af, at Saddam Huseins Ba'ath parti slet ikke var religiøst og endog gav flere privilegier til kristne end til muslimer.
Niels: så må samme argument vel være at isil og de islamist grupperinger der findes i Irak og Libyen er anti-amerikanske og udenlandsk støttede?- du anklager vesten for at skabe mørkemænd ved deres indblanding samtidig med at du ikke mener Sovjets indblanding skabte disse? Jeg er dog enig med dig i Saudi Arabien.
Ersnst, baath partiet var ikke voldsomt religiøst men totalitært ,undertrykkende og var inspireret kraftigt af musollinis fascisme, shiiter som udgør flertallet var hårdt undertrykt.
Den Sovjetisk støttede regering i Kabul ville sandsynligvis havde kunne holde stand og vinde med hjælp fra USSR havde det ikke været for den amerikanske hjælp til Mujahedin. Så mon ikke mange ting ville have været undgået, hvis blot USA kunne lære at holde snablen for sig selv. Det havde i hvert fald været til gavn for Afghanistan!
Jan, islamistgrupperne skifter tilsyneladende alliance, som vi andre skifter undertøj. Først var Al Queda amerikanske fightere, så var de Amerikas fjender, så gjorde de oprør mod shiiterne i Irak, sikkert med amerikanernes velsignelse, så var de frihedskæmpere, der væltede Gaddafi i Libyen med NATO- og dansk F16-støtte, så dukkede de op som frihedskæmpere i kampen mod Assad i Syrien, helt sikkert til amerikanernes tilfredshed, og nu er de ved løbe hele Irak over ende, så den nyvalgte præsident er nødt til at bede FN om hjælp (hvilket er amerikanernes billet tilbage.)
Mads, Sovjets behandling af Afghanistan får USAs til at ligne en børnehave, hvem husker ikke bomber forklædt som blyanter, artilleri og luftangreb på byer og landsbyer der ikke lader Vietnam tilbage i. Sovjets tilstedeværelse i Afghanistan kostede livet for omkring 1.5 mi civile afghanere.
Niels: nu har isil holdt sig fra at angribe assads styrker og istedet angribe oprørerne i ryggen, så mon ikke noget af forklaringen på denne opførsel skal findes i i kontorer i Ankara og damascus?
Jan, ja shiamuslimerne udgjorde flertallet, og selvom Saddam Husein ikke var religiøs, så stammede han fra det sunnimuslimske område. USA støttede derfor Irak under krigen mellem Irak og Iran, fordi USA under ingen omstændigheder ønskede et shiamuslimsk Irak.
Dette ændrede sig først, da Irak gik ind i Kuwait for at true USA med masseødelæggelsesvåben, så USA ikke ville gribe ind, når de irakiske tropper fortsatte ind i Saudi-Arabien og de øvrige golfstater for at genforene araberne til et Stor-Arabien, der ville komme til at sidde på en særdeles stor del af verdens olieforsyning.
Herefter har USA's problem været, at Irak ikke mere er brugbar som et værn mod shiamuslimerne, fordi Irak også er en trussel mod syd. USA havde håbet at kunne få en stabil regering i Irak (demokratisk eller ej), der igen kunne bruges til at værne mod iransk indflydelse, efter at have fjernet Saddam Husein. Men desværre for USA ser dette ud til at være umuligt. Derfor er amerikanerne særdeles bekymrede for udviklingen.
USA's bekymring skyldes følgende:
Hvis araberne bliver forenede, eller hvis Iran og Irak bliver allierede, så vil dette medføre et muslimsk forbund, der vil sidde på nok olie til at give grundlag for at danne en muslimsk stormagt.
En sådan muslimsk stormagt vil både kunne presse oliepriserne i vejret på verdensmarkedet til stor skade for vestens økonomi og desuden blive en stor trussel mod staten Israels eksistens.
@ Jan Mogensen
Du er ikke helt opdateret på Afghanistan:
January 15, 1998
Zbigniew Brzezinski:
How Jimmy Carter and I Started the Mujahideen
by Alexander Cockburn And Jeffrey St. Clair
Q: The former director of the CIA, Robert Gates, stated in his memoirs ["From the Shadows"], that American intelligence services began to aid the Mujahadeen in Afghanistan 6 months before the Soviet intervention. In this period you were the national security adviser to President Carter. You therefore played a role in this affair. Is that correct?
Brzezinski: Yes. According to the official version of history, CIA aid to the Mujahadeen began during 1980, that is to say, after the Soviet army invaded Afghanistan, 24 Dec 1979. But the reality, secretly guarded until now, is completely otherwise: Indeed, it was July 3, 1979 that President Carter signed the first directive for secret aid to the opponents of the pro-Soviet regime in Kabul. And that very day, I wrote a note to the president in which I explained to him that in my opinion this aid was going to induce a Soviet military intervention.
Q: Despite this risk, you were an advocate of this covert action. But perhaps you yourself desired this Soviet entry into war and looked to provoke it?
Brzezinski: It isn’t quite that. We didn’t push the Russians to intervene, but we knowingly increased the probability that they would.
Q: When the Soviets justified their intervention by asserting that they intended to fight against a secret involvement of the United States in Afghanistan, people didn’t believe them. However, there was a basis of truth. You don’t regret anything today?
Stig, det er jo ikke særlig afgørende. For vi ved vel alle, at USA's støtte til Mujahadeen ikke skete, fordi USA elskede den muslimske befolkning i Afghanistan, men udelukkende for at skade Sovjetunionen. Sådan var det nu engang under den kolde krig.
Der står 10.000 peshmerga og venter på grønt lys til at bekæmpe de skæggede aber og sende dem til helvede.
Obama udtaler "at militante islamister ikke må vinde fodfæste i Iraq" ...men åbenbart gerne i Syrien. Set fra sidelinjen er amerikansk udenrigspolitik meget uklar, og har altid været det. Vel at mærke hvis man tror det er andet end magt over klodens olie der drive USA.
Saddam stod i spidsen for et moderat sunnimuslimsk Baath-styre.
"Diktatoren slagtede ikke civile," som højrefløjen i USA, UK og deres marionetter i EU konstant har løjet om for at retfærdiggøre invasionen i 2003.
Gaddafi - og pt. Assad slagtede/ slagter heller ikke "uskyldige civile", som den vestlige løgne-propaganda ligeledes hele tiden siger !
Saddam og Gaddafi holdt de ekstremistiske jihadister - som nu hærger og terroriserer Irak og libyen - nede. Det samme gør/forsøger et af de få tilbageværende sekulære styrer i Mellemøsten, det af USA- og EU dæmoniserede Assad-styre.
Maliki vil have USA til at bombe terroristerne fra luften. Ligesom Assad gør. Men Lene Espersen og løgneslæng forsøger altså ihærdigt at bilde opinionen ind, at Assad bomber civile.
USA har så sandelig sørget for at gøde jorden for terrorismens fremmarch siden 1980.
Den magtfulde ekstreme højrefløj i USA startede med at opruste og træne terrorismen i Afghanistan, da den daværende socialistiske afghanske regering bad Sovjet om at hjælpe med at udvikle landet socialt og økonomisk i 1979.
Før 1979 var Afghanistan et relativt sekulært samfund og der eksisterede ingen terrorisme, mujahedisme/Taliban af betydning.
Det eksisterede heller ingen muslimsk ekstremisme af betydning i de sydlige Sovjet-republikker dengang!
Men siden da har den amerikanske højrefløj med Brzezinsky i spidsen oprustet og trænet terrorismen, og udover i Afghanistan og eks-Sovjet, brugt den i eks-Jugoslavien, Irak, Libyen og pt. Syrien, så terrorismen i dag fremstår så slagkraftig som tilfældet er - og som gennemhærger ovennævnte samfund!
Problemet for Kurderne (peshmerga) er at de kæmper for eksistensen af deres eget land, og de skal, evt. leve med en sunnistat som nabo, så mon de vil risikerer det opnåede ved at gå ind i sunniland.
Mon ikke Irak ville have godt af at gå i opløsning. Så kunne det måske samle sig i 2 eller 3 stater, som det skulle have været allerede fra start (efter 1. Verdenskrig). Den ene af dem kurdisk.
@ Ernst Petersen
Du mener, at det er ok at destabilisere et land for at lokke et andet land til at intervenere? De uskyldige mennesker der dør, er bare en omkostning?
Er ret overbevist Kurderne nok skal forsvare deres land mod Araberne. Kan være en ny alliance mellem gamle fjender Tyrkiet og Kurdistan opstår mod ISIL. Olieeksporten fra de Kurdiske områder til Tyrkiet er de enige om. Et frit Kurdisk område i denne del af Mellemøsten er vel ikke så tosset?
Michael, hvis det skulle gå efter rimelighed, så skulle den sunnimuslimske del af Irak slås sammen med Kuwait, de øvrige golfstater, Saudi-Arabien, Jordan, Libanon og måske også Ægypten og Syrien. For dette store område er ikke blevet delt efter befolkninger. (De har alle samme sunnimuslimske religion og samme arabiske sprog!) Området er næsten udelukkende blev delt af de tidligere kolonimagter efter oliefelternes grænser.
Desuden burde kurderne naturligvis have lov til at oprette deres egen stat Kurdistan, og den shiamuslimske del af Irak burde i stedet inkluderes i Iran.
Men alt dette får du ikke USA og dets allierede til at tillade!
Stig, "Du mener, at det er ok at destabilisere et land for at lokke et andet land til at intervenere? De uskyldige mennesker der dør, er bare en omkostning?"
Jeg kunne aldrig finde på at sige, at det er i orden. Men dette er irrelevant, da det ikke nytter noget at forsøge at leve i en ideel fantasiverden uden jordforbindelse til den virkelige verden. Fakta er, at for stormagternes magtkampe er alt andet ligegyldigt end, om de opnår endnu mere magt i forhold til konkurrenterne. De ofrer derfor gerne millioner af menneskeliv i krige, hvis de mener at kunne opnå fordele ad den vej, og ja: For dem er menneskeliv bare en omkostning, som de lige skal finde en måde at bortforklare over for deres befolkninger.
per drørup
Saddam slagtede ikke civile? Der er utallige tilfælde af nedslagtninger af civile i Saddams tid.Søg på anfaal og Halapce.Din udtalelse ser jeg som en svinestreg og håber du må rådne op.
Bill Atkins
Nord Irak Kurdistan er i forvejen sunni domineret,
USA har lukket kapitlet Irak, de vil vil ikke åbne det igen. De trods alt mindre magter i området ryster i bukserne, skal de intervenere? Nej, det tror jeg ikke, de har nok i deres egne problemer. Så banen er åben for et irakisk opgør med de gamle grænser (ved godt, at alle hader at tænke på nye grænser og nye lande, men det kan dog lade sig gøre)
Sig, du "glemmer" vist at den afghanske regering på det tidspunkt fik massiv økonomisk og militær støtte at Sovjet, 100 vis af rådgivere var i landet, det var da den afghanske regering begyndte at begrænse den sovjetiske indflydelse da spetnaz styrker myrdede regenten og reelt besatte landet.
@ Ernst Petersen
”Fakta er, at for stormagternes magtkampe er alt andet ligegyldigt end, om de opnår endnu mere magt i forhold til konkurrenterne. De ofrer derfor gerne millioner af menneskeliv i krige, hvis de mener at kunne opnå fordele ad den vej, og ja: For dem er menneskeliv bare en omkostning, som de lige skal finde en måde at bortforklare over for deres befolkninger.”
Sådan er det nu, men det er ikke at leve i en fantasiverden at kæmpe for at ændre det.
Saddam gassede en del kurdere, så overgreb er der nok af. Der er ingen grund til at begræde Saddams exit - det er processen efterfølgende, der svigter totalt.
Da Saddam blev hængt, mistede jeg al forståelse for US udenrigspolitik. Det var mere af det samme.
Tendensen kan man sige blev effektueret ved Gadaffi, der var intensionerne ikke til at mistolke. Det skulle skræmme andre, men det er jo netop de metoder Saddam benyttede. Så USA, er blevet den fjende, de ville bekæmpe. Derfra har det været en ond spiral.
Intentionerne*
Mange millioner irakere har fået et elendigt liv efter USA-alliancens angreb og destruering af Iraks infrastruktur, men det betyder jo ikke at det ikke var fatalt at stå i vejen for Saddam. Eksempelvis var hans opgør med sumparaberne grotesk, og hans krig mod Iran var rent folkemord på unge arabere...
Jeg vil tillade mig at sætte et link ind, som handler om nutiden
og skrevet af en kender (Naser Khader) af området og islamisk fanatismen:
http://blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2014/06/12/forst-irak-syrien-sa-h...
Det er ikke nok at se på religiøse tilhørsforhold i området, sprog og kultur spiller en endnu større rolle. Kurderne taler ikke arabisk (som første sprog), men kurdisk, og de forskellige arabiske stammer og grupper er historisk knyttet til forskellige fællesskaber, der har eksisteret langt tilbage i tiden. Den pan-arabiske tanke er ligeså flygtig og utopisk, som den pan-europæiske.
ellen nielsen, en virkelig kender af forholdene ville fortælle om hvem der finansierer de enkelte grupper...
...Nasar Khader leverer almindelige og overfladiske kommentarer.
"Den pan-arabiske tanke er ligeså flygtig og utopisk, som den pan-europæiske.
Måske. Men absolut ikke på samme måde og af samme årsager!
Araberne har samme kultur, samme sprog og samme religion. Derfor ville det være nemt for dem at forene sig til en pan-arabisk union, hvis de var demokratier og kunne gøre det ved afstemning. Men de gamle kolonimagter opdelte dem i en masse lande efter især olieforekomster, og disse lande er næsten alle styret af korrupte magtgriske diktatorer, der ikke er interesserede i en sådan union, fordi de så skulle give afkald på magten.
Den pan-europæiske union er derimod en ustabil kolos på lerfødder, der aldrig kan komme til at fungere, fordi der er tale om befolkninger med vidt forskellige sprog og kulturer. Sådanne unioner er forsøgt utallige gange gennem historien, men de er også altid blevet opløst igen (og oftest gennem borgerkrige.
EU er en union, der kun er kommet, fordi firmaerne er blevet multinationale og derfor uinteresserede i at have problemer med forskel i regler, love og valutaer, når de transporterer deres varer over grænserne. Fordelen for EU er for dem, at de bedre kan udkonkurrere de mindre nationale firmaer, der endnu har overlevet. Men EU har alligevel ikke større chance for at overleve, end Østrig-Ungarn, Jugoslavien og den nordiske union havde.
Prognose: Det er umuligt at sige, hvor længe EU vil overleve. For det afhænger af, hvor hurtigt og hvor voldsomme harmoniseringsbestræbelserne vil være. Men hvor flere harmoniseringer vi får, hvor større vil utilfredshed med EU vil der blive i medlemslandene. Alligevel vil harmoniseringerne fortsætte, og til sidst vil medlemslandene begynde at gøre oprør, hvorefter EU vil falde fra hinanden.
Ernst Petersen, du skriver blandt andet:
" Araberne har samme kultur, samme sprog og samme religion. ..."
Nej, det har de ikke. Allerede det med religionen har vi lige været inde på, hvor de to hovedgrupperinger skiller sig ud, sunni og shia, dertil kommer et hav af varianter.
Og samme kultur? Nej, langt fra. I det egentlige arabien skelner man let mellem nord og syd. Syd var den arabiske halvø, hvor kun den vestlige højlandsdel, Hidjaz, eller Hejas, blev en selvstændig stat efter 1. Verdenskrig.
http://en.wikipedia.org/wiki/Hejaz
Resten blev mandatområder under Folkeforbundet, læs engelske og franske kolonier.
Men de arabiske stammer var vidt forskellige, og Saud-familien var en af dem, der efterhånden fik lagt grunden til Saudiarabien, og længere nordpå herskede andre konger og fyrster, og hvis man skal tage hele det arabiske område fra den klassiske tid, så omfatter det jo også Nordafrika og Sydspanien, men disse "arabiske" områder var vildt blandede med berbere, maurere og andre nordafrikanske folk, så kulturerne var fjerne og vidt forskellige.
Ernst P.
"det er jo ikke særlig afgørende. For vi ved vel alle, at USA's støtte til Mujahadeen ikke skete, fordi USA elskede den muslimske befolkning i Afghanistan, men udelukkende for at skade Sovjetunionen."
Nej, det ved/vidste, for slet ikke at tale om forstår/forstod "alle" (den godtroende majoritet) så absolut ikke!
Hvilket Zbigniew Brzezinski og Robert Gates jo så nu forklarer.
Michael, der er ikke to slags islam i de arabiske lande. For de er alle sunnimuslimer (undtagen en del af netop Irak). Shia-islam hører primært til i Iran, hvor sproget er persisk og uforståeligt for araberne.
Jeg ved fra en diskussion med en palæstinenser, at arabisk tales i alle de nævnte lande og endog i hele Nordafrika inklusive Somalia. Han fortalte dog, at der kommer lidt dialekt på, når vi kommer helt over til Libyen, Algier og Marokko. (Han beskrev forskellen som mindre end mellem dansk og norsk, hvilket ikke alle de arabere, som jeg har diskuteret med, har været enige i - sikkert fordi deres opfattelse af dette afhænger lidt af, hvor godt de kender dansk, norsk samt de to arabiske dialekter.)
Men i hvert fald kunne de lave et arabisk rige, der gik fra Syrien via Libanon, Irak, Jordan, Saudi-Arabien og Ægypten ned til Somalia uden at støde på problemer, der blev større end i et af mange europæiske lande med små ret betydningsløse mindretal.
Og nej, jeg ville ikke inkludere hverken kurderne eller de irakiske shiamuslimer i en sådan stat. De shiamuslimske områder i Irak og måske også Libanon burde nok i stedet indlemmes i Iran (evt med lokalt selvstyre i et vist omfang).
Bare for at nævne et eksempel, så tilhører den syriske præsident, Bashar Hafez al-Assad , en religiøs gren af shia, der kalder sig alawitisk shia. Jeg har svært ved at forestille mig, af Syrien og Libanon skulle lægges sammen med Iran.
'USA’s udenrigsministerium melder da også, at man ser »med stor alvor« på de aktuelle trusler mod den irakiske regering og nu vil arbejde tættere sammen med Iraks regering og sikkerhedskræfter for at inddæmme ISIL’s operationelle muligheder i Irak.'
Sikkerhedskræfter? Er der mon tale om de 60.000 private amerikanske lejesoldater der er i Irak?
Michael, dels er Assads parti et pan-arabisk verdsligt socialist parti, og dels er det kun 12% af Syriens befolkning, der bekender sig til alawitisk shia. 74% af syrerne er sunnimuslimer.
Alawiterne i Syrien er den næststørste gruppe og koncentreret i det nordvestlige Syrien.
Det er naturligvis klart, at du ikke kan undgå mindretal. Dette gælder også vedrørende sprog, hvor Syrien både har et mindretal, der taler tyrkisk, og et mindretal, der taler kurdisk, mens det store flertal jo taler arabisk.
@Ryan Smith
Det er altid vanskeligt, at pålægge rette vedkommende et ansvar.
Men det bør tilstræbes og lykkes sommetider.
Under Husseins ledelse af Irak skete der drab på civile foretaget af militæret og sikkerhedsstyrker.
Men det er en forsimpling, at pege på Hussein dræbte civile.
Billedet svarer til, at vi mener Danmarks statsoverhoved – Dronningen - har dræbt civile i Afghanistan, Libyen og i Irak.
Selvfølgelig er det i sidste ende Hussein som har ansvaret for de overgreb der skete, som det også er Dronningens ansvar, som øverstbefalende over de væbnede styrker i Danmark, hvad det Danske militær foretager sig.
Med den Danske deltagelse i angrebet på Irak trådte Danmark for alvor ind på den Internationale scenes sidste udviklingstrin.
Krigen som et naturligt redskab i interessekonflikter.
Per Stig Møller holdt stædig fast ved, i lang tid, at Dansk deltagelse ikke skete uden FN mandat.
Anders Fogh Rasmussen var dog statsministeren og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fandt Dansk deltagelse i angrebet som naturligt.
Beslutningen om indstille det Danske militær, som aktør i angrebet blev således vedtaget med en meget lille margen i folketinget.
Helt uden hensyn til FN mandat.
Resolutionen som efterfølgende blev taget som indtægt for legitimiteten til den Danske deltagelse i angrebet læste USA, Danmark og England som fanden læser biblen.
USA havde travlt med – sammen med Danmark og England – at finde allierede til angrebet for legitimere det gennem andet end resolutionen som enhver vidste sagde det direkte modsatte.
At angreb på Irak var illegitimt og ville være en overtrædelse af Internationale konventioner.
En lang række lande blev derfor tilbudt lån, del i ordre til militæret i USA, omlægning af lån og endda nedskrivning af lån.
Da det blev mere og mere klart, at Irak næppe havde masseødelæggelsesvåben sagde Anders Fogh Rasmussen, at det var ligegyldigt om Irak havde masseødelæggelsesvåben. Sadam Hussein skulle udryddes fra jordens overflade.
Da det Danske militær gik ind i Irak var det således slet ikke for udrydde masseødelæggelsesvåben. Men for myrde Sadam Hussein.
Forinden havde de allierede aggressorer, som mest fremtrædende bestod af USA, England og Danmark, formået at få smidt FN’s våbeninspektører ud af Irak.
Våbeninspektørerne var endnu ikke færdige med deres arbejde – men langt fremme – og kunne ikke underbygge skrækscenariet om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
Et halvt år, manglede våbeninspektørerne før deres arbejde blev afsluttet. Men de mente, at det ikke var sandsynligt Irak lå inde med våbenlagre med masseødelæggelsesvåben.
Blot et halvt år!
Hundredetusinde civile havde ikke været dræbt. Millioner af Irakere behøvede ikke leve i en vedvarende udmarvende frygt.
Men Venstres, konservatives og Dansk Folkepartis motiv var, at få dræbt Sadam Hussein.
Ikke at undsætte den Irakiske befolkning.
Pressen forberedte sig. Redaktionerne gned sig i hænderne med udsigt til faste leverancer af stof til spalte og sendeflader. Erfaringsmæssigt mange år frem.
Danmark skulle i krig!
Jeg stod inde på Dag Hammarskjölds Allé. Der var ikke så mange til fredsdemonstrationen. Demonstrationen mod Dansk deltagelse i angrebet på Irak.Anne Marie Hegler stod på ladet af lastbilen. Lasse Budtz og en direktør i Novia så jeg og nogle tusind andre kendte og ukendte mennesker.
Opinionsundersøgelser fortalte at ca. 50% af befolkningen gik ind for krigen og – altså – 50% var imod.
Det kan vel fastslås, at 50% af befolkningen er taget som gidsler i en krig, som aldrig skulle være sket. I et – som det hedder – åbent samfund, hvor dog politiske holdninger er hemmelige, har også dem der var imod krigen mod Irak et ansvar.
I ”demokratiets” navn har alle et ansvar for krigen mod Irak.
Medierne kom i ekstase, da angrebet på Irak blev åbnet.
Så vidt jeg husker, havde DR ryddet sendefladen på dagen og krigspropagandaen fyldte som en åbnings ceremoni til OL. Forsider blev ryddet og snart blev der vist billeder af allierede soldater i paladserne i Bagdad.
Soldater som til forveksling lignede dem, der ugen forinden havde stået der. Blot i en anden uniform. Soldater. Ens som altid.
Uniform, våben og pligt til at dræbe.
En hurtig besættelse af Irak udsprang i høj grad af, at de Irakiske soldater havde forladt fronten og gået hjem til kone og børn.
Var det 200.000 soldater USA havde transporteret til området i løbet af få uger?
Ganske fornuftigt af de almindelige Irakiske soldater at forlade slagtepladsen.
Pressen lå i selvsving og udtalelser fra danske militærpersoner om, at Danmark i dette øjeblik – hvor angrebet blev iværksat og pågik – var i undtagelsestilstand – blev meget hurtigt fjernet fra spalter og sendeflader.
Danmark som mål for helt legitime angreb fra Irakere, havde heller ingen fremtrædende plads og heller ikke Danske soldaters helt legitime anmodning om politisk asyl i vores nabolande: Tyskland, Sverige og Norge der var imod angrebet blev berørt.
Det var krig og ikke kun krigsindustrien tjener på krig. Også medierne og DR fik en øjenåbner og har siden dagligt sendt krigspropaganda: 2. verdenskrig i farver. 2. verdenskrig i sort/hvid. 2. verdenskrig på hovedet. Glemte billeder fra 2. verdenskrig. Dårlige billeder fra 2. verdenskrig osv. osv. Og lur mig, om ikke også udsendelserne bliver genudsendt!
Da invasionsstyrkerne fandt Sadam Hussein kom han på sendefladen og i spalterne.
Medierne sk.. på folkeretten og krigsfangen blev på ydmyget måde vist som trofæ.
Og da han senere blev dømt til døden, med Dansk velsignelse, stillede ingen sig op og stillede spørgsmål ved det rimelige i den handling.
Dræbt.
Aggressorerne havde dræbt den eneste det i virkeligheden var muligt at slutte fred med.
Med drabet på Sadam Hussein blev muligheden for fred også dræbt.
I virkeligheden er problemet at angrebet på Irak endnu ikke er afsluttet.
Danmark kan – som daværende præsident Busch sagde – selvfølgelig fortælle befolkningen: 'mission accomplished'.
Men det er jo blot den ene part i krigen, som fortæller dét.
Hvad fortæller den anden part?
Hvad mener Irakerne?
Nu eller om ti år når landet måske har en anden ledelse?
Der mangler ligesom et bud på hvad Irakerne mener.
Hvordan har de hundredtusindvis Irakere, som har været berørt af bl.a. den Danske deltagelse i angrebet på deres land og mistet barn, forældre, ægtefælle, nabo eller andre det?
Og forsat mister barn, forældre, ægtefælle, nabo og andre som et udslag af bl.a. den Danske deltagelse.
Mener den almindelige Iraker at USA’s, Englands og Danmarks angreb er fuldført eller er det sådan, at de tragedier der hver dag udspiller sig i Irak, som udslag af angrebet, fortæller Irakeren at angrebet netop ikke er fuldført men stadig pågår?
Jeg kendte en ung fyr som kom hjem efter udsendelse. Søgte og fik et job og fortalte, at han måtte af sted igen. En rigtig rar og dygtig fyr. Men han kunne ikke med det liv herhjemme og tog ud igen. Og igen og derefter har jeg intet hørt fra ham.
Måske er han ikke mere. Måske er han og jeg blot ikke ved det eller måske har han sluttet sig til dén private professionelle hær han fortalte om. Sikkerhedsstyrker bliver det vist kaldt.
En ganske almindelig rar empatisk dygtig fyr der var fuldkommen rodløs herhjemme efter få måneder.
Og det kan ikke helbredes!
Krig er det moderne menneskes sidste udviklingsstadie.
Der har ikke været brug for føre krig tidligere.
Hele regningen for, hvad der er sket- og sker i Irak, er der igen som er i stand til at betale.
Den del som kan betales bør sendes til ophavsmændene for uhyrlighederne. Væsentligst USA, England og Danmark.
” Krig er foragt for liv, fred er at skabe ”.
Er det dér vi er?
Hvor foragten for liv bliver stadig mere dominerende?
Sider