Læsetid: 3 min.

Økonom: Adgang til uddannelse for alle er nøglen til lighed

De nordiske lande er verdens mindst ulige, og den lige adgang til uddannelse er hovedårsagen, siger franske Thomas Piketty
24. juni 2014

Lige adgang til videregående uddannelse for alle – uanset forældrenes indkomst – er hovedårsagen til, at Danmark og de øvrige nordiske lande er verdens mest lige, siger den bogaktuelle økonom Thomas Piketty, hvis succes har givet ham tilnavnet ’rockstjerneøkonomen’.

Den status blev understreget, da Piketty mandag aften besøgte London School of Economics (LSE), hvor han talte for fuldt hus i universitetets tilknyttede teater – de almindelige auditorier var for små til at rumme de mange, der efterspurgte billetter.

»Den vigtigste kraft, der kan skubbe i retning af en reduktion i uligheden, er distributionen af færdigheder og viden; mere rummelige sociale institutioner og uddannelsesinstitutioner. Det er forklaringen på, at de nordiske lande er tættere på lighed end noget andet sted,« svarede Piketty på et spørgsmål om, hvorvidt han er stødt på et perfekt samfund, og hvad et middel til at reducere uligheden kunne være.

Han understregede dog, at ingen lande er perfekte, og at »der er meget, man kan lære af alle lande«.

»I USA har man været rigtig dygtige til at producere effektive top-universiteter,« tilføjer han med henvisning til universiteter som Harvard, Yale og Princeton, der alle er i verdens absolutte elite.

De amerikanske universiteter opkræver imidlertid meget høj brugerbetaling, hvilket ifølge Piketty skaber »uacceptabel ulighed i forhold til adgangen« til uddannelse.

»Men det fostrer uafhængighed, velstand og energi, som gør, at USA’s universiteter misundes overalt i verden,« som han skriver i sin bog Capital in the Twenty-First Century.

Rige, men ikke lige

Den ’ekstremt høje brugerbetaling’ på USA’s eliteuniversiteter kan dog være en af forklaringerne på, at den sociale mobilitet i dag er lavere i USA end i Europa, mener han. Der synes også at være en forbindelse mellem optagelse på et studie og forældrenes donationer til universiteterne, som ifølge Pikettys studier topper i de år, hvor familier har børn i studiealderen.

Donationer fra tidligere studerende er netop – sammen med brugerbetaling – med til at finansiere de amerikanske universiteter gennem et fondssystem, der i teorien skulle betyde, at universiteterne har råd til at optage alle med de rette kvalifikationer uanset betalingsevnen ved at tilbyde kompetente, men mindre bemidlede, studerende legater.

Pikettys tal for udviklingen af de amerikanske topuniversiteters velstand over de seneste 30 år påviser en af hans generelle konklusioner i bogen: Nemlig at »afkastet vokser kraftigt i takt med størrelsen på fonden«. For Harvard, Yale og Princeton, der har fonde i milliarddollar-klassen, har det gennemsnitlige afkast mellem 1980 og 2010 været på 10,2 procent om året. Gennemsnitligt har de amerikanske universiteter haft et kapitalafkast på 8,2 procent om året.

På trods af den voksende velstand og det faktum, at det nu er kapitalafkastet og ikke donationerne, der er hovedindtægten, er antallet af studerende fra de to laveste indkomstgrupper stagneret på 10-20 procent i perioden 1970-2010.

»I øjeblikket ligger gennemsnitsindkomsten for forældre til studerende på Harvard i de øverste to procent af det amerikanske indkomsthierarki,« forklarer Piketty tilhørerne på LSE og påpeger, at det ikke hænger sammen med ideen om optagelse alene baseret på merit.

I sit foredrag på LSE understreger han dog, at det at gøre universitetsuddannelse helt gratis ikke nødvendigvis vil nedbringe uligheden i uddannelsessystemet. Han opfordrer til at koble »fordelene ved decentralisering med fordelene ved lige adgang, der kommer af universiteter med en betydelig offentligt finansieret drivkraft«.

»De nordiske lande har indført en sådan strategi inden for højere uddannelse. Det kræver naturligvis væsentlig offentlig finansiering, hvilket ikke er let at få igennem i det nuværende klima af konsolidering af socialstaten. Sådan en strategi er ikke desto mindre mere tilfredsstillende end andre nyere ideer, som spænder over opkrævning af brugerbetaling, der varierer efter forældrenes indkomst, til at tilbyde lån, der skal tilbagebetales gennem en ekstra skat,« konkluderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu