Baggrund
Læsetid: 6 min.

Økonomistuderende vil have virkeligheden tilbage i klasseværelset

’Åben revolte’ siger to sympatiserende Cambridge-økonomer om det krav om reform af undervisningen i økonomi, som 65 studentergrupper i 30 lande nu i fællesskab kæmper for. De unge er trætte af en ensidig undervisning, monopoliseret af neoklassisk, matematisk modeltænkning, der ikke evnede at forudse krisen
De studerende på Manchester Universitet, der har dannet Post- Crash Economics Society, er blot én gruppe af økonomistuderende kloden rundt, der har valgt at gøre oprør mod det gældende økonomiske dogme.

Jon Super

Udland
4. juni 2014

Vil I høre en beskidt lille hemmelighed om økonomer, der giver politisk rådgivning? Når vi gør det, taler vi ofte ikke blot som økonomiske videnskabsmænd, men også som politiske filosoffer. Vore anbefalinger er ikke kun baseret på vor forståelse af, hvordan verden fungerer, men også på vore vurderinger af, hvad et godt samfund er.«

Sagt sådan for nylig i New York Times af Gregory Mankiw, økonomiprofessor gennem mere end 25 år på Harvard University og forelæseren, der i november 2011 fik en gruppe økonomistuderende til at udvandre i vrede fra Mankiws introduktionskursus i økonomi.

»I dag udvandrer vi fra Deres forelæsning, Economics 10, for at udtrykke vor utilfredshed med den slagside, der er indbygget i dette økonomiske introduktionskursus,« skrev de studerende i et brev til professoren.

»Vi har oplevet et kursus, der fremmer et bestemt – og indskrænket – syn på økonomi, som vi mener fastholder problematiske og ineffektive systemer af økonomisk ulighed i vort samfund i dag.«

Dengang svarede Mankiw, at »som de fleste økonomer anser jeg ikke studiet af økonomi som ladet med ideologi.«

I dag kunne det lyde som om, han dementerer sig selv og dermed giver en indrømmelse til de økonomistuderende i mange lande, som nu langt mere gennemtrængende end i november 2011 protesterer mod, hvad de ser som den ensidige, men ofte påstået objektive og værdifri økonomiundervisning på mange af verdens universiteter.

»Vi er fra London, Berlin, Oxford, Cambridge, Wien, New Delhi, Lissabon, Manchester, São Paulo, Barcelona, New York, Paris, København, Islamabad, Rom, Kuala Lumpur, Singapore, Santiago, Lahore, Belo Horizonte, Melbourne, Rio de Janeiro, Washington, Bangkok, Bruxelles, Calcutta og mange, mange andre steder,« skriver ét netværk af vrede økonomistuderende, Rethinking Economics, etableret sidste år på initiativ af studerende på London School of Economics.

»Studerende bliver rutinemæssigt belært om, at kun én form for økonomi er ’videnskabelig’ og ’korrekt’,« skriver Post-Crash Economics Society (PCES), et andet initiativ blandt økonomistuderende på Manchester University.

»Den økonomi, vi er blevet undervist i, har syntes adskilt fra den økonomiske virkelighed, verden står over for, og blottet for sammenhæng med den krise, der fra starten har gjort mange af os interesserede i økonomifaget. Det er vores overbevisning, at indholdet af læseplanen på økonomi og undervisningsmetoderne kan og bør gentænkes alvorligt,« siger Manchester-studenterne.

I Tyskland har 14 studenterorganisationer samlet sig i foreningen Netzwerk Plurale Ökonomik, Netværket for en pluralistisk økonomi, med krav om en mindre ensidig og dogmatisk undervisning på økonomifaget.

»Økonomi i Tyskland domineres af en monokultur af tanker, som i sin struktur forhindrer andre tilgange i at blive del af forskningen og undervisningen i økonomi, og som anbefaler ensidige politiske strategier og begrænser tænkningen blandt næste generation af beslutningstagere,« skriver de tyske studerende.

I Frankrig kalder de kritiske økonomistuderende sig PEPS-Economie, en forkortelse af: For en pluralistisk undervisning i økonomi på videregående uddannelse.

»Vi, økonomistuderende af forskellige anskuelser, ønsker endnu engang at udtrykke vor utilfredshed med den måde, der undervises i økonomi på universiteter og andre akademiske institutioner,« skriver de i deres manifest for en faglig reform.

»I nu mere end 10 år er lignende initiativer løbende blevet præsenteret i adskillige lande verden rundt, uden at der er sket noget i sagen, hvilket understreger problemets gennemtrængende karakter og den fortsatte skuffelse over fraværet af nødvendige forandringer.«

Åben revolte

Herhjemme trådte i 2012 studentergruppen Kritiske Politter på Københavns Universitet frem i Information med kravet om en mindre ensidig undervisning, og sidste år rykkede initiativet til Aarhus Universitet, hvor otte studerende har etableret Det Samfundsøkonomiske Selskab, DSS.

»Krisen har ikke haft nogen indflydelse på, hvordan der undervises i økonomi på de danske universiteter, hvilket delvis skal tilskrives den brede politiske beslutning om at fokusere uddannelserne på at fremme jobegnethed snarere end kritisk tænkning,« hedder det i DSS’ formålsparagraf.

Omfanget af studenter-engagementet og utilfredsheden med status quo er kommet bag på mange. En af dem er Wendy Carlin, professor i makroøkonomi ved University College London og leder af det såkaldte INET CORE curriculum project, hvor 25 professorer fra hele verden faktisk forbereder et nyt, mere alsidigt og virkelighedsnært økonomisk grundkursus under overskriften ’at undervise i økonomi som om de seneste tre årtier havde fundet sted’.

»Indtil nu er det, der har overrasket os mest, studenternes engagement,« bemærker Wendy Carlin.

Hun skrev f.eks. i november 2013 en kommentar om sagen i Financial Times, og i løbet af bare to døgn havde over 1.200 studerende kommenteret den på en debatside for økonomer.

To Cambridge-økonomer, Ha-Joon Chang og Jonathan Aldred, noterede for nylig i The Observer, at økonomifaget i dag er »den eneste akademiske disciplin, hvor et markant og voksende antal studenter er i åben revolte mod indholdet af deres kandidatkurser.«

Den fælles appel

De mange initiativer i mange lande har nu samlet sig i ét netværk, International Student Initiative for Pluralist Economics, ISIPE, som den 5. maj offentliggjorde en fælles appel, til dato underskrevet af mere end 65 sammenslutninger af økonomistuderende i 30 lande.

»Hvor andre studier omfavner diversitet og underviser i konkurrerende teorier, selv når de er uforenelige, præsenteres den økonomiske videnskab ofte som én samlet teori. Denne teori har naturligvis sine variationer, men den repræsenterer kun én måde at forstå økonomi og den virkelige verden på. Så ensporet er ingen anden videnskab,« hedder det i appellen, der forlanger »den økonomiske videnskab tilbage i samfundets tjeneste« via pluralisme i undervisningen.

Et helt centralt kritikpunkt fra de mange studerende er den – med ISIPE-appellens ord – »dramatiske indsnævring af pensum«, der gennem de senere årtier er sket via den stærkt dominerende rolle, neoklassisk økonomisk teori indtager i lærebøger og undervisning. Den neoklassiske tænkning udspringer af den såkaldte Chicago-skole, hvis lære fra 1970’erne fortrængte keynesianismen som toneangivende økonomisk skole.

Forenklet siger den neoklassiske tænkning, at markedet er befolket af selviske individer, der handler rationelt på et effektivt marked præget af fuld indsigt om de økonomiske strukturer. Disse antagelser indebærer, at økonomien altid – takket være ’den usynlige hånd’ – vil søge tilbage mod ligevægt, og at det er muligt matematisk at modellere dette og således forudsige systemets udvikling.

Kritikerne siger, at dette er en stærkt idealiseret forestilling, meget fjernt fra virkeligheden og afspejlende ønskedrømmen om økonomi som en eksakt videnskab.

»Økonomer har altid ønsket at være som de fysikere og matematikere, der laver forudsigelser om verden, som med høj grad af præcision bliver til virkelighed,« siger Yuan Yang, den økonomistuderende fra London School of Economics, der tog initiativ til Rethinking Economics.

Andrew Haldane, direktør for finansiel stabilitet hos Bank of England, bakker de unge op og taler i en rapport publiceret af PCES om økonomernes »fysiker-misundelse« og om, hvordan deres ligevægtsmodeller får økonomiens dynamik til at tage sig ud som harmoniske svingninger af et newtonsk pendul. Men da nedturen ramte i 2008, »opførte den kriseramte økonomi sig mere som slim, der driver ned af væggene i et pakhus end som Newtons pendul – dets bevægelse var mere organisk end harmonisk,« noterer direktøren i den britiske nationalbank.

Den franske økonom Thomas Piketty, der er én ud af en voksende række professorer, som støtter ISIPE, skriver i sin meget omtalte bog Capital in the Twenty-first Century, at »økonomifaget er nødt til at komme sig over sin barnlige passion for matematik og for rent teoretiske og ofte stærkt ideologiske spekulationer på bekostning af historisk forskning og samarbejde med andre socialvidenskaber.«

Opgør med pavestolen

ISIPE-netværket vil ikke hælde den neoklassiske økonomi ud med badevandet. Ej heller matematikken. Det vil have pluralisme. Dvs. en mere alsidig undervisning, der både giver en bedre indføring i andre økonomiske skoler – keynesianisme, post-keynesianisme, marxisme, den østrigske skole, den klassiske, økologisk økonomi m.m. – og samtidig lægger mere vægt på empiri, historiske erfaringer og adfærdsforskning.

»Manglen på intellektuel diversitet begrænser ikke blot undervisning og forskning, den begrænser også vores mulighed for at tage kampen op med det 21. århundredes udfordringer – fra finansiel stabilitet til fødevaresikkerhed og klimaforandringer. Vi vil have virkeligheden ind i klasselokalet igen, sammen med debat og en mangfoldighed af teorier og metoder,« skriver de mere end 65 studentergrupper bag ISIPE-appellen.

Let bliver det næppe. Både vaner, privilegier, magtpositioner og ideologiske holdninger blandt lærere og institutledere udfordres.

»En reform af økonomi-undervisningen møder så stærk modstand fra mainstream-økonomer, fordi de finder den truende,« skriver Cambridge-økonomerne Chang og Aldred i The Observer.

»Det svarer til at bede middelalderens katolske præsteskab om at lære deres nye elever andre tolkninger af kristendommen, at holde op med kun at undervise på latin og undervise mere på det lokale sprog samt at opmuntre dem til at udfordre pavestolens intellektuelle og moralske autoritet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorbjørn Thiesen

Det er vel en fin bekræftelse af James Galbraith's udsagn: Ledende økonomer har skabt deres egen loge, en gentlemans klub, hvis udsagn ikke kan kritiseres, anderledes tænkende bliver hverken hørt eller inviteret indenfor.
Politbureauets gennemtrumfning af deres ideer, som er blevet brugt af uduelige politikere, som det eneste der kan redde økonomierne ud af krisen, er den største fejltagelse der er begået i de sidste 10 år. 10 år er for lille en tidsramme. Det neoliberalistiske eksperiment, der startede i firserne viste sit virkelige værd og resultat, da bankerne opdagede, at deres værdipapirer ikke var det papir værd de var skrevet på. At bankerne bragte sig så lang ud, var en manglende kontrol og ideen om at det frie marked altid vil find e balancen som en gøngehest, men man tog fejl, det frie marked er at sammenligne med en flok vilde heste. De skal tæmmes og iføres seletøj for du kan få noget resultat, der ganer hele samfundet.
Derfor er det glædeligt, for en gammel selv studert røver at se at de unge ikke længere vil finde sig i denne monopolisme som neoliberalisterne står for.
Politisk , skal oprøret komme fra befolkningen. Befolkningen skal oplyses om manglerne og fejlene ved noeliberalistisk politik, der øger uligheden og kynisk sender medborgere ud i fattigdom, som så bliver pebet ørene fulde af sludder fra de herskende klasser om at det er velfærdssamfundet skyld vi er i krise. Århundredes største løgn. Det er de rigeste og bankerne, der på grund af deres ufattelige grådighed og egoisme er årsagen. Men ved hjælp af korrupte journalister har man fået det drejet sådan at det er de fattige, der har et overforbrug.
Vi må kræve at politikerne i vores land tilgodeser alle i samfundet og ikke kun de rige og velbjergede. Dermed også en anstændig fremtid for vores ungdom. Ungdommen er en investerings mulighed og ikke en omkostning som fru Vestager mener det, når hun skal forsvare sin husmor tankegang.

Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar, Peter Knap, Steen Thaulow Olsen, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Curt Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Nielsen, Estermarie Mandelquist, Rune Petersen, Torben K L Jensen, Marianne Rasmussen, Jens Falkesgaard, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er uhyggeligt, at økonomifaget tiltrækker de mest indskrænkede, fantasiløse og verdensfjerne "begavelser". Hvordan er vi kommet dertil? Måske er det så enkelt, at mange førstegenerationsakademikere vælger fag, der synes at give umiddelbar mening, og som ikke kræver den robuste selvstændighed, som generationer på samfundets solside kommer med til deres studier af processer og uforudsigelige kulturelle og sociologiske fluktuationer.

Olav Bo Hessellund

Et sundhedstegn, at de unge studenter protesterer!

Lars Arredondo, Viggo Helth, Torben Arendal, Steen Thaulow Olsen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Henrik Klausen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Måske de nye økonomer ville kunne forklare denne her:

Børsen idag:
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/284351/handelsunderskud_stoe...

og hvorledes det overhovedet kan lade sig gøre?

USA har ikke haft overskud på handelsbalancen i mere end 20 år???

lars abildgaard, Estermarie Mandelquist og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Jeg studerer selv økonomi, så det kan være, at jeg kan komme med nogle førstehåndsberetninger omkring økonomiundervisningen her i kongeriget:

Hvis man som økonomistuderende får et indtryk af, at der er enighed blandt økonomer, der opererer inden for den såkaldte nye neoklassiske syntese (eller nykeynesianisme - kært barn har mange navne), som er den dominerende teoretiske retning inden for moderne makroøkonomi, så tager man grueligt fejl. Der er stadigvæk rigeligt med teoretiske stridspunkter og uforklarede fænomener. I øvrigt mener jeg, at finanskrisen i overvejende grad kan forklares med gængs økonomisk teori (bemærk at der er forskel på at forudsige og forklare).

Man kan dog nemt få et indtryk af, at alt er i skønneste orden i den teoretiske verden, hvis man tager et introduktionskursus i økonomi, som tager udgangspunkt i en af Mankiws introduktionsbøger til økonomi. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at de protesterende studerende udvandrede fra et introduktionskursus, hvor fokus er at blive fortrolig med grundlæggende teoretiske begreber og modeller: hvad er eksternaliteter, hvad forstår økonomer ved efficiens, hvad er et marginalprodukt, hvad er rationalitet, hvad er markedsfejl, osv. Man kan ikke forvente, at hele verden bliver forklaret i et introduktionskursus, da 1) man skal forstå den "idealiserede" verden med rationelle agenter og fuldkomne markeder før, man kan forstå, hvorfor den sjældent er korrekt, og hvordan imperfektioner påvirker økonomien, og 2) det kan være svært som førsteårsstuderende at forstå og fortolke empiriske resultater, idet der ofte anvendes statistiske metoder som, de ikke kender. Selv om underviserne ofte forsøger at påpege akademiske uenigheder, så vil jeg anerkende, at meget af undervisningen på de første par år af økonomistudiet halter efter forskningen, men man skal kravle før man kan gå. Herefter synes jeg også, at økonomistudiet herhjemme kommer godt efter det, og den nyeste forskning bliver anvendt i undervisningen verden, så verden bliver knap så sort/hvid.

I øvrigt synes jeg, at det er misvisende, at Jørgen Steen Nielsen giver et indtryk af, at man kun bliver undervist i neoklassisk økonomi. Sådan var det måske for 15-20 år siden, men virkeligheden har skam ændret sig. Mankiws egen bog indeholder grundlæggende keynesianske modeller, og han har leveret væsentlige bidrag til inkorporeringen af imperfektioner i makroøkonomiske modeller. På Københavns Universitet inddrager de obligatoriske fag både keynesiansk, neoklassisk og nykeynesiansk teori, og man kan f.eks. tage teorihistoriske, sociologiske og adfærdsøkonomiske fag, hvis man har lyst til det. Endeligt er det lovligt at åbne en bog ved siden af studiet, hvis man er blevet bidt af den østrigske skole eller marxisme.

Mogens Fosgerau, Ejvind Larsen, Kristian Rikard, Heinrich R. Jørgensen, Torben Selch og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fordi alle de andre lande synes at det er i orden at USA køber deres varer på kridt og at de selv fremstiller den valuta de bruger til at købe med.I sidste ende er det et spørgsmål om USA´s kreditværdighed,altså rating,der for tiden er i top for deres vedkommende.

Torben Selch

Så i det store møllehjul i USA - forgælder USA sig (yderligere) med 75-85 milliarder dollars hver måned (FED udsprøjtningen af dollars til at stimulere væksten) - hvor så ca. halvdelen går til at "betale" handelsunderskud, altså de smo 40-45 milliarer dollars, resten plus evt. mere, går så ind som betaling af USA underskud på de offentlige finanser, som jo også hjerner derud af.

Så istedet for at stimulere, bruges til bare til amerikanernes daglige og nuværende (over) forbrug?

Jens H. C. Andersen

1. Måske de studerende bare ikke har fattet hvad "teori" dækker over. Forudsætningerne for udbud og efterspørgsel har aldrig haft noget med praksis at gøre.
2. Hvis økonomi skal have noget med virkeligheden at gøre skal der også undervises i korruption og manipulation.
3. Hvis man i 2006/7/8 ikke havde set krisen komme havde man enten ikke forstand på makroøkonomi, eller også var man af taktiske årsager fuld af løgn. Der er absolut intet overraskende i den krise, flere havde faktisk advaret, folk ville bare ikke høre det.

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Thorbjørn Thiesen, Peter Knap, Helge Rasmussen, Heinrich R. Jørgensen, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Sven Felsby, Lasse Damgaard og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Per Jongberg

Bravo !

Et stort lyspunkt paa den moerke dag, hvor det staar klart, at Fy og Bi fortsat skal forvalte omkring 30 Mio skatteydertilskud til deres betaendte klub.

Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Larsen
Den med at man skal "kravle før man kan gå" har jeg hørt før. Det var præcis hvad David Dreyer Lassen sagde til mig i Deadline d. 7. maj. Jeg mener stadig ikke at den analogi holder!

Modsat alle andre socialvidenskaber, tager økonomiundervisningen udgangspunkt i de abstrakte og idealiserede teorier for så at bruge dem til at forklare virkeligheden. DSS og resten af ISIPE opfordrer til at man tager udgangspunkt i virkeligheden, og så ser på hvilke teorier der kan bruges til at forklare diverse problemstillinger - arbejdsløshed, recession, hyperinflation osv. osv. Dernæst opfordrer vi til at man lærer økonomistuderende at tage ansvar ikke bare for sin models resultater, men også for sit modelvalg (og -fravalg), da resultaterne forankres af grundantagelserne. Og netop nede i grundantagelserne, er den økonomiske videnskab ufatteligt kontroversielt! Det er her vi agerer politiske filosoffer, som Mankiw påpeger. Det er bare utrolig sjældent at vi bliver gjort opmærksomme på det - og det er uansvarligt.

Derudover taler man for tiden ofte om en "djøfficering". Ordet er måske lidt misvisende - men jeg tolker det som værende en tendens til overdreven fokus på de målbare (eller kvantitative) resultater. Hvis børnepasning ikke udløser en transaktion vi kan måle, så har det ingen værdi. Derfor er det bedre for den danske økonomi, hvis børnepasning udliciteres fra hjemmet til en institution. Det samme gælder alt andet husholdning. Men er det også bedre for menneskerne? Og på langt sigt for hele samfundet? Det kan vi ikke rigtig sige noget entydigt om. Derfor ignoreres det ofte.

Det jeg vil frem til, er at vi ikke rigtig lærer om andet end kvantitative metoder på økonomistudiet. Vi er enormt gode til at matematik, statistik og økonometri. Det skal der i øvrigt ikke ændres ved! Men at indhente information (spørgeskemadesign, interview-teknik samt forståelse for naturvidenskabelige fænomener) hvilket oftest er langt sværere, lærer vi ikke rigtig noget om. Der kan der være gode grunde til (vi kan jo ikke mestre ALT), men det betyder at vi bliver ringere til at forstå hvordan vores kvantitative metoder kan fortolkes, og i særdeleshed til at vurdere hvor stor en usikkerhed der er i besvarelserne (og dermed også resultaterne). Og så bliver fokus på at få de parametre vi har defineret, til at vokse eller aftage. Vi kan f.eks. ikke måle husholdningsarbejde som børnepasning og rengøring i hjemmet - derfor vil BNP stige når institutioner eller virksomheder får lov til at varetage de funktioner. Men er vækst i BNP ikke ubetinget godt? Det kommer derfor an på hvorfor - hvilket vi ikke rigtig kan sige noget entydigt om. Derfor ignoreres det ofte.

Generelt kan vi altid forklare et fænomen med nyttemaksimering. Det gælder også som du påpeger for finanskrisen. Men vi kan også altid forklare et fænomen med Guds vilje. Nyttemaksimering er nemlig ligeså metafysisk og kan umuligt falsificeres. Derfor er det ikke i sig selv interessant. Det er kun interessant når vi kan sige noget meningsfuldt om hvorfor eller hvordan "nytten" maksimeres. Og det kan vi ikke rigtig sige noget entydigt om. Derfor ignoreres det ofte.

Jeg mener at økonomistudiet er utroligt vigtigt for vores samfund. Derfor skal det også tages dybt alvorligt. Mainstream økonomisk teori (som du også rigtigt påpeger indbefatter især nykeynesiansk og neoklassisk teori) baserer sig i bund og grund på utilitarisme (handlinger bør vurderes ud fra deres konsekvenser) - hvilket er superkontroversielt. Det baserer sig også på en slags liberalisme (mennesker er frie/uafhængige af naturen) - hvilket er superkontroversielt. Sidstnævnte manifesterer sig i den metodologiske individualisme, som de fleste af os kender som den repræsentative agent. Det er fine teorier vi lærer. Men de studerende skal i højere grad gøres opmærksom på at det kun er teorier - samt at der findes alternativer. Hvad det konkret skal betyde, er jo op til det enkelte institut og den enkelte forelæser. Og hvis noget skal ændres, skal kravene komme fra de studerende...

NB. jeg er opmærksom på at man ved KU har de valgfag du nævner. Men de findes ikke i Aarhus, hvor DSS' fungerer, med undtagelse af et enkelt valgfag i adfærdsøkonomi.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Lars Knudsen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Steffen Gliese, Niels Engelsted, Ture Nilsson, Henrik Klausen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

den brede politiske beslutning om at fokusere uddannelserne på at fremme jobegnethed snarere end kritisk tænkning

Jeg vil skynde mig at påstå, at det ikke kun er på økonomistudierne, den er gal. Hele det sanderske universitet bør saneres. Men som altid vil den herskende elite ikke opgive uden sværdslag, så (studenter-) oprør er vejen.

Ejvind Larsen, Thorbjørn Thiesen, Peter Knap, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Klasseværelset skulle hellere tage ud i virkeligheden, end omvendt. Og når man tager ud i virkeligheden, skal man passe på med, om det er den rigtige, virkelige virkelighed, man har fundet, eller om det er den kunstige.

Ejvind Larsen, Karsten Aaen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at uddannelsessystemet er faldet i hænderne på EU-bureaukraterne, der desværre ikke har begrebet, at en europæiske befolkning er en mangfoldig størrelse, at de bærende institutioner kommer med en lang tradition og opnår deres professionelle tyngde i kraft af deres kontinuitet, og at små institutioner med vidt forskellig struktur er afgjort nødvendigt - det handler om at sikre optimale vilkår for uddannelserne, så mangfoldigheden kan trives og den enkelte udvikle sig til et autentisk og selvstændigt individ med unikke færdigheder.

Torben K L Jensen, Torben Nielsen, Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Den næsten totale blindhed for klagepunkterne, Rasmus Larsen udviser ovenfor, er så godt som identisk punkt for punkt med de argumenter Cristian Schultz, leder af Økonomisk Institut, giver, og siger vel i sig selv meget om, hvor grelt det står til med selvforståelsen.

Hvis man f. eks. læser Mankiews "beskidte lille hemmelighed" og Cristian Schultz's knock-out argument for ikke at lave om på noget som helst (findes her: http://www.information.dk/480039) i forlængelse af hinanden, er ironien til at tage og føle på:

"Vil I høre en beskidt lille hemmelighed om økonomer, der giver politisk rådgivning? Når vi gør det, taler vi ofte ikke blot som økonomiske videnskabsmænd, men også som politiske filosoffer. Vore anbefalinger er ikke kun baseret på vor forståelse af, hvordan verden fungerer, men også på vore vurderinger af, hvad et godt samfund er." (Mankiw)

»Blandt dimittenderne har vi selv i finanskrisens buldrende rædselsværk én procent dimittendarbejdsløshed,« siger han. »Det fortæller mig, at det i hvert fald er en uddannelse, som arbejdsgiverne synes er nyttig, og som giver folk job.« (Cristian Schultz).

Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Thorbjørn Thiesen, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Niels Engelsted og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en helt forkert prioritering, at arbejdsgivere skal finde kandidater fra akademiske uddannelser attraktive - tværtimod er disse kandidater kun deres opgave voksne, hvis de i vidt omfang kan rejse kritik af de selvsamme arbejdsgivere og deres galvaniserede tænkemåde. Akademikere er samfundets frie ånder, der sætter virkeligheden til debat ved at udvikle begreber, der tilnærmelsesvis kan forklare den.
Det er universitetets produkt: begreber til at muliggøre samtale om ellers uhåndgribelige forhold i virkeligheden.

Morten Sørensen

"Forenklet siger den neoklassiske tænkning, at markedet er befolket af selviske individer, der handler rationelt på et effektivt marked præget af fuld indsigt om de økonomiske strukturer. Disse antagelser indebærer, at økonomien altid – takket være ’den usynlige hånd’ – vil søge tilbage mod ligevægt, og at det er muligt matematisk at modellere dette og således forudsige systemets udvikling."
Naturens gang med Vorherre og hele baduljen. Økonomisk videnskab er, som også skrevet står, en ganske banal, matematisk barnlig konstruktion, der vil have sin akademiske vilje for enhver pris. Det er dyrt for det oplyste samfund med sådanne utilpassede, stædige teknobørn og deres politisk dresserede forældre som konstant fremturer imod al erfaring.
Godt, at der muligvis bliver lidt røre i andedammen: Selvindsigt er vejen frem.
En krone i banken, Pondus og alle øfferne med renters rente var sgu da det, der skabte en slags bevidsthed hos den generation, der fik det her samfund op at stå.
Ok, lidt for romantisk. Men økonomi, også samfundets, er altså en ganske enkel og ukompliceret størrelse, som kun bankgangstere, fupmagere og uhæderlige politikere kan se deres fordel i at gøre til en fuldstændig uforståelig, spekulativ størrelse for det hæderligt arbejdende folk, der i bund og grund skaber værdierne fra klokken 06:00 mandag morgen til fredagsindkøbet i byggemarkedet, hvorfra alle går hjem og hyggebygger en knast mere på den erhvervede parcel, mens Webergrillen oser af selvtilfredshed.
Vågn dog op!

Mainstream skal erstattes af en ny mainstream.
Måske er mange nyere uddannede præget og de studerende af den naturlige indgang, som beskrives af bl.a Herman Daly - Den nødvendige økonomi. Det nævnes ikke i artiklen.
Når noget anses som uanvendeligt, må der være en erstatning ? ?
Hvis Daly lever endnu - giv ham Nobel-prisen.

Ejvind Larsen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter B. Jensen

Det er vel altid problematisk når studier går i selvsving, og mister sin selvkritiske evne. Studenteroprøret åbnede op for denne pluralisme i mange fag, og det er betryggende at se at det endelig også slår igennem på økonomistudiet.

Det besynderlige er dog ikke at lukkede miljøer følger samme vildfarelse, det har vi jo masser af eksempler på og erfaringer med. Hvordan en fiks ide, der synes at forklare de spørgsmål som følget stiller går hen og bliver den vedtagne konvention, som man deles om og forsvarer. Det besynderlige er, at så mange belutningstagere - både demokratiske og industrielle - er hoppet med på galejen.
Men måske er det fordi at økonomi tilbyder det mest efterstræbte - illusionen af kontrol.

Personligt har jeg ikke meget tiltro til økonomi, andet end som et praktisk håndværk. Økonomi giver mening til at udregne produktværdien af en ting, når man har overblik over materiale- og timeforbrug. Det kan direkte sammenlignes med en anden ting, på samme parametre.
Så snart vi bevæger os væk fra denne konkrete vareudveksling bliver det alt for arbitrært. En fysisk vare har en nytte- og bytteværdi, som slet ikke kan sammenlignes med at prisfastsætte en koncert, rådgivning eller virtuelle produkter.

Så moderne økonomi, hvor størstedelen efterhånden er baseret på abstraktioner, minder mig mest om astronomi. Man kigger lidt på mønstrene, og siger så det som er alment generelt eller man forventer modtageren ønsker at høre. Mars er i retrograd og markedet er nervøst, men værdien af et kys er for personlig til at gøre kommerciel.

I sidste ende tror jeg at de studerende er bedre stillet ved at skifte fag. Økonomi vil følge andre fejlslagne og lærerige eksperimenter - nu hvor den skaber flere problemer end løsninger. Alternativerne begynder at byde sig til, med ny teknologi og global infrastruktur, til hvordan vi kan forvalte det som økonomien oprindelig var tiltænkt - produktionsstyring.

Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Mads: http://www.cbs.dk/en/study/graduate/msc-in-business-administration-and-p...
Som regel ender det desværre med at handle om personlig ledelse.

Ja, økonomer kan ikke alt, men måske en lignende makroøko. og filosofi kombi på KU også ville have sin plads i samfundet.
Økonomiens antagelser som du er inde på, er jo netop grundliggende temmelig filosofiske.

Rasmus Larsen

Mads Falkenfleth:
Jeg er enig med dig et stykke hen ad vejen. Jeg synes dog, at det er svært at kritisere teorier, man ikke kender. Det bliver i hvert fald hurtigt en smule overfladisk eller går hen over hovedet på mange studerende. Derfor synes jeg, at det er fint, at man i de første par år af ens økonomistudier hovedsageligt undervises i det teoretiske framework som flertallet af økonomer arbejder inden for. Herefter kan man reflektere og inddrage de mere uortodokse grene af økonomi, hvilket jeg synes, at der til dels gøres - i hvert fald på Københavns Universitet. Det var, hvad jeg mente med, at man skal kravle før man kan gå.

Gør økonomer nok ud af at adressere teoretiske svagheder og antagelser? Hvis man læser artikler udgivet i videnskabelige tidsskrifter, så bliver antagelser diskuteret grundigt, men hvis man læser økonomers udtalelser til aviser, så nævnes de stort set aldrig. Jeg tror dog ikke, at der findes særligt mange journalister, der gider og kan formidle sådan en diskussion, og publikummet er ligeledes begrænset.
Hvis vi begynder at tale omkring grundantagelsen (nyttemaksimering og til dels rationalitetsbegrebet), så er jeg enig med dig i, at det sjældent bliver diskuteret fordi, det ikke kan falsificeres. Uden at have særlig baggrund inden for filosofi, så synes jeg ikke automatisk, at det fører til utilitarisme, da Arrows umulighedsteorem skød aggregering af det ordinale nyttebegreb ned for 60 år siden, mens begrænset rationalitet medfører, at man ikke nødvendigvis kan fortolke en persons handling som den bedst mulige for personen. Jeg opfatter snarere nyttebegrebet som en måde at forstå, strukturere og modellere personers handlinger.

Ang. djøfisering så er jeg enig. Jeg tror dog, at lysten til at kvantificere, og ikke mindst kontrollere, er en generel tendens.

PS: Der er et eller andet, der siger mig, at uddannelserne hos København og Århus alligevel adskiller sig en del fra hinanden. Jeg har f.eks. haft en kort introduktion til spørgeskemadesign i et obligatorisk fag, mens fordele og ulemper med nationalregnskabstal fyldte en pæn del af et førsteårsfag. Økologisk økonomi er også ganske moderne for tiden, og polit’er kan få meritoverført Inge Røpkes fag fra Aalborg Universitet København.

Claus Jensen:
Jamen, det er da dejligt, at du specifikt nævner, hvad jeg er blind over for. Det gør det nemt at svare på tiltalen.

Claus Jensen

Rasmus Larsen:

Jeg nævnte dig mest for at komme videre til Cristian Schultz (no offense). Men jeg kan da godt nævne et par ting. Du siger flere gange, at der skam er uenighed og bliver diskuteret antagelser i økonomi. Der er ingen, der har påstået andet, ligesom der heller ikke er nogen, der påstår, at der ikke er livlige teologiske debatter i Vatikanet. Det er ikke det samme som en kritik af grundantagelser.

Du siger, du synes, "det er fint, at man i de første par år af ens økonomistudier hovedsageligt undervises i det teoretiske framework som flertallet af økonomer arbejder inden for." Og det lyder jo meget tilforladeligt, men har du sat dig ind i, hvorfor ikke alle synes det samme? Det har du vist, og din indvending var: "Man kan ikke forvente, at hele verden bliver forklaret i et introduktionskursus...."

Men det var jo ikke det, de studerende bad om. Tværtimod ville de ikke have hele verden forklaret i introduktionskurset.

Der er også forskellige former for teoretisk framework, der er det rent håndværksmæssige og så det filosofiske eller politiske. Det var nok det sidste de studerende hos Mankiw havde et problem med snarere end en uvilje mod at "blive fortrolig med grundlæggende teoretiske begreber og modeller: hvad er eksternaliteter, hvad forstår økonomer ved efficiens, hvad er et marginalprodukt, hvad er rationalitet, hvad er markedsfejl, osv."

Det forholdte du dig slet ikke til.

Du forholdte dig heller ikke til, at i andre (engang) discipliner, som filosofi, politik, sociologi, videnskabsteori, kan de studerende godt håndtere at blive introduceret for modstridende retninger og perspektiver fra første dag og samtidig udvikle en forståelse for, hvad eksternaliteter marginalprodukter og markedsfejl er. Det behøver man faktisk slet ikke være bange for, da det ikke er særlig indviklet, når man forstår den ideologiske sammenhæng i hvilke disse begreber indgår.

Claus Jensen

forholdt

randi christiansen

Befriende, desværre for sjældent hørt selvindsigt fra de kanter (mankiw) - unioprør og systemkritik er udmærket og tiltrængt. Lav testen > vær mod andre, som du vil, at de er mod dig, og en økonomisk model vil fremstå, som tilbyder harmoni og balance for alle parter. Marinaleda, uruguay ,'gode penge', occupy, økologerne o.a. At tilbyde amnesti for økonomisk kriminalitet er yderligere en af flere mulige tilgange til at eliminere de dermed forbundne problemer og mangeltilstande i dele af samfundskroppen. Klogskab, transparens og retfærdighed er ufravigelige, afgørende og eneste funktionelle fundament for fred og fremgang. Er den så feset ind under finkehatten

.

Kristian Rikard

Lidt off-topic kommer jeg til at tænke på, filofikum måske ikke var helt så tosset.

Steffen Gliese, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

John rawls 'uvidenhedens slør' - en opdateret version af 'vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig'.

randi christiansen

FiloFikum?

randi christiansen

Konkurrencestaten har overskredet sidste salgsdato, den har ikke leveret varen, og vi køber ikke længere katten i sækken. Fred og frihed til verdens folk er det, der skal leveres fra dem, der kontrollerer flest ressourcer. Hvem ellers?

Steffen Gliese

Modsat, Rasmus Larsen, de første år skal man have det brede felt, de sidste studieår specialiseringen, der som hovedregel for mange vil vedrøre mainstreamøkonomiske problemstillinger. Grunduddannelsen skal give den brede, generelle viden om et fag, herunder ikke mindst den mangfoldighed, mens specialiseringen kan foregå, når denne viden er på plads.

Mads Jensen, randi christiansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Rasmus Larsen: "Jeg opfatter snarere nyttebegrebet som en måde at forstå, strukturere og modellere personers handlinger."

Der har vi så forklaringen på hvorfor behandlingen af arbejdsløse er så inkompetent forfærdelig, skadelig, på ingen måde værdig eller meningsfyldt.
Videnskabeligt har økonomer ingen forstand på den humane verden, men alligevel har økonomerne afgørende antagelser herom. Der mangler jvf. tidligere post nogle brobyggere.

randi christiansen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det er jo derfor, lovgivningen er gået amok i ren umoral: politikere i et demokrati skal ikke adfærdsregulere nogle undersåtter, de skal lovgive positivt på vegne af dem, de repræsenterer for at sikre borgerne, ikke en abstrakt idé om et samfund uafhængigt af dem, der findes i dette, de bedste betingelser for udfoldelse.

Robert Ørsted-Jensen

about bloody time

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Dyrk Yoga - forbinder krop og sjæl. Så kunne økonomerne måske få kontakt til økonomiens essens, som er balanceret energiudveksling. Bevægelse, som skal observeres, forstås, tillades og derved dirigeres korrekt - så hele samfundskroppen næres - der skal være flow - (blod)propper i systemet er ikke godt > store kapitalkoncentrationer på få, asociale, uvidende hænder hæmmer den sunde udvikling > forkerte valg forårsaget af manglende indsigt i de lovmæssigheder, der alligevel frygtløst uvidende væltes rundt i. Haleluja - lad forklarelsens lys fylde os.
P1 lige nu : danmark er verdens bedste skattely. Fx kommanditselskaber med samme adresse i bella centret aria petroleum o.a. For dette og 18 andre er tidligere taxavognmand og fondsbørsvekseler er direktør i firma, som sælger kommanditselskaber til fx russere - der ikke skal aflevere ejerfortegnelse til skat, som ikke vil oplyse track record for kontrolbesøg. Følg pengene ....

Spørgsmålet er, om "økonomi" er et redskab, eller bør hæves op til at være ideologi.

Kapitalisme basalt er at anvende penge som byttemiddel. Først da pengene selv blev handelsvare, gik det galt. Så det er ikke kapitalismen, der er på slagtebænken her.

Ved at flytte det økonomiske kredsløb mellem borger og stater, og tilbage igen, fra en metode, der skader klodens natur, til en metode der gavner naturen, er øvelsen !
Jordens overflade har vi nationalt magten over. Men vi kan ikke flytte bjerge udenfor vore grænser. Her må internationale aftaler til :
- Statens tager ejerskab til naturen - overfladen og resurserne.
- "Naturskat" på udnyttelsen - grundskyld og resurseafgifter, til afløsning for skat på arbejde, både indkomst og erhvervsoverskud - skal fylde staternes kasser.
- Borgernes får indflydelse på sin ydelse til fællesskabet. Den der lever beskedent, yder lidt - den der forbruger meget, yder meget.
- Der indføres markant finansskat på "unaturlig" spekulation, uden baggrund i vareproduktion og -bytning.
Hvordan det skal blive til den ny mainstream, går over mine evner at klarlægge.

Retsstaten som defineret af Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti - har i 90 år stået for denne ideologi. Indgangen var retfærdighed mellem mennesker og dermed instinktivt en naturbeskyttende imod enkeltes udnyttelse.
I vor tid er denne ideologi blevet højaktuel. Men partiet lever på studiekredsniveau blandt 80 andre registrerede partier i landet.
Det fortjener det ikke - eller måske netop, fordi det ikke evner at få budskabet ud. Det kommer af andre veje, som nu åbenbart, gennem de studerende verden over, der indser nødvendigheden af ny holistisk tænkning.
Og reducerer økonomi til et redskab i fornuftens og retfærdighedens tjeneste, i stedet for tunge lænker.

Hermann Dali er 76 år og lever - ifølge Wiki. Og han er langt fra alene.

randi christiansen

Retfærdighed er målbar - implementering kan designes, når forhindringerne er præcist identificeret - følg pengene ...

Philip B. Johnsen

"Økonomistuderende vil have virkeligheden tilbage i klasseværelset."

Politikkere og økonomer, i særdeleshed i finanssektoren, fylder danskerne med løjen, ingen vedgår sandheden, at vækst og forbrug sagtens kan være skadeligt.

Store butikker giver mindre konkurence, lande med små men mange butikkere har mere konkurence og lavere priser.

Forsøget forbrug i Danmark, med en høj privat gæld og overvurderet boliger, er skadeligt for nationaløkonomien, afdrag på privatlån og formindsket samlet niveau, er sundt for nationaløkonomien.

Man bør nok ikke tage lån, hvis ikke renten kan stige til ca. 5% uden det giver problemer, for den samlede økonomi (huslån) og tilbagebetal altid gæld, hvis der bliver plads i en ellers trængt økonomi, ikke lade sig friste til overforbrug, hvis der kommer lidt luft i økonomien.

Finanssektorens gældsfælde og den politiske styring af løntryknings politik, er afhængig af stavnsbindings faktoren i bolig fælden.

Politikker er sælgere, som bankrådgivere er det, de er sælgere af ideologi og økonomer hjælper med, at sælge varen.

Dem der tror finanssektoren er professionelle i at finansiere boligerne mm., har intet lært af gældsætningsproblematikkerne, det samme kan siges om politikkerne.

Kristian Rikard

Peter Hansen, 05. juni, 2014 - 08:32.
Nu kender jeg ikke din baggrund, men det du skriver er simpelthen forkert for langt hovedparten
af de videregående uddannelsers vedkommende. Det være sig for en stud.polit., en DTU-studerende, en filologistuderende - eller en CBS-studerende.
For de fleste studieretninger, jeg kender til, kræves der ganske enkelt nogle værktøjsfag, som
du må tilegne dig, før du overhovedet tænker på at kvalificere dig som kandidat.
For visse mellemlange uddannnelsers vedkommende er det da muligt at faktorernes orden ikke er helt så vigtig. Men det er de i høj grad på de egentlige kandidatuddannelser.

Karsten Aaen

I en artikel på politiken.dk siger Piketty dette:

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2306337/piketty-jeg-tror-paa-...

Et citat fra Pikettys egen mund:

»Jeg kunne ikke forestille mig en bedre verden, som ikke også er kapitalistisk. Du kan ikke have personlig frihed uden privat ejendomsret. Du skal kunne eje dit eget hjem og kunne eje din egen forretning i et frit samfund. Ellers er det ikke frit. Kapitalismen er en måde for folk at opnå adgang til forskellige job og få forskellige muligheder, som andre samfund ikke tilbyder. Jeg er vokset op i tiden efter Murens Fald, og jeg har aldrig været fristet af kommunismen«.

Her viser Piketty klart, at han ikke ved hvad kapitalisme er; kapitalisme handler om ejendomsret til produktionsmidlerne. Og Piketty tror stadig på løgnen om at der var kommunisme eller socialisme i de tidligere østeuropæiske stater. Statskapitalisme var det som der var i disse stater, ikke socialisme eller kommunisme. [Kommunisme er som bekendt det stadium hvor staten er forvitret - socialisme er det stadium hvor fællesskabet ejer produktionsmidlerne, i praksis vil det måske her sige staten...].

I socialismen/kommunismen såvel som i det danske samfund må man gerne eje sit eget hus og sikkert også eje sin egen forretning.
Piketty begår den fejl som alle begår, desværre også den fejl som den danske venstrefløj har gjort i årtier, nemlig at tro at det eje sin egen skoforretning, eller sin egen bagerbutik eller sit eget VVS-firma gør den mand eller den dame, som ejer f.eks. en kjolefabrik (personligt ejerskab) til kapitalist. Intet kunne være mere langt fra sandheden - disse personer befinder sig i det som Marx kalder for den enkle vareproduktion. Altså den produktion hvor ejeren investerer sit overskud tilbage i sin personlige forretning igen, uanset om det er en tøjbutik, en kjolefabrik, en boghandel eller et VVS-firma.

Kapitalismen handler om noget helt andet; kapitalismen er totalt ligeglad med alle de små firmaer. Kapitalismen som system er kun interesseret i en eneste ting - akkumulation af kapital og profit til aktie-ejerne. (vi antager her at kapitalismen kan tænke selv, selvom vi godt ved, at den ikke kan dette). Denne kapital bruges da (af ejerne af især finanskapitalen) til at skabe mere kapital, f.eks. gennem investeringer i forskellige former for kapital, eksempelvis investerings-selskaber, kapitalfonde, aktier eller obligationer. Og handel med disse mv. Dette fik i årene 2003-2008 (sådan cirka) en krise til at bryde frem....den såkaldte finanskrise. Som var frembragt af disse mænd (og nogle kvinder) på f.eks Wall Street og børserne rundt omkring i verden. Ved at lave nogle komplet uforståelige (også for dem selv nogle gange!) financielle produkter, især baseret på de såkaldte derivater mm. og mv.

Alt det som Piketty kritiserer både i sin bog og i artiklen er alt hvad som er indbygget i kapitalismens system; kapitalismen kan kun overleve, såfremt der bliver/er global og har fokus på det som Piketty vil begrænse, akkumulationen af kapital samt profit til aktie-ejerne, også kaldet afkast af finanskapitalens investeringer. Og det helst hurtigt...

@Kristian Rikard
Det er en logisk fejlslutning at gå fra det som "er" til det som "bør" være.

For en økonomistuderende "kræves" der måske aktuelt nogle værktøjsfag. Men det er alfa og omega at de studerende sættes i stand til at anvende disse potente værktøjer, før de får dem i hånden. At vi lærer at antage fuldkommen rationalitet, før vi overhovedet har hørt om Poppers falsifikations-princippet, om etiske positioner som utilitarismen eller om metodologisk individualisme er jo det samme som at nægte de studerende kritiske værktøjer!

Hvorfor ikke tage udgangspunkt i videnskabsteorien og i historien. Giv de studerende sproget (hvad er efficiens, eksternaliteter, rationalitet, ligevægt, marked osv.) først, lær dem at bruge det om relevante problemer fra virkelighedens verden, og lad dem så til sidst fremsætte teorier om potentielle kausale sammenhænge som kan testes empirisk. Det må være hvad formålet med en bachelor i økonomi "bør være".

Faktisk er det også hvad man startede med i INET, da man ville designe en ny studieordning for økonomer. Lord Skidelsky stod i spidsen for en kommision, og resultatet kan findes på side 13 i dette diasshow: http://ineteconomics.org/sites/inet.civicactions.net/files/UK_presentati...
Hvorfor man i INET gik væk fra det, og over til CORE-projektet forstår jeg simpelthen ikke!

Steffen Gliese, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

"Kapitalisme basalt er at anvende penge som byttemiddel. Først da pengene selv blev handelsvare, gik det galt. Så det er ikke kapitalismen, der er på slagtebænken her." citat: Leo Nygaard

Se, Leo, dette er jo direkte forkert. Kapitalisme er aldeles ikke at anvende penge som byttemiddel. Kapitalismens natur (såfremt man da kan kalde den dette) eller system er netop dette: penge bliver betragtet som en handelsvare man kan handle med og som man kan investere i forskellige firmaer og virksomheder, f.eks. Apple, Danske Bank eller Bestseller A/S. Og af disse investeringer får man enten renter aller afkast eller udbytte. Og dette udbytte skal i kapitalismens system være så stort som muligt på kortest muligt tid.

Udbyttet bruger man så til at gen-investere denne nu mangedoblede kapital i f.eks. firmaer som laver tøj, f.eks. H&M, som laver tøj i eksempelvis Bangladesh eller i firmaer som f.eks. Nilfisk som laver støvsugere i andre lande end DK, netop fordi bestyrelsen og aktie-ejerne mm. og mv. forventer et stort afkast/profit hvert evigt eneste år. Og så fremdeles.

Der eksisterede f.eks. også penge i det gamle Rom eller i det gamle Grækenland, præcis som der eksisterede penge i højmiddelalderen i DK, uden at det system som var dengang var kapitalistisk. Kun når penge bruges til at avle flere penge jvf. den oversigt jeg lige har givet her, kan kan man tale om kapitalisme.

Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Mads Falkenfleth:

Kan du fortælle mig, hvor værdi kommer fra?

Kristian Rikard

Mads Falkenfleth,
Tak for kommentar. Lidt længere oppe taler jeg faktisk for at tankegangen i den hedengangne
filosofikum indeholdt "noget", man måske skulle genoverveje.

@Claus Jensen
Det kommer an på øjnene der ser. Som økonomistuderende, har jeg lært at markedet definerer værdi i en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. På den måde kan f.eks. Water-Diamond Paradokset løses ganske let. Men der findes også mange andre måder at løse den slags problematikker på! Det er jeg dog ikke særlig velbevandret i, da jeg jo også er et produkt af den skole jeg kritiserer.

@Kristian Rikard
Jeg tolkede din afvisning af Peter Hansens kommentar som en uenighed? For umiddelbart er jeg selv ret enig med ham?

Jeg bemærkede godt dit forslag om filosofikum. Og sjovt, for jeg har for nyligt selv foreslået det samme til alternativudvalget (som leverer inputs til kvalitetskommisionen). Det er bestemt noget man kunne overveje for f.eks. sociale videnskaber.

randi christiansen

Hvorfor fjernedes i sin tid obligatorisk filosofikum - var stimulus af selvtænkende, cross over fakulteter uønskede?
Og hvorfor så fjernt et forhold til værdier? Overlevelsesressourcer, naturgrundlaget m.v er da meget håndgribelige og relevante værdier at arbejde med. Det går galt, når abstrakte begreber søges materielt defineret. Har man derimod defineret den retfærdige fordelingsnøgle i det målbare univers, gives de bedste betingelser for esoterisk fordybelse eller hvilken (rekreativ) beskæftigelse, man måtte foretrække.

Steffen Gliese

Jeg har da aldrig studeret fag, der ikke begyndte med historien og disciplinerne i en bred gennemgang af alle væsentlige positioner - bl.a. af hensyn til dem, der skulle undervise på gymnasieniveau og kun skulle have dette fag på bifagsniveau, men også for at den studerende ud fra bredden kunne vælge sin specialisering.

Steffen Gliese

Da jeg begyndte at læse i 1983 (filosofi), begræd alle filosofikums afskaffelse - næsten ti år after the fact.

Claus Jensen

"Men der findes også mange andre måder at løse den slags problematikker på! Det er jeg dog ikke særlig velbevandret i, da jeg jo også er et produkt af den skole jeg kritiserer."

Godt ord igen, Mads Falkenfleth. Det var nu ikke en quiz, men blot et eksempel på en grundantagelse af aldeles afgørende betydning, som det er mit indtryk, set udefra, at de fleste økonomer ikke mener er kontroversielt.

Steffen Gliese

Det er simpelthen skrækkeligt, at et så magtfuldt fag som økonomi i årtier har fravalgt de mest basale akademiske krav, især den mangfoldige redegørelse for alle fagets aspekter i tid og rum. Der er ikke noget at sige til, at vi får et samfund, der er teknokratisk, når det er teknologer og ikke akademikere, der uddannes.

Claus Jensen

Peter Hansen:

"Fravalget" er jo ikke sket ved en tilfældighed, den usynlige hånd har været på spil også her.

Karsten - Egentlig er definitioner på kapitalisme ikke emnet her. Jeg nævnte det kun i starten for at slå fast, at samfundssystemet er baggrunden for "de nye økonomer" som fagfolk, og gav derefter mit bud på en ny politik i øko-økonomisk retning.
Vi er åbenbart enige om, at den skadelige del af kapitalisme er handlen med penge uden baggrund i materielle værdier, og du siger så, at dette er selve kapitalismen.
Forestil dig, at denne del blev fjernet/forbudt, og tilbage var, som du siger, "... den produktion hvor ejeren investerer sit overskud tilbage i sin personlige forretning igen, uanset om det er en tøjbutik, en kjolefabrik, en boghandel eller et VVS-firma."
- er det så ikke privatkapitalisme ?
Socialisme er det ikke, ifølge dig selv :
"...socialisme er det stadium hvor fællesskabet ejer produktionsmidlerne, i praksis vil det måske her sige staten..."
Bare for at klare begreberne for mig selv.

Sider