Resiliens?
De fleste vil sige, at dét ord findes ikke på dansk. Men psykologerne kender det. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Om livsmod og modstandskraft. Om at være robust.
I dag er begrebet ved at indtage debatten om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Det står i centrum for den såkaldte Transition Town-bevægelse i mange landes civilsamfund.
Og nu har multinationale koncerner som Shell, IBM, Siemens, DuPont, McKinsey, Unilever, Dow og Swiss Re taget det til sig og gjort det til det nye prisme, hvorigennem indsatsen for mere langtidsholdbare samfund og økonomier bør ses.
Roland Kupers fra Resilience Action Initiative (RAI)
Roland Kupers er deres eksterne rådgiver i det fælles projekt, Resilience Action Initiative (RAI), som selskabernes CEO’er aftalte under World Economic Forum i Davos for to år siden. Kupers selv er teoretisk fysiker fra Holland med speciale i galaksernes fordeling i universet, men har i mere end 20 år arbejdet i det private erhvervsliv, herunder som vicepræsident for bæredygtighed i Shell, indtil han blev gæsteforsker på Oxford University og samtidig uafhængig konsulent med speciale i komplekse systemer, omstilling og resiliens.
Roland Kupers kender begrebet resiliens fra fysikkens verden, hvor det måles i joule pr. kubikmeter og betegner et materiales evne til at absorbere energi under elastisk deformering for efterfølgende at afgive energien igen.
»Tænk på en fjeder og dens styrke,« siger Kupers.
Med sin kombinerede baggrund er han den oplagte rådgiver for koncerncheferne i deres resiliens-projekt, og han står som redaktør af den statusrapport, som RAI netop har udsendt: Turbulence – A Corporate Perspective on Collaborating for Resilience.
En snak i Davos
De i alt ni CEO’er samledes i 2012 om projektet på initiativ af Peter Voser, daværende topchef for Shell.
»Som det sker i de tyndere luftlag i Davos, tænker de mere abstrakt, de tænker på deres børnebørn, de tænker større tanker og ikke bare på aktionærværdi,« lyder Kupers’ genfortælling af starten på RAI.
CEO’erne i Davos var klar over, at de narrer sig selv, hvis de bliver ved med blot at efterlyse effektive markeder med ensartede konkurrencevilkår.
»Verden bliver stadig mere turbulent, og vi har en idé om hvorfor. Vi er nødt til at konfrontere dette direkte og spørge, hvordan vi som store selskaber skal agere og bidrage i en sådan verden af turbulens,« sagde CEO’erne til hinanden, ifølge Kupers.
For fysikeren er turbulens, når vi skruer op for vandhanen, og vandet pludselig ikke længere løber jævnt, eller når kolliderende luftmasser får flyet til med ét at hoppe faretruende op og ned. Men for erhvervsmanden er det også, når aktiemarkeder kollapser, råvarepriser eksploderer, social uro eller ekstremt vejr pludselig hærger.
»Når disse systemer er tæt koblede, øges sandsynligheden for, at de rammer tærskler og overgår til turbulent opførsel,« siger Roland Kupers.
I rapporten fra RAI er det aktuelle afsæt »fem tektoniske stressfaktorer, der sammenkæder økologiske, sociale og økonomiske pres og forstærker risici,« nemlig: energistress, økonomisk stress, demografisk stress, miljømæssigt stress og klimastress.
Dertil ifølge rapporten det ’konkurrerende narrativ’ om det globale BNP, der forventes at vokse til næsten det dobbelte i perioden 2010-2030 og dermed øge behovet for energi med 33 pct., for fødevarer med 27 pct. og for vand med 41 pct.
»Der er modsigelser i disse narrativer,« hedder det. Og oven i det hele er der, ifølge Shells nu forhenværende CEO, Peter Voser, »en cirkel af tillid mellem regeringer, industri og samfund, som er brudt«, ikke mindst som konsekvens af finanskrisen.
»Verden står over for en enorm systemisk udfordring,« fastslår rapporten.
Den dobbelte trussel
Denne aktuelle systemadfærd i en højteknologisk, netværksforbundet, miljø- og ressourcebelastende, globaliseret vækstøkonomi har andre tidligere forsøgt at indfange med begreber som ’risikosamfund’ og ’systemkrise’ og den dermed forbundne uforudsigelighed og sårbarhed.
I Transition Town-bevægelsen, der i 2006 startede i den lille engelske by Totnes og i dag omfatter 477 omstillingsbyer og -bydele samt over 600 på vej i 43 lande, er afsættet den dobbelte trussel, som klimaforandringer og svindende fossile energireserver indebærer for de lokale samfunds miljø, økonomi, arbejdspladser og velfærd.
Bevægelsens mål er at opbygge resiliens, forstået som »evnen i et system – det være sig en person, en økonomi, en landsby eller storby – til at modstå udefrakommende chok«. Resiliens er således »et systems kapacitet til at absorbere forstyrrelser og reorganisere sig, idet det undergår forandringer, der kan sikre opretholdelse af grundlæggende de samme funktioner, strukturer, identitet og feedback-mekanismer.«
Transition Town-bevægelsen startede i 2006 i den lille engelske by Totnes og i dag omfatter 477 omstillingsbyer og -bydele. Her er det et billede fra Deventer i Holland.
I Transition Town-netværket er redskaberne egen energiforsyning med vedvarende energi, genanvendelse og lukkede stofkredsløb, lokale produktioner frem for import, aktiv borgerdeltagelse og vedvarende læring samt i nogle tilfælde en egen, lokal valuta.
I Roland Kupers’ lignende terminologi er resiliens dels evnen til at opsuge udefra kommende chok uden at gå i stykker – robusthed som i fjederen – dels evnen til at lære af samme chok og udvikle sig i konsekvens af det ydre stress – som f.eks. det menneskelige immunsystem gør det.
Der er altså ikke blot tale om ’risikostyring’. Det handler om at indrette et samfund, en økonomi eller en virksomhed til at kunne fungere under vedvarende systemforandringer og uforudsete kriser.
Derfor er resiliens heller ikke det samme som effektivisering af et system, nærmest tværtimod, betoner Kupers.
»Virksomheder lever grundlæggende i effektiviseringens helligdom. Ikke mindst denne verdens McKinsey’er – de tænker, at det at gøre systemer mere effektive er det vigtigste i livet. Det samme gælder ofte hos myndigheder. Men det er ikke altid godt. At gøre et system mere effektivt, kan gøre det mindre resilient.«
Effektivisering af systemer er nemlig ofte udtryk for »snæversynet optimering«, hvor alt overflødigt skrælles bort for at mindske omkostningerne.
Energisystemets spild fjernes, menneskelig arbejdskraft udnyttes mere effektivt, kommuner sammenlægges, varer leveres ’just in time’, restriktioner på finanssektoren fjernes, landbrugsbedrifter går fra mangfoldighed til monokultur. Alt sammen umiddelbart rationelt i en verden presset på sine ressourcer og evne til vækst. Væksten kan opretholdes ved at effektivisere systemet.
Men det gør samtidig systemet skrøbeligt og sårbart. For komplekse systemer, der opererer tæt på grænsen, begynder – med kompleksitetsforsker Kupers’ ord – »at gøre skøre ting«, og der er intet ekstra tilbage at give af, ingen stødpudekapacitet, når det uventede, krisen eller ulykken rammer.
Dette skisma mellem effektivisering og resiliens er en voldsom udfordring for tanken. Pointen er imidlertid ikke, at man skal vælge mellem de to eller nu pludselig se bort fra effektivisering af f.eks. ressourceforbruget. Pointen er ifølge Kupers, at man skal bruge resiliens som selve det nye prisme, hvorigennem man anskuer udfordringerne og tilrettelægger sine strategier og løsninger. Nogle gange kan effektivisering være del af en resiliens-strategi, andre gange ikke. Men effektivisering som prismet, man anskuer verden gennem, duer ikke længere.
Projekterne
Ledere af multinationale selskaber er praktiske folk, der vil skabe resultater. Så deres fælles projekt via RAI er at bistå lokalsamfund med at opbygge håndgribelig resiliens koncentreret om udfordringerne knyttet til vand, energi og fødevarer.
Rapporten beskriver de enkelte selskabers deltagelse i en stribe grønne infrastrukturprojekter, hvor man bruger naturlige økosystemer frem for traditionel ’grå infrastruktur’ i form af ingeniør-teknologi til at skabe beskyttelse mod ekstremregn og oversvømmelser, sikre vandrensning, forbedre luftkvalitet m.m.
Man oplister også projekter, hvor byer som New York, Rotterdam, Singapore og Da Nang i Vietnam selv er gået lignende veje for at skabe resiliens. Og man fortæller om Rockefeller Foundations nye netværksprojekt 100 Resilience Cities, hvor 100 byer skal udarbejde og realisere resiliens-planer med hjælp fra hinanden og støtte fra fonden. Vejle i Danmark – på sigt truet af havstigninger – er én af dem.
Man omtaler dertil, hvordan selv olieselskaberne bag tjæresandsudvindingen i Canada og skifergasproduktionen i USA har indledt egne projekter, der angiveligt skal gøre de kontroversielle produktioner mere miljøvenlige og resiliente.
Adspurgt om erfaringerne i selve RAI-netværket siger Roland Kupers:
»Disse selskaber er enorme og har til sammen en million medarbejdere. CEO’erne forstår problemet, har taget initiativet og kastet sagen ind i deres organisationer. Her er resultatet blandet. Nogle medarbejdere er virkelig interesserede, andre tænker, at livet er for kort til sådan noget. Som i ethvert socialt system er disse virksomheder ikke homogene. De er fulde af mennesker med forskellige dagsordener og interesser. Så det er et broget billede.«
Et spørgsmål om niveauer
Den tidligere Wall Street-finansmand John Fullerton, nu leder af den grønne tænketank Capital Institute, har beskrevet, hvordan både de globale finansmarkeder og multinationale virksomheder som f.eks. discountkæden Walmart har haft effektivisering som afgørende ledemotiv og i processen indbygget stor sårbarhed. Hos Walmart f.eks. afhængigheden af olie i de globale leverandør- og distributionssystemer.
»Hele ideen med globale forsyningskæder er en idé drevet af effektivisering, men den er ikke særlig resilient,« har Fullerton påpeget.
Centralt i Transition Town-tænkningen er også at mindske afhængigheden af de globale økonomiske og materielle kredsløb i al deres sårbarhed og uforudsigelighed. Mest muligt skal foregå lokalt. Her er Roland Kupers ikke enig.
»Jeg mener, det er forkert. Ud fra et systemdesign-perspektiv giver den rette balance mellem lokale og globale netværk mest stabilitet. Er man helt baseret på lokal produktion, er man ekstremt sårbar. Sker der noget lokalt, kan alting kollapse.«
»Det er rigtigt, at der er for meget fokus på globale kredsløb og for lidt på de lokale, men at mene, at alt skal være lokalt, er romantisk og giver ikke resiliens. Fra øko- systemforskningen ved vi, at resiliens og stabilitet er en funktion af at have mange forbindelser mellem mange arter på mange niveauer,« siger han.
Flygt, frys eller kæmp
De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.
Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.
Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.
Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information
Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp
Seneste artikler
Flygt, frys eller kæmp
10. juni 2016Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandringFisk i baggården giver grøntsager på bordet
10. juni 2016I New York City bliver det stadig mere populært at dyrke afgrøder i byen. Oko Farms giver mulighed for billigere fødevarer og gør usikre nabolag mere tryggeBeijings økopionerer er unge, der er stået af ræset
10. juni 2016Økologiske landbrugskollektiver vokser frem i Kina. Livet som økolandmand tiltrækker unge, der søger et alternativ til kontorarbejde i storbyen. De rider på en bølge af stigende efterspørgsel på rene fødevarer
Interessant artikel. Godt med tanker om "den store udvikling" i verden. Meget perspektivrig. Jeg bliver for engang skyld lidt optimistisk m.h.t. verdens overlevelse.
Jeg ville gerne sende den til NGO´en: Cradle People v. janushecht@hotmail.com i København.
(Han har ikke råd til at holde avis og har haft gratis prøveabnnement). Men måske har Information lyst til at følge op på ovennævnte artikel ved at kontakte nogle af de initiativer, der rør sig på græsrodsplanet? Mvh Lise Zeuthen, mangeårig læser af I
Det er altså resiliens i det overordnede perspektiv, der her er tale om.
På "mikro-niveau" er resiliens eksempelvis,at man husker en opladet mobil, ekstra sodavand, snacks og hæfteplaster samt solcreme m v når man skal på skovtur eller til stranden - mere mærkværdigt er det sådan set ikke ?.
Man forbereder sig med rettidig omhu på dommedag. Dem der er kvikke og i tide udvikler resiliens til at modstå kaskaden af kommende sammenbrud kan komme med i Noahs ark. Måske.
Denne artikel kan konkurrere med artiklen om dronerne (http://www.information.dk/501749) i surrealistisk poesi, og så er det åbenbart den virkelige verden.
Endelig!
Kunne vi dog blot komme væk fra effektivitets og billighedens forbandelse.
Kan resiliens det, eller kan resiliens bruges og misbruges af de vidende og besidende efterbehov, og til egen vinding.
Til sammenligning lyder effektivitet også meget kønt.
At vi kan efektivisere, producere og automatisere til glæde og gavn i form af billigere priser, bedre varer og mere fritid til interessante sysler.
Men sker disse ting uden krav og styring, helt af sig selv uden effektivitetens og billighedens styren og hersken.??
Er der noget der tilsiger at man med sigte på resiliens, uden krav og styring kan opnå en væsentlig bedre tilværelse, uden krav og styring??
Eller er styreformen til stadighed underlagt de samme ønsker om profitmaksimering, bare i en verden hvor resurserne anses for knappe, og man derfor finder andre mindre kredsløb at tjene mest muligt(effektivt) i.
Det er ikke nok at skifte hylsteret eller navnet ud, kravet om at vi skal turde regere og regulere er det samme.
"Og nu har multinationale koncerner som Shell, IBM, Siemens, DuPont, McKinsey, Unilever, Dow og Swiss Re taget det til sig og gjort det til det nye prisme, hvorigennem indsatsen for mere langtidsholdbare samfund og økonomier bør ses"
Jeg tror ikke, at de er blevet bedre, idealistiske mennesker, der vil tjene færre dollars.
Nej, de har fundet ud af at alle drukner, hvis redningsbåden overbelastes og synker.
Jeg ville ønske, at danske politikere lærte noget om resiliens. Mindre turbulens ude blandt folket.
»Tænk på en fjeder og dens styrke,« siger Kupers.
Mange menneskers fjeder er allerede knækket.
Iøvrigt er fjederens styrke vel lidt mindre end den energi der er brugt til at spænde den med.
Men kønt lyder det jo.
Resiliens har nogle velkendte, traditionelle elementer: "på bedste beskub", "i tilstrækkeligt omfang", "nød lærer nøgen kvinde at spind" m.m., som peger på, at dette - i modsætning til den socialdarwinistiske fantasi - har rod i menneskelig erfaring fra tidernes morgen.
Det glæder mig at du nu er begyndt at anvende resiliens, sådan som vi i Transition eller Omstillingsbevægelsen forstår det. Vi har jo nogle gange talt om at ordet resiliens burde anvendes som et dansk ord, da det er mere favnende end såvel modstandskraft og robusthed Dejligt at du på den dybgående måde behandler resiliens, som det er begyndt at blive anvendt af store firmaer i erhvervslivet. Dejligt at de nu vil inddrage resiliens og ikke kun se på vækst og effektivitet. Så kan man blot håbe på, at det ikke er green-washing.
Erik Lemcke initiativtager til omstillingsbevægelsen
Måske er nogens fjeder overspændt af egen "fri" vilje. Hm !
OK, jeg lover så at sige 'resiliens' hver gang jeg tidligere ville sige 'bæredygtighed' ...
det kan ikke gøre nogen farlig forskel - udover at internationalisere sproget.
Det gjorde jeg da godt nok også tidligere i samtaler med udlændinge naturligvis, og dansk er jo også så grimt .. tsk tsk.
Resilience:
"The ability of a substance or object to spring back into shape; elasticity."
Nu oversætter jeg ikke til dansk, men hvis, ville jeg ikke bruge ord som 'modstandskraft eller robusthed' netop fordi, som Erik Lemcke også skriver, det engelske ord 'resilience' er mere favnende.
Brugt som i 'evnen til at springe tilbage som et stykke elastik' kan det være en god fidus, hvis de store oliefirmaer etc., skruer helt op for væksten, fordi de har fundet den rigtige elastik der vil få alt til at springe tilbage til det oprindelige (økonomiske) udgangspunkt, også efter det står klart at de menneskelige omkostninger ved at bruge 'resilience' elastikken er meget højere.
Fra økosystemforskningen ved vi, at resiliens og stabilitet er en funktion af at have mange forbindelser mellem mange arter på mange niveauer.
Jeg ved ikke om Roland Kupers her betjener sig af en metafor, eller om han mener at disse megakoncerner kan opfattes som organismer. Hvis de er, så må de være nogle af de mindst resiliente organismer der findes. Således har de baseret deres trivsel over de seneste mange år på den ekstremt ekspansive pengepolitik der er blevet ført nærmest kloden over. Tag disse lettjente penge fra koncernerne og de kollapser i insolvens.
Med det er ikke det afgørende træk ved deres nærmest fraværende resiliens. Deres problem er, at der er ingen der holder af disse virksomheder. En ekspert i bygningsbevaring blev engang spurgt, hvor længe et hus kan holde, og hans svar var, at det kommer an på om der er nogen der holder af det. Det samme her. De multinationale koncerner har alene opereret efter deres egen fortjeneste, og folk har været knyttet til virksomhederne alene gennem de fortjenester de hver især opnåede herved. Disse koncerner kan ryge i vanskeligheder i morgen, og ingen vil kæmpe for dem, de kan være væk om et år, og ingen vil savne dem. Erhvervsvirksomheder er notorisk irresiliente.
Den resiliens Kupers omtaler kommer af en kompleks integration af en given organisme i et givet miljø. Resiliens handler om ligevægtstilstande, og systemers iboende mekanismer til at gendanne deres ligevægtstilstand. I kraft af sine ensporede målsætninger, sine liniære flows og sine magtbaserede, asymmetriske samarbejdsrelationer skaber kapitalismen ikke komplekse relationer, den har ingen iboende ligevægtstilstande og resiliens bliver derfor i denne sammenhæng et begreb der udstiller kapitalismens utidssvarende tankegang.
Karsten,
din fine observation får mig til at tænke på filmen Other People's Money fra 1991, hvor Danny DeVito som spekulant vil købe og virksomhedstømme et gammelt familiefirma og dækfabrik ledet af Gregory Peck. Dækfabrikken er lokalt forankret og folk i nærmiljøet holder faktisk af fabrikken, som også giver dem deres levebrød. Så man kan faktisk nære kærlighed til en erhvervsvirksomhed, eller man kunne. I filmen ender det efter en hård kamp med, at Devito løber med det hele med lokal ruin til følge, altså den udvikling, som senere har raset over hele den vestlige verden.
http://en.wikipedia.org/wiki/Other_People's_Money
Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs.
Jeg synes at det er interessant, at de tanker figurerer i de fora.
Den havde jeg ikke lige set komme!
De tanker indebærer jo osse en erkendelse at deres egen tid måske lakker mod enden, når systemerne bliver turbulente i fremtiden. For det vil ske.
Hvor meget viden skal der til før man laver noget man ved er forkert om ?
Hærdning (resiliens) af samfundets individerne vil gøre de mest robuste i samfundet i stand til at klare sig, mens individer med utistrækelige sociale kompetancer blive skubbet væk fra arbejds- og forbrugsmarkedet. Jeg tror ikke på kapitalismens død og undergang, men derimod på demokratiets totale afvikling, og en fremtid i konstant krigstilstand med kampe om markeder og ressourcer.
Den organisme der gør krav på magten ser sådan her ud:
http://ing.dk/artikel/det-nye-oligarki-sidder-pa-verdensokonomien-124235...
Kun atombomben kan få den til at tøve i sin fremmarch...
At noget/nogen beskrives som 'resilient' (på engelsk), betyder at det har en evne til hurtigt at kunne trækker sig tilbage til tilbage til et sundt og stærkt udgangspunkt, til en forsvarlig position, til en situation hvor den potentielle energi er stor og mulighederne for at agere dermed er stærke. De samme betydninger ligger i substantivet 'resilience'.
At psykologi opererer med selvskabte vrangforestillinger, er ikke nyt. Én af disse er, at de forveksler 'resilience' med substantivet 'resiliency'. Det sidstnævnte ord betyder 'modstandskraft', 'evne til at regenerere/hele', 'at kunne tåle modgang' og lignende. Der er en markant forskel mellem de to substantivers betydninger. 'Resilience' henviser til en handling, mens 'resiliency' henviser til en egenskab.
Transition Town-bevægelsen anvender betegnelsen korrekt. Det gør fysikere og ingeniører også (i betydningen elasticitet, dvs. evnen til at kunne 'rette sig ud' efter at være blevet udsat for ydre påvirkning. Det er horribelt at opleve (igen igen) at indflydelsesrige aktører har travlt med at destruere anvendelige og meningsfulde ords betydninger, ved at omkalfatre ordenes betydninger.
Den tilgang til at ødelægge ord og deres betydninger, kaldte George Orwell 'Newspeak'. Victor Klemperer kaldte fænomenet for 'Nazismus'.
Erik Lemche:
"Så kan man blot håbe på, at det ikke er green-washing."
Selvfølgelig vil det ende som green-washing, hvis Big Business får lov til at sætte sig på sproget. Hvilket de til overflod gør i forvejen.
Hvad er der nu galt med sustainability? Jeg mener det indeholder både de resistente og stabile aspekter. Hvis det ender som en pop-kultur, får det også en populistisk vinkel. Lidt som økologi. Økologi er i sin grundtanke fint, men ved siden af et kulkraftværk, virker det odiøst.
Det kunne se ud som om, at storkapitalen omsider er begyndt at fatte det ellers ret indlysende, at deres lineære vækst-og udpiningsstrategier er ødelæggende for deres egne jagtmarker. At også de er del af en indbyrdes forbundet helhed i hvilken, der ikke er noget, der hedder væk - og at deres synder = fejltagelser derfor rammer dem selv lige i nakken - på et tidspunkt. Måske er de endelig begyndt at fatte, at de med deres rigide og ifht overlevelse dybt uintelligente tilgang til vores fælles biotop/habitat ikke kun graver de udvalgte ofres grav men også deres egen. Er det omsider ved at synke ind, at privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er en langt dårligere strategi end samarbejde? Drømmer jeg, eller er jeg vågen?
Og hvornår fatter sos'erne, corydon og co, at de er ude på et moralsk skråplan - og hvornår fatter vælgerne, at de bliver snydt ved højlys dag (ref. gårsdagens artikel 'Drop den offentlige gæld') - og hvornår kan vi få opdateret nuværende uduelige forvaltning, som koster os formuer (fx 3.5 mia til konsulentbistand) men kun gir os en stadig mere bar røv at trutte i.
Nogle virksomheder har nødtvunget erkendt hvilken vej vinden blæser.
Vil man fortsat være en magtfaktor, og tjene penge, så er det nok smart at gøre som om...
Resilliance: http://www.youtube.com/watch?v=tOiBpyJ3eaA&index=3&list=RDUIjPJL4QTGg
Jeg har meget svært ved at finde en forskel fra det danske ord "modstandsdygtighed".
Er der nogensomhelst sammenhæng, hvor modstandsdygtig ikke ville blive oversat til resilient? Hvis ikke, så virker det ret sløset og dovent at bruge den amerikanske term i stedet for den danske.
Uffe Hellum:
"Er der nogensomhelst sammenhæng, hvor modstandsdygtig ikke ville blive oversat til resilient?"
Ordet 'modstandsdygtig' (en beskrivelse af noget) vil blive oversat til 'resistant' i tæt på alle situationer, og næppe 'resilient'. Ordet er synonymt med det fordanskede låneord 'resistent'.
Ordet 'modstandsdygtighed' (en betegnelse for en egenskab) vil blive oversat til 'resistance' formodentligt i alle tilfælde; ordet er synonymt med 'resistens' og 'modstandskraft'.
Google insisterer på modstandskraft, hvilket jeg er enig i. Ordet synes den ikke at kende på dansk, andet end 1:1.
Altså Resilience: Under definitioner af resilience. Men kan man ikke redde verden, kan man jo lege med ord. :p
Modstandsdygtighed er jo bare en tilbagevenden til normaltilstanden inden verden gik af lave i reaganisme.
Men der skal meget til at vende magthavernes tankegang, der synes at bære præg af hjernevask; men nej, ting får ikke deres værdi, fordi et marked sætter en pris, ting får deres værdi, når de har en funktion med at opfylde et behov. Derfor er gratis energi fra vedvarende kilder ikke en udgift for samfundet, men en enorm kilde til værdi, mens olie, gas og andet, der kræver mange menneskers arbejdsindsats med stor fare for liv og helbred til følge, har uendelige omkostninger, for det er ikke en værdi, at man skal bruge beredskab og læger og på den måde få BNP banket op. Det økonomiske kredsløb skal have lukket sin blodtilførsel, så vejene bliver den korte: fra behov til behovsopfyldelse, uden unødvendige afledte noget-for-noget-effekter.
Det artiklen taler om er "Evnen i et system til at modstå udefrakommende chok"
Det er klart at erhvervslivet vinkler udviklingen positivt i form af salgsfremmende propaganda, det er jo det deres reklamefolk kan. Men samtidig med at de multinationale selskaber bliver mere lokalt orienteret i deres jagt på ressourcer, herunder lave lønninger - så skal deres medarbejdere også kunne agere lokalt. Når en virksomhed i Irak arbejder under en privat milits beskyttelse er det fordi de arbejder i et krigerisk miljø de selv og deres regering har skabt. Når en virksomhed agerer i Bangladesh så skal de ansatte være hærdede mod den psykiske påvirkning af en fattigdom, der er så ekstrem at det overgår enhver beskrivelse. Som Hummelejer Christian Stadil siger: "Jeg skal ikke redde de fattige i Bangladesh, men jeg giver det dobbelt af tariffen. Jeg tror ikke på at have dårlig samvittighed over, hvor mange mennesker, der har det dårligt."
Annonce:
Resiliente ...eller semidyssociale medarbejdere søges:
Du har følgende karakteregenskaber:
Grov ligegyldighed over for andres følelser. Manglende ansvarsfølelse. Manglende respekt for sociale normer. Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre. Manglende evne til at lade sig påvirke af erfaringer. Tendens til at bortforklare, fralægge sig skyld og projicere dette ud i omgivelserne. Manglende evne til at føle medskyld.
Det Semidysocial menneske er kapitalismens næste udviklingstrin.
Hvor kommer så "semi-" ind?
Du er i besiddelse af intellekt, diciplin og korpsånd så du kan beherske dine sociopatiske træk i den daglige omgang med kolleger og forretningsforbindelser.
Vi går ind i en ny æra, hvor flertallet af befolkningen vil bevæge sig endnu længere væk fra folk i nød eller med sociale problemer, mens de bedrestillede får teknikker til at blive mere hærdede. mener sociolog Rasmus Willig
http://www.arbejderen.dk/indland/vi-er-p%C3%A5-vej-mod-et-perverst-nylib...
Jesper Wendt:
"Google insisterer på modstandskraft"
Nej, Google Translate foreslår:
'resilience' oversat til 'modstandskraft', 'modstandsdygtighed', 'elasticitet', 'robusthed', 'modstandsdygtighed over',
'resilient' oversat til 'modstandsdygtig(e)', 'elastisk(e)', 'fjedrende', 'robust(e)',
og at 'resiliency' er et synonym for 'resilience'.
Ordet 'modstandskraft' oversættes til 'resistance' samt fire varianter af '[the] resilience [of]'. Disse fire varianter demonstrerer i sig selv hvor utroværdige forslagene er, idet de tre af forslagene ændrer det oversatte udsagns til andre ordklasser og således (uomgængeligt) et andet betydningsindhold.
Det er tænkeligt, at Google Translate fungerer væsentligt bedre når der oversættes fra engelsk til dansk, end f.eks. fra dansk til arabisk (Jægerbogssagen), men det fungerer stadigt så ringe, at man kan lave radio-underholdning der handler om nogen kan gætte sangtekster der er blevet udsat for Google Translate. Jeg er under alle omstændigheder ikke imponeret over Google Translates oversættelser.
Hvem har fodret Google Translate med forslag til oversættelser, og hvordan? Der er al mulig grund til at forholde sig yderst kritisk overfor ordbøger!
Hvis man vil forholde sig til ord og søge at finde deres betydninger, må man bruge adskillige lødige og grundige opslagsværker om ord og ikke mindst den historiske anvendelse af ord (etymologi), og ikke mindst erindre er sprog og sproget har visse spilleregler (grammatik), der må følges hvis udsagn skal være meningsfulde.
Jesper Wendt:
"Men kan man ikke redde verden, kan man jo lege med ord"
Den første og eneste verden du kan påvirke, er din egen. Det du opfatter som verden, er dine forestillinger om hvad der er virkeligt og hvordan det virker. Alle dine forestillinger, der knyttet til ord. Words make worlds - og det helt konkret.
Så jo - hvis man ønsker en verden der ikke er kaotisk og uforudsigelig, at gavnligt at lege med ord :-)
* er knyttet til ord
* er det gavnligt
Det legende menneske er i hvert fald at foretrække frem for rovdyrsmennesket.
- Ak ja, det får mine tanker til at gå i retning af når NRA(National Riflle Associsation, i Amerika) hævder , "at flere våben i skolerne giver mere sikkerhed fordi det redder liv"!
- Og vi ser næsten efterhånden dagligt hvordan det virkelig hjælper både i hverdagen og på skolerne :-)
Espen Bøgh:
"flere våben i skolerne giver mere sikkerhed fordi det redder liv"
Hvis ikke våben (i nogle sammenhænge og under nogle omstændigheder) kunne resultere i øget sikkerhed og mindske risici for tab af liv, kan man undre sig over at politifolk er blevet udstyret med den slags unyttigt og måske kontraproduktivt udstyr ;-)
det er vist mest varm luft. i hvert fald går tendensen indtil videre i den modsatte retning. Monsanto arbejder ihærdigt på at få det gjort ulovligt og umuligt at hjemmeproducere fødevarer. Mange love er allerede vedtaget i USA i den retning, og flere er på vej. Det har i jo osse for længst gjort i danmark med svineproduktion
Bob Jensen
- Du er en organisme der skal uniformeres i "Selskabets billede" - ikke at forveksle med ham der skabte os i sit eget billede.
Jeg vil hellere kalde det horisont, hvis vi skal diskutere virkelighedsopfattelse. Men virkeligheden i den kontekst er relativ synkron, da det økologiske fodaftryk er universelt.
Jesper - det økologiske aftryk afhænger af hvilken del af den globale biotop, du befinder dig i. Det er derfor, det er nødvendigt med en Plan for Planeten. Hvilket - så vidt jeg har bemærket - den forkætrede bjørn lomborg er den eneste, som er offentlig fortaler for.
Pointen var det berør alle, nu er der vist gået petitesse-rytter i andedammen.
Jesper - jeg synes ikke, det er en petitesse, fordi det er eet blandt mange udtryk for den ubevidsthed, som forhindrer en rationel tilgang til ressourceadministration, idet man ignorerer, at fordelingsnøglen må baseres på overlevelsesressourcer i den pgld habitat. Det er mit indtryk, at du er et ordentligt menneske og slet ikke havde denne vinkel i tankerne så tilgiv, at jeg benytter mig af lejligheden til at påpege en i mine øjne vigtig og overset pointe.
So, my dick is also subject to resilience – very thought-provoking – very discriminating towards woman – so, keep it small, stupid …
Jan, forstår ikke en pind af din kommentar - men må jeg benytte anledningen til stærkt at anbefale lige netop dig at læse caitlon morans bog 'kunsten at værw kvinde' - jwg er sikker på, at du vil finde den meget underholdende
Caitlin moran - 'kunsten at være kvinde'
En god artikel Jørgen Steen
Værsgo, her er det nye omstillingsmantra: resiliens
Resiliens betyder opgør med effektiviseringsstrategien som altings mål,
Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Om livsmod og modstandskraft. Om at være robust.
I dag er begrebet ved at indtage debatten om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Den dobbelte trussel, som klimaforandringer og svindende fossile energireserver indebærer, for de lokale samfunds miljø, økonomi, arbejdspladser og velfærd.
Det handler om at indrette et samfund, en økonomi eller en virksomhed til at kunne fungere under vedvarende systemforandringer og uforudsete kriser.
Bistå lokalsamfund med at opbygge håndgribelig resiliens koncentreret om udfordringerne knyttet til vand, energi og fødevarer.
Det er rigtigt, at der er for meget fokus på globale kredsløb og for lidt på de lokale, men at mene, at alt skal være lokalt, er romantisk og giver ikke resiliens. Fra øko- systemforskningen ved vi, at resiliens og stabilitet er en funktion af at have mange forbindelser mellem mange arter på mange niveauer.
Målet er at opbygge resiliens, forstået som »evnen i et system – det være sig en person, en økonomi, en landsby eller storby – til at modstå udefrakommende chok«. Resiliens er således »et systems kapacitet til at absorbere forstyrrelser og reorganisere sig, idet det undergår forandringer, der kan sikre opretholdelse af grundlæggende de samme funktioner, strukturer, identitet og feedback-mekanismer.«
Redskaberne er egen energiforsyning med vedvarende energi, genanvendelse og lukkede stofkredsløb, lokale produktioner frem for import, aktiv borgerdeltagelse og vedvarende læring samt i nogle tilfælde en egen, lokal valuta.
Fine citater du har fået frem, godt der er en bevægelse i gang, men burde det ikke være tænkningen i et hvert menneske for kravet om handling. Som vores små SMV virksomheder burde udføre.
Når forståelsen for, at vi befinder os i en cirkulær økonomi, vinder frem - er der nok nogen, som vågner til dåd - hvis ikke de dør af skræk og skam over hvilken farlig situation, deres idioti har bragt os alle i.
Når forståelsen for, at vi befinder os i en cirkulær økonomi, vinder frem - er der nok nogen, som vågner til dåd - hvis ikke de dør af skræk og skam over hvilken farlig situation, deres idioti har bragt os alle i.
Ja, det kan ikke siges for tit - men hjælper det?
Sider