Læsetid: 4 min.

Tabt sag mod saudisk al-Qaeda-mistænkt bringer EU-domstol på kant med konventioner

En saudisk rigmand havde held til at blive taget af EU’s sanktionsliste, fordi der ikke blev fremlagt tilstrækkelige beviser for hans tilknytning til al-Qaeda. Det har fået EU-domstolen til at foreslå at tillade hemmelig bevisførelse, men flere juridiske eksperter advarer om, at det vil være et brud med grundlæggende retsprincipper
6. juni 2014

I 2001 satte EU den saudiske forretningsmand Shaykh Yassin Abdullah Kadi på unionens sanktionsliste på grund af hans formodede tilknytning til terrornetværket al-Qaeda. Kadi menes at have mødt Osama bin Laden personligt i slutningen af 80’erne og mistænkes for at have været involveret i al-Qaedas angreb på amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998 og for at have bidraget finansielt til forberedelserne af angrebet mod USA 11. september 2001.

Men den saudiske rigmand var alt andet end tilfreds med at figurere på sanktionslisten. Han indledte derfor et søgsmål ved EU-domstolen for at blive pillet af listen. Kadi vandt sagen og blev i 2010 endegyldigt fjernet fra sanktionslisten. Dommerne understregede i deres afgørelse, at der ikke var blevet fremlagt tilstrækkelige beviser for hans tilknytning til al-Qaeda.

Det forløb kan fortolkes på to måder: Enten var der ikke beviser for Kadis terror-relation. Eller, som mange EU-lande ser på det, så var der tilstrækkelige beviser. Men forskellige efterretningstjenester ønskede ikke at udlevere dette materiale til dommerne, da det ville betyde, at Kadi og hans forsvarer også skulle se det. Noget der igen kunne kompromittere kilder og operationer.

På kant med konventioner

Det er netop sagen om Shaykh Yassin Abdullah Kadi, som menes at ligge til grund for EU-domstolens forslag til et nyt procesreglement, som vil give EU’s domstole mulighed for af sikkerhedsmæssige årsager at hemmeligholdeholde materiale for personer under anklage.

Et forslag, som hvis det bliver virkelighed, ifølge flere juridiske eksperter vil bringe EU på kollisionskurs med den europæiske menneskerettighedskonvention.

»Menneskerettighedsdomstolen har gjort det klart, at begrundelsen (det materiale en domstol bruger til at nå en afgørelse, red.) skal være offentligt. Ellers er der et problem,« siger Marcelle Reneman, lektor ved det juridiske institut på Amsterdam Universitet og en af de førende forskere i retsplejen ved EU’s domstole.

Bag forslaget til procesreglementet står den såkaldte Retten i Første Instans, en retsinstans under EU-domstolen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Retten i Første Instans – der også er kendt som Retten. Men af teksten til reglementet fremgår det, at Retten anerkender, at den er ude i et kontroversielt ærinde.

Om behovet for hemmeligholdes står der således, at »afvigelsen fra det kontradiktoriske princip (det at en modpart har krav på at se bevismateriale, red.) er en signifikant innovation«.

Retten slår imidlertid fast, at flere sager – som den mod Kadi – har vist, at det er nødvendigt at justere reglerne, så dens dommere kan se fortroligt materiale, typisk indsamlet af efterretningstjenester, uden at modparten får mulighed for at se med.

Men som det foreligger nu kan procesreglementet være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, vurderer Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Menneskerettighedsdomstolen tillader i et vist omfang, at materiale holdes skjult, men ikke i det omfang reglementet lægger op til.

Menneskerettighedsdomstolen har åbnet for, at materiale kan holdes hemmeligt, hvis det ikke er »afgørende for afgørelsen«, siger Jens Elo Rytter. Men procesreglementet er med Elo Rytters ord »mere vidtgående«. Her står der, at der også kan være tale om materiale, der er »essentielt« for afgørelsen.

Menneskerettighedsdomstolen har samtidig anbefalet, at der udpeges en særlig sikkerhedsgodkendt advokat, hvis det af hensyn til national sikkerhed er nødvendigt at holde materiale hemmeligt. Med sådan en ordning, som blandt andet Danmark har indført, får den særlige advokat adgang til det hemmelige materiale og mulighed for at kommentere på det i lukkede retsmøder. Dog uden, at advokaten kan tale med klienten om det.

Men den mulighed bliver ikke nævnt i teksten til reglementet. Derfor, siger Jens Elo Rytter, rejser procesreglementet »nogle væsentlige spørgsmål« i forhold til »om det er foreneligt med Menneskerettighedsdomstolens praksis«.

Umuligt at forklare sig

Ifølge Marcelle Reneman fra Amsterdam Universitet berettiger sagen om den saudiske rigmand Shaykh Yassin Abdullah Kadi imidlertid ikke at holde afgørende materiale hemmeligt i det omfang, reglementet lægger op til.

Reneman skelner mellem det bevismateriale, der ligger til grund for en afgørelse, og selve begrundelsen for en afgørelse.

Et tænkt eksempel kan være en sag, hvor en person er kommet på EU’s sanktionsliste for mistanke om have opholdt sig i en træningslejr for terrorister på en bestemt dato.

Her kan bevismaterialet være udskrifter fra aflytninger af mobiltelefoner eller udtalelser fra hemmelige kilder, der tegner et billede af opholdet i træningslejren. Dette materiale er der ingen grund til, at den anklagede skal se, forklarer Marcelle Reneman.

Men selve begrundelsen, det vil sige den konkrete dato for opholdet, er det væsentligt at kende til. For, siger Marcelle Reneman, »hvis en person kun kender til generelle beskyldninger, er det nærmest umuligt at komme op med et alibi eller en forklaring«.

»Det er nøgleforanstaltningen, som burde være i reglementet, men som ikke er der,« siger hun.

Lidegaard: Vi er engageret

I EU-regi bliver procesreglementer som regel forhandlet færdig på embedsmandsniveau. Kun i særlige tilfælde, når reglementet op på ministerniveau.

I dag mødes diplomater fra EU-landenes udenrigsministerier i den såkaldte domstolsgruppe og indleder forhandlingerne om reglementet. Derefter er det planen, at forhandlingerne rykkes et niveau op til en beslutning blandt landenes EU-ambassadører – formentlig i løbet af sensommeren.

Af hensyn til Danmarks forhandlingsposition ønsker udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ikke på forhånd at sige noget om, hvordan Danmark går til forhandlingerne.

»En del af dette udkast vedrører spørgsmålet om behandling af visse fortrolige oplysninger. Fra dansk side er vi naturligvis engageret i disse forhandlinger. I lyset af arbejdsgruppens igangværende behandling af spørgsmålet har jeg ikke på nuværende tidspunkt yderligere bemærkninger til sagen,« siger Martin Lidegaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu