Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tyske bryggerier bekæmper fracking

ExxonMobils prøveboringer med henblik på udvinding af skifergas får tyske bryggerier til at frygte for deres fremtid, mens andre ser fracking som et alternativ til kulkraft og atomenergi
Udland
25. juni 2014

Tyskland er en ølnation. Hvis deres øl ikke smager af noget, går folk på barrikaderne,« siger Friederike Borchert.

På hendes families bryggeri i Lünne i Niedersachsen produceres der hvert år omkring 800.000 liter øl – en lys pilsner, en mørk øl og en boghvedebryg. Den 27-årige Borchert drømmer om en dag at brygge sin egen India Pale Ale, men hun frygter nu måske at blive nødt til at lægge sine ambitioner på hylden. I foråret 2011 foretog den amerikanske energikoncern ExxonMobil nemlig en horisontal testboring i skifersten under marken længere nede ad vejen. Indtil videre er det den eneste af slagsen i Tyskland, og mange lokale er nu overbevist om, at Lünne er blevet øremærket som landets første frackingsite – den kontroversielle metode til udvinding af gas ved med højt tryk at sprøjte vand, sand og kemikalier ind i klippen. Et lækket brev fra økonomiminister Sigmar Gabriel antydede tidligere på måneden, at fracking vil blive tilladt fra 2015, hvilket tilsyneladende bekræfter de lokales mistanke.

»For bryggerierne ville fracking betyde enden på vores eksistens,« siger Borchert. Vand til ølbrygning skal nemlig være »endnu renere end drikkevand«. Alene frygten for, at de kemikalier, der anvendes til fracking, forurener områdets grundvand, kan ødelægge bryggeriets omdømme.

Men Tyskland er ølnation, og når bryggerierne hæver stemmen, plejer politikerne at lytte, siger Borchert.

Fremtidsperspektiv

Det eneste tegn på ExxonMobils aktiviteter i Lünne i 2013 er en stor, sort ventil i et metalbur på marken. Men horisonten illustrerer den bredere debat om Tysklands energifremtid: Der er en vindmøllepark på marken ved siden af, et kulkraftværk i Ibbenbüren mod syd, og på en klar dag kan man se atomkraftværket i Lingen mod nord.

At tillade fracking må være et acceptabelt kompromis, hvis man ønsker at lukke de to kraftværker og øge antallet af vindmølleparker i Lünne, mener nogle. Hvis det viser sig at være lige så vellykket, som det har været i USA, kan det være med til at sænke Tysklands høje energipriser og dermed gøre det tyske Energiewende-projekt, som skal udfase kernekraft i 2022, realiserbart. Tyskland bruger 90 milliarder kubikmeter naturgas om året, hvilket gør det til verdens ottendestørste bruger. Men kun 12 procent af forbruget er hjemmeproduceret. Omkring 37 procent af gassen importeres fra Rusland, hvilket i stigende grad opfattes som et problem efter eskaleringen på Krim. EU’s energipolitiske kommissær, Günther Oettinger, udtalte i marts, at fracking kunne befri Tyskland fra landets afhængighed af russisk gas »i de kommende årtier«.

Flere faktorer gør Niedersachsen til det oplagte sted at starte på at sondere mulighederne for fracking i Tyskland. Her findes de fleste af landets skiferreserver, og 90 procent af den naturgas, der produceres i landet, udvindes i denne region ved konventionelle midler. Desuden ligger kun en lille procentdel af skiferreserverne i områder, hvor de på grund af frygten for grundvandsforurening ikke kan udvindes. Den hollandske regering har allerede bebudet, at den vil bruge fracking-metoden tæt på grænsen til Niedersachsen.

Så hvis man nu ikke kan slippe for de medfølgende risici – spørger nogle af de lokale – hvorfor så ikke selv tjene nogle penge? I modsætning til vindkraft vil overskuddet ikke gå til de landmænd, der ejer jorden, men til de regionale myndigheder.

»Vi er ikke som sådan modstandere af stor energiproduktion, hvilket man også kan se på alle kraftværkerne her,» siger Markus Rolink, der har været med til at organisere protester i Lünne siden 2011.

»Men på et tidspunkt bliver det bare for meget. Der er nødt til at være et fremtidsperspektiv. Det er der med vindmølleparken, mens atomkraftværket i sidste ende vil blive lukket ned. Med skifergas kan jeg kun få øje på én investor, ExxonMobil, som indkasserer pengene og undervejs risikerer at skade vores miljø.«

Energidilemmaer

Demonstrationer i Lünne og omkring 30 andre i landet afskrækkede for to år siden virksomheder som ExxonMobil fra at foretage prøveboringer. Og på trods af industriens lobbyisme og de politiske spændinger i Ukraine ser det ud til, at bryggerier og frackingmodstanderne i Tyskland også på lang sigt kan vinde. Siden sidste sommer har den tyske bryggeriforening forsøgt at påvirke miljøminister Barbara Hendricks til at opdatere vandbeskyttelsesloven, så den også kommer til at omfatte små bryggeriers brønde og private kilder.

Det ser ud til at give gevinst. En talsmand for miljøministeriet siger, at det har til hensigt at gennemføre »betydelige stramninger« af vandmiljølovgivningen. Enhver lov, som åbner mulighed for fracking, skal godkendes af Bundesrat, overhuset i det tyske parlament, hvor regeringskoalitionens partier ikke har flertal. Den forrige regering forsøgte forgæves at få en frackinglov godkendt i 2013. Forslaget til en ny lov, som skulle have været fremlagt inden sommerferien, er tilsyneladende allerede blevet udskudt til efteråret.

Mange af nøgleregionerne er repræsenteret af miljøministre fra De Grønne, som ønsker, at Tyskland skal følge Frankrigs eksempel og forbyde ukonventionel fracking: »Vi ønsker, at Tyskland skal have verdens skrappeste sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fracking,« siger Stefan Wenzel, Niedersachsens miljøminister. »Hvis ExxonMobil ønsker en fremtid i Tyskland, bør de investere i vedvarende energikilder.«

Hvis den føderale regering vedtager en lovgivning, der gør fracking muligt, vil de involverede regioner kunne blokere prøveboringer ved hjælp af de lokale love, hvilket Slesvig-Holstens miljøminister, Robert Habeck, har sagt, han vil gøre. Varierende skøn over Tysklands skiferreserver og bekymringer omkring frackingmetodens kommercielle levedygtighed kan også være til modstandernes fordel.

Ifølge ExxonMobil vil fracking kunne dække Tysklands gasbehov de næste 20 til 25 år. Formanden for det tyske agentur for geologi og råstoffer, Hans-Joachim Kümpel, siger, at der sandsynligvis er skifer nok til at dække en tredjedel af Tysklands gasforbrug i 40 år, men at det er »urealistisk« at forvente, at Tyskland kan blive helt selvforsynende. Andre eksperter peger på, at kun en milliard kubikmeter realistisk set ville kunne udvindes ved fracking hvert år, hvilket ikke dækker mere end én procent af landets årlige forbrug.

© The Guardian & Information.

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her