Når valget i supermarkedet falder på en pose Fairtrade-kaffe, er det med en forhåbning om, at de fattige kaffeplukkere i u-landene får en højere løn og bedre arbejdsvilkår, end de ellers ville have haft. Men ny forskning sår alvorlig tvivl om netop det.
Et forskerhold fra University of Londons School of Oriental and African Studies, SOAS, har igennem en fireårig periode undersøgt, hvorvidt de fattige landbrugsarbejdere i Afrika er bedst tjent med at arbejde i områder med eller uden Fairtrade. Forskningsprojektet, der er finansieret af det britiske udviklingsministerium, har undersøgt forholdene for kaffe-, te- og blomsterproduktion i Uganda og Etiopien og er det største af sin slags til dato. Forskerne konkluderer, at de afrikanske landarbejdere ikke nyder godt af, at deres produkt er Fairtrade-mærket. I rapporten skriver de blandt andet:
»Denne forskning kunne ikke finde bevis for, at de ansatte i Fairtrade-produktionen har oplevet en positiv forskel på løn- og arbejdsvilkår i de områder, hvor forskningen er blevet gennemført.«
Faktisk peger flere data i den modsatte retning. For som de skriver, viser deres resultater, at de, der var ansat i en Fairtrade-produktion, bliver signifikant dårligere betalt og behandlet end de arbejdere, der er ansat på produktioner uden Fairtrade.
»I gennemsnit var lønnen lavere og arbejdsforholdene dårligere for de fattige afrikanske landarbejdere i områder med Fairtrade end i områder uden,« siger Christopher Cramer, som er en af forskerne bag rapporten, til Information.
Rapportens konklusioner overrasker ikke Steen Vallentin, der er lektor og ph.d. ved Copenhagen Business Schools Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
»Der har været andre sager, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved Fairtrades evner til at levere positive resultater på løn- og arbejdsvilkårsområdet,« siger han.
’Unfair og fordrejet’
Fairtrade International har reageret kritisk på rapporten. I en erklæring angriber organisationen forskernes metode og rapportens resultater. Blandt andet klandrer den forskerne for at have sammenlignet de afrikanske Fairtrade-produktioner på en urimelig måde. Eksempelvis ved ikke at tage højde for produktionsstørrelse og afgrøder.
»Flere steder sammenligner rapporten små Fairtrade-produktioner med store konventionelle plantager. Derfor er dens konklusioner baseret på unfair og fordrejede sammenligninger,« hedder det.
Forskerholdet fra SOAS afviser beskyldningerne. Fairtrade forsøger at aflede opmærksomheden fra problemerne i rapporten ved at kritisere forskningen, konstaterer det. SOAS-holdet mener ligeledes, at repræsentanter fra Fairtrade har været fjendtligt indstillet over for forskernes arbejde fra starten, og at organisationens udmeldinger om rapporten er spækket med personangreb.
»Deres pressemeddelelse om sagen indeholder fejlinformation. Deres tweets påstår, at vi er partiske og politisk motiveret, og så har de truet med sagsanlæg,« skriver de.
Forskerne nægter at have foretaget urimelige sammenligninger af produktioner.
»Det er misvisende. Vores statistiske analyse tog højde for størrelse og mange andre forskelle på stederne. Og vi kan stadig konstatere, at Fairtrade ikke havde nogen positiv effekt,« skriver de.
Christopher Cramer er enig: »Vi kom frem til det samme resultat på løn- og arbejdsforholdsområdet efter at have været tallene og analysen igennem flere gange.«
Ifølge Steen Vallentin kan man altid anklage denne type analyser for at bruge den forkerte metode og mangle information. Det korte af det lange er, at Fairtrade ikke altid kan garantere det, organisationen gerne vil stå inde for, i alle de lande, hvor den arbejder.
»Jeg forstår godt, at Fairtrade kæmper for at forsvare sagen og deres troværdighed, men deres svar på kritikken kunne være klarere,« siger Steen Vallentin.
Undersøgelsens grundighed og omfang viser, at forskerne har haft midlerne til at lave en mere seriøs undersøgelse, end man normalt ser. Det giver den validitet, og derfor kan Fairtrade ikke bare afvise kritikken.
»De kan håbe på, at den brede offentlighed hurtigt glemmer eller slet ikke hører om denne undersøgelse og holder fast i, at Fairtrade forsøger at forbedre vilkårene for både småbønder i Sydamerika og lønarbejdere i Afrika,« siger han.
Hvor bliver pengene af?
De britiske forskerhold har ikke gennemført en fuld analyse af, hvor de penge, som forbrugeren betaler ekstra i supermarkedet, ender. Ifølge Christopher Cramer må de havne et eller flere led længere oppe i Fairtrade-organisationen.
»For pengene når i hvert fald ikke ned til de fattige landbrugsarbejdere i Afrika,« siger han.
Cramers kollega og medforfatter til rapporten John Sender påpeger, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem det beløb, et produkt koster, og det, producenten i den anden ende får. Det gælder både i København, London og i Afrika.
»En afrikansk bonde eller plantageejer betaler ikke nødvendigvis mere til landbrugsarbejderne, bare fordi han tjener mere. Det så vi i Afrika,« siger John Sender til Information.
Særligt i Afrika, hvor fagforeningerne er svagere end herhjemme, er lønnen afhængig af flere forskellige og meget komplicerede faktorer, siger Sender.
»Og vores resultater viste hævet over enhver tvivl, at Fairtrade ikke gør nogen positiv forskel med hensyn til lønnen,« siger han.
Kun få sager
Hos den danske gren af Fairtrade mener kommunikations- og marketingschef Kristian Jessen fortsat, at forbrugere kan stole på Fairtrade-mærket, når de skal vælge varer.
»Der har, så vidt jeg ved, kun været tre sager inden for de seneste seks-syv år, og vi har over 1,3 mio. bønder og plantagearbejdere i organisationen,« siger han og henviser blandt andet til DR’s undersøgende journalistik fra 2008, hvor det var forholdene i forbindelse med teproduktion på Sri Lanka, der var under kritik.
Han pointerer dog, at Fairtrade tager rapporten alvorligt og vil rette fejlene.
»Vi er på vej derned for at undersøge, hvordan det ser ud på de steder, forskerne har undersøgt,« siger han.
Kristian Jessen kan ikke garantere, at de fattige landbrugsarbejdere får højere løn og bedre vilkår med Fairtrade, end de ville uden Fairtrade.
»Der skal gøres mere, og det skal være i orden. Vi forsøger at arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og sikre levevilkår for landbrugsarbejderne,« siger han.
Av, den er svær.
Hvem skal man tro på?
Jeg tolker det lidt som; at det virker nogen steder og andre steder gør det ikke. Spørgsmålet er så - om det er ude af deres hænder. Noget kunne tyde på det sidste, siden der sendes en delegation af sted.
Så længe produktionen sker i de facto slaveøkonomier, hvor der ingen lov og ret findes, hvor der ingen arbejdestagerrettigheder findes, hvor der ingen fungerende stat findes, hvor al offentlig administration og service er gennemsyret af korruption og nepotisme samt stammevælde, ja, så ender merbeløb, der kan tages for varer med mærket, ikke hos arbejderen, men forsvinder i ledene imellem den rige slutbruger og den fattige arbejder. Det burde sige sig selv.
Den mest substantielle fordel Fair Trade giver, er god mavefornemmelse køberen nede i Irma, og så holder det folk i denne af godhedsindustriens underafdeling i vellønnede beskæftigelse, fuldkommen uproduktivt beskæftigelse, med (værdiløs) certificering og marketing.
Personlig tror jeg det er nødvendigt, at videreudvikle på Fairtrade konceptet, så lokal samfundet med garanti udvikler sig, med f.eks. konceptet Community Fairtrade, problemet er der ikke er politisk vilje til, at stoppe udnyttelse af mennesker i nød, det ligger ikke i kapitalismens natur, det samme med naturen, de fælles resurser.
Kanske Tom Heinemann ikke var helt galt i byen med sin kritik for år tilbage:
https://www.youtube.com/watch?v=oBFu45h_L5M
Skal man grine eller græde!
Philip, hvordan vil du få lokalsamfundene nede i Afrika til at gøre som vi vil have det, altså i forbindelse med ikke at udnytte eller misbruge fattige arbejdere?
Studiets konklusion, at Fairtrade ikke gavner arbejderne i den 3. verden, overrasker ikke. For grundlæggende har Fairtrade matematikken imod sig. Lad os tage et eksempel:
En faglig konsulent, John, skal købe ind til kaffeklubben i fagforeningen for 200 kr. Han kan vælge mellem:
A) Max Havelaar Fairtrade-kaffe fra Etiopien til 50 kr. pr. kilo eller
B) tilsvarende, men ubrandet kaffe fra Etiopien til 33 kr. pr. kilo, der er produceret på samme vilkår.
Hvad skal John vælge?
Max Havelaar Fairtrade-kaffe A er jo det gode valg, hvor John har råd til 4 kilo, og som mange socialt bevidste danskere ville vælge. Men... Fairtrade-kaffe A giver ikke den ikke den største fordel for begge parter. Det gør i stedet kaffe B, hvor John har råd til 6 kilo.
Hvorfor? Fordi volumen har betydning. Når producenten af kaffe B skal producere et større kvantum kaffe, har han brug for flere hænder. Så selvom producenten tjener mindre, udbetaler han en større samlet lønsum til sine arbejdere, hvoraf der så er flere der kan forsørge en familie.
Man kan indvende, at hvis man kun skal bruge 4 kilo kaffe, så er det jo dumt at købe 6 kilo. Men så kan John jo bruge de resterende 72 kr. på et andet produkt fra den tredje verden som fx sukker eller the, og alle parter vil stadig være stillet bedre.
Det er et forsimplet eksempel, og der er naturligvis flere nuancer. Pointen er blot, at mange betaler dyrt for sin umiddelbare idealisme og godhed, og mange betaler dyrt for at støtte ineffektiv kollektiv produktion, fordi den egentlige grund til høj løn ikke er kunstigt høje afsætningspriser, men arbejdernes effektivitet og producentens investeringer i produktivitet.
Frem med lommeregneren, hvis man vil ændre verden!
Undersøgelsen bekræfter kun hvad jeg har haft på fornemmelsen hele tiden. Fair Trade er en god forretning for dem, der driver organisationen. De får gode lønninger, et interessant arbejde og kan sole sig i bevidstheden om at være gode mennesker, hvilket sikkert også har sine fordele i selskabslivet.
Fair Trade er naturligvis en dødfødt ide. Man kan ikke kortsluttet markedsmekanismen. Det svarer til at forsøge, at få vand til at løbe opad. Der er kun en farbar vej frem for ulandene. De må opbygge et fungerende civilt samfund med god regeringsførelse. Og så må de holde op med at lægge told på hinandens varer. Hvorfor er det lige at varer, som krydser grænsen mellem afrikanske stater pålignes en told på op til 40 procent, medens de samme varer kan eksporteres til EU enten helt tofdfrit eller til en told på 3-5 procent?
@Lise Lotte Rahbek
Du kan give dine penge til mig. Jeg er den allergoeste og handler direkte med mange af de fattigste.
Der sker det samme med størstedelen af de penge som Danida formidler videre i Asien: De fattige ser aldrig en peso af de mange penge. Men det er en stor organisation og de, som arbejder og administrerer den, tjener rigtigt godt, plus de er rene hædersfolk.
Men alligevel skal vores hjerner og syn 'smadres' af visuelle medier, der viser unge gravide fra afrika eller børn som står på toppen af en bjerg af affald på en losseplads. Det er usmagelig og det undrer mig stadig, at disse nødhjælpsorganisationer kan have så meget magt, at man ikke fra forskerhold, som her, kulegraver dem og viser hvor pengene egentlig går hen.
Det er som om man i nødhjælporganisationerne standser, når man skal til at give hånd til de virkelige fattige. Uha, så hellere en konference med ligestillede i sprog og kultur fra de bedre stillede i den øvre del af middelklassen.
P.S.
For et halvt års tid siden skulle man nedrive et kæmpe magasin på Filippinerne, et bjerg af 'ulandstøj'. Se dette: https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcTTq3wNFzojeYUH_dPZ...
Det endte med, at man brændte tøjet. Men det er jo kun et enkelt eksempel og kom kun frem fordi det var så absurd. Man vil kunne finde mange andre eksempler på dårlig organisering og feltarbejde overalt i verden.
Så længe folk i udviklingslandene ikke kan få en form for universitets uddannelse på deres modersmål så er udvikling udelukket.
Min mavefornemmelse siger mig at fairtrade mest af alt handler om at vestlige forbrugere i det grønne segment skal have det godt med sig selv.
Fattigdom kan ikke bekæmpes med almisser fra de rige. Fattigdommen forsvinder først, når de fattige får magt over deres eget liv.
Lise Lotte Rahbek, hvad med at tro på manden selv? "Kristian Jessen kan ikke garantere, at de fattige landbrugsarbejdere får højere løn og bedre vilkår med Fairtrade, end de ville uden Fairtrade."
Jens Overgaard Bjerre, det er da noget nyt at Danida er i Filippinerne? Der er jo heller ikke mange organisationer, der tager imod 'ulandstøj' i Danmark længere, nu tager de jo kun imod tøj, der er salgbart i Danmark.
Jeg har gennem årene set flere undersøgelser af fairtrade og Max Havelaar. Konklusionerne er hver gang at Fair Trade i bedste fald ikke forringer arbejdsforholdene for arbejderne. For det meste holder det bønderne fast i for lave priser på lange kontrakter.
En detalje jeg bemærkede for nogle år siden var at Max Haavlaar kun havde en -1- inspektør i hele Sydamerika!
Det er forkert at sammenligne Fairtrade med Danida. Det minder mere om Løkkes GGGI.
Jeg tænker, som Simone Bærentzen, lyt til Kristian Jessen som ikke kan garantere noget som helst!
Det på trods af at Fairtrade ønsker deres brand skal frentræde som sådan!
Det er da en grel kontrast.
Omkring spørgsmålet med Fair Trade, må jeg give Rasmus Kongshøj ret, fattigdom bliver ikke løst gennem godhedsgøglet, men som den peruvianske økonom og sociolog Hernanda De Soto pointerer, gennem ejendomsrettigheder. Den såkaldte modstand mod kapitalisme i den vestlige verden, er desværre med til, at folk som Bono, Bob Geldorf og Bill Gates m.fl. kan leve højt på, at de er med til, at bekæmpe fattigdom i de afrikanske lande gennem filantropi, deres engagement og metoden bag samme, er dog mere skadelig end gavnlig, så længe konkurrencen holdes i ave af, at spørgsmålet om ejendomsrettighedernes betydning er mere eller mindre fraværende i den generelle debat.
Mange afrikanere, såvel som verdens borgere generelt, er tilhængere af det simple liv, at kunne brødføde sig selv, have et sted at bo, gode venner at støtte sig til, eller som eksempelvis Emma Goldman og Joseph Pierre Proudhon agiterede for, langt de fleste mennesker kan acceptere deres sociale skæbne og placering i livets hjul, så længe dette sker på humane og solidariske vilkår.
Jeg har svært ved at forestille mig at pris-, løn- og arbejdsvilkårene skulle være ens på henholdsvis de certificerede og de ikke-certificerede marker/plantager. For hvorfor skulle bønderne og plantageejerne så indgå aftale med Fairtrade-organisationen OG betale gebyr for at være med. Så din præmis holder ikke, Jakob Bagterp.
Men der er problemer med manglende stordrift i på fairtrade-mærkede produkter og der er ekstraordinær profit. Vel skal Fairtrade-folkene aflønnes, men så meget betaler man altså ikke i licens som importør og sælger i Danmark (og andre vestlige lande). (Jeg taler af egen erfaring fra importør af fairtrade-mærkede bomuldsprodukter).
Nej, jeg anklager detail-ledet for helt almindelig og fuldt lovlig diskriminerende prissætning: lave priser til discount-segmentet, som er bedøvende ligeglade med fairtrade (og som elsker disse historier), og høje priser på fairtrade-segmentet, som forventer at priserne er højere pga. fairtrade-elementet. Sagen er, at det, den primære producent får ekstra i pris/løn, er så uendeligt lidt i forhold til merprisen i butikkerne. Noget kan forklares af told og moms, thi jo højere fakturaen er fra eksportlandet, desto mere kommer på i told og moms (her scorer den danske stat altså på fairtrade). Men resten er overnormal profit i detailledet.
Fairtrade-mærket er flere gange blevet opfordret til at lave sådanne prisnedbrydninger, så vi kan se hvad importørerne og butikkerne tjener på fairtrade, men de tør ikke gøre sig uvenner med dem, de iøvrigt samarbejder med omkring markedsføring og hvis licensbetaling, fairtrade-organisationen er afhængig af. Her kunne folk fra CBS derimod levere noget uvildig forskning af prissætning i detailledet.
Ligesom man skal spørge detailledet på topplan og når man selv køber ind om hvor tøjet er lavet og hvad syerskerne har fået i løn, skal man også spørge fairtrade-sælgere hvorfor prisen er så høj, når bønderne og plantagearbejderne ikke får SÅ meget mere.
Min pointe er sådan set bare, at kritikken bør rettes mod aktørerne i markedsøkonomien fremfor godhedsindustrien.
"For hvorfor skulle bønderne og plantageejerne så indgå aftale med Fairtrade-organisationen OG betale gebyr for at være med"
For at opnå en højere afsætningspris eller bedre afsætningsmuligheder uden at give en højere løn eller bedre vilkår til landarbejderne. Som det også fremgår af forskningen artiklen omhandler.
Som så meget andet godt ender det med at gå op i administration, samt med sædvanlig sikkerhed øget indtjening til investorer på råstof børsen.
Det eneste, som sikre en fair løn til den "lille mand" er organiseret arbejdskraft i fagforeninger med overenskomster. Organiseret arbejdskraft gennem en fagforening er den "lille mands" eneste magtfaktor. Så simpelt er det.
- Det er der desværre en hel del danskere som er ved at glemme... :-(
Glem ikke, at hvis alle "små mænd" putter hænderne i lommen, så går verden i stå... :-)
Keld Hansen
Njah - der findes pt. intet modstykke til kapitalisme.
Så længe den formuende og besiddende del af verden befolkning (de ofte omtalte 1. procent) ikke er bange for, at befolkningen skal omstyrte den kapitalistiske styring og indføre et andet system,
så hjælper det ikke ret meget at melde sig ind i en fagforening.
Presset bliver bare tungere, hastigheden højere og efterhånden efterlader kapløbet mod kanten de mindst modstandsdygtige undervejs.
men hvem pokker har også lyst til at leve i deres verden..
Landarbejderne er ikke de samme som bønderne - heller ikke i Afrika (!).
En forbedring sker naturligvis kun, hvis en del af beløbet investeres i bedre forhold - for enten landarbejderne (boliger) eller bønderne (oplagringshuse, redskaber)
En sådan kanalisering kan naturligvis kun ske under opsyn - og med lokalt vedtagne projekter over flere år.
Ellers vil pengene gå op i tilfældigt forbrug.
Lise Lotte Rahbek
18. juni, 2014 - 12:44
Lad mig illustrere to eksempler:
1. To "små mænd" kræver mere i løn for, at grave kartofler op. Resultat: De bliver afskediget og erstattet af to nye "små mænd". ;-(
2. To "små mænd" som repræsentere to millioner andre "små mænd" kræver mere i løn eller bliver der ikke længere gravet kartofler op. Resultat: Der indledes straks forhandlinger om løn, som ender med mere i løn for alle "små mænd" :-)
Heh, Kjeld Hansen,
nej, kartoffelvirksomheden sender bare bud efter hæren og politiet (som er batalt af skatterne fra de små mænd)
og 200 østarbejdere eller illegale indvandrere, som selv skal medbringe spader til at grave kartoflerne op med. DERefter sælger man selvsamme kartofler til både hær, betjente og arbejdere. ;-)
Jaja...
Det er lige så nemt at kritisere "velgørende" organisationer som det er at kritisere kannibalistisk kapitalisme, og man kan aldrig skyde ret langt ved siden af med sin kritik.
Hvad man overser her i dette tilfælde er:
1)Hvad ville alle disse småbønder og daglønnere lave hvis ikke der fandtes disse kooperativer med Fairtrade aftaler? Kunne de ellers få et job i den ikke-fairtrade produktionsindustri - og hvis ja, til hvilke vilkår? Fairtrade har måske skabt et marked der bygger på ekstensiv, lokal og forhåbentligt også socialt ansvarlig produktion mange steder, hvor der ellers ikke ville være noget som helst. Der må findes mange gode eksempler også, med små, lokale kooperativer der har skabt produktion og afsætning hvor der ellers ikke ville være noget som helst. Jeg har ikke kendskab til konkrete projekter men kan huske at have set diverse dokumentar film om kooperativer i Sydamerika, Peru, Bolivien etc. hvor bønder har slået sig sammen og skabt kooperativer. Disse har typisk brug for en organisation som fairtrade for at kunne afsætte deres produkter.
Det tager undersøgelsen måske ikke hensyn til.
2)Kan man forestille sig at forskellen i lønniveauet mellem fairtrade og ikke-fairtrade er over tiden blevet udjævnet fordi ikke-fairtrade industrien følte sig presset til at forbedre vilkårene for netop at udjævne denne forskel? Det har vi jo set i mange andre sammenhæng, at folkelige eller velgørende initiativer har skabt så megen opmærksomhed om et social eller miljørelateret emne at selv ren markedsorienterede virksomheder følte sig presset til at forbedre deres sociale kapital også, og denne proces er faktisk stadig, konstant i gang og skaber forændringer over hele verden.
Men al kritik som jeg har læst her, har vel sin berettigelse på den ene eller anden måde, og der er helt sikkert behov for at se disse velgørende institutioner på fingrene hele tiden. Det ville også være rart med en bedre og mere målrettet politisk indsats, fx. en skrappere regulering for hvor stor en andel af indtægterne en velgørende organisation må bruge på sin egen administration, dvs. lønninger til do-good personalet etc.
I en ideal verden ville disse organisationer blive aflønnet af staten, så alle midler de skaber kan gå direkte til de projekter der skal støttes.
Det er sikkert også korrekt at VI ikke kan skabe demokrati og social retfærdighed i u-lande igennem almisser. Men vi kan forhindre katastrofer med hjælp af almisser, vi kan forbygge at en situation kommer ud af kontrol og vi kan påvirke adfærd hos regeringer, politikere, stammeshøvdinger og plantageejere med hjælp af penge. Og vi kan stille krav til vores egne virksomheder og politiske organistationer om at leve op til en hvis standard. Vi ved jo ganske udmærket at kapitalismen skal holdes i kort snor. Desværre har visse kræfter gjort en stor indsats for at vi har sluppet tøjlerne i en alt for lang periode.
Hvad vi under alle omstændigheder kan og skal blive bedre til er, at feje foran egne døre. Det er totalt uacceptabelt at dele af den offentlige sektor handler med ikke-miljø- og socialt certificerede virksomheder i u- og i-lande, at man køber møbler som er fremstillet af ikke FSC certificeret træ, at man køber fisk som ikke er MSC certificeret etc. etc. Det er også uacceptabelt når supermarkeder gør det, og det er vores ansvar som forbrugere at presse dem til god opførelse, som det i en vis omfang jo allerede sker. Og så skal vi naturligvis også holde øje med de organisationer der står for certifikaterne og opretteholder presset på dem også. Vi lever i en kapitalistisk verden og kan stort set kun stemme med kreditkortene.
Men det har en effekt og derfor vil jeg blive ved med at købe fairtrade produkter. Fordi alene hensigten om at skabe en bedre og mere retfærdig verden for alle, er det værd. Uden disse organisationer ville presset på de store multinationale fordampe, og den positive udvikling for de fattiges vilkår som allerede eksisterer, smuldre til ingenting.
@Lasse Johansen. Kaffebønder har sjældent nogle ansat. De ejer jorden og har kaffe stående ved siden af selvforsynings-crops. De organiserer sig i kooperativer, som står for indsamling og salg på fairtrade vilkår. Disse bønder kan melde sig ud, hvis ikke vilkårene er bedre end på det lokale marked.
Plantagedrift er noget andet og - synes jeg - mere betændt, fordi plantage-ejerne ikke nødvendigvis ændrer på løn- og arbejdsvilkår, blot fordi fairtrade-mærket certificerer dem. Fairtrade har ikke kapacitet til at kontrollere så tit og slet ikke uanmeldt. Det var det, Tom Heinemann viste i "en bitter kop te". Plantagedrift gælder stort set altid i te-produktionen, fordi der skal et stort kapitalapparat til. Tilsvarende tror jeg for blomsterne, hvor det også skal gå rigtigt stærkt, markerne kan ikke ligge spredt på private lodder. Efter min mening har fairtrade sin egentlige berettigelse, dér, hvor den får småbønder til at organisere sig i kooperativer. Det ligner vores (tidligere) andelsforeninger i landbruget, som tog kampen op med godsejerne.
En lille kaffebonde, der et med i et kooperativ, kan være under indflydelse af uformelle magtstrukturer, såsom stamme- og kasteforhold eller politiske magtgrupper (det vil sige folk med et magtapparat, enten officielle eller uofficielle) der direkte eller indirekte sidder på kooperativerne. Og her dels presser småfolk ind i ordningen, dels høster merprisen og dels håndterer kontrolbesøg og ordner papir- og regnskaber til de glade besøgendes tilfredshed.
Det er ikke noget udefrakommende på hurtige og sjælne kontrolbesøg nødvendigvis har muligheder for at afdække og desuden ingen egeninteresse har i det.
De øvrige samfundsstrukturer, der herskede mens de danske andelsforeninger og arbejderbevægelser skød op, som fx lov og ret, mangler i disse lande, hvor kooperativer kan være ren overflade.
Kjelds to små mænd, der repræsenterer to millioner andre små mænd, lader sig kun gøre, hvis der er solidaritet mellem disse to eller tohundrede millioner arbejdere, hvis de kan kommunikere med hinanden og organisere sig ellers kommer de ingen vejene over for såvel lokale magthavere som store multinationale indkøbere, såsom Monsanto eller Del Monte.
Det kræver altså samfund med stærk sammenhængskraft og ekstrem stærk indbyrdes solidaritet, at opbygge arbejderbevægelser, der er stærke nok til at sikre rimelige løn- og arbejdsforhold bredt i samfundet. Og selvfølgelig en statsmagt, der er stærk nok til at sikre sine indbyggeres frihedsrettigheder og beskytte sit hjemmemarkedet mod urimelig konkurrence.
Bare ved at læse nogle af disse kommentarer er det indlysende at få ved så meget om så lidt.
Fair trade er en stor fordel for dem som sælger Fair Trade varer. De som producerer varene , bønderne, får ikke en øre, cent, whatever, mere for deres produkter.
Og den sammenhængskraft ser vi ikke en gang i Guds eget land (som nogen af amerikanerne siger) USA, hvor millioner af mennesker liver i fattigdom...
- Vi skal værne om fagforeninger i Europa, for de er en vigtig brik i den livsstil og de værdier, som Europa er bygget på. Og som langt langt den største del af befolkningen støtter.
Sjovt nok "they dont get it overthere" i Guds eget land. Det skyldes nok deres meget begrænsede pseudo demokrati, hvor fattetige kun kan sætte kryds ved pest eller kolera.
Fair Trade det ligger i ordet, det lader sig ikke gøre på et frit marked, det ikke i kapitalismens ånd, hvilket gør det modarbejdes af verdens regeringer.
Ærlig og redelig handel, er ikke frihandel eller kapitalisme.
Verdens kapitalisme bygger på overforbrug og selv om de fleste mennesker dybest set mener, at overforbrug, ikke er godt, det ligger næsten i ordet ikke sandt, overforbrug er lidt små sygt, at bruge mere end vi har brug for, ingen dyr kan overleve på denne jord på de betingelser, det naturlige er at leve i harmoni med naturen eller rettere med forbrug af resurserne i naturen.
Men fra overforbrug er lidt små sygt, til for meget vækst ikke er godt, der knækker filmen for mange.
Faktisk er fattigdom, billig arbejdskraft og overforbrug blandt de rige, en forudsætning for kapitalistisk vækst, Kina har indset problemet og overvejer at tillade, befolkningen får et barn mere, to børn i alt, eller en forbruger mere, om man vil.
Imperalistisk fundamenteret finanskapitalisme er verdens problem et.
Den manglende handling for klima og miljø, skyldes samme problemstilling i kapitalismen, herunder den kapitalistiske grundholdning, at kapitalisme er humanitær bistand til de fattige, hvor sandheden naturligvis er, de fattige må få mange børn for, at overleve kapitalismen da måden, at akkumulere vækst bygger på udnyttelse af underbetalt arbejde, under kummerlige forhold, for at vækste og samtidig gældsættelse af lokal middelklasse og forsyne et overforbrug, af vare i aftager landene Danmark mf., her kommer finanskapitalismen ind i billedet, med lån til de fattige landes produktion, til udbytning, så fattigdom kan opretholdes.
Den er ikke så svært, Liselotte.
Hvilkenen part har penge i klemme?
"Kristian Jessen kan ikke garantere, at de fattige landbrugsarbejdere får højere løn og bedre vilkår med Fairtrade, end de ville uden Fairtrade."
Eftersom Fairtrade er certificeret så skal han sgu kunne garantere!! Hvad skulle certificeringen da ellers nytte?! Arg...
Dengang der stadig fandtes lokaløkonomier, var en stor del af økonomien tillidsbaseret. Man havde simpelthen ikke råd til at snyde naboen for de sociale omkostninger ville være alt for store.
Gennem mere end et århundrede har vi så vedholdende arbejdet på at centralisere, anonymisere og globalisere vores økonomi, og det eneste der i dag står i vejen for at den ene snyder den anden er national og international lovgivning, hvis altså snyderiet overhovedet kan bevises. Således har vi fået skabt nogle økonomiske systemer med en ekstrem grad af ulighed, og den selvsamme ulighed gør det højst usandsynligt at de svage parter vil være i stand til at føre retsager mod de stærke.
Således er Fairtrade-konceptet oppe imod meget stærke kræfter, som i alle led og ofte nærmest bare som en ubevidst tendens, virker imod de ændringer initiativet forsøger at tilvejebringe. Og disse problemer med at forsøge at omstille vores økonomiske mønstre, så de er baserede på et fundamentalt anderledes menneskesyn og fundamentalt anderledes måder at indgå i økonomiske relationer med hinanden, bliver så dokumenteret af den britiske rapport. Fint nok, men hvad havde vi regnet med? Har overhovedet gjort os umagen med at få overblik over, hvilke kræfter vi er oppe imod?
Vi har fået skabt et økonomisk system som helt åbenbart er ved at ruinere menneskehedens livsgrundlag. Grådighed, vrede og dumhed hersker. Og vi ved udmærket godt at vi skal omstille os. Vi ved at vi bliver nødt til at begynde at forstå os selv som integrerede i nogle globale systemer, hvor vores ønsker om omsorg for andre mennesker og omsorg for naturgrundlaget får mulighed for at trænge igennem. Hvis Fairtrade tabte første runde, så må vi bare tage ny beslutning, og udvikle stærkere og mere virkningsfulde organisationsformer.
Selvom mange sikkert vil stejle, når jeg siger det, så er tilgivelse og tålmodighed formentlig nogle af vores mest virkningsfulde våben i denne kamp. Vi kommer til at udstå mange tilbageslag førend det lykkes os at etablere en ny og civiliseret global økonomi.
Når virksomhedder der henter soya fra Argentina, skal betingelsen være, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og retfærdige løn og arbejdsforhold mm., det er vejen frem.
Fra link:
"Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge."
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland."
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm
Margit Kjeldgaard: Du forstår ikke hovedpointen i mit eksempel. Fairtrade versus ubrandede varer handler ikke om slutbrugerens pris, men tværtimod om VOLUMEN og PRODUKTION.
Jo mere volumen producenterne skal producere, desto flere arbejdere er producenten nødt til at aflønne. Jo flere arbejdere producenten skal tiltrække, desto bedre vilkår og løn er producenten nødt til at tilbyde. Det er simpel udbud og efterspørgsel. Heraf kan det udledes, at både forbrugere i i-lande og arbejdere i u-lande som udgangspunkt er bedst tjent med ikke-Fairtrade produkter, når Fairtrade er så meget dyrere end ubrandede varer. Ganske enkelt fordi Fairtrade-produkter nedsætter volumen gennem mindre købekraft.
Det er blot denne simple markedsmekanik plus en række empiriske nuancer, rapporten fra University of London har påvist. Hertil glemmer journalisten at nævne, at danskerne i forvejen betaler overpris for varer fra u-lande på grund af EU's toldmure – som er den egentlige skurk. Hvis vi ophævede EU's toldmure kunne det være, at vi alt andet lige importerede flere varer fra u-landene til gavn for verdens fattigste i stedet for at se horder af desperate flygtninge på livsfarlige pramme over Middelhavet.
Grunden til at sætte arbejdernes vilkår til at være ens i eksemplet er ikke, at det er ligegyldigt. Ligesom der er væsentlig forskel i leveomkostninger og købekraft for lønmodtagere i København, hvor boligpriser er høje, i forhold til udkantsdanmark, hvor boligpriser er lave, så er der forskel på arbejderes vilkår og købekraft over geografiske afstande. Derfor giver det ikke mening at sætte arbejdernes vilkår til at være forskellige fra eksempel A og B, for forudsætningen er, at A og B er naboproducenter, hvor produktionsomkostningerne er ens. Hvis man følger dit eksempel, hvor en Fairtrade-licenseret producent tilbyder bedre løn og vilkår til sine arbejdere end hos andre producenter, så betyder det blot, at den Fairtrade-licenserede producent hjælper FÆRRE arbejdere, end den samme lønsum ellers ville gavne.
Desuden er det værd at bemærke, at Fairtrades kunstigt høje afsætningspriser gør, at producenterne i højere grad producerer til os i i-landene end u-landets lokalbefolkning. I yderste tilfælde kan det resultere i underernæring eller hungersnød, når Max Havelaars kaffeplantager udvider produktionen på bekostning af fødevareproduktion.
Hvor moralsk korrekt er Fairtrade egentligt? Det er bedrag og i værste fald skadeligt for dem, Fairtrade ellers påstår at hjælpe. Det er blot den ubekvemme sandhed om godhedsindustrien.
Lasse Johansen De øvrige samfundsstrukturer, der herskede mens de danske andelsforeninger og arbejderbevægelser skød op, som fx lov og ret, mangler i disse lande, hvor kooperativer kan være ren overflade.
Fantastisk hvordan man med en enkel sætning kan skære snesvis af lande med hver deres snesvis forskellige kulturer, muligheder, styrker og svagheder, situationer..... over en kam og sige dom.
Det er fandeme kulturimperialisme så det batter! Og så er det grænseløst arrogant oveni købet.
Men jeg kan (under)forstå at du ikke får samvittighedskvaler over at du ikke køber fairtrade produkter, så er alt jo i fineste orden. Negrene lever under de magtforhold de fortjener og det kan vi jo ikke gøre noget ved.
Jakob Bagterp Jo flere arbejdere producenten skal tiltrække, desto bedre vilkår og løn er producenten nødt til at tilbyde. Det er simpel udbud og efterspørgsel. ...
Det er helt utroligt hvad du her skriver! Det er jo intet mindre end en bevisførelse for at kapitalismen ganske generelt og storproducenter især har en indbygget social mekanisme der fører helt automatisk til social retfærdighed, og sikkert også fred i verden, som biprodukt.
Det eneste vi behøver at gøre er at sørge for at de store producenter kan vokse sig endnu større. Hvem har brug for fagforeninger, kooperativer og organisationer der prøver at kæmpe for en mere retfærdig verden, når der allerede findes storproducenter?
Margareth Thatcher har ikke levet forgæves...
Filo, det er ikke arrogant eller kulturimperialisme, at konstatere, det helt faktuelle forhold, at der i disse lande ikke eksisterer nogen lov og ret for den lille mand.
Jo, det er nok med Max Havelaar, som det er med Mellemfolkeligt Samvirke, fuld af gode intentioner og tvivlsomme resultater. Men de laver flotte videoer:
https://www.youtube.com/user/mellemfolkeligt