Nyhed
Læsetid: 5 min.

USA’s droneproducenter overvejer at sælge til Rusland og Kina

Efter afslutningen på USA’s krige i Irak og Afghanistan er det amerikanske militærs efterspørgsel på militære droner begyndt at falde. Til gengæld stiger efterspørgslen på verdensmarkedet, der i 2022 vil omsætte for over 80 milliarder dollar. Dermed stiger også faren for, at den nye våbenteknologi kan falde i hænderne på slyngelstater
For dronefabrikanter synes det ikke at spille nogen rolle, hvorfra profitterne kommer, så længe pengene bare kan blive ved at rulle ind. Den globale droneindustri, som i dag domineres totalt af fire store amerikanske virksomheder – Northrop Grumman, Boeing, General Atomics og Lockheed Martin – forventes at nå en markedsværdi på 82 milliarder dollar i 2022

For dronefabrikanter synes det ikke at spille nogen rolle, hvorfra profitterne kommer, så længe pengene bare kan blive ved at rulle ind. Den globale droneindustri, som i dag domineres totalt af fire store amerikanske virksomheder – Northrop Grumman, Boeing, General Atomics og Lockheed Martin – forventes at nå en markedsværdi på 82 milliarder dollar i 2022

US Air Force

Udland
24. juni 2014

I oktober sidste år, ved en privat ceremoni i det statelige palæ, hvor California Institute of Technologys Aerospace Historical Society har til huse, blev den 78- årige topchef for General Atomics, Neal Blue. hædret med den prestigefyldte Von Karman Wings Award. Prisen, der er en slags luftfartssteknologiernes Nobelpris, fik han for sin »banebrydende indsats« i udviklingen af militære droners anvendelse.

For den mediesky Blue, hvis løbebane lyder som en thriller med private jetfly, olieprofitter og hemmelige togter over Nicaraguas jungle, og hvis virksomhed fremstiller og leverer militære droner med navne som Predator og Reaper, kom pristildelingen imidlertid på et tidspunkt, hvor den amerikanske droneindustri som helhed og hans egen virksomhed for første gang i et årti var begyndt at opleve en faldende efterspørgsel.

Den lange boomperiode for droner siden 11. september 2001 blev i vid udstrækning drevet frem af det amerikanske militærs umættelige appetit på stealth- og overvågningsteknologier. Nu bliver ordrerne fra USA’s væbnede styrker færre, og det skaber frygt for, at droneindustrien kan søge andre aftagere for fortsat at kunne skabe sig overskud, herunder også blandt USA’s købestærke og krigeriske rivaler eller strategiske modstandere.

For dronefabrikanter synes det ikke at spille nogen rolle, hvorfra profitterne kommer, så længe pengene bare kan blive ved at rulle ind. Den globale droneindustri, som i dag domineres totalt af fire store amerikanske virksomheder – Northrop Grumman, Boeing, General Atomics og Lockheed Martin – forventes at nå en markedsværdi på 82 milliarder dollar i 2022. Det fremgår af interne PowerPoint-dias, som The Guardian har fået af en senioranalytiker i den førende forsvars- og sikkerhedstænketank IHS Jane.

Problematisk må det imidlertid forekomme, at en stor og stigende del af disse milliarder af dollar i profitter sandsynligvis vil komme fra tvivlsomme klienter.

Det amerikanske marked for droner falder, fordi den største kunde – det amerikanske forsvar – har droslet ned på sine indkøb. Dels på grund af budgetpres, dels på grund af afslutningen af USA’s større krige i først Irak og siden Afghanistan.

Geopolitiske interesser

Som modtræk mod det vigende nationale marked er de fire største private amerikanske droneproducenter derfor begyndt at indynde sig hos mulige udenlandske købere, siger analytikeren, der ønsker at være anonym.

»USA har brugt droner som våben i krigsførelse i over et årti, og det var kun et spørgsmål om tid, før andre nationalstater ville slå ind på den samme vej,« siger juraprofessor ved University of Utah Amos Guiora, en international retsekspert i dronekrigsførelse.

»Som det er i dag, findes der ingen steder i verden nogen politisk aftale, som går ud på at sætte grænser for hvem, der kan erhverve sig droner. Så mulighederne for at tjene penge på dem er uendelige,« siger Guiora. »Hele dronemarkedet kan i realiteten blive en slags vilde vesten.«

Størstedelen af ​​de nye dronekunder kommer ifølge IHS Jane fra Asien-Stillehavs-regionen. Kina, Indien og Japan fører an, og alene Japan ventes at udvide sit kun for ganske nyligt iværksatte militære droneprogram med omkring 600 procent i løbet af det kommende årti. Amerikanske sikkerhedsanalytikere siger, at de ventede store investeringer i militære droner er et naturligt fænomen i lyset af de forstærkede geopolitiske og økonomiske rivaliseringer i Asien, som kan blive yderligere intensiveret, i takt med at Beijing og Tokyo forfølger deres interesser i det Sydkinesiske Hav stadig mere aggressivt.

Ingen reguleringer i sigte

På dronemarkedet er tyngdepunktet ved at flytte sig. De enorme profitter, som virksomheder kan indtjene ved det kommende årtis produktion og salg af droner, vil fremover primært komme fra udlandet. Eventuelle strammere reguleringer af markedet fra USA’s eller det internationale samfunds side må forventes at støde på modstand, fordi perspektivet fra disse profitter er så tillokkende.

»Det er markedet, der bestemmer, hvor og til hvem man sælger. Intet tyder på, at det skulle være muligt at inddæmme det,« siger Trevor Timm, der er medstifter og administrerende direktør for ngo’en Freedom of Press Foundation, som har analyseret dronesektoren udførligt.

»Man kan bare se på, hvem der vil have dem, og hvem der allerede har dem. Og kan vi som det land, der har de fleste droner, bare tillade os at ændre på spillets regler?«

Ej heller er der noget, som tyder på, at det internationale samfund er på vej til søge reguleringer af handel med disse våbentyper. Der findes ingen etablerede internationale konventioner i FN-systemet, der sætter grænser for handel med bevæbnede Predator-droner. Og alene derfor er der ifølge kritikere stor sandsynlighed for, at droner før eller siden vil ende i hænderne på slyngelstater eller andre problematiske aktører.

Det er, hvad der sker, når det største marked skrumper og med dette også producenternes overskud.

»Den stigende konkurrence, som disse leverandører oplever, og det faktum, at verdensmarkedet udvikler sig, mens USA er under pres, er helt klart ved at slå igennem. De faldende andele på hjemmemarkedet vil nå et lavpunkt i 2016, og for at holde gang i produktionen må leverandørerne til at kigge udad,« siger IHS Jane-analytikeren. »Rusland og Kina forventes at investere betydelige beløb i forskning og udvikling, og nogle af disse midler vil givetvis også gå til indkøb af amerikansk droneteknologi.«

Ifølge Det Internationale Institut for Strategiske Studier er det i dag kun 11 lande – USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Storbritannien, Rusland, Kina, Indien, Iran og Israel – der besidder bevæbnede militære droner. USA råder over den mest sofistikerede Predator-droneflåde i verden, men den enorme markedsfordel, som amerikansk fremstillede predator-droner har nydt godt af i over et årti, vil blive mindsket betydeligt i de kommende år, pointerer IHS Jane-analytikeren.

»Rusland og Kina er i fuld gang med at udvikle deres egne kapaciteter. Vi har efterretninger, der viser, at ved udgangen af ​​dette årti, hvis ikke før, vil begge nationer have potentiale til at udvikle en predatordrone, som er på niveau med de amerikanske standarder«, siger analytikeren.

Trods nedskæringer i ordrerne på droneproduktion er der stadig betydelige penge at tjene ved levere til det amerikanske forsvars største aftagere. En af de mest lukrative militære droneprogrammer er MQ-9 Reaper-system, produceret af General Atomics.

Kronjuvelen og eksporten

MQ-9 Reaper er et væbnet, fjernstyret multimissionsfly, der har gennemført missioner i Afghanistan og Irak. På grund af sin hastighed på op til 500 km/t og sin præcision betragtes det i Washington som kronjuvelen i USA’s droneflåde. Det amerikanske luftvåben ejer p.t. 104 af disse førerløse fly, der har kostet de amerikanske skatteydere næsten seks mia. dollar, siden produktionen begyndte i oktober 2007. Programmet løber angiveligt frem til 2018. Det er trods adskillige forsøg ikke lykkedes at få en kommentar fra General Atomics til denne artikel.

Det står dog klart, at hvis General Atomics og dets konkurrenter yderligere skal forøge deres milliardoverskud i de kommende år ved salg af militære droner, skal det amerikanske udenrigsministerium først gå med til at opbløde sine nuværende begrænsninger på våbeneksport. I henhold til gældende amerikansk lovgivnings bestemmelse om våbenhandel – den såkaldte ITAR-lov, der håndhæves af State Departments Direktorat for Handelskontrol – er bevæbnede militære droner endnu ikke godkendt til eksport. (ITAR står for International Traffic in Arms Regulations, red.)

»Tempoet og udviklingen i markedet vil nødvendigvis være bundet til disse ITAR-regler og forordninger,« siger analytikeren.

»Det står dog endnu ikke helt klart, hvordan disse bestemmelser vil kunne udvikle sig.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Nogen der har læst "Askens Konge" af Niels E. Nielsen, måske forbandet tæt på noget, der kunne blive virkelighed!

Lars R. Hansen

"Det er markedet, der bestemmer, hvor og til hvem man sælger. Intet tyder på, at det skulle være muligt at inddæmme det"

Bull shit! Ved Al salg af militært isenkram af amerikanske selskaber til udlandet, herunder ikke mindst Rusland og Kina, hvor der endda er en våbenembargo på sidst nævnte, skal først indhentet en tilladelse fra den amerikanske stat.

Og så omfatter de humanitære folkeret forresten også droners anvendelse under væbnet konflikt.

Henning Lögun

Altså nu er USA jo ikke de eneste producenter af droner. Kina har (selvfølgelig) sit eget drone program..i hvert fald 900 forskellige typer er bekræftet, herunder sofistikeret stealth droner.
Jeg tror det er naivt at tro Kina er langt efter amerikanerne.
http://www.ibtimes.com/rise-chinas-drone-fleet-why-it-may-lead-increased...

Robert Kroll

Dronerne er "dagens teknik".

Fremover kommer der sikkert føreløse jagerfly m v, som kan manøvrere uden den begrænsning, som hensynet til en pilots helbred tilsiger ( større g-kræfter , stråling , varmeudvikling o s v)

Og der kommer såmænd også føreløse tanks og føreløse selvkørende kanoner, stalinorgler o s v - og til søs kommer der givet føreløse krigsskibe af forskellig art.

Droner er blot et første skridt mod at gøre en række militære og politimæssige opgaver i både fredstid og krigstid uafhængige af " gammeldags menneske-materiale (kanonføde)" i første række og geled !

Skingrende vanvittigt som sædvanligt fra Amerikansk side i omtalen af sig selv og andre lande, og typisk ekstrem højreradikal.

På den ene side helgenkårer man Amerika og dets droner samt brugen disse, og samtidig undslår sig ikke for at omtale andres ret til og brug af droner, som "slyngelstater" fordi Amerika ser sig selv i retfærdighedens lys trods drab på civil, og brug af tvivlsomme telefon oplysninger til bestemmelse af om der skal kaste en bombe.

Angsten for andre også vil opnå droneteknologi er nok mere påtaget end sand, ligesom markedets ændring globalt for droner, - den ny teknologi vil i stedet kaste nye droner af sig som jagerdroner, der skal opsøge og skyde modparternes droner ned.

- Det vil uden tvivl giv lidt overskud i kassen til dronefabrikanterne i Amerika!

Niels Duus Nielsen, Bo Carlsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Droner til Kina og Rusland - hvad skal de med dem?

Niels Engelsted

Hvem er de slyngelstater, der omtales i overskriftens underrubrik? For det kan vel næppe være Rusland, Kina, Indien og Japan, som Informations redaktion omtaler på den måde, eller hvad?

Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Anne Eriksen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Jeg er ikke teknisk ekspert, men er dronens største største "fordel" ikke også den største "bagdel" - den er førerløs:
http://en.wikipedia.org/wiki/Iran%E2%80%93U.S._RQ-170_incident
Kort fortalt beretter dette link om en historie fra 2011, hvor det lykkedes det Iranske forsvar at "jamme" (forstyrre styresignalet ) fra en spion-dronen.
Dronen slår så åbenbart over til styring via GPS, og forsøger ad den vej at flygte fra gerningsstedet.
Dette har Iranerne åbenbart forudset, og har lagt et andet GPS signal op, som får dronen til at tro at den er et andet sted end den er - hvorefter Iranerne kan få den til at lande på et af deres anlæg.
Det som undre mig, forudsat at kilden er sand, er at USA ikke har et krypteret GPS signal! ( for ellers havde de vel brugt det).
USA er åbenbart ikke mere interesserede i deres droner, end at lader dem flyve efter de almindelige civile GPS satellitter.

Ib Christensen

Krig by proxy skulle forbydes. Hvis din krig ikke er retfærdig nok til at rigtige mennesker vil stille op for at kæmpe den, så er din krig nok ikke startet på det rette grundlag.

Vi risikerer at ingen aner hvad de føre løse droner bliver brugt til. En enhed kan få ordre til at lette en drone og flyve til et bestemmelses sted. Derpå få ordre til at overdrage kontrollen til tredje part. Senere får de kontrollen tilbage og kan lande dronen igen. Alle vidner døde og ærlige "ansatte" vil aldrig have en chance for at blive whistleblower for de har ikke noget at blæse.
De ved kun at de har bidraget til nogle test andre skulle bruge dronen til.

Hvorfor har vi droner her i Danmark? Hvorfor havde vi penge nok til droner her i Danmark?
Kan FE mon også dele vores droner med andre som det passer dem, lige som de kan dele alle vores data?

Droner er ikke nogen bestemt 'teknologi', der kan falde i hænderne på andre slyngelstater end USA.
Markedet starter ved modelfly, og derfra er der frit spil for fantasi og fingerfærdighed.
Selv Danmark havde 'tårnfalken', indtil det viste sig, at militærfolkene var for dumme til at flyve med den.

Jesper Wendt

Hvis krigen mod narko ikke var tabt, så er den det nu.