Læsetid: 3 min.

Verdensbanken: ’Bekæmpelse af klimaforandringer skaber vækst i verdensøkonomien’

En undersøgelse fra Verdensbanken hævder, at det globale BNP kan stige med billioner af dollar frem til 2030, hvis vi er hurtigere til at gennemføre specifikke klimavenlige tiltag
26. juni 2014

En skærpet indsats mod klimaforandringerne kan bidrage til at skabe en øget vækst i verdensøkonomien på op til 2.600 mia. dollar i det årlige globale BNP, hævder Verdensbanken.

Konklusionen, der står at læse i en rapport, som Verdensbanken netop har udgivet, står i skarp modstrid med påstande fremført af bl.a. Australiens regering om, at bekæmpelse af klimaforandringerne vil »lægge verdensøkonomien død«.

Rapporten giver samtidig medhold til de økonomer, som har fremført, at det i det lange løb vil blive langt mere omkostningstungt at udskyde de nødvendige klimatiltag.

I stedet, fremgår det af rapporten, vil en række af disse tiltag – herunder dog ikke den foreslåede globale afgiftsbelægning på kulstof – føre til årlige stigninger i det globale BNP på mellem 1.800 og 2.600 mia. dollar frem til 2030, en vækst, der bl.a. skyldes øget jobskabelse, forbedrede høstudbytter og bedre folkesundhed.

De pågældende klimavenlige reguleringer og skattefordele vil desuden kunne levere næsten en tredjedel af de reduktioner i drivhusgasudledningerne, som er påkrævet, hvis den globale opvarmning skal holdes under faregrænsen på to grader, pointerer Verdensbanken.

Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, siger, at bankens undersøgelse rammer en pæl igennem alle påstande om, at verden slet ikke skulle have råd til at sætte ind mod klimaforandringerne.

»Disse politikker giver glimrende økonomisk mening,« sagde Kim. »Konklusionerne i vores rapport eliminerer endnu et falsk argument for at undlade at handle mod klimaforandringerne.«

Vi sidder på vores hænder

Australiens premierminister, Tony Abbott, udtalte tidligere på måneden under et statsbesøg i Canada, at bekæmpelse af klimaforandringer ville blive alt for dyrt på grund af f.eks. som kulstofskatter.

Kim kommenterede ikke Abbotts bemærkninger direkte, men han understregede, at Verdensbankens undersøgelse bygger på gennemregnede data om effekterne af klimareddende tiltag – i modsætning til »holdningsbaserede« vurderinger af omkostningerne.

»Vores modeller viser, at med sådanne intelligente forholdsregler, vil der også ske fremgange i både de lokale og i den globale økonomi«, sagde Kim.

Rapportens konklusioner repræsenterer også et vigtigt supplement til undersøgelser som økonomen lord Sterns, der har fokuseret på omkostningerne ved at udskyde en indsats mod klimaforandringer.

Til september har FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, inviteret verdens ledere til at deltage i et forsøg på at mobilisere støtte til forhandlingerne om en ny global klimaaftale.

Også ledende amerikanske finansfolk har argumenteret for, at det giver god mening at sætte mere aktivt ind mod klimaforandringerne allerede nu.

I en artikel i New York Times opfordrer Henry Paulson, skatteminister under George Bush, til at indføre en kulstofskat og kalder det »dårskab«, hvis USA vedblivende vil investere massivt i en kulstofintensiv økonomi.

»Vi stirrer lige ind i en klimaboble, der stiller os over for enorme trusler mod vores miljø og mod vores økonomi. Advarselstegnene er klare og handlinger bliver stadig mere presserende jo længere tid, der går, før vi får styr på risiciene«, skriver han.

»Jeg oplever det, som om vi i slow motion er vej til at kollidere med et kæmpebjerg. Foran os kan vi se, hvor sammenstødet vil ske, og alligevel sidder vi på vores hænder uden at ændre kursen.«

Også Paulson har udsendt sin egen rapport om klimarisici. Den udkom i tirsdags.

I Verdensbankrapporten ser økonomer på de forventede effekter af specifikke politikker i seks regioner: Brasilien, Kina, EU, Indien, Mexico og USA – der både fører an i verdensøkonomien og i de globale emissioner.

Ingen af de undersøgte politikker omfatter indførelse af en global skat på kulstofudledninger. I stedet har banken brugt computermodeller til at beregne effekterne af specifikke tiltag, herunder f.eks. indførelse af særlige baner til busser i Indien, renere køkkenovne i Kina og mere energibesparende luftkonditioneringsanlæg i Mexico.

En yderligere gevinst ved sådanne tiltag er ifølge Verdensbanken, at de årligt kan skåne verden for 94.000 dødsfald relateret til luftforurening.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rapporten kigger tilsyneladende på udvalgte tiltag der skaber højere samfundsøkonomisk effektivitet i sig selv, også selvom man ser bort fra den reduktion i drivhusgasser de samtidig medfører. I samme boldgade kunne man nævne fjernelsen af de mange direkte støtteordninger der findes globalt til udledning af fossile brændstoffer - støtte til minedrift, billig benzin osv. Det ville give en mere effektiv samfundsøkonomi at fjerne alle disse subsidier, selv hvis man ikke medregner virkningen på klimaproblemet.

Flemming Scheel Andersen

Som vi alle ved, så skal der være penge i lortet før der sker noget.

Til gengæld kan vi være sikre på at det aldrig vil tage den ønskede kurs, før tvangen tager form og regeringer begynder at regere og regulere.

"Udsagnet" får mig til at tænke på NRAs (National Riflle Association) argument om af mere bevæbning af befolkningen "redder liv", så derfor skal skolerne i Amerika vær bedre bevæbnet mod skoleskyderier.

- Ak ja, vi ser det efterhånden næsten dagligt hvor mange liv flere våben på gaderne i Amerika redder liv(!), og så er det også godt for økonomien og arbejdspladserne!